Kunstig intelligens rummer enorme muligheder i entrepriseretten – men også faldgruber, når ansvar, dagbod og aftalegrundlag står på spil.

At skabe værdi med AI kræver forarbejde, men det giver kæmpe udbytte, hvis du bruger det rigtigt.

AI kan ikke erstatte din faglighed. Men det kan frigøre tid, skærpe dine krav og sikre din dokumentation. Brugt rigtigt er AI din daglige assistent i byggesager – fra tilbudslister og kontrakter til byggemødereferater, ekstrakrav, fristforlængelse og mangelskrav.

Når snakken falder på kunstig intelligens i byggeriet, møder jeg ofte to lejre: Dem, der ser AI som en revolution, der vil forandre alt fra entrepriseaftaler til tvistløsning, og dem, der ryster på hovedet og tænker, at det hele er en døgnflue.

Min egen erfaring er, at begge har lidt ret. På den ene side er AI blot endnu et værktøj, der, ligesom da vi gik fra tegnebræt til CAD, hjælper os med at arbejde hurtigere og mere effektivt.

På den anden side er hastigheden og omfanget af de fejl, der kan opstå, helt uden fortilfælde.

Hvor en enkelt menneskelig fejl i et udbudsmateriale tidligere kunne udløse en voldgiftssag, kan AI nu kopiere og gentage fejlen hundrede gange på få sekunder.


Der er intet nyt under solen

Når jeg hører snakken om AI i byggeriet, tænker jeg derfor ofte: Der er intet nyt under solen.

Jeg ser allerede udbudsmaterialer, kontrakter og byggemødereferater, der er blevet copy pastet fra AI og som indeholder de samme klassiske fejl: manglende tilpasning til projektet, uklare beskrivelser og misforståelser. Det giver en falsk tryghed og skaber grobund for tvister.

AI er en god tjener, men en dårlig herre

AI kan gøre os hurtigere og skarpere, men vi må aldrig lade den styre. Jeg har set AI generere en komplet 50-siders compliance-handlingsplan til en byggevirksomhed. Det så flot ud men havde intet at gøre med virksomhedens virkelige risikoprofil.

Hvis ledelsen havde fulgt den plan blindt, ville de stå uden beskyttelse, hvis konkurrencemyndighederne bankede på døren.

Pointen er klar: AI skal være vores tjener – aldrig vores herre.

Murphys lov i praksis

Alt hvad der kan gå galt, går galt. Det gælder også AI.

Jeg har oplevet AI generere svar på en entreprenørs anmodning om fristforlængelse. Teksten var flot, juridisk stringent men glemte én ting: at varsle dagbod.

Som alle i branchen ved: overser du dagbodskravet, mister du det.

Liden tue vælter stort læs.

Hvad siger retten så?

Når tvister om AI-genereret materiale lander i Voldgiftsretten, er det ofte aftalelovens § 32, der kommer i spil: fejlagtige oplysninger, der burde være indset som fejl.

Hvis en rådgiver bruger AI til at kopiere en arbejdsbeskrivelse til en lagerhal, men byggeriet reelt er en boligforening, så kan fejlen ende som et ansvarsspørgsmål.

Derudover udfordrer AI hele AB-systemet. AB 18 og ABR 18 er ikke skrevet med kunstig intelligens for øje, og ansvarsplaceringen er uklar, når AI har “foreslået” en løsning, som en rådgiver eller entreprenør viderebringer.

Min pointe til byggebranchen

AI kommer til at revolutionere byggeriet og entrepriseretten. Det er uundgåeligt. Men vi skal indrette os på, at mennesker altid skal stå for den kritiske vurdering.

  • Brug AI som accelerator – til at få overblik, kladdeudkast og struktur.
  • Brug mennesker til tvisthåndtering – vurdering, risikostyring og ansvar.
  • For hvis vi lader AI køre uden bremser, så ender vi alle sammen i hegnet.

Vil du lære, hvordan du bruger AI rigtigt i byggeriet?

Den 4. november 2025 afholder jeg en intensiv 3-timers workshop: 5 måder AI effektivt kan sikre dine krav.

Her lærer du:

  • Konkrete AI-prompts til kontrakter, byggemødereferater, tilbudslister og kravsikring
  • Hvordan du håndterer fristforlængelser, ekstraarbejder og mangelskrav med AI
  • At spotte faldgruberne – og undgå fejlagtige resultater
  • Praktiske metoder til at spare tid på dokumentation, uden at gå på kompromis med jura og kvalitet

 

Læs mere om workshoppen her


Denne artikel er skrevet af Advokat Simon Heising for at hjælpe entreprenører i byggebranchen med at håndtere de svære valg, de ofte står over for. Ved at forstå bygherrens perspektiv, AB-reglerne og kommunikere effektivt kan man finde løsninger, der gavner begge parter og sikrer projektets succes.