Entreprenør får medhold i forceringskrav

Entreprenør får medhold i forceringskrav

< Tilbage

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo februar 2020, og vedrører en entreprenørs mulighed for at kræve betaling for forcering

En boligorganisation indgik som bygherre (BH) den 8. juli 2016 en entrepriseaftale med et installationsfirma (E). E skulle udføre arbejde i flere boligblokke. Den samlede entreprisesum udgjorde ca. kr. 10.810.000.

Udbudstidsplanen af 4. marts 2016 viste sig ikke at kunne overholdes, hvorfor tidsplanen blev revideret af flere omgange. I en mail af 24. august 2017 anmodede BH’s rådgiver (R) E om at fremkomme med overslag på forcering. E fremsendte den 30. august 2017 et overslag på ca. kr. 1.162.500, hvorefter E gik i gang med forceringen.

Der blev den 2. oktober 2017 afholdt en møde mellem BH og E, hvor R også var til stede. Der opstod senere uenighed om, hvad der blev drøftet på dette møde. BH og R mente, at det kun var de allerede afholdte udgifter til forcering, der var blevet drøftet. E var af den overbevisning, at det var de fulde udgifter til forcering, der blev drøftet på dette byggemøde. Tvisten bestod i, at R i en mail den 3. oktober godkendte den forceringsopgørelse, der blev fremlagt på byggemødet af 2. oktober, mens BH ikke anerkendte at have accepteret forcering.

Herudover opstod der tvist mellem BH og E om en betaling, som BH angiveligt havde foretaget ved en fejl.

Der blev på baggrund af de to tvister indledt en voldgiftssag.

E nedlagde påstand om, at BH skulle betale ca. kr. 936.500, som svarede til udgifterne for den udførte forcering. Hertil påstod BH frifindelse.

BH nedlagde påstand om, at E skulle tilbagebetale ca. kr. 1.150.000.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten skulle dermed tage stilling til, hvorvidt mødet den 2. oktober 2017 alene omfattede omkostningerne for den allerede udførte forcering eller om mødet tillige kunne anses for en drøftelse af omfanget og udgifterne til en fremtidig forcering.

Voldgiftsretten fandt, at drøftelsen ved mødet den 2. oktober 2017 også omfattede omfanget og udgifterne til den fremtidige forcering. Voldgiftsretten lagde særlig vægt på indholdet af mailen af 3. oktober, idet voldgiftsretten fandt, at sammenhængen mellem mødet den 2. oktober 2017 og mailen af 3. oktober 2017 måtte føre til, at en aftale om forcering frem til byggeriets afslutning var aftalt. Mailen af 3. oktober 2017 fra R til E ansås dermed for en accept af det af E anførte tilbud på forcering.

Voldgiftsretten fandt desuden ikke, at der forelå forhold, der satte spørgsmålstegn ved om forceringen var præsteret. I denne sammenhæng bemærkede voldgiftsretten, at E ikke havde haft pligt til at udarbejde specificerede timesedler på baggrund af aftalen med BH.

Voldgiftsretten gav derfor E medhold i E’s påstand om betaling af ca. kr. 936.500.

Herefter tog voldgiftsretten stilling til, hvorvidt BH kunne kræve ca. kr. 1.150.000 tilbagebetalt.

Voldgiftsretten bemærkede, at BH forud for afgivelse af svarskrift i sagen den 15. maj 2019 alene havde rejst krav om tilbagebetaling af ca. kr. 20.000. Dette skete på trods af, at E meddelte BH størrelsen på det beløb, der var blevet betalt. Voldgiftsretten fandt, at BH senest den 4. januar 2019 måtte være blevet bekendt med størrelsen af den skete betaling. Voldgiftsretten fandt derfor ikke, at BH havde reklameret inden for rimelig tid.

På denne baggrund fandt voldgiftsretten, at der ikke kunne gives BH medhold i sin påstand om tilbagebetaling, og at E måtte anses for at have været i god tro med hensyn til betalingen. E kunne derfor med føje indrette sig efter den af BH skete betaling.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Denne kendelse illustrerer, at det er essentielt, at aftaler udfærdiges klart og konkret, da der senere i entrepriseforløbet kan opstå tvister på baggrund af forskellige antagelser om en aftales indhold. Aftaler bør af bevismæssige årsager udfærdiges skriftligt og formuleres i et simpelt og præcist sprog.

Kendelsen viser også, at det i forhold til et tilbagebetalingskrav er centralt, at der reklameres inden rimelig tid efter, man er blevet klar over fejltagelsen. Dette følger bl.a. af principperne bag aftalelovens §§ 28, stk. 2 og 32, stk. 2.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2020.383 / Sag nr. C-15045

#ugensdom #entrepriseret #forcering

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde
Entreprenør E (advokat Michael Melchior) mod Boligorganisation BH (advokat Svend Bjerregaard)

1. Indledning
Mellem klageren, entreprenør E A/S, (i det følgende E), og indklagede, boligorganisation BH, (i det følgende BH), er der opstået en tvist om blandt andet betaling for forcering i anledning af forsinkelse ved teknikentreprise som storentreprise i forbindelse med opførelse af familieboliger, ungdomsboliger og fælles faciliteter beliggende i … .

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af afd. leder, el-installatør Birger Thorsen, ingeniør m.IDA MBA Henrik Rohlin og Mogens Heinsen, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling
Klageren, E, har nedlagt påstand om, at indklagede, BH, skal betale 936.411,55 kr. til E med tillæg af procesrente af 383.162,25 kr. fra den 29. december 2017, af 492.317,88 kr. fra den 12. december 2017 og af 61.931,43 kr. fra den 15. marts 2019, til betaling sker, subsidiært et mindre beløb.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Over for klageren har indklagede nedlagt selvstændig påstand om, at klageren skal tilbagebetale 1.147.945,25 kr. til indklagede med tillæg af procesrente fra indlevering af svarskrift til betaling sker.

Hovedforhandling har fundet sted den 13. januar 2020 på … .

A (fra E), C (fra R), D (fra BH), F (fra E), G (fra E), J (fra E), K (fra R), M (fra BH), N (fra BH) og O (fra BH) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande, forklaringerne samt voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Forklaringer
A (fra E) har forklaret, at han er afdelingschef for el i E … . Han har stået for fagentreprisen på el, og han var medunderskriver på kontrakten. Sagen er kørt som en storentreprise, og E havde typisk en byggeleder med på hvert fag. Entreprisen var ikke som sådan stor eller særlig kompliceret. De startede med prækvalifikation og derefter indbudt licitation. J (fra E) var entrepriseleder på VVS-delen.

I begyndelsen af byggeriet var der ikke de store problemer, men tømreren fik forskellige udfordringer, og han blev meget forsinket. Der var 6 blokke med 4-8 lejligheder i hver, 41 lejligheder i alt. Ved sommerferien 2017 var tømreren voldsomt forsinket, 9-10 uger, jf. referatet af byggemødet den 23. august 2017, bilagssamlingen side 112. Det var planen, at E skulle gå til blok 1 først, men de blev nødt til at lukke den blok ned, da tømreren ikke kunne håndtere den. E kunne derfor ikke komme ind og arbejde på blokkene som planlagt. Foreholdt referat af byggemøde den 23. august 2017, bilagssamlingen side 112, forklarede han, at opgørelsen over stadet ikke var delt op på installationer i lofter og installationer i gulve. E kunne godt udføre installationer i gulve, men ikke i lofter og vægge. Senere skete der en større opdeling i stadeopgørelserne. Da alle kunne se, at de var meget tidsmæssigt udfordret, blev der talt om forcering, og E blev bedt om at udregne et tilbud på det. Det skulle være opdelt på de enkelte blokke og på fagene, så det kunne bruges som beslutningsgrundlag for, om bygherre skulle vælge at forcere eller udskyde indflytning. Overslaget på forcering, bilagssamlingen side 125, er lavet af ham og F (fra E). De lavede det ud fra tidsplanerne. De sendte det til C (fra R), og bygherre kunne så vælge, i hvilket omfang der skulle forceres. Man kunne i overslaget se, hvor mange timer der skulle bruges, og det var rigtig mange timer. Der er anvendt en overtidssats reduceret til 336 kr. for alle montører. Der er regnet en spildtidsfaktor på 15 % ind, da folkene ikke kunne være effektive i al den tid, de skulle være der.

De lavede efterfølgende to opgørelser, en med blok 1, bilagssamlingen side 132, og en uden blok 1, bilagssamlingen side 131.

Foreholdt C’s (fra R) mail af 12. september 2017, bilagssamlingen side 144, forklarede han, at han forstod mailen sådan, at den ønskede forcering frem til 20. september 2017 var godkendt på baggrund af den fremsendte opgørelse.

Foreholdt referat af byggemøde den 20. september 2017, bilagssamlingen side 145, forklarede han, at der kom en ny tidsplan revision D med 6 ugers tidsfristforlængelse, men der var stadig behov for forcering, da de ændrede datoer ikke betød noget for E. Det var de udvendige arbejder, der blev rykket på i den nye tidsplan. Han tog forbehold for godkendelse relateret til forceringsomkostninger og forlængelse af byggeplads. Hvis de skulle køre efter tidsplan revision D, var E nødt til at forcere. Derfor tog de deres forbehold.

Der blev afholdt møde den 2. oktober 2017. På det møde var de fleste af bygherrerådgiverne med. E havde taget overslaget på forcering, bilagssamlingen side 175, med til mødet, og det blev gennemgået. BH syntes, at det var mange penge, men det var det, E skulle have for at nå det. BH efterspurgte sikkerhed for, at de så også nåede det til tiden, og det fik de. E lovede at nå at blive færdig, hvis den angivne forcering blev godkendt. De håndskrevne tal er udtryk for de timer, der var forbrugt, og som tidligere var godkendt ved mailen af 12. september 2017. Den del af forceringen var således på plads og blev faktureret et par dage efter mødet. Mødet den 2. oktober 2017 handlede om det fremadrettede. BH skulle afgøre, om de ønskede forceringen opretholdt.

E valgte at mande op i stedet for at lave det som overarbejde. Det var simpelthen for mange timer i overarbejde. BH bad dem aldrig registrere forceringen separat.

Han opfattede mailen af 3. oktober 2017 fra C (fra R), bilagssamlingen side 174, således at E skulle køre videre med forceringen, der i det hele var godkendt. Der var intet, der kunne få ham til at fornemme, at det ikke bare var en aftale. Alle vidste, at tømreren var voldsomt forsinket, og der opstod også i det videre forløb forsinkelser. Dampspærrerne var ikke tætte, og der kunne ikke trykprøves. Tømreren havde nok 25-30 mand på pladsen. De opfattede det således, at de bare skulle i gang. Alle vidste, at de forcerede, der var dagligt snak om det på pladsen.

E hyrede folk fra …, da de fik accept på forceringen. Foreholdt bilagssamlingen side 350-351 forklarede han, at det er en opgørelse og en graf, der viser, hvor mange folk E havde på pladsen. De havde oprindeligt kalkuleret med lidt under to mand på el-faget. Kalkulationen havde de købt hos en ekstern beregner. Tømreren mandede også op, nok med 10-15 mand, og E skulle kunne følge med. De skulle arbejde i flere blokke samtidig. Folkene gik hovedsagelig på blok 1, 4 og 6, men også lidt på de andre. I uge 41 og 43 kom der 5 mand på elevatorentreprisen, man han husker ikke, om det også var udtryk for forcering.

Den første faktura vedrørende forcering blev betalt uden spørgsmål eller ønske om yderligere dokumentation. Den var sendt fra … omkring den 30. september 2017. På arbejdstidsplanen pr. 13. december 2017, bilagssamlingen side 267, sendt sammen med byggemødereferat, skrev C (fra R) selv, at der blev forceret.

Foreholdt faktura nummer 70931625 af 8. december 2017 vedrørende forcering blok 4, bilagssamlingen side 257, forklarede han, at denne ikke kun vedrørte blok 4, men snarere reelt var en acontofaktura. Han hørte intet efter fremsendelsen af denne faktura den 8. december 2017 og heller ikke efter den næste faktura af 22. december 2017. På et byggemøde i januar, bilagssamlingen side 284, rykkede han for betaling. C (fra R) sagde, at han ikke vidste, hvorfor den ikke var betalt, og han udtrykte ikke undren over at modtage fakturaer for forcering. Der blev ikke på mødet rejst tvivl om aftalen om forcering.

Mailen af 24. januar 2018 fra C (fra R), bilagssamlingen side 300-301, opfattede han ikke således, at der blev stillet spørgsmål ved, om der var forceret. Han henviste i sit svar til, at skemaet havde været fremlagt som beslutningsgrundlag, så bygherren var bekendt med omkostningen, og han kunne ikke forstå, at man nu bad om yderligere dokumentation, hvilket man ikke havde gjort ved den første faktura. Han regnede 100 % med, at E ville få deres penge. Det gik nok op for ham, at der var problemer med betalingen i forbindelse med mødet den 4. marts 2018 om byggepladsforlængelse. Nu havde bygherren ikke flere penge og ville prøve at slippe udenom.

De samlede omkostninger for E relateret til forcering var langt højere end det krav, der er rejst. Opgørelsen, bilagssamlingen side 457, er et udtræk fra deres lønsystem, som viser, hvor mange timer, de har brugt på sagen. Dertil kommer de indlejede folk.

Revision D af tidsplanen ændrede sig ikke noget for E, idet udskydelsen ikke havde betydning for dem. Der var ikke grundlag for at lave en ny opgørelse. Der var meget fart på pladsen på det tidspunkt, og de havde lovet bygherren, at de nok skulle få tingene til at lykkes.

Foreholdt mail af 12. september 2017 fra C (fra R) om forcering frem til 20. september, bilagssamlingen side 144, forklarede han, at der godkendte man den forcering, E var i gang med, og timerne blev senere skrevet ind i opgørelsen på mødet den 2. oktober 2017. Foreholdt mail af 22. september 2017 om forcering indtil godkendelse af ny tidsplan, bilagssamlingen side 159, forklarede han, at man der reelt sagde til dem, at de skulle følge med tømreren, så han ikke blev yderligere forsinket.

C har forklaret, at han nu er projektleder hos en totalentreprenør. Han arbejdede tidligere som byggeleder hos rådgiver R, hvor K i starten sad med sagen. Han kom selv til at stå for byggeledelse på pladsen og tidsplanen, mens ansvaret for økonomien stadig lå hos K (fra R). Det var dog ikke skarpt opdelt. Det var K (fra R), der skulle godkende aftalesedler. Det var ikke noget standardprojekt, da der var tale om etagebyggeri i træ. Det betød bl.a., at der skulle være sprinkleranlæg, hvilket ikke er normalt i et boligbyggeri af den størrelse. Det er første gang, man har opført sådan et byggeri, og det gav problemer på pladsen.

Den første forsinkelse skete ved aptering i husene, der ikke var mulig, da fjernvarmeforsyningen ikke kunne leveres. Derefter kom der forsinkelser hos tømreren, udelukkende på bemandingsdelen. Han prøvede at få indarbejdet arbejdstidsplaner, så de kunne få tingene til at hænge sammen.

Han bad E sende et overslag på forceringsudgifter baseret på tidsplan revision C. De blev enige om, at det var rigtig mange penge for forcering, og det stod ikke mål med omkostningerne. Opgørelsen var et sammensurium af timer og pris. Timetallet var meget højt, og der var en faktor for ineffektivitet. Han blev meget overrasket over udspillet. Den opgørelse, der blev sendt frem den 6. september 2017, bilagssamlingen side 130-131, var opdelt med og uden blok 1, fordi det stod klart, at de ikke undgik tidsfristforlængelse, og så ville man lade blok 1 køre med byggepladsforlængelse. Han har ikke accepteret overslaget, bilagssamlingen side 175, kun det, der er påført med håndskrift. Mødet den 2. oktober 2017 handlede om, at bygherren gerne ville have gjort rent bord, da der jo var godkendt forcering frem til den dato. De anvendte timer blev så ført på med håndskrift. Det blev der også fremsendt en faktura på. De oprindelige tal blev ikke drøftet på mødet, kun de håndskrevne, så der blev ikke godkendt mere.

Der er ingen tvivl om, at der også blev forceret efter 2. oktober 2017, men slet ikke i det omfang, som der er rejst krav om. Han tror ikke, at der blev talt om, at E mandede op i stedet for at arbejde over. Han havde ikke indtryk af, at der var en kraftig opmanding. Han mener, at de havde en konstruktiv dialog for at sikre en fornuftig arbejdsrytme.

De fik et par fakturaer for forcering i december 2017, som han blev overrasket over. Tidligere havde de sat sig ned og talt om det, og nu kom fakturaerne bare. Han husker ikke, hvordan han modtog rykkeren på byggemødet, men han var overrasket over fakturaerne. Det fremsendte dokumentationsmateriale siger ham ikke rigtig noget. Han kan ikke se, hvad tiden er brugt på. Det behøver ikke at være udtryk for forcering. De afviste ikke betaling på grund af pengemangel. E fik betaling for forlænget byggeplads i 7 uger, som man lavede et forlig på 400.000 kr. om. Byggepladsforlængelsen var et alternativ til forcering, da man jo gav mere tid.

Foreholdt referat af møde den 13. marts 2018, bilagssamlingen side 353, forklarede han, at uenigheden om tre uger gik på, at der blev indkaldt til afleveringsforretning en uge efter afslutning af arbejderne. E havde oprindeligt forpligtet sig til at arbejde frem til 31. december, men udbudstidsplanen blev ændret til 15. december. E havde således kalkuleret med at skulle være der frem til 31. december. Der var under alle omstændigheder en lav bemanding i den sidste periode.

Han erindrer, at der kom et krav på ca. 93.000 kr. for ekstra koordineringstimer, men der var tale om et uprøvet byggeri, og det burde entreprenøren tage højde for i sin kalkulation. Det var K (fra R), der havde overblikket over aftalesedlerne. Der var mange punkter, E ønskede at drøfte i relation til slutopgørelsen, men det var jo meget relateret til afviste aftalesedler. Han har ikke på noget tidspunkt godkendt slutopgørelsen.

Foreholdt sin mail af 3. oktober 2017, bilagssamlingen side 174, forklarede han, at han skrev som han gjorde, fordi de lige havde haft mødet, hvor de var blevet enige om tallene med håndskrift. Hvis timerne stemte, gav prisen nok sig selv. Han mener på baggrund af mødet ikke, at mailen kunne misforstås.

Foreholdt byggemødereferat fra 25. oktober 2017 med angivelser af forsinkelser, bilagssamlingen side 195, forklarede han, at forsinkelserne var i forhold til den nyeste tidsplan. Foreholdt referat af byggemøde den 15. november 2017, bilagssamlingen side 245, forklarede han, at han ikke husker, hvad det var for en tidsplan og forcering, der taltes om.

Når der i december/januar kom noget om økonomien, sendte han det videre til K (fra R). Han var godt klar over, at der var forcering, men ikke omfanget. Foreholdt mailkorrespondance fra 24.-26. januar 2018, bilagssamlingen side 300-301, forklarede han, at han tror, at der var noget forcering på blok 1, som var aftalt, men ellers ved han ikke, hvad der blev omtalt. Han mener, at der lå en mail fra … om fremsendelse af timer, og han tror, at det var det, han refererede til med ordene »i regning«. Han mener ikke, at han har bestridt, at der var en eller anden forcering.

D har blandt andet forklaret, at han var ansat hos BH som projektleder. Nu er han ansat hos en entreprenør. Han var med på sagen fra byggestart indtil november 2017. Der var problemer med energiforsyning og vejlægning, hvilket gav opbremsning i fremdriften. Byggeriet var kompliceret, og såvel BH som deres rådgivere var spændte. De satte sig og talte med tømreren og E. Tømreren havde store udfordringer, og de forsøgte at lave reviderede tidsplaner. E deltog også i disse bestræbelser. Forcering kan laves på mange måder, og det behøver ikke medføre større udgifter. Han var med til udarbejde revision D af tidsplanen. Han var med til BH’s interne drøftelser, hvor de havde fået forceringsopgørelsen. Den var nok anderledes, end han havde forestillet sig. De spurgte, om der virkelig skulle bruges så mange ekstra timer. De prøvede at lægge ekstra tid ind for at imødegå forceringens omfang. Blandt andet stoppede de blok 1.

På mødet den 2. oktober 2017 fremlagde de vist revision D, i hvert fald var det den, de talte ud fra på mødet. Foreholdt mail af 3. oktober 2017 og forceringsopgørelsen, bilagssamlingen side 174 og 175, forklarede han, at det var det håndskrevne, der blev aftalt som den stedfundne forcering. Man tog ikke på mødet stilling til den fremadrettede forcering. Sådan opfattede han mødet og mailen.

F (fra E) har forklaret, at han er projektleder i minientreprise i E. Han tog løbende over fra G (fra E). Han kan tiltræde A’s (fra E) forklaring om forsinkelse mv. [Tømrerentreprenøren] havde store problemer dels med dampspærreren, dels med bemandingen.

Det var ham, der sammen med A (fra E) lavede forceringsopgørelsen, bilagssamlingen side 175. Mødet den 2. oktober 2017 var indkaldt for at diskutere tidsplan og byggepladsforlængelse. De håndskrevne timer havde de skrevet på som udtryk for det allerede udførte forceringsarbejde. Det var ham, der skrev tallene på. Det var hovedtallene, de drøftede på mødet. Det håndskrevne var allerede præsteret og havde ingen betydning for tidsplanen. Da de fik mailen af 3. oktober 2017, forstod de den således, at forcering var godkendt efter opgørelsen. BH var bange for forcering på de øvrige 3 blokke, så derfor blev der givet 6 ugers tidsfristforlængelse. De kunne så forhåbentlig køre hjem på tidsplanen. Han havde også flere folk på VVS-delen.

Det var ham, der havde med interimsvarmen at gøre. I udbuddet stod, at de skulle være klar til opvarmning i oktober 2017. Det viste sig nærmest at være fysisk umuligt at have kaloriferer til hver lejlighed, uden at folk ville falde over rørene. De blev derfor enige om at opsætte store kaloriferer i opgangene, og så skulle dørene ind til lejlighederne stå åbne. Kalorifererne stod klar, men de kom sent i brug, da fjernvarmen ikke kom som planlagt. Da den kolde tid kom igen, var der opsat radiatorer i lejlighederne. Da radiatorerne blev pillet ned igen, satte de blæsere op på ny, men det har de ikke krævet ekstra for. Der er ikke grundlag for et fradrag, da de havde materiellet stående på byggepladsen.

De lavede indregulering på baggrund af tegninger og beregninger, der var godkendt af R. Der var ikke fejl ved den første indregulering. Indregulering er meget tidskrævende.

Efter udbuddet skulle der være 13 udluftningshætter, der bare skulle leveres, ikke monteres. Det viste sig så, at der skulle være fast undertag med pap, og der passede de så ikke. Derfor krævede det to inddækninger, hvoraf de skulle montere den ene. Det var oppe at vende på byggemødet, og de har været oppe på taget for at se på det.

… skulle levere kloak, men de havde glemt 4 afløb til håndvaskene, og de blev så enige med … om, at E skulle rette op på det.

De havde svært ved at komme i gang, da de kom på pladsen. Noget skulle ligge i loft, noget skulle ligge i gulv, og der var store udfordringer. Der var ikke plads til det fornødne fald i gulvet. VVS-ingeniøren kom ud og accepterede et mindre fald end projekteret. Der var heller ikke plads til afløb til opvaskesystem, og sprinklersystemet krævede meget plads. Der var ikke plads til deres clamps i konstruktionen, og de lavede en prøve, der viste, at det ikke kunne lade sig gøre. Pludselig fik de at vide, at de havde en frihøjde på 16 cm, ikke kun 14,5 cm som hidtil antaget. Der var tale om et forløb på 15 uger. På tegningerne havde det lignet almindelig etagebyggeri.

Kloakken skulle være koblet til, når de kom for at montere toilet mv., men det var den ikke. De kunne derfor ikke afprøve toiletter og håndvaske, som de i stedet tapede til. De måtte så tilbage for at foretage afprøvning, når kloakken var koblet til. Det tog mere end en time pr. lejlighed.

De forceringstimer, der var påført i hånden, var efter hans opfattelse godkendt på forhånd. Det var aftalt, at de forcerede, og det var så det, de gjorde op. Foreholdt faktura nummer 70917334, bilagssamlingen side 173, forklarede han, at leveringsdatoen den 3. oktober 2017 nok bare var en følge af månedsafslutningen. Han havde lagt den op i slutningen af september. Han mindes ikke, at de håndskrevne tal var oplyst for BH før mødet den 2. oktober.

Det var ham, A (fra E) og …, der lavede opgørelsen over forceringsomkostninger. Den nye tidsplan med ekstra 6 uger blev lavet for at imødegå forcering på de øvrige blokke. De havde lavet opgørelsen ud fra overarbejdstakst. På mødet garanterede de, at de ville blive færdige. … var projektleder på ventilationsdelen, og han deltog vist ikke i mødet den 2. oktober 2017.

De fik hele tiden at vide, at varmen ville komme, derfor fjernede de ikke kalorifererne.

Foreholdt indreguleringsskemaerne, bilagssamlingen side 355 ff., forklarede han, at han ikke kender tolerancerne, men han tror, at det, man døjede mest med, var støj fra blæserne på loftet.

Foreholdt referat af møde 1. juni 2017, bilagssamlingen side 59, forklarede han, at de holdt på, at de skulle have en frihøjde på 16 cm som angivet i udbudsmaterialet, men byggeledelsen havde sagt, at de kun havde 14,5 cm. Man lavede noget om ved vinduerne, så de fik frihøjden på 16 cm.

Han genfremsendte den 14. marts 2019 mailen af 5. september 2018 vedrørende slutopgørelsen til N (fra BH), fordi hun ringede og bad ham om det, da hun ikke kunne se at have modtaget den.

Ved forcering flytter man ikke bare nogle timer. De har ikke haft perioder med reduceret bemanding. Det kan man også se på det samlede timetal.

Han aftalte med C (fra R), at R skulle komme med første oplæg til slutopgørelsen, og det kom så ikke. Det er nok derfor, der er skrevet som om, der lå en forudgående.

G (fra E) har forklaret, at han er projektleder på minientreprise og fungerede som sådan i starten. Han sendte en mail med den reviderede opgørelse, vist fordi han blev bedt om det. De havde kalkuleret med to folk på VVS- og sprinklerentreprisen, måske tre i perioder. På ventilationsentreprisen var nok også kalkuleret med to mand.

Ved projektgennemgangen havde man projekteret nedstøbte fittings, hvilket var en fejlprojektering. Det blev ændret til samlinger over gulv, men så skal der tomrør omkring installationen. Så kan man udskifte rørene og spore en utæthed. Tomrør ville ikke give mening i den oprindelig projekterede løsning. Det er bygningsinspektoratet, der på baggrund af bygningsreglementet kræver tomrør.

Problemstillingen med boringer til rør opstod, fordi der skulle bores huller med diameter 120-150 mm til sprinklerinstallationen. Det var ikke med i deres entreprise. Der gøres ikke fradrag for de huller, der skulle have været diameter 110 mm. Det var andre, der skulle have boret dem. Det var i alt 27 huller.

Problemet med alarmlinjen opstod meget sent i byggeperioden, hvor de skulle lave alarminstallationen. Der var ikke den lovede kobberforbindelse, så det endte med, at de måtte lave en GSM-forbindelse i stedet. Det skulle gå meget stærkt. Det var deres egen tekniker, de brugte.

Efter nogen tid viste det sig, at signalet til alarmlinjen faldt ud, og det løste de ved ændring af antennen og opdatering af softwaren. Det kom efter slutafregningen, fordi problemet viste sig senere. Han ved ikke, hvorfor der opstod problemer med udfald. Foreholdt, at aftalesedlen er dateret den 20. april 2017, og slutopgørelsen kom den 9. maj. 2017, har han forklaret, at den 20. april kan være den dato, aftalesedlen er oprettet, men de kunne ikke opgøre kravet, før arbejdet var afsluttet, hvilket skete efter slutopgørelsen.

J (fra E) har forklaret, at han er afdelingschef for minientreprise, VVS og sprinkling i E’s afdeling i … . 11. oktober 2018 skrev han en mail til M (fra BH), fordi de ikke kunne få K (fra R) i tale om listen med de 13 punkter. Han valgte derfor at gå direkte til M (fra BH) for at få et møde. Han ringede til O (fra BH) nogle gange. Han genfremsendte listen med forhold. Der var, som han opfattede det, ikke andre udeståender ultimo november 2018 end de to punkter, han havde sendt uddybning om. Han blev glad, da de fik betalt slutopgørelsen, og han gik ud fra, at BH internt havde afklaret, at de kunne godkende afregningen. Han fik dog at vide af bogholderen, at der var noget dobbeltbetaling, og det gjorde han BH opmærksom på. Han opfattede det således, at der nu kun var 5 punkter tilbage, som han så også satte beløb på. De fik aldrig et møde, men han kender ikke baggrunden herfor. Han havde på ingen måde opfattelsen af, at betalingen af slutregningen skyldtes en fejl. Så stor en regning bør ikke kunne gå gennem uden godkendelse.

Der var ikke nogen, der direkte sagde, at BH godkendte slutopgørelsen. Mailen af 10. december 2018, bilagssamlingen side 414, fik ham ikke til at antage, at det var en fejl, at der blev betalt.

Det havde ikke været nemt at få svar fra K (fra R), der virkede til at være træt af sagen. Han regnede med, at der nu var kommet nye øjne på, som havde godkendt betaling.

K (fra R) har forklaret, at han er konstruktionsingeniør hos R og har været med til at lave projektet fra starten. Han startede op som byggeleder, indtil C (fra R) i det væsentlige overtog. Han stod fortsat for økonomien, herunder aftalesedler.

Det var ikke et simpelt byggeri rent installationsmæssigt, da der var mange installationer, der skulle rundt i forskellige lejligheder. Der var ikke samme aftryk på lejlighederne, der lå forskudt. Det krævede ekstra timer for installationsfagene. Han var ikke involveret i drøftelserne om forcering og byggepladsforlængelse.

På et tidspunkt, inden der blev sat noget op, sagde E, at de ville klare opvarmningen med radiatorvarme, men der skulle stå 4 kaloriferer som standby. Der blev lavet 7 opstillinger med kaloriferer, og det er det, BH vil betale for. Der var aftalt en enhedspris. Han kan ikke se, om det var andre kaloriferer, der blev sat op. Han kan ikke sige, om de var større end dem, der normalt vil blive brugt i en lejlighed.

Den foretagne indregulering af ventilationen gav ikke balance i luftmængderne, hvilket der skal være. E, der havde projekteret på baggrund af funktionsudbud, forklarede det med, at de havde fremsendt tegninger til gennemsyn og eventuel kommentering. R havde ikke fanget, at luftmængderne ikke var i balance, men det var E, der projekterede. Støjen skyldtes for store luftmængder og ubalance. Det viste sig også, at nogle af de foretagne indreguleringer ikke var i overensstemmelse med projektet.

G (fra E) gjorde ham opmærksom på, at der skulle lægges tomrør under bygningen og henviste til lovkrav. Såfremt det var et lovkrav, mente han ikke selv, at det behøvede at være særskilt beskrevet i projektet. Så hørte han ikke mere, og installationen blev udført med tomrør. Derefter kom forklaringen fra E om, at det var et krav fra [vandforsyningen], men [vandforsyningen] stillede ikke sådan et krav. Han mener ikke, at bygningsreglementet stiller krav om tomrør. Det fremsendte normkrav vedrører vandrør, der kan forvolde skade på bygningen. Disse rør kører nede i jorden under bygningen, og der er ikke risiko for skade på bygningerne.

I E’s tilbud var der i relation til taghætterne inddækning til tagpappen. Tagkonstruktionen er ikke ændret, og han forstår ikke, hvorfor de ikke har kalkuleret med to inddækninger. De skulle levere både taghætte og tæt inddækning. Det er helt sædvanligt. De har ikke stillet krav om, at E monterede.

Etablering af afløb er ikke noget, han er bekendt med. Han har ikke kunnet få kontakt til … .

Afklaringsmødet den 1. juni 2017 handlede om, at der i blok 4 blev monteret sprinklerføring, som de skulle godkende. Rørene var lagt 15 mm for lavt, og det ville de have løftet, for ellers kunne loftet ikke være der. E sagde, at det kunne det ikke, hvilket han ikke kunne forstå. De skruede så en krydsfinerplade op, og E kunne godt montere deres clamps. Det filmede de, men så sagde E, at den måde, det nu var udført på, slet ikke var det, de havde solgt. Det forekom meget underligt. Der var kun problemer, hvis der lå loftskinner et sted, hvor der skulle monteres en clamp. I så fald ville tømreren flytte skinnen. På mødet forstod E endelig, at rørene kunne monteres uden projektændringer.

Sprinklerrøret er 89 mm udvendigt, og de kan fint gå gennem 110 mm gennemboringer, også med plads til den nødvendige brandfuge. Der skal ikke isolering gennem dækket, så han ved ikke, hvorfor E har udført større gennemboringer.

Det er korrekt, at der har været en tilbagegang for at afprøve toiletter mv., men det kan umuligt have taget en time pr. lejlighed. Det lyder helt vildt.

Da de fik slutopgørelsen, afviste de kravene, og det blev vendt mange gange. Derfor var der til sidst ikke mere at tilføje. Flere møder gav således ikke mening. Det er rigtigt, at J (fra E) ringede til ham på et tidspunkt, men ellers har drøftelserne om slutopgørelsen kørt skriftligt. Mange af aftalesedlerne kom efter, at tingene var lavet. Gennem projektet havde de nok haft 2-3 møder om aftalesedlerne. Han mener, at den sidste dialog, han havde, var med J (fra E) i august 2018.

M (fra BH) har forklaret, at han teknisk chef i BH, så han har i varierende omfang en finger med i alle byggesager. Her var han med til kontrahering og budget. Derefter trak han sig ud, men da kravene relateret til forcering fra E blev store, trådte han ind igen. Han deltog ikke i mødet den 2. oktober 2017, men han har talt med D (fra BH) om det. Man stod med valget mellem at betale for forcering eller byggepladsforlængelse. De var ikke interesseret i forcering, og de var da slet ikke interesseret i at betale for begge dele. Han blev gal, da der pludselig kom regninger for forcering. Der kan godt have været noget forcering, men de ville have dokumentation for det. Det er ikke pengemangel, der forhindrer betaling. Han mener ikke, at det fremsendte overhovedet godtgør, at der er forceret.

I mødet om byggepladsforlængelse gik han ind for at finde det, de kunne blive enige om, og rådgiverne sagde, at der skulle betales for nogle ugers byggepladsforlængelse. De resterende problemer måtte udskydes, og dem er der så aldrig opnået enighed om. Der var mange medarbejdere fra E inde over, og det virkede ikke koordineret.

Han var ikke involveret i diskussionen om slutafregningen i maj 2018. Han så godt 13-punktslisten, der blev drøftet sideløbende med forceringsdiskussionen. De er altid meget åbne over for at løse problemer uden en voldgift, men da den enighed ikke kunne opnås, lukkede han i, og derfor måtte slutafregningen, som ikke var godkendt, ikke betales. Han kender ikke årsagen til, at den blev betalt alligevel. Han så godt mailen af 4. januar 2019, men langt inde i processen troede han, at der forelå en dobbeltbetaling af den størrelsesorden. Det fremgik også i en telefonsamtale med J (fra E), hvor han virkelig var gal. Han bad N (fra BH) om at få en kopi af slutopgørelsen. Derefter kunne han se, at den var helt gal, og derfor tog de den med i voldgiften. Slutafregningen var aldrig godkendt.

De opererede ikke med et 4-øjneprincip internt, men rådgiver skal godkende alle regninger. Betalingen skyldtes en menneskelig fejl.

N (fra BH) har forklaret, at hun er projektleder i BH. Da M (fra BH) var optaget med andre ting, fik hun opgaven med betalinger. Hun var ikke involveret i drøftelser om forcering og slutafregning. Hun fik nok mailen af 5. september 2018, bilagssamlingen side 445, fordi J (fra E) kunne få fat på hende, men ikke på andre. Det var hende, der igangsatte betalingen af 129.157 kr. efter at have talt med K (fra R) og M (fra BH). Det resterende beløb skulle ikke betales, og der kom aldrig besked om, at det måtte betales, tværtimod. De talte om slutafregningen flere gange, men den skulle ikke betales, da der var en tvist. Hun skulle inden jul slutte af og kom til at låse den pågældende faktura op, og hun troede, at hun havde betalt en anden faktura. Hun opdagede først fejlen, da M (fra BH) kom i slutningen af januar.

O (fra BH) har forklaret, at han er byggechef hos BH. Han kom ind på projektet i oktober 2017, da D (fra BH) fik nyt job. Han deltog sammen med D (fra BH) i mødet den 2. oktober 2017. Dagsordenen var ifølge hans kalender den bestilte forcering, dvs. den allerede udførte forcering. Det var det, de drøftede ud fra de håndskrevne tal, som viste det anvendte tidsforbrug. Et par timer efter mødet skrev C (fra R) en intern mail om den gennemførte forcering, som han syntes så fornuftigt ud. Han har overhovedet ikke opfattelsen af, at de diskuterede noget ud over den periode, der var afsluttet.

Fakturaen, der kom efter mødet, stemte med timerne påført i hånden. Han har ikke indtryk af, at der efterfølgende foregik forcering. Der var sjældent nogen på pladsen om aftenen. Stadeopgørelserne tyder heller ikke på det. Holdningen var, at hvis der var aftalt forcering, og de fik dokumentation for, at der var sket forcering, skulle det selvfølgelig betales, men sådan dokumentation har de ikke fået.

Da de fik fakturaer for forcering, var de uenige, da det ikke var aftalt. Den efterfølgende dokumentation viser ikke, at der er forceret. De kan se, at der er tale om billige indlejede folk, men ikke, hvad de har lavet. Den manglende betaling har intet med pengemangel at gøre.

Mødet den 13. marts 2018 om betaling for byggepladsforlængelse ser han på samme måde som M (fra BH) og C (fra R).

Han godkendte aldrig punkterne i slutopgørelsen. K (fra R) var træt af at drøfte det, noget af det var ret teknisk. De havde et håb om at nå en løsning, men K (fra R) sagde, at han ikke kunne tilføre noget nyt. De fandt dog en løsning på et par småting, herunder nogle renter. Da han bad om dokumentation på nogle punkter, var det fordi, de prøvede at finde en løsning. De øvrige punkter blev stadig afvist.

Han har ikke godkendt betaling af slutopgørelsen, og da han skrev en mail den 3. januar 2019 med forslag til mødedatoer, bilagssamlingen side 413, vidste han ikke, at der var sket betaling. J’s (fra E) lyst til at mødes var blevet mindre, da han havde fået penge. Han spurgte M (fra BH), hvad der var blevet betalt, og det undersøgte de så. Da han fik at vide, at der var sket en dobbeltbetaling, krævede han det tilbage. Det var åbenlyst, at E ikke kunne beholde en dobbeltbetaling. På et tidspunkt betalte de et rentekrav og et par andre småting.

4. Procedure
Parterne har procederet sagen i overensstemmelse med de indleverede påstandsdokumenter.

5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Det fremgår af den entrepriseaftale vedrørende installationsentreprisen på byggeriet …, som parterne indgik den 8. juli 2016, at arbejderne skulle udføres og afleveres i henhold til udbudstidsplan af 4. marts 2016 med aftalt byggestart den 3. oktober 2016 og aftalt sanktionsgivende afleveringstidspunkt den 1. januar 2018. Entreprisesummen var aftalt til 10.809.750 kr., som fremkom ved et tilbud på 11.306.975 kr. reguleret med aftalte fradrag og tillæg.

På byggemødet den 19. april 2017 blev det aftalt, at der skulle afholdes et separat møde til drøftelse af tidsplan, og den 18. maj 2017 blev der udsendt en revideret tidsplan, som …, som havde tømrerentreprisen, ikke kunne tiltræde. Den 12. juni 2017 udsendte BH herefter en ny tidsplan rev. B. Af denne fremgik en afleveringsdato den 15. december 2017, dvs. to uger tidligere end aflevering i henhold til udbudstidsplanen. Der er enighed mellem parterne om, at [tømreren] i den følgende periode blev væsentligt forsinket, og at forsinkelsen ikke kan tilskrives E’s forhold. Af et referat af byggemøde nr. 23 den 23. august 2017 fremgår, at blok 1 var 9 uger forsinket, blok 4 var 3 uger forsinket, og blok 6 kunne heller ikke forventes færdiggjort til tiden. Det fremgår også af referatet af mødet, at D (fra BH) anførte, at bygherren var delagtig i forsinkelserne på blok 1. Den 24. august 2017 udsendte BH herefter en ny tidsplan benævnt rev. C. I en e-mail af samme dato anmodede C fra R entreprenørerne, herunder E, om at fremkomme med overslag på forcering.

E fremsendte herefter den 30. august 2017 en opgørelse over udgifterne til forcering med timeopgørelser fordelt på blok 1, blok 4 og blok 6. Overslaget lød i alt på 1.162.461,80 kr. Det fremgik af E’s mail, at opgørelsen kun var gældende, hvis E kunne komme i gang med deres forcering inden for 14 dage.

I en mail af 5. september 2017 anmodede C (fra R) om en uddybning, idet han anførte bl.a. »Som jeg læser det, pågår der en del flere timer ifm. jeres forcering? Arbejdet er da ikke blevet mere omfattende er det?« Den 6. september 2017 sendte E herefter tilrettede opgørelser på forcering i forbindelse med tidsplan rev. C, hvor blok 1 i den ene opgørelse var trukket ud. De samlede beløb i opgørelserne var henholdsvis 691.488,10 kr. (uden blok 1) og 1.170.012,30 kr. (med blok 1).

Den 12. september 2017 bekræftede C (fra R) i en mail til E, at forcering var godkendt frem til den 20. september 2017, hvor der på ny skulle afholdes byggemøde. På dette byggemøde fremlagde C (fra R) en ny revideret tidsplan, rev. D, der bl.a. indeholdt en seks ugers forlængelse af byggeperioden i forhold til revision B, dvs. frem til den 31. januar 2018. I denne tidsplan var blok 1 udskudt til færdiggørelse efter de øvrige blokkes færdiggørelse. C (fra R) anmodede på mødet om entreprenørernes fremsendelse af bemærkninger til den revidere tidsplan senest den 26. september 2017.

I en mail af 22. september 2017 til E bekræftede C (fra R) som svar på en mail af samme dag fra E, at E kunne forcere, indtil tidsplan rev. D blev godkendt.

På et byggemøde den 27. september 2017 oplyste E, at deres godkendelse af tidsplan rev. D var med forbehold for, at der blev opnået »enighed omkring fremsendte force-ringsomkostninger samt forlænget byggeperiode«. Det anførtes endvidere, at E som følge af forsinkelse hos tømreren ikke havde haft rettidig opstart på blok 4 i henhold til tidsplan rev. D, hvilket skulle afklares internt mellem [tømreren] og E. På mødet blev der i lighed med øvrige byggemøder redegjort for stadet af byggeriet.

Der blev den 2. oktober 2017 afholdt et møde mellem parterne. Der er ikke mellem parterne enighed om, hvad der blev drøftet på mødet. Det fremgår således af forklaringerne afgivet af repræsentanterne for BH og R, at det kun var de allerede afholdte udgifter til forcering, som var anført med håndskrift på E’s opgørelse over forceringsudgifter, der blev drøftet, og som der blev opnået enighed om. Repræsentanterne for E har derimod forklaret, at det var de fulde udgifter til forcering, der blev drøftet, og som der blev opnået enighed om. A (fra E) har forklaret, at E på mødet garanterede, at E ville blive færdig til tiden, såfremt opgørelsen blev godkendt, og at forceringsudgifterne således kunne opfattes som en »forsikringspræmie« for færdiggørelse til tiden fra E’s side.

I en e-mail af 3. oktober 2017 skrev C (fra R) til E »Vedhæftede forceringsopgørelse, også fremlagt på gårsdagens møde, kan godkendes. Mht. byggepladsforlængelse vender jeg tilbage senere i dag.« Med e-mailen var vedhæftet E’s opgørelse over force-ringsudgifter med håndskrevet angivelse af timetal. Parterne er enige om, at disse håndskrevne tal dækker over den allerede udførte forcering.

I referatet af byggemøde 27. den 4. oktober 2017 var der ikke længere omtale af et forbehold fra E’s side for tidsplan rev. D, og det var oplyst, at alle parter havde godkendt denne.

Der er i sagen fremlagt en faktura nr. 70917334 dateret den 30. september 2017 med teksten »Forcering i.h.t. aftale« og med et beløb på 170.786,50 kr. eksklusive moms. Den elektroniske udgave af fakturaen ses at være indlæst hos BH den 5. oktober 2017. Den 8. november 2017 var der en e-mailkorrespondance om denne faktura mellem C (fra R) og F (fra E), idet C (fra R) forespurgte til den anførte faktor 1,15, som C (fra R) afslutningsvis erkendte fremgik tydeligt »på opgørelse«, hvilket må forstås som E’s opgørelse over forceringsomkostninger.

E fremsendte herefter den 8. og den 22. december 2017 fakturaerne nr. 70931625 og 70935228 for forcering. Den 24. januar 2018 sendte C (fra R) en e-mail til E, hvoraf det fremgår, at det ikke blev bestridt, at E var berettiget til at »opkræve betaling for den aftalte forcering«, men hvori der blev anmodet om yderligere dokumentation for kravenes berettigelse. I A’s (fra E) svar af 25. januar 2018 hedder det, at »skema med estimeret timer er fremlagt til bygherre som beslutningsgrundlag«, og »Bygherre accepterede det fremlagte og stillede ingen krav om yderlige opdeling eller andre forhold«. I en mail af 26. januar 2018 anførte C (fra R), at det fremsendte udkast til estimerede timer ikke var accepteret, og at bygherren havde accepteret forcering »i regning«.

Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, at det må lægges til grund, at der på mødet den 2. oktober 2017 blev forhandlet mellem parterne om ikke blot omkostningerne for den allerede udførte forcering, men tillige omfanget af og udgifterne til fremtidig forcering. Voldgiftsretten finder videre, at C’s (fra R) mail af 3. oktober 2017 er at opfatte som accept af E’s tilbud på gennemførelse af forcering frem til byggeriets afslutning. Voldgiftsretten har herved navnlig lagt vægt på indholdet af mailen, der naturligt må læses som en henvisning til den samlede opgørelse over forceringsudgifterne. Der er ikke efter bevisførelsen, herunder det skriftlige materiale, belæg for, at der på mødet kun blev drøftet de hidtidige udgifter, eller at der blev indgået aftale om, at forcering skulle ske »i regning«. Det tillægges endvidere betydning, at det på baggrund af de fremlagte byggemødereferater må lægges til grund, at der også i perioden efter mødet den 2. oktober 2017 og fremkomsten af tidsplan rev. D opstod forsinkelser, som gav anledning til forceringsbehov. Det er ikke godtgjort, at den tidsfristforlængelse, der var indeholdt i tidsplan rev. D, fjernede eller reducerede behovet for forcering fra E’s side. BH bestred da heller ikke i den indledende korrespondance, at forcering efter 2. oktober 2017 var aftalt, eller at forcering var udført, men anførte, at der krævedes yderligere dokumentation.

Voldgiftsretten finder, at E ved de fremlagte oversigter over bemandingen på pladsen, de fremlagte timeopgørelser og fakturaer vedrørende indlejede folk samt den fremlagte kalkulation har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at den aftalte forcering også er præsteret. Det bemærkes herved, at E efter indholdet af aftalen ikke har haft anledning til at udarbejde specificerede timesedler mv. over forceringen.

E har på denne baggrund krav på betaling af det rejste krav vedrørende forceringsomkostninger. Den omstændighed, at der mellem parterne blev indgået aftale om betaling for forlænget byggeperiode, og at E har fremsat yderligere krav herom, kan ikke føre til et andet resultat.

E’s påstand om betaling af 936.411,55 kr. med tillæg af renter som anført tages derfor til følge.

Der er i sagen fremlagt en række aftalesedler vedrørende ekstraarbejder m.v., som er indeholdt i E’s slutafregning, faktura nr. 709680236 af 31. maj 2018. Der er i sagen fremlagt en e-mailkorrespondance af 21.-28. juni 2018 mellem E og C (fra R) herom, hvoraf fremgår, at BH bestred en række af posterne. Det ses også, at der ikke på det tidspunkt blev opnået enighed mellem E og R om alle punkterne, og den 11. oktober 2018 skrev E direkte til M fra BH, hvor man bad om, at der blev indkaldt til et møde vedrørende 13 angivne punkter.

I perioden herefter var der korrespondance mellem parterne om et eventuelt møde, og den 13. november 2018 bad O (fra BH) om, at J fra E fremsendte dokumentation vedrørende punkterne 2 og 7, ligesom han spurgte, om punkt 11 vedrørte aftaleseddel 51. J (fra E) svarede – efter afholdelse af barsel – på mailen den 26. november 2018. Den 10. december 2018 skrev O (fra BH), at K (fra R) ikke ville deltage i flere møder, da han ikke mente, at der var flere berettigede krav tilbage. Alligevel ville M (fra BH) og O (fra BH) tage et møde, men dette vil så være det sidste om »jeres kreative liste med forslag til ekstra betaling«. Denne sætning blev fulgt af en glad smiley.

Inden jul 2018 skete der betaling af et større beløb, således at der ifølge J’s (fra E) mail af 4. januar 2019 gennem betalinger den 24. september og den 21. december 2018 i alt var betalt 1.230.935,20 kr., som omhandlede punkterne i den tidligere fremsendte mail. J (fra E) gjorde i mailen opmærksom på, at der var sket betaling af nogle beløb, som E allerede havde modtaget. Dette ville blive modregnet i E’s krav vedrørende forcering. I en mail af 7. januar 2019 anførte O (fra BH), at hvis BH fejlagtigt havde betalt dobbelt, skulle dette betales tilbage. I et svar af 9. januar 2019 anførte J (fra E) bl.a., at dobbeltbetalingen var estimeret til 20.000 kr., og at de udestående punkter var rentenotaer, indeksregulering, dobbeltbetaling og forcering.

BH har ikke skriftligt forholdt sig yderligere til den skete betaling forud for afgivelsen af svarskrift i denne sag den 15. maj 2019. Det kan heller ikke efter bevisførelsen lægges til grund, at der forud for svarskriftet mundtligt er rejst krav om tilbagebetaling af andet end den skete dobbeltbetaling, der som anført udgjorde ca. 20.000 kr.

Voldgiftsretten finder, at E på baggrund af det ovenfor beskrevne forløb frem til betalingen, hvor E efter at have konstateret, at der ikke kunne opnås en aftale med R, rettede henvendelse direkte til BH, og hvor der fra BH’s side kun blev anmodet om yderligere dokumentation for 2 af de 13 punkter, der udestod, havde anledning til at gå ud fra, at BH havde accepteret den fremsendte faktura, da der skete betaling i december 2018. Dette bestyrkes af, at BH ikke reagerede, da E udtrykkeligt angav, hvilket beløb der var blevet betalt og i en senere mail anførte, hvilke punkter der udestod, herunder »dobbeltbetaling« med ca. 20.000 kr. E må således anses for at have været i god tro med hensyn til betalingen, der dækkede det krav, E havde fremsat og fastholdt, og E kunne indrette sig efter den skete betaling.

Det må efter bevisførelsen, herunder de forklaringer, der er afgivet af M (fra BH), O (fra BH) og N (fra BH), lægges til grund, at BH efter modtagelsen af J’s (fra E) mail af 4. januar 2019 var fuldt ud bekendt med den skete betaling. Voldgiftsretten finder videre, at BH ikke med rette kunne formode, at nogen væsentlig del af betalingen var udtryk for en dobbeltbetaling. Dette følger direkte af J’s (fra E) mails fra januar 2019, ligesom dette uden videre måtte kunne konstateres i BH’s eget bogholderi. På trods af dette krævede BH ikke det angivne beløb på 1.230.935,20 kr. tilbage før i svarskriftet. Dette kan ikke anses at være sket inden for rimelig tid.

Voldgiftsretten finder på baggrund af disse særlige omstændigheder, at BH ikke er berettiget til at kræve det betalte beløb eller nogen del heraf tilbage, hvorfor E’s påstand om frifindelse over for BH’s selvstændige påstand allerede af denne grund tages til følge.

Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes
Indklagede, BH, skal til klageren, E, betale 936.411,55 kr. med tillæg af procesrente af 383.162,25 kr. fra den 29. december 2017, af 492.317,88 kr. fra den 12. december 2017 og af 61.931,43 kr. fra den 15. marts 2019.

I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 100.000 kr.