Hvem bærer risikoen for mangler ved konkurrerende skadesårsager?

Hvem bærer risikoen for mangler ved konkurrerende skadesårsager?

< Tilbage

Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio december 2018 og vedrører en tvist angående mangler ved 4 olietankes tagkonstruktion.

I forsommeren 2010 sendte bygherre (BH) en opgave om isolering af toppene på 4 fueolietanke i udbud. Arbejdet skulle kunne udføres inden udgangen af 2010, således ejeren kunne oppebære energitilskud. Totalentreprenør (TE) afgav herefter tilbud på to forskellige konstruktioner – den ene dyrere end den anden. Den billigste løsning indebar blandt andet, at afstandsbenene skulle pålimes det eksisterende tag på olietankene.

BH antog den billigste løsning, hvorefter TE afgav garanti om ”tagtæthed og kondensfri isolering i garantiperioden”, pålydende 5 år. Under anvendelse af AB 92 blev aftalen indgået mellem parterne primo juli 2010.

Primo januar 2011 blev arbejdet afleveret. Ultimo juni 2011 reklamerede BH imidlertid over mangler ved det af TE udførte arbejde, da flere af de påklæbede afstandsben var trukket af tanktaget. TE afviste dog reklamationen under henvisning til, at overfladebehandlingen på tanktaget ikke havde den fornødne vedhæftningsevne og at overfladebehandlingen samt reparationen af denne, var udført ved en anden entreprise. Overfladebehandlingen var derfor ikke var en del af TE’s ydelsesomfang og dermed heller ikke omfattet af TE’s stillede garantiforpligtelse.

Da parterne ikke kunne nå frem til en forligsmæssig løsning, blev der i foråret 2013 udmeldt syn og skøn ved byretten. Medio oktober 2014 indgav BH klageskrift mod TE. I marts 2014 afgav skønsmændene skønserklæring.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten lagde indledningsvist til grund, at den malingsopbygning, der var på olietankene var en anden, end den malingsopbygning parterne havde forudsat ved aftaleindgåelsen. Voldgiftsretten skulle således tage stilling til, hvem der skulle bære risikoen herfor.

Voldgiftsretten bemærkede, at en bygherre som udgangspunkt må bære risikoen for, at der ikke er fejl og mangler ved tidligere udførte arbejder, som kan få indflydelse på efterfølgende entrepriser. I tilknytning hertil bemærkede voldgiftsretten, at BH i sit udbud selv havde lagt op til, at der skulle findes en løsning uden svejsning, hvilket indebar, at der kunne blive tale om fastgørelse ved hjælp af lim. Samtidig havde TE orienteret BH om, at der ved TE’s løsningsforslag ville ske limning af afstandsbenene på den malede tankoverflade. TE indestod ved sin garanti endvidere ikke for den malede tankoverflade. Ydermere indgik det i vurderingen, at BH’s tidsmæssige grunde talte for, at der skete pålimning af afstandsbenene direkte på den malede tankoverflade samt at TE straks efter reklamationen havde afvist at være ansvarlig, grundet overfladebehandlingens manglende fornødne vedhæftningsevne, hvilket ikke var en del af TE’s entreprise.

Efter en samlet vurdering fandt voldgiftsretten således, at risikoen for, at den malede overflade ikke havde de egenskaber, som parterne forudsatte, måtte bæres af BH. Voldgiftsretten fandt imidlertid samtidig, at TE’s tagkonstruktion var behæftet med flere grundlæggende og væsentlige fejl og mangler, hvilket TE som professionel under alle omstændigheder skulle have taget højde for i sin konstruktion.

Voldgiftsretten fandt, at en af skønsmændenes foreslående løsning kunne anvendes til fastsættelse af et beløb på 10 mio. Herefter skulle BH bære halvdelen af tabet som egen skyld, mens TE på de resterende to tanke skulle bære hele tabet.

Grundet levetidsbetragtninger reducerede voldgiftsretten imidlertid kravene med 40%, da konstruktionen antoges at ville have haft en levetid på 20 år, såfremt den havde været mangelfri, og nu havde stået i 8 år.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Nærværende kendelse er et godt eksempel på konkurrerende skadesårsager indenfor entreprise og byggeri. Ved udtrykket ”konkurrerende skadesårsager” forstås, at flere faktorer uafhængigt af hinanden kan have forårsaget en indtruffen skade. Oftest er der tale om to faktorer. I den forbindelse sondres der mellem tilfælde, hvor begge faktorer er ansvarsbærende og tilfælde, hvor kun den ene faktor er ansvarsbærende.

I kendelsen var bygherren ansvarlig som følge af egen skylds-betragtninger, da bygherren ikke var opmærksom på om det tilbud fra totalentreprenøren, som bygherren antog, var i overensstemmelse med tidligere entrepriser på olietankene. Samtidig var totalentreprenøren ansvarlig som følge af grundlæggende og væsentlige fejl og mangler ved den designede tagkonstruktion. I kendelsen var der således tale om to ansvarsbærende faktorer, som både bygherren og entreprenøren dermed var ansvarlige for.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere på https://nexusadvokater.dk/kurser/

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2019.191 / Sag. nr. C-13520

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde

Bygherre BH (advokat Lars Bruun) mod Totalentreprenør TE (advokat Torben Bondrop)

  1. Indledning

Mellem klageren, bygherre BH [BH] og indklagede, totalentreprenør TE [TE] er der opstået tvist om mangelskrav i forbindelse med isolerings- og beklædningsentreprise ved olietankene F4, F5, F6 og F7 på … Olieterminal i …. Sagen angår bl.a., om TE’s entreprise er mangelfuld. Hvis det er tilfældet, angår sagen, om BH har krav på udbedring og krav på erstatning for følgeskader i form af forøgede opvarmningsomkostninger mv.

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af afdelingschef, akademiingeniør Troels Jensen, lead specialist Per Grumsen og højesteretsdommer Kurt Rasmussen, med sidstnævnte som formand.

  1. Påstande og hovedforhandling

BH har nedlagt påstand om, at TE skal betale 22.409.039 kr. ekskl. moms, subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra sagens anlæg den 17. oktober 2014.

Som alternativ påstand har BH nedlagt påstand om, at TE skal foretage udbedring af isoleringsentreprisen på olietankene F4, F5, F6 og F7 på … Olieterminal beliggende …, i overensstemmelse med løsning A i skønserklæring af 22. marts 2014 (Bilag 31, …) og også benævnt løsning 1 i tillægserklæring af 23. april 2014 (Bilag 32, …) med sædvanlig 5 års entreprenørgaranti og med opstart ikke senere end en måned efter, at Voldgiftsretten har afsagt kendelse. Derudover skal TE til BH betale 9.100.799 kr. ekskl. moms, subsidiært et mindre beløb, for forøgede omkostninger til opvarmning (varmetab), omkostninger til maling og rensning samt etablering af midlertidig robusthedssikring med procesrente fra sagens anlæg den 17. oktober 2014.

TE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

TE har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at BH til TE skal betale 362.991 kr. ekskl. moms med procesrente fra tidspunktet for indlevering af svarskrift den 7. september 2016, subsidiært at beløbet gøres gældende til kompensation.

BH har nedlagt påstand om frifindelse over for TE’s selvstændige påstand.

BH’s påstand fremkommer således:

1 Udbedringsomkostninger 13.460.205 kr.
2 Omkostninger til rensning og maling 3.960.000 kr.
3 Forøgede opvarmningsudgifter i udbedringsperioden 1.728.000 kr.
4 Forøgede opvarmningsudgifter for tank F7 1.785.978 kr.
5 Forøgede opvarmningsudgifter for tankene F4, F5 og F6 903.057 kr.
6 Midlertidig robusthedssikring 431.799 kr.
7 Skønsmændenes honorar 140.000 kr.
I alt ekskl. moms 22.409.039 kr.

Hovedforhandling har fundet sted fra den 28. november til den 3. december 2018 i Voldgiftsnævnets lokaler i København.

I forbindelse med at sagen blev optaget til kendelse, blev det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringer og procedure og alene i det væsentlige med gengivelse af parternes påstande, en kort sagsfremstilling og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

  1. Sagsfremstilling

BH indgår som datterselskab i en koncern, som ejes af moderselskabet …, som ejes af udenlandske ejere. BH og søsterselskaber driver virksomhed med opbevaring og blanding af tredjemands olieprodukter ved selskabernes olieterminaler, der er beliggende ved danske havneanlæg.

BH fik efter det oplyste fra [den tidligere ejer] i begyndelsen af 2012 overdraget olieterminalen i … og samtlige dertil hørende kontrakter, herunder aftalegrundlaget fra 2010 mellem [den tidligere ejer] og TE.

TE er et større dansk selskab, som driver entreprenørvirksomhed med isoleringsopgaver for kraftvarmeværker, raffinaderier, mejerier, bryggerier og varmecentraler mv.

[Den tidligere ejer] udbød i forsommeren 2010 en opgave med tankisolering af nogle olietanke i …. Det fremgår af udbuddet bl.a., at kontakt om kommercielle afklaringer skulle ske til A, og at kontakt om praktiske og tekniske afklaringer skulle ske til C. Der blev udbudt levering af tankisolering på fire fuelolietanke, og tilbuddet måtte ikke afvige fra udbudsmaterialets krav og konditioner, uden at afvigelserne blev nævnt specielt i tilbuddet som forbehold. Det fremgår videre af udbuddet bl.a., at tankene havde en højde på 19,6 meter og en diameter på 73,6 meter. Under pkt. 3.0 om teknisk specifikation er det videre anført bl.a., at det på udbudstidspunktet alene var svøbet, der var isoleret, »mens tanktaget kun er malet og uisoleret«. Under samme punkt er om udbuddet anført bl.a.: »En mineraluldsisolering på 100 mm inddækket med en søvandsbestandig aluminiums-klimaskærm kan opfylde de isoleringsmæssige krav. Klimaskærmen skal være konstrueret således, at regnvand og kondens ikke forekommer mellem tanktag og isolering … Der er på taget fire store udluftningshuller på ø950 mm med monterede filtre og en række mindre prøveudtagningsstudse og inspektionshuller. Disse skal stadig kunne anvendes. … Der må ikke monteres ved hjælp af svejsning på selve tagpladerne. Tankene ligger i umiddelbar nærhed af …, og der skal tages højde for vindhastighederne, der kan optræde i området. I tilbudsgivning er der mulighed for inspektion af tankene«.

Under pkt. 5.0 om leveringstid er det i udbuddet anført, at leverancen skal være udført inden udgangen af 2010. Under pkt. 7.0 om leveringsbetingelser er der bl.a. henvist til AB 92. Under pkt. 8.0 om garanti er anført bl.a., at »Køber [tilbudsgiver] skal i garantiperioden garantere tagtæthed og kondensfri isolering … Køber forbeholder sig ret til i garantiperioden at stikprøve kontrollere, at tanktagene er kondensfri«. Under pkt. 10.0 om fejl og mangler er anført bl.a.: »Har fejl eller mangler forvoldt køber tab, kan denne kræve tabet dækket, dog undtaget erstatning for drifts- og avancetab«.

Der fremkom i forbindelse med gennemgang af udbudsmaterialet diverse spørgsmål fra de bydende, og af en mail af 7. juni 2010 … fra C, sikkerhedsleder og vedligeholdelsesmester, fremgår bl.a.: [Spørgsmål] »Hvad er medietemperaturen på fuelolie ?« [Svar] »Temperatur ligger normalt mellem 50 og max 65 grader C, normal temperatur er mellem 55 og 60 grader C«.

TE afgav tilbud ved F den 18. juni 2010…. Det fremgår heraf bl.a., at der blev budt på isolering og beklædning af faste tanktage på fire tanke på … Olieterminal. Der blev afgivet to forskellige tilbud: 1) en pris for de 4 tanke på ca. 6,95 mio. kr. med »afstandsjern og trapezplader«, og 2) en pris for de 4 tanke på ca. 7,19 mio. kr. som »optionspris med vakuum tagfolie«.

Om trapezpladeløsningen er det i tilbuddet anført bl.a., at: »Tanktoppene isoleres med 100 mm industriisolering … Der påklæbes aluzink beslag på tanktoppene for fastgørelse af afstandsjern (udført i aluzink) som underkonstruktion for trapezpladerne. Klæbemiddel er … 292, montage extra. Trapezplader er som colorsteel 19 i blank søvandsbestandig aluminium, godstykkelse 0,9 mm«. Der følger herefter en beskrivelse af vakuumtagfolie-løsningen, som ikke blev valgt af [den tidligere ejer], og i tilbuddet fremgår videre: »Generelt for begge løsninger: Isoleringen lægges ud til sparkekanten, som er monteret på balustre. For afvanding af tanktaget laves de nødvendige antal huller i sparkekanten. Kondens i isoleringen kan ikke undgås 100 %, da der ikke er varme på tankene, og det er forskellen på udvendig og indvendig temperatur, som er afgørende for, hvor dugpunktet befinder sig. Vi ser dog ikke dette som et problem, da vores underkonstruktion er korrosionsklasse 4«.

[Den tidligere ejer] valgte at gå videre med TE’s tilbud nr. 1, og både den daværende terminalchef, G, og den person, der stod for den kommercielle afklaring, A, har under hovedforhandlingen forklaret, at de valgte den billigste løsning, og at de ikke spurgte ind til forskellene mellem løsning nr. 1 og løsning nr. 2, herunder f.eks. om eventuel forskel i levetid, teknisk opbygning mv. Det er endvidere oplyst, at der foregik forhandlinger mellem parterne, herunder om tykkelsen af isoleringen, og af en mail af 1. juli 2010 fra A til D … fremgår bl.a., at A, »Manager, Teknisk Drift Procurement« fremsendte et kontraktudkast, ligesom han efterlyste et nyt tilbud med »den rigtige type isolering (trapezpladetag) og med 2×75 mm isolering og en bekræftelse af prisen på DKK 7,2 mio. … Jeg imødeser din tilbagemelding i morgen, så vi kan få underskrevet kontrakten«.

Parterne forhandlede herefter om bl.a. formuleringen af kontraktudkastets pkt. 9.0 om garanti, og den 6. juli 2010 sendte F ved mail et revideret tilbud …. Det fremgår heraf bl.a. under overskriften »Trapezpladetag«, at isoleringen skulle være 2×75 mm, og at klæbemiddel skulle være »som … 292, montage extra«. Endvidere er gentaget: »Kondens i isoleringen kan ikke undgås 100 %, da der ikke er varme på tankene, og det er forskellen på udvendig og indvendig temperatur, som er afgørende for, hvor dugpunktet befinder sig. Vi ser dog ikke dette som et problem, da vores underkonstruktion er korrosionsklasse 4«.

Parterne, [den tidligere ejer] ved G og TE ved D, underskrev den 9. juli 2010 en kontrakt …. Det fremgår af denne bl.a., at A og C fortsat stod som hhv. kommercielle og praktiske/tekniske kontaktpersoner. Som de tilsvarende kontaktpersoner for TE er anført D og F. Under pkt. 4.0 Teknisk specifikation er anført bl.a., at tanktagene isoleres med 2×75 mm industriisolering, og at der »påklæbes aluzink-beslag på tanktoppene for fastgørelse af afstandsjern (udført i aluzink) som underkonstruktion for trapezpladerne. Klæbemiddel er som … 292, montage extra. Leverandøren [TE] laver selv de nødvendige limprøver og garanterer holdbarheden i hele garantiperioden … Underlagsjern og beslag udføres i aluzink 185 AZ, som er korrosionsklasse 4. Isoleringen lægges ud til sparkekanten, som er monteret på balustre. For afvanding af tanktaget laves de nødvendige antal huller i sparkekanten. Klimaskærmen skal konstrueres med særlig fokus på tæthed af pladesamlinger således at risiko for korrosion af tanktaget pga. kondens- og regnvand mellem tanktag og isolering minimeres. Køber [den tidligere ejer] vil på baggrund af samme problematik sørge for reparation af eksisterende overfladebehandling af tanktagene inden arbejdet påbegyndes«. Der følger herefter en gengivelse af, hvad der stod i udbuddet om bl.a. udluftningshuller, og der sluttes af med: »der må ikke monteres ved hjælp af svejsning på selve tagpladerne«.

Under pkt. 5.0 om pris er anført 7,2 mio. kr. ekskl. moms, at prisen er »leveret på stedet inkl. alle nødvendige tillægsydelser for komplet leverance,« og bl.a., at det, »der ikke specifikt er nævnt som køberleverancer i denne kontrakt, står leverandøren for og dette er inkluderet i ovenstående pris, idet den samlede opgave betragtes som et »Turnkey« projekt«. Det fremgår videre, at »leverancen skal være fuldført inden udgangen af 2010«, og under pkt. 9.0 om garanti er anført: »Garantiperioden er 5 år og i øvrigt i henhold til AB 92. Køber forbeholder sig ret til i garantiperioden at stikprøve kontrollere, at der ikke forekommer korrosion af tanktagene forårsaget af manglende tæthed af tagbeklædningen«. Under pkt. 10.0 om kvalitet er anført bl.a., at leverandøren, inden arbejdet påbegyndes, skal levere »skitse- og snittegninger, der viser tagsamling og lukning omkring åbninger, hæftning af kantjernbeslag, isoleringsopbygning på tag mv.«. Under pkt. 11.0 om fejl og mangler er bl.a. gentaget: »Har fejl eller mangler forvoldt køber tab, kan denne kræve tabet dækket, dog undtaget erstatning for drifts- og avancetab«.

Som en del af kontrakten er bl.a. som bilag 1 anført AB 92. I det vedlagte bilag: »Fællesbetingelser, AB 92 med supplerende bestemmelser« … fremgår bl.a.: »12.1.1 Entreprenøren har pligt til at foretage inspektion ved modtagelsen af bygherreleverancer og straks anmelde eventuelle synlige mangler og manglende dokumentation, som entreprenøren vil påberåbe sig«. Og »15.3.3 Entreprenøren har pligt til straks at påtale synlige fejl og mangler (herunder dokumentation) ved tidligere udførte arbejder, som kan få indflydelse på entreprenørens egne ydelser. Tilsidesættes denne påtalepligt, påtager entreprenøren sig de tidsmæssige og økonomiske konsekvenser af en eventuel senere udbedring«.

TE gik herefter i gang med projektet, og af en »Procesbeskrivelse« af 7. september 2010 … fremgår bl.a.: »Hvert tanktag opdeles i 6 felter, som hver især opmærkes for placering af underlagsrigler … Efter opmærkning påbegyndes affedtning af punkterne på tanktagene, hvor afstandsbenene (udført i 2 mm aluzinkplade) skal monteres, herefter påbegyndes limning af disse … Afstandsbenene placeres ved hjælp af montageskinner med de givne mål på afstandene mellem de enkelte afstandsben. Vi noterer opstartsdato og slutdato for påklæbning af afstandsben på tegninger, for at sikre vedhæftningen har opnået tilstrækkelig styrke inden montage af beklædningsplader«.

Af en mail af 10. september 2010 fra en medarbejder i TE til C i [den tidligere ejer] … fremgår, at den anførte procesbeskrivelse samt en række yderligere bilag blev fremsendt til [den tidligere ejer], herunder tidsplan, datablad for lim, detailtegninger mv.

TE udførte herefter en række forsøg for at teste »bæreevne af samling mellem tanktop og afstandsben«, og det fremgår af et dokument udarbejdet af TE den 28. september 2010 … bl.a.: »Forudsigelser af forsøgsresultater. Den kritiske samling forventes i dette tilfælde at være den limede samling mellem tanktop og afstandsben. Det forventes, at bæreevnen i samlingen er lidt lavere end den teoretiske. Ligeledes er der usikkerhed som vedhæftningsevne af malingen på tanktoppene. Skulle forsøgene resultere i, at malingen bliver trukket af stålet, inden der sker brud i den limede samling, vil malingen skulle slibes af og nye forsøg hvor afstandsben limes direkte på stålet skal udføres. Det forventes, at bæreevnen i samlingen er væsentlig højere end det maksimale sug på taget vil være«. Under »lastangivelser« er anført bl.a.: »Max sug fra vindlast vil være 2,01 kN/m2, hvilket vil være dimensionsgivende for samlingen mellem tanktop og afstandsben. Afstanden mellem afstandsbenene er 450 mm, hvilket medfører, at der som minimum vil være 2 stk. afstandsben pr. m2. Dimensionsgivende last pr. afstandsben vil derfor være 1,005 kN«. Det fremgår videre, at der i første omgang blev udført forsøg med en fodplade på afstandsbenene med målene 40×40 mm, hvilket medførte brud med en middelværdi på 1,1 kN. Forsøg med dobbeltben på i alt 80×40 mm og træk op midt mellem afstandsfoden viste brudforsøg på 2,52 kN. Af dokumentet fremgår videre …: »Pga. det øgede areal i samlingen mellem afstandsben og tanktop er bæreevnen i samlingen nu 151 % højere end den dimensionsgivende last. På baggrund af ovenstående resultater vælges afstandsben pr. 450 mm i dim. 145x40x40x2 mm med en ekstra 40x40x2 mm vinkel påmonteret«.

Det fremgår af bilag TBO-H …, at det anførte sug fra vindlast på 2,01 kN/m2 er beregnet på baggrund af en basis vindhastighed på 24 m/s og en højde på 22 meter.

Den færdige entreprise blev afleveret den 4. januar 2011 ….

Den 21. juni 2011 reklamerede [den tidligere ejer] ved G over for TE …. Under overskriften »Garantisag« er anført bl.a., at der ved »gennemgang af yderbeklædningen på de fire isolerede tanke … er observeret forskydninger i trapezpladerne flere steder. TE har demonteret en halv plade og ved dette eftersyn kunne det konstateres, at flere af de påklæbede afstandsben var trukket af tanktaget. Vi skal hermed holde TE ansvarlig for disse skader, og vi forventer at blive præsenteret for en plan for udbedringen af skaderne«.

TE ved … afviste ved brev af 27. juni 2011 … reklamationen. Det fremgår bl.a.: »Vi kan desværre ikke acceptere Jeres garantianmeldelse, da vi ved gennemgang på tanktaget har konstateret, at overfladebehandlingen ikke har den fornødne vedhæftningsevne i de områder, hvor afstandsbenene er sluppet. Overfladebehandlingen samt reparation af overfladebehandlingen, som blev udført, inden vi påbegyndte vores entreprise, var ikke en del af TE’s ydelsesomfang og kan derfor ikke dækkes under vores garantiforpligtelser«.

Der blev parterne imellem drøftet en række tiltag, og det fremgår bl.a., at TE ved J til C [den tidligere ejer] den 7. juli 2011 … sendte en mail med et tilbud om levering og montering af wirer på de fire tanktoppe for en pris på 90.000 kr. pr. tanktop.

Det fremgår af en mail af 18. juli 2011 … fra C [den tidligere ejer] til J, TE og K, der er konstruktionsingeniør ved det rådgivende ingeniørfirma RIF, at ingeniørfirmaet skulle se på problemerne med vedhæftningen af afstandsbenene. C bad i den forbindelse J om at sende noget materiale til K om arbejdet udført på tankene, ligesom han oplyste, at han ville vende tilbage mht. wireforstærkningen. Over for K oplyste C, at han havde materiale fra malingleverandøren på »den aktuelle maleropgave«, som han ville sende til ham.

J svarede ved mail af 1. august 2011 …, at der tidligere til [teknisk konsulentfirma TK] skulle være udleveret noget materiale. Samme dag svarede K (fra RIF) ved mail …, og han efterspurgte bl.a. en række tal mv. fra J, ligesom han rykkede C for dokumentation vedrørende malerbehandlingen. Det er ikke for voldgiftsretten oplyst, om materialet vedrørende maling nogensinde blev sendt fra [den tidligere ejer] til ingeniørfirmaet RIF.

Ved mail af 3. august 2011 … svarede J på K’s spørgsmål, og han henviste i den forbindelse bl.a. til nogle trækforsøg, der blev udført i efteråret 2010.

I et notat … fra TE, der er udarbejdet i sommeren 2011, med overskriften: »Isolering og beklædning af tanktage på …værket, …« er det anført bl.a., at »arbejdet bestod i at isolere og beklæde tanktage med mineraluld og aluminimumstrapezplader på i alt 17.000 m2 fordelt på 4 lige store tanke. Da tankene indeholdt fuelolie, var det ikke tilladt at svejse afstandsben for beklædningsfastgørelse på tanktagene. Disse er i stedet limet på den eksisterende overfladebehandling … Tanktagene består af understøttede stålplader, der er overfladebehandlet med et epoxysystem, som er renoveret for 8 år siden … I projekteringsfasen blev der udført trækforsøg med fastlimning af afstandsben for at undersøge vedhæftningen og udformning af afstandsben. Først i TE’s værksted for at fastlægge koncept og efterfølgende »on-site« direkte på tanktagenes eksisterende overfladebehandling. På den eksisterende overfladebehandling blev der udført og rapporteret 20 trækforsøg … Der er udført 5 trækforsøg på hver af de 4 tanktoppe, og de blev udført på forskellige steder på tanktoppene, således at dette viste et repræsentativt billede af vedhæftning af afstandsbenene … Der blev målt træk mellem 275-350 [2,75-3,5] kN (se bilag 4). Da trækforsøgene alle udviste god trækstyrke, blev konceptet anvendt som fastgørelsesmetode på alle tanktage og i alt 46.000 afstandsjern er fastlimet per tanktag«.

Det fremgår videre af notatet under overskriften »Problemstilling«: »I maj 2011 konstateredes det, at flere af afstandsbenene var løse, da der var opstået brud i epoxysystemet. Bruddene er opstået i epoxylaget, formentlig mellem 2 lag epoxy. Umiddelbart er der ikke konstateret nogen ben, hvor malingen er sluppet inde ved stålet. I det prøvede felt der pt. er lukket op på 1×1 meter, er der ca 50 % af afstandsbenene, der er gået løse og en vurdering vil være, at der er i alt 10-15 % af afstandsbenene på hver tanktop, der er gået løs. Det [er] typisk i området omkring de 6 skotrender på hver tanktop, at afstandsbenene er gået løse, og det er i området fra toppen og ca. 16 meter ned. I den forbindelse har TE og [den tidligere ejer] drøftet, hvilke årsager der er til, at bruddene i epoxyen kan være opstået, herunder … bevægelser i tanktagene, der kan medføre brud i epoxyen. … TE og [den tidligere ejer] ønsker at få klarlagt årsagen til bruddet i epoxybelægningen og beder hermed TK om at besvare følgende spørgsmål … forurening mellem malingslagene … den anvendte lim har opløst epoxyen … at der i konstruktionen tanktag/beklædning har optrådt dynamiske bevægelser, der har medført udmattelsesbrud eller lignende imellem malingslagene … manglende afrensning af evt. glødeskal/gammel maling … inden påføring af første malingslag under malingsrenoveringen for 8 år siden«.

Som anført henvises der til et bilag om trækforsøg. Af bilaget … fremgår bl.a., at der i perioden fra den 27. september 2010 til den 12. oktober 2010 blev udført i alt 20 trækforsøg fordelt med 5 forsøg på hver af tankene F4, F5, F6 og F7. Der er foretaget to forsøg på hver af tankene på den øvre del, to forsøg på den nedre del og et forsøg på den mellemste del. Forsøgene viser, at trækværdien lå i niveauet fra 2,76 kN til 3,47 kN. Der er endvidere anført et tal for »tøjning«, der viser antallet af mm, som limet har givet sig, før afstandsbenet er blevet trukket fri. Tallene ligger i intervallet 2-4 mm. Tallene viser ikke noget entydigt resultat. Det kan således ikke udledes, om der skulle være en signifikant forskel på, om forsøget blev foretaget nederst, øverst eller midt på taget, ligesom der ikke er signifikant forskel på resultaterne fra de fire tanke.

J har under hovedforhandlingen forklaret bl.a., at forsøgene blev udført i efteråret 2010 af ham sammen med C fra [den tidligere ejer]. Efter hans forklaring deltog C aktivt i forbindelse med forsøgene, og det var bl.a. til tider C, der skrev måleresultaterne ned. I samtlige forsøg var det limen, der gav sig. Bruddene skete således i intet tilfælde i malingen eller mellem maling og tanktop.

RIF udarbejdede den 13. september 2011 … et notat med en vurdering af mulige årsager til, at afstandsholderne havde løsnet sig, samt et afsnit om ansvar for fejl.

Af et brev af 3. oktober 2011 fra TE ved J til [den tidligere ejer] … fremgår bl.a., at man ikke var enige i antagelserne i RIF’s notat, og at man ønskede et møde mellem TE og [den tidligere ejer].

Natten mellem den 26. og 27. januar 2012 forvoldte en storm fra sydvest skade på tank F7. Af en foreløbig rapport af 30. januar 2012 fra TK … fremgår bl.a., at en årsag til skaden kunne være »svigt i hæftningen mellem tanktaget og balustrene, som understøtter aluminiumsoverdækningen«.

Det lykkedes ikke parterne i den efterfølgende periode at nå en forligsmæssig løsning. I foråret 2013 blev der således udmeldt syn og skøn ved Retten i …, og den 17. oktober 2014 indgav BH, der i 2012 af [den tidligere ejer] havde fået overdraget tankanlæggene i …, klageskrift til VBA mod TE.

Der er til brug for voldgiftssagen fremlagt en lang række bilag. Det gælder bl.a. rapporter om de tankeftersyn, der løbende er blevet foretaget af … Inspection A/S, driftsrapporter om tankene, oversigter over tankenes »tomme« perioder mv.

Under sagsforberedelsen i VBA er der endvidere efter provokationer fremsat af TE fra arkiverne fra de tidligere ejere af … Olieterminal fundet en række dokumenter. Det gælder f.eks. tekniske bilag fra perioden fra midten af 1970’erne og frem med beregningsforudsætninger, bygningstegninger, byggetilladelser, afleveringsprotokollater mv. for de fire tanke. Der er endvidere fremlagt en række oplysninger om malingssystemet på tankene. Det gælder bl.a. dokumenter om et udbud i 1989 af en malerentreprise …. Tilbud fra … A/S fra maj 2004 om udvendig overfladebehandling af tank F4 og F5 …, faktura fra samme selskab fra august 2004…, tilsynsnotat fra R fra august 2004 for besigtigelse af afrensning… samt konsulentrapport fra … fra januar 2006 om afsluttende kontrol af tankene F4 og F5 …. Også for tankene F6 og F7 er der fremlagt tilbudspriser fra … A/S fra september 2005 … og bl.a. afleveringsprotokol fra januar 2006 på dette arbejde …. Endelig er der fremlagt bilag om de tryk- og vakuum-ventiler, der er installeret på tanktagene, herunder f.eks. en ordrebekræftelse af 20. februar 2009 fra … A/S … for tankene F4, F5, F6 og F7.

I forbindelse med forberedelsen af sagen – og til brug for bl.a. formulering af spørgsmål til skønsmændene – er der endvidere af parterne indhentet en række konsulent- og ekspertudtalelser. Det gælder f.eks. notater fra leverandør L, der har leveret den isolering, der er placeret på tagene …. En undersøgelse af limen udført af TK i juli 2012 …. En detaljeret rapport udarbejdet af R i november 2017 … med en række tekniske bilag af generel karakter og bilag angående tagkonstruktionen på olietankene med henblik på klarlæggelse af bæreevne af tagkonstruktionen på tre forskellige tidspunkter dvs. i 1976, 2005 og 2010 (efter TE’s entreprise). Et memo fra [rådgivende ingeniørfirma RIF2] fra februar 2008 … med bemærkninger til den anførte rapport fra R, samt kontrolberegninger udført af … Services A/S i januar 2018 ….

I tilknytning til skønsmændenes besvarelser har TE fremlagt en række beregninger. Det gælder f.eks. en forsøgsbeskrivelse fra maj 2018 med værkstedsforsøg foretaget fra februar til maj 2018 … angående afstandsbeslagenes optagelse af termiske bevægelser, notat vedrørende termiske bevægelser i tagkonstruktion – skønsmændenes designgrundlag …, dilatationssamlinger mellem Z-åsene – plantegning fra maj 2017 ….

Endelig er der af BH indhentet nogle tilbud om udgifter til mangelsudbedring. Det gælder bl.a. tilbud fra … A/S fra december 2016 …, tilbud fra … Industrie GmbH fra februar 2017 … og tilbud fra … A/S fra marts 2017 om overfladebehandling ….

Der er forud for og under behandlingen i VBA udarbejdet i alt 10 skønserklæringer. Den første skønserklæring er fra marts 2014 …, og der er så i 2014, 2016, 2017 og senest i november 2018 udarbejdet i alt 9 tillægserklæringer …. Der er i den forbindelse besvaret 110 spørgsmål fra BH og 182 spørgsmål fra TE. Flere af spørgsmålene er med underspørgsmål, således at der samlet er besvaret mere end 300 spørgsmål. Disse spørgsmål har været koncentreret om en række temaer. Det gælder f.eks. spørgsmål om malingsunderlag på tanktoppene, den anvendte lim, afstandsbenenes belastningsevne, skønnede udbedringsomkostninger ved forskellige løsningsforslag, vindpåvirkninger, temperaturpåvirkninger, bevægelser i tankkonstruktionen, spørgsmål vedrørende driftstab, spørgsmål i relation til diverse indhentede ekspertudtalelser og i relation til TE’s forskellige forsøgsopstillinger om den eksisterende konstruktions holdbarhed og kapacitet, spørgsmål i relation til kondensvand, vandindtrængning mv., spørgsmål om bæreevne mv. i relation til skønsmændenes løsningsforslag 3 med en wireløsning samt endelig spørgsmål om termiske bevægelser i tagkonstruktionen, korrosion og levetid.

Som det fremgår ovenfor under sagsfremstillingen, er der i de fremlagte dokumenter benyttet flere forskellige udtryk for de afstandsben, der blev limet på tanktagene, og som skulle holde den øverste del af tagkonstruktionen fast til ståltanktaget. Der er således benyttet udtryk som: Afstandsjern, underlagsjern, kantjernbeslag, underlagsrigler, afstandsben, balustre, holdere og beslag. I det følgende vil i det væsentlige blive benyttet udtrykket »afstandsben«.

  1. Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af følgende:

G, der tidligere var administrerende direktør ved … Olieterminal.

D, der er administrerende direktør ved TE.

A, der er ansat ved … – tidligere [den tidligere ejer].

…, der er terminalchef ved … værket.

…, der er terminalchef ved … Olieterminal.

…, der er ansat ved … Services A/S.

…, der er ansat ved … Inspection.

…, der er tidligere ansat ved RIF2.

…, der er ansat ved TE.

J, der er ansat ved TE.

…, der er ansat ved L.

…, der er ansat ved R.

Hertil kommer, at skønsmændene Tommy Bunch-Nielsen og Peter Svane under hovedforhandlingen mundtligt har besvaret en række spørgsmål i relation til skønserklæringerne anført ovenfor.

  1. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

5.1 FORTOLKNING AF KONTRAKTEN MELLEM [DEN TIDLIGERE EJER] OG TE

Kontrakten mellem [den tidligere ejer] og TE, der blev underskrevet den 9. juli 2010 …, blev indgået på baggrund af et udbud fra [den tidligere ejer] fra forsommeren 2010. I dette udbud blev der bl.a. lagt op til, at en teknisk løsning kunne bestå i, at der blev benyttet mineraluldsisolering og en aluminiums-klimaskærm, og at der ikke måtte monteres ved hjælp af svejsning på tanktagene. Som anført valgte TE at tilbyde to løsninger på udbuddet. En løsning, der lå tæt op ad det anførte, og en løsning med vakuum tagfolie. [Den tidligere ejer] valgte den første løsning, og efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at [den tidligere ejer] hovedsagelig fokuserede på prisen, og at der ikke i detaljer fra [den tidligere ejer]’s side blev spurgt ind til den alternative løsning, som TE havde tilbudt. Voldgiftsretten finder, at [den tidligere ejer] herved også accepterede, at det nye ekstra tag i forbindelse med isoleringsløsningen på tanktagene ikke blev udført efter den teknisk set mest optimale løsning.

Skønsmændene anfører ved besvarelsen af spørgsmål 8 … bl.a., at det er deres generelle opfattelse, at limning af beslagene ikke er en forsvarlig håndværksmæssig løsning, idet der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til temperaturbevægelser i beklædningen og dennes påvirkning af beslagene. Voldgiftsretten finder, at den omstændighed, at TE valgte at udforme tagkonstruktionen ved brug af lim, ikke i sig selv kan betegnes som en mangel. TE forsøgte således under de givne omstændigheder at løse opgaven ud fra de præmisser, som [den tidligere ejer] havde udstukket og accepteret ved kontrakten af 9. juli 2010. Ved vurderingen må det endvidere indgå, at det var vigtigt for [den tidligere ejer], at arbejdet blev afsluttet inden udgangen af 2010 af hensyn til muligheden for at opnå energitilskud.

Efter kontrakten skulle TE selv lave de nødvendige limprøver, ligesom TE garanterede for holdbarheden i hele garantiperioden, der var på 5 år. Voldgiftsretten finder, at TE herved indestod for, at den lim (… 292, montage extra), som var stillet i forslag af TE, kunne holde i mindst 5 år. Såfremt der skete brud i limen mellem aluzink-beslaget (afstandsbenet) og underlaget, ville det således være noget, som TE skulle hæfte for. Omvendt finder voldgiftsretten, at TE ikke ved denne formulering har forpligtet sig til at indestå for, at også underlaget (malingen) kunne holde. I procesbeskrivelsen af 7. september 2010 …, der blev sendt til [den tidligere ejer] den 10. september 2010, er det anført bl.a., at der skulle ske affedtning af punkterne på taget, hvor afstandsbenene skulle monteres med lim. Af et dokument udarbejdet af TE den 28. september 2010 … fremgår endvidere bl.a., at det var forventningen, at den kritiske samling ville være limen mellem tanktop og afstandsben, men at man ved de forsøg, der skulle iværksættes, også ville være opmærksom på, om malingen ville blive trukket af stålet, inden der skete brud i den limede samling. Voldgiftsretten finder, at dette ikke kan tages som udtryk for, at TE herved indestod for, at malingen havde den bæreevne, som parterne ellers havde forudsat. Voldgiftsretten fortolker parternes aftale på den måde, at [den tidligere ejer] til entreprisen som bygherre skulle stille en malet tanktopoverflade som fundament eller grundlag for den nye entreprise, og hvis der i forbindelse med projekt- og forsøgsperioden skulle vise sig problemer med den malede ståltankoverflade, ville det være en problemstilling, som parterne skulle drøfte – og muligt genforhandle kontrakten.

Der blev herefter udført i alt 20 forsøg på tankene F4, F5, F6 og F7. Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at også [den tidligere ejer]’s tekniske repræsentant, C, deltog ved disse forsøg. Voldgiftsretten lægger endvidere til grund, at forsøgene, der blev udført fra den 27. september til den 12. oktober 2010 …, viste, at bruddene ved trækprøverne skete i limen, og at der i intet tilfælde skete et brud mellem maling og tanktop. TE havde således på baggrund af disse forsøg ikke anledning til en skærpet opmærksomhed på, om malingen ville kunne holde. Tværtimod var TE blevet bestyrket i antagelsen om, at det svage led ville være limen.

Der er ikke fremlagt detaljerede oplysninger om de nærmere omstændigheder under udførelsen af forsøgene på tanktagene i efteråret 2010, herunder f.eks. om udetemperatur, temperatur under og over ståltankoverfladen mv. Det har senere vist sig, at de malede overflader på bl.a. tank F6 og F7 ikke har den styrke, som forsøgene viste i efteråret 2010. En mulig forklaring kan være, at tanktagene fra januar 2011 har været isolerede, og at den højere temperatur, der herved må forventes ved overfladen af ståltankene, har indvirket på styrken af malingen. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til skønsmændenes besvarelse af TBO-154 …, hvor det om malingsopbygningen på tankene F6 og F7 er anført bl.a., at klorkautsjukmaling er termoplastisk, og malingslagets sammenhængsstyrke afhænger derfor af tanktagets temperatur. Hertil kommer generelt for tankene F4, F5, F6 og F7, som anført ved skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 36 …, at der bl.a. kan være sket »en svækkelse af limforbindelsen på grund af fugtpåvirkninger fra vand i taget. Derudover påvirkes beslagene af temperaturbevægelser i beklædningen, som giver koncentrerede spændinger i limfugen, der er anderledes end de spændinger, der opstår ved rent træk«.

Ved afgørelsen af, hvem der skal bære risikoen for, at malingsopbygningen på tankene var en anden, end parterne havde forudsat, finder voldgiftsretten, at det må bero på en samlet vurdering. Ved denne vurdering må det bl.a. indgå, at en bygherre som udgangspunkt bærer risikoen for, at der ikke er fejl og mangler ved tidligere udførte arbejder, som kan få indflydelse på den nye entreprise. Det kan i den forbindelse i den foreliggende sag ikke være afgørende, hvad der tidligere har været formålet med at male tanktagene. Voldgiftsretten lægger herved bl.a. vægt på, at [den tidligere ejer] i sit udbud fra foråret 2010 selv lagde op til, at der skulle findes en løsning, hvor der ikke skete montering ved hjælp af svejsning på tanktagene. Hvis der, som det skete, blev valgt en løsning med en aluminiums-klimaskærm, må [den tidligere ejer] – og dermed også BH – have accepteret, at der kunne blive tale om fastgørelse ved hjælp af lim (i stedet for svejsning). Voldgiftsretten lægger endvidere vægt på, at TE – som anført ovenfor – ikke ved sin garanti har indestået for den malede overflade. Hertil kommer, at [den tidligere ejer] i efteråret 2010 var orienteret om, at der efter TE’s løsningsforslag ville ske limning af afstandsbenene på den malede tankoverflade – og ikke direkte på stålet (efter afslibning af malingen). Ved den samlede vurdering lader voldgiftsretten det endvidere indgå, at der også som følge af det tidsmæssige aspekt kunne være en fælles fordel i, at der skete pålimning af afstandsbenene direkte på den malede overflade. Endelig tillægges det betydning, at TE ved brev af 27. juni 2011 … straks efter [den tidligere ejer]’s reklamation afviste at være ansvarlig, idet overfladebehandlingen ikke havde den fornødne vedhæftningsevne i de områder, hvor afstandsbenene havde sluppet – og at dette ikke var en del af TE’s entreprise.

Ud fra en samlet vurdering af disse forhold finder voldgiftsretten, at risikoen for, at den malede overflade ikke havde de egenskaber, som parterne forudsatte, må bæres af bygherren – og dermed af BH.

Den omstændighed, at TE efter bilag 1 til kontrakten … efter pkt. 12.1.1 … havde pligt til at foretage inspektion ved modtagelsen af bygherreleverancer og straks anmelde eventuelle synlige mangler og manglende dokumentation, som entreprenøren vil påberåbe sig, samt pkt. 15.3.3 …, hvorefter entreprenøren har pligt til straks at påtale synlige fejl og mangler (herunder dokumentation) ved tidligere udførte arbejder, som kan få indflydelse på entreprenørens egne ydelser, kan ikke føre til et andet resultat. Voldgiftsretten lægger i den forbindelse vægt på, at TE var opmærksom på, at der muligt kunne være et problem med hensyn til, om malingen havde en svagere styrke end limen. Det ses bl.a. af den forsøgsbeskrivelse, der er anført i dokumentet af 28. september 2010 …, samt ved de efterfølgende forsøgsresultater – som nærmere beskrevet ovenfor. Hertil kommer, at J under hovedforhandlingen har forklaret bl.a., at han på forhånd gik ud fra, at den valgte lim havde en brud- eller trækstyrke, der var lavere end vedhæftningsevnen for maling, og at forsøgene netop bekræftede denne antagelse.

Det kan muligt bebrejdes TE, at man ikke efterspurgte yderligere dokumentation fra [den tidligere ejer] om bl.a., hvilken type maling der tidligere var påført tanktagene. Ved afgørelsen af, hvilken betydning det skal tillægges, lægger voldgiftsretten vægt på, at det tilsyneladende ikke ville have gjort nogen forskel, hvis [den tidligere ejer] f.eks. havde fremlagt dokumentation for de malingsenterpriser, der blev udført i 2004-2006. Det må således efter skønsmændenes besvarelser lægges til grund, at den manglende vedhæftningsevne på tankene F6 og F7 skyldes, at der på et langt tidligere tidspunkt blev påført klorkautsjukmaling. Det er som anført en oplysning, der først er fremkommet efter flere provokationer fra TE’s side – og meget sent under behandlingen af denne voldgiftssag. Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at f.eks. oplysningerne om den termoplastiske klorkautsjukmaling ikke ville være fremkommet, hvis TE i sommeren 2010 skulle have efterspurgt dokumentation for tidligere overfladebehandling af tanktagene. Ved afgørelsen heraf lægger voldgiftsretten også vægt på, at C fra [den tidligere ejer] i sommeren 2011, da der var fokus på spørgsmålet om vedhæftningen på malingen, end ikke fremsendte materiale om »den aktuelle maleropgave« …, og at der på ny blev rykket herfor ved mail af 1. august 2011 fra ingeniørfirmaet RIF ….

Ud fra en samlet vurdering finder voldgiftsretten herefter, at TE’s manglende efterlysning af dokumentation i sommeren 2010 af malingsopbygningen på tanktagene ikke kan føre til, at risikoen er overgået fra BH til TE.

Som anført finder voldgiftsretten, at risikoen for, at den malede overflade ikke havde de egenskaber, som parterne forudsatte, må bæres af BH. Betydningen heraf for BH’s krav vil blive behandlet nedenfor under de enkelte relevante punkter.

Omvendt er det voldgiftsrettens vurdering, at det er TE’s ansvar, såfremt der er grundlag for at fastslå, at der er mangler ved designet af tagisoleringsprojektet og den udførte konstruktion. Det var således TE, der som erfaren entreprenør med speciale i bl.a. isoleringsopgaver for kraftvarmeværker, raffinaderier mv. tilbød den løsning, der blev valgt af [den tidligere ejer]. Det var endvidere TE, der efter parternes aftale skulle stå for udformningen af projektet, herunder med værkstedsforsøg, trækforsøg på tanktagene mv. Efter pkt. 5.0 i kontrakten … skulle TE levere en »komplet leverance«, der i kontrakten er betegnet som et »Turnkey« projekt. Det bekræftes endvidere af, at det f.eks. også var TE, der stod for udformningen af »Procesbeskrivelsen« af 7. september 2010.

I det følgende vil der blive taget stilling til mulige mangler ved de valgte løsninger, herunder med hensyn til projektet og den udførte entreprise med opdelingen af tanktaget i 6 felter, de valgte afstandsben og udformningen af disse, opbygningen med lange Z-åse, de sammenlimede aluminiumstrapezplader, den valgte afslutning ved tagfoden mv.

Der vil endvidere blive taget stilling til en række af de indsigelser, som TE har fremført, herunder f.eks. med hensyn til indbyggede svagheder i den eksisterende tankopbygning, betydningen af perioder med manglende opvarmning af olietankene, egen skyld fra BH’s side mv.

5.2 Designet ved tagisoleringsprojektet

TE valgte at designe tagisoleringsprojektet på den måde, at tanktagene, der har en diameter på ca. 74 meter, blev opdelt i 6 »lagkagestykker«. Hver sjettedel af tanktaget blev herved opdelt i stykker med en radius på ca. 37 meter og en buet tagfod på ca. 39 meter. Aluminiumstrapezpladerne blev fuget sammen for bl.a. at sikre en høj grad af tæthed, og disse sammenfugede tagplader har således en længde på op til ca. 37 meter. På tværs af tagpladerne og til fastholdelse af disse blev valgt nogle såkaldte Z-åse, der er fastgjort til tanktaget med nogle afstandsben (udført i 2 mm aluzinkplader), der er limet fast på den malede tanktagsoverflade. Afstandsbenene er udført på den måde, at de har en betydelig stivhed på den ene led, mens de er eftergivelige på den anden led. Hertil kommer en vis (meget begrænset) eftergivelighed i selve limningen til tanktagsoverfladen. Z-åsene er som anført placeret på tværs (tangentielt) under alu-trapeztagpladerne og har dermed varierende længde fra den nederste del til den øverste del af taget. På den nederste del af taget har Z-åsene således en længde på op til ca. 36 meter. I projektet, og som det efter det oplyste fortsat ser ud på tankene, er Z-åsene ikke opdelt i mindre stykker (samlet uden ekspansionsmulighed) for f.eks. at tage hensyn til de termiske forhold. TE har under forberedelsen af voldgiftssagen som et af sine udbedringsforslag anført, at der f.eks. med fordel kunne ske en overskæring af Z-åsene (dilatationsfuger), så konstruktionen gøres mere robust til at klare temperatursvingninger.

Skønsmændene har udtalt sig kritisk om TE’s design og konstruktion. Det fremgår bl.a. af besvarelsen af spørgsmål 8 …, hvor skønsmændene dels kritiserer limløsningen (der er behandlet ovenfor), og dels fremhæver det skrøbelige ved en konstruktion som den foreliggende, hvor der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til temperaturbevægelser i beklædningen og dennes påvirkning af beslagene. Det anføres endvidere, at beslagene [afstandsbenene] er eftergivelige på den ene led, men meget stive på den anden led, og det medfører, »at der kommer store spændinger i limfugen, og med tiden brud i limen«.

Ved besvarelsen af spørgsmål 19 … om mulige alternativer har skønsmændene svaret bl.a.: »Vi ville dog have anvendt holdere [afstandsben] med en større limflade og beslag, som var fleksible i begge retninger, så koncentrerede spændinger fra temperaturpåvirkninger i limfladen kunne minimeres«. Og ved besvarelsen af spørgsmål 20 … er anført bl.a.: »Som nævnt i spørgsmål 19 mener vi ikke, at beslaget tager højde for bevægelserne fra temperaturforskelle i Z-åsene, og dette giver utilsigtede spændinger i limfladen. Z-åsene er op til 18 [36] meter lange og samlet uden ekspansionsmulighed. Bevægelser i Z-åsene medfører bevægelser i beslagene om den stive akse«.

I besvarelsen af spørgsmål 42 … er anført bl.a.: »Beslagene vurderes i spørgsmål 12 og TBO-4 for rent træk, men efter vores vurdering udsættes beslagene også for bøjningspåvirkninger fra temperaturbevægelser i beklædning (som spørgsmål 8 handler om), og dette er der ikke taget hensyn til ved dimensionering af fastgørelserne«. Og i besvarelsen af spørgsmål TBO-60 … er anført bl.a.: »Dermed er kravet pr. beslag: 1,04 kN. Dette er udtryk for, at løsningen er korrekt dimensioneret, forudsat at der er tale om aksialt træk. Denne forudsætning er vi ikke enige i, idet temperaturbevægelserne også medfører bøjnings- og forskydningspåvirkninger af beslagene«.

Med hensyn til, om der kunne forventes en vis systematik i bruddene [at afstandsbenene slipper tankoverfladen], har skønsmændene i forlængelse af besvarelsen på spørgsmål 8 ved besvarelsen af spørgsmål TBO-54 … anført bl.a.: »Der kunne godt forventes en systematik, men det har vi ikke påvist, da dette ville kræve langt flere åbninger i taget. Der er temperaturbevægelser radialt som følge af trapezpladernes udvidelse samt tangentielt som følge af åsenes temperaturbevægelser. Radialt ses bevægelserne ved, at kantinddækningen har bevæget sig og fået fugemassen til at slippe [ved tagfoden]. Tangentielt må det forventes, at bevægelserne er størst ved enden af åsene, og derfor burde der være flere brud her«.

På spørgsmål om kombinationen af limning af afstandsbenene på den malede tanktagsoverflade har skønsmændene ved besvarelsen af spørgsmål TBO-62 … anført bl.a.: »Besvarelsen af de to spørgsmål [der henvises dog i besvarelsen forud til flere spørgsmål – nemlig spørgsmål 22, 23, TBO-5 og 40] er således klart forenelig, idet vi anfører, at limning er muligt, men dette kræver en anden udformning af beslagene, så der ikke kommer bøjningsspændinger fra temperaturbevægelser i beklædningen«.

Voldgiftsretten kan tiltræde skønsmændenes vurderinger, og det er voldgiftsrettens opfattelse, at de løse afstandsben i væsentligt omfang kan skyldes TE’s design, der ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til de temperaturforskelle, der måtte forventes ved toppen af den nye tagkonstruktion – oven over isoleringen. Det er som anført tidligere TE, der er ansvarlig for projektet og designet. Det er derfor også TE, der kan gøres ansvarlig for de mangler i form af løse afstandsben, der er konstateret ved tankene. Der er muligt også konkurrerende skadesårsager. Det vil blive behandlet under et eller flere af de efterfølgende punkter.

TE har under forberedelsen af voldgiftssagen stillet en række spørgsmål til skønsmændene om mulige udbedringsforslag til imødekommelse af de anførte mangler med hensyn til manglende indregning af termiske påvirkninger af tagkonstruktionen. Hertil kommer, at TE har lavet en række forsøg, hvor man har testet afstandsbenenes evne til optagelse af bevægelser, jf. TE’s forsøgsbeskrivelse for beslagenes optagelse af termiske bevægelser af 11. maj 2018 …. Forsøgene er udført i perioden fra den 1. februar 2018 til den 11. maj 2018 på TE’s værksted med en temperatur på ca. 25 grader C. Belastningen er udført med sandfyldte spande. Det fremgår af notatet af 11. maj 2018 …, at resultatet er: »1) For belastning om den stærke akse viser forsøget, at alle prøver optog bevægelse på 3-6 mm uden brud – og dermed kan optage bevægelseskravet på 2,3 mm. 2) For belastning om den svage akse viser forsøget, at alle prøver optog bevægelse på 26-33 mm uden brud og dermed kan optage bevægelseskravet på 21,6 mm. Konklusion: Alle forsøg har levet op til kravet til bevægelser, og TE’s udbedringsforslag ved etablering af dilatationsfuger er således funktionsdygtigt«.

Voldgiftsretten finder, at disse forsøgsresultater ikke ændrer ved, at der er designet en tagkonstruktion, hvor der er flere grundlæggende og væsentlige fejl og mangler. Hertil kommer, at de anførte værkstedsforsøg, der er udført af indklagede selv, og som er udført under kunstige forhold bl.a. med hensyn til temperatur, ikke på overbevisende måde tilbageviser, at der – som anført ovenfor – foreligger grundlæggende mangler ved den valgte løsning. Endelig finder voldgiftsretten anledning til at fremhæve skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 107 …. Det fremgår heraf bl.a., at »de 2,3 mm stammer fra bilag TBO-AZ … og er baseret på, at åsene under alu-beklædningen skæres over i forbindelse med dilatationsfuger i åsene, således at den største længde på åsene er 8700 mm [8,7 meter]. Besvarelsen og spørgsmålet tager ikke stilling til de bevægelser, der har været indtil nu, hvor der ikke er dilatationsfuger«. Voldgiftsretten kan også på dette punkt tiltræde skønsmændenes vurdering, og det skal i den forbindelse fremhæves, at tagkonstruktionen nu har stået uden udbedringsforsøg i snart 8 år. Følgerne af de termiske påvirkninger, som konstruktionen og afstandsbenene har været udsat for i den mellemliggende periode, vil således ikke blive repareret, hvis man nu f.eks. etablerer dilatationsfuger i Z-åsene. Voldgiftsretten finder i den forbindelse også anledning til at fremhæve det, der er anført ovenfor med hensyn til besvarelsen af spørgsmål TBO-54 … om en mulig systematik. Der er således ikke udført undersøgelser, der på en overbevisende måde kunne enten bekræfte eller afkræfte, at der var en eller flere hovedårsager til, at der er sket brud, således at afstandsbenene ikke længere sidder fast på tankoverfladen.

Ved besvarelsen af spørgsmål TBO-54 … er der som anført ovenfor også som en mulig mangel henvist til, at der er temperaturbevægelser radialt som følge af trapezpladernes udvidelse, og at denne udvidelse har medført, at kantinddækningen har bevæget sig og fået fugemassen til at slippe ved tagfoden af TE’s tagkonstruktion. Voldgiftsretten kan tiltræde, at det også er en mangel, at der er konstrueret en løsning ved afslutningen af trapezpladerne, der gør, at fugemassen slipper. Denne mangel har medført, at der kan trænge vand ind ved den nederste del af tagkonstruktionen. Det er dog voldgiftsrettens vurdering, at denne mangel ikke er af en sådan karakter, at det hermed kan forklares, at der er konstateret løse afstandsben i betydeligt omfang. Hertil kommer i øvrigt, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at BH ikke har forsøgt at begrænse skadevirkningerne heraf, idet der ikke er foretaget efterfugning.

Samlet set er det som anført voldgiftsrettens vurdering, at TE er ansvarlig for, at der er designet og konstrueret en tagløsning, der ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til temperaturforskellene, og at disse fejl og mangler kan være en af de mere betydende årsager til, at der er konstateret løse afstandsben i et betydeligt omfang.

5.3 Betydningen af mangler ved det malede ståltanktag

Som anført ovenfor under pkt. 5.1 er der konstateret mangler af betydning for de løse afstandsben ved tankene F6 og F7, idet disse tanke på et tidspunkt er blevet malet med klorkautsjuk. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til skønsmændenes besvarelse af spørgsmål TBO-1 …. Det hedder heri bl.a., at »Fig. 1 viser, at der i hvert fald befinder sig 4 forskellige lag maling under limen mellem beslag og overflade på tank 7, der hvor en del af taget er blæst af. Lag nr. 4 (regnet fra oven) [tættest på stålet] er undersøgt nærmere, idet bruddet næsten konsekvent finder sted i dette lag … det tyder på, at malingen er en klorkautsjukmaling … Malingen har den fordel, at den kan påføres og tørre ved lavere temperaturer end epoxy- og polyurethanmalinger. Til gengæld er bindemidlet termoplastisk, dvs. at det bliver blødere med stigende temperatur. Alle bindemidler er i princippet termoplastiske, men fysisk tørrende bindemidler er det i særlig høj grad, eftersom de ikke undergår en kemisk hærdning efter påføring (således som det er tilfældet med epoxy og polyurethan)«. Af svaret på spørgsmål TBO-2 fremgår bl.a. …: »Bruddet indtræffer naturligvis i systemets svageste led (med »systemet« menes samtlige lag af lim og maling mellem beslagets bund og tankens øvre ståloverflade). Det svageste led på tank nr. 7 ser ud til at være det omtalte malinglag nr. 4, som antagelig er klorkautsjukbaseret. Det er sandsynligt, at maling nr. 4 – som er termoplastisk – er blevet svækket, fordi tanken holdes opvarmet«.

På et spørgsmål, om der er fundet tilsvarende maling [under henvisning til besvarelserne af TBO-1 og TBO-2] på de øvrige tanktage, har skønsmændene ved svaret på spørgsmål TBO-66 svaret …: »Der er fundet klorholdige malingslag på tank 6 og 7, men ikke på tank 4«.

I spørgsmål TBO-166 … har skønsmændene med udgangspunkt i en kvalitetsdokumentation, som … har udført i 2006, svaret bl.a.: »A. Det er meget sandsynligt, at den jernglimmermaling, der er refereret til, er den klorkautsjukmaling, som omtales. Vedhæftningen på 6-8 MPa forekommer dog overordentlig høj, måske for høj til at være troværdig«. Ved besvarelsen af det samme spørgsmål – underpunkt D – har skønsmændene endvidere anført, at de ikke føler sig overbeviste om, at den målte trækstyrke er korrekt, og »Vi har selv udført trækforsøg på tankene, og det var ikke ukompliceret«.

Det var som tidligere anført på tank F7, at der i januar 2012 skete betydelig skade forvoldt af en storm. Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, herunder besvarelserne fra skønsmændene, at det er tilstrækkeligt underbygget, at også den anførte klorkautsjukmaling kan være en medvirkende årsag til, at afstandsbenene på tank F6 og F7 ikke har en tilstrækkelig befæstning. Som anført ovenfor under pkt. 5.1 finder voldgiftsretten, at risikoen for, at den malede overflade ikke havde de egenskaber, som parterne med rette kunne forvente, må bæres af BH. Da malingsoverfladen på tankene F6 og F7 er mangelfuld, må det derfor indgå ved den samlede vurdering, herunder i forbindelse med egen skyld. Der henvises i den forbindelse til afsnittet nedenfor under pkt. 5.6.

5.4 Øvrige forhold af mulig betydning for eller forklaring på de løse afstandsben

TE har under sagen fremført en række argumenter for, at der kan være flere af TE uafhængige årsager til, at der er konstateret løse afstandsben.

For det første har TE anført, at det ved en analyse udført af R i november 2017 … er dokumenteret, at tanktagenes bæreevne fra starten [1976] ikke har været tilstrækkelig. Ifølge TE kan de løse afstandsben, der i et eller andet omfang ses på tankene, således være en funktion af de momentane deformationer »blop/smæld«, som er en funktion af tankenes nedsatte egenskaber.

Over for dette står bl.a. et memo fra RIF2 fra februar 2018 … med bemærkninger til den anførte rapport fra R samt kontrolberegninger udført af … Services A/S i januar 2018 …. Hertil kommer, at der er fremlagt kontrolberegninger af tagkonstruktionen fra marts 2010 …, ligesom der er fremlagt en række driftsrapporter fra … Inspection A/S. Endelig er der stillet skønsmændene nogle spørgsmål om nogle af de tekniske beregninger, der bl.a. fremgår af de anførte dokumenter fra R og RIF2.

Voldgiftsretten finder, at TE ikke har løftet bevisbyrden for, at de anførte forhold med hensyn til tanktagets bæreevne skulle være en mulig forklaring på de løse afstandsben. Der er således ikke fremlagt fornøden dokumentation for at fastslå, at den oprindelige tankkonstruktion ikke skulle være tilstrækkelig eller opfylde de gældende normer. Hertil kommer, at TE som professionel entreprenør med bl.a. speciale i isoleringsopgaver på det relevante område må forventes ved sit design af den valgte tagkonstruktion at have taget hensyn til, at et ståltanktag på en olietank kan være opbygget, som det er tilfældet for tankene F4, F5, F6 og F7. En entreprenør må således i sit design af tagkonstruktioner som de foreliggende indregne en vis begrænset forekomst af bevægelse i tanktaget. Der kan derfor ikke gives TE medhold vedrørende denne indsigelse.

For det andet har TE anført, at tanktagenes atypisk store og momentane deformationer bl.a. også kan skyldes tankenes nedsatte og utilstrækkelige ventilationsegenskaber. TE har i den forbindelse henvist til bl.a., at [den tidligere ejer] i 2009 har ombygget tankenes ventilationssystem, således at der i modsætning til de oprindelige beregningsforudsætninger er ændret på tankenes ventilationskapacitet og egenskaber ved bl.a. at indbygge aktive kulfiltre og tryk-/vakuumventiler samt ved at reducere det samlede ventilationsareal gennem de dertil beregnede studse med ca. 90 %.

Det fremgår af sagen, at der i 2009 blev installeret tryk- og vakuumventiler på tankene F4, F5, F6 og F7. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til en ordrebekræftelse fra februar 2009 …. Skønsmændene er også blevet spurgt om denne problemstilling. Og i spørgsmål TBO-174 … er der fra TE’s side angivet en række oplysninger om ventilerne, herunder at tankene oprindelig var forsynet med hver 4 stk. ø900 mm »free vents«, og at der nu er 4 x ø300 mm, hvilket svarer til, at ventilationsarealet er reduceret med 89 %. Skønsmændene har hertil svaret …: »Der er 4 åbne ventiler med diameter ø300 mm med aktivt kulfilter og 8 vakuum ventiler i taget [altså på hver af de fire tage]. Selv om det frie åbningsareal er reduceret og forsynet med kulfiltre, er det stadig vores vurdering, at et rimeligt dimensioneringsgrundlag er åbningstrykket for vakuumventilerne med en sikkerhed på 1,5. Så er der også taget hensyn til det overtryk, der kan optræde, før ventilerne træder i funktion. Det er lidet sandsynligt, at alle åbne ventiler skulle være blokeret, samtidig med at vakuumventilerne svigter«.

Voldgiftsretten kan tiltræde skønsmændenes vurdering. Voldgiftsretten finder således, at TE ikke har sandsynliggjort, at installationen af vakuumventiler i 2009 har haft den betydning, at der skulle forekomme sådanne atypisk store og momentane deformationer, at dette skulle kunne påvirke tanktagene på en sådan måde, at det skulle kunne forklare eller være årsag til, at der forekommer løse afstandsben. Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført ovenfor under nr. 1 om tanktagenes bæreevne, kan der derfor heller ikke gives TE medhold vedrørende denne indsigelse.

For det tredje har TE anført, at der er konstateret vandindtrængning i tagbeklædningen, og at dette har haft som konsekvens, at isoleringen er blevet våd, og at dette måske har forstærket årsagen til malingssystemets dårlige vedhæftningsevne og eventuelle fugtældning af limen. TE har angivet tre hovedårsager hertil: 1) at der er kommet vand ind gennem de utætte kantinddækninger, som skyldes forhold, BH er ansvarlig for som følge af manglende vedligeholdelse af kantfugen, 2) at BH ikke har overholdt sin vedligeholdelsespligt i øvrigt [hvilket bl.a. gælder et hul på ca. 1×1 meter i tagbeklædningen på tank F6, der har henstået uafdækket], og at enhver form for vandindtrængning kan tilregnes BH, og 3) at tankene, i modsætning til det, som [den tidligere ejer] har oplyst, i længere perioder har stået tomme, uopvarmede og dermed kolde. Dette har medført, at kondens har kunnet forekomme i et sådant omfang, at en hurtig udtørring af kondensvandet har været besværliggjort.

Skønsmændene har under hovedforhandlingen skønnet, at ca. 75 % af den våde isolering forekommer ved kantinddækningen eller tæt ved denne. Ved besvarelsen af spørgsmål TBO-41 [nr. 2] … har skønsmændene anført bl.a., at »kantinddækningen er meget åben, og der vil ske en væsentlig vandindtrængning ved slagregn på tanken, … og at der i regnfulde perioder vil kunne ske en ophobning af vand«. Voldgiftsretten kan tiltræde skønsmændenes vurdering af, at den betydeligste del af den våde isolering må antages at skyldes mangelfuld inddækning ved tagkanten. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten endvidere til grund, at vandindtrængningen på disse steder skyldes en kombination af en ikke hensigtsmæssig konstruktion ved afslutningen af tagkanten, hvilket er TE’s ansvar, kombineret med en manglende vedligeholdelse fra BH’s side af den fuge, der ellers skulle forhindre vandet i at trænge ind. Med hensyn til BH’s vedligeholdelsespligt i relation til den manglende inddækning af et mindre hul på tank F6 finder voldgiftsretten, at et sådant ubetydeligt hul, der efter det oplyste er ca. en kvadratmeter, ikke kan tillægges betydning – ikke mindst i lyset af, at der er tale om en entreprise med et samlet tagareal på ca. 17.000 kvadratmeter.

Med hensyn til kondens har TE bl.a. fremlagt rapporter udarbejdet af L …. Skønsmændene har med udgangspunkt i L’s rapporter besvaret bl.a. spørgsmål TBO-37 …. Af besvarelsen fremgår: »Hvis tanken er koldere end udeluften, kan der opstå kondens. Vi har dog ikke konstateret dette under vore målinger. Det kunne optræde om sommeren i korte perioder«. TE har forholdt sig kritisk over for skønsmændenes bemærkning om, at det kun skulle være om sommeren, at der kan forekomme kondens.

Voldgiftsretten finder, at det ikke kan udelukkes, at der kan dannes kondens. Det er endvidere voldgiftsrettens opfattelse, at en designer af en tagkonstruktion bør indkalkulere dette i sin konstruktion. Efter det oplyste har TE også gjort dette, idet der mellem parterne er enighed om, at der ved skotrenderne er mulighed for udluftning. TE har endvidere fremført, at man ikke havde indkalkuleret, at tankene til tider ville stå tomme og uopvarmede. Voldgiftsretten finder, at en professionel entreprenør på dette specielle område må formodes at vide, at der til tider kan forekomme perioder uden opvarmning af tankene – og dermed en forøget forekomst af kondens. Den omstændighed, at der i forbindelse med udbuddet blev svaret på et spørgsmål om medietemperaturen …, kan ikke føre til et andet resultat. Voldgiftsretten lægger i den forbindelse vægt på, at det må formodes at være almen viden for personer, der er beskæftiget inden for dette specielle område, at tankene ikke er opvarmede i de perioder, hvor de står tomme. Derfor havde [den tidligere ejer] heller ikke nogen konkret anledning til at skrive et forbehold ved besvarelsen af det anførte spørgsmål. Endelig finder voldgiftsretten anledning til at fremhæve, at TE’s egen repræsentant (F) i både tilbuddet fra 18. juni 2010 … og i det reviderede tilbud af 6. juli 2010 … anførte bl.a., at: »Kondens i isoleringen kan ikke undgås 100 %, da der ikke er varme på tankene, og det er forskellen på udvendig og indvendig temperatur, som er afgørende for, hvor dugpunktet befinder sig. Vi ser dog ikke dette som et problem, da vores underkonstruktion er korrosionsklasse 4«. TE har under sagen anført, at der ikke skulle have stået: »da der ikke er varme« – men i stedet: »når der ikke er varme«. Efter voldgiftsrettens vurdering gør det ingen forskel. Bemærkningen viser, at TE var opmærksom på det, som også andre i branchen er bekendt med, og det må derfor formodes, at TE ved sin konstruktion også har taget behørigt hensyn hertil ved sit design.

Samlet set finder voldgiftsretten, at der heller ikke vedrørende vandindtrængning i tagbeklædningen af TE er anført grunde, der skulle medføre, at TE ikke skal hæfte for, at der som følge af fejl og mangler ved designet af tagkonstruktionen forekommer løse afstandsben, jf. bemærkningerne oven for under pkt. 5.1 og 5.2.

5.5 De økonomiske følger af de anførte fejl og mangler

For det tilfælde, at voldgiftsretten skulle finde, at TE er helt eller delvist ansvarlig for skaderne på tankene, har TE anført: 1) at det bestrides, at BH har lidt et økonomisk tab, idet selskabet har modtaget et energitilskud på ca. 3,1 mio. kr., og at isoleringsentreprisen må antages at være tilbagebetalt efter ca. 2 år som følge af sparet energi, 2) at olietankene har en begrænset levetid, og at der derfor skal fastsættes et fuldt levetidsfradrag, 3) at BH alene har ret til forholdsmæssigt afslag efter AB 92 § 34, idet bl.a. tankenes levetid er opbrugt, og at det ville være umuligt eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, hvis der skulle iværksættes en bekostelig udbedring, 4) at der maksimalt kunne blive tale om et forholdsmæssigt afslag udregnet på baggrund af den mindst bekostelige udbedring, som er den, TE har fremlagt forslag om, jf. bl.a. …, 5) hvis TE’s udbedringsforslag ikke udgør behørig udbedring, kan der maksimalt blive tale om en udbedring efter skønsmændenes udbedringsforslag 3, der er prissat til ca. 2,85 mio. kr., 6) omkostningerne til våd isolering vil om nødvendigt kunne opgøres i tillæg til den anslåede udbedringspris, og 7) det bestrides i øvrigt, at TE er ansvarlig for følgeskader og indirekte tab, jf. AB 92 § 35, stk. 2.

Ad 1)

Voldgiftsretten kan ikke give TE medhold med hensyn til bemærkningen om, at BH ikke skulle have noget krav eller ikke lidt noget tab, fordi selskabet har fået energitilskud og sparet penge til opvarmning. Uanset om BH – eller [den tidligere ejer] – har fået et økonomisk udbytte af at foretage isolering, ændrer det ikke på, at TE må betale for udbedring, hvis der er begået fejl af TE.

Ad 2-3)

Indvendingerne om begrænset restlevetid behandles særskilt nedenfor under pkt. 5.6 om egen skyld, skyldfordeling og levetidsfradrag.

Ad 4)

Det er voldgiftsrettens vurdering, at TE’s udbedringsforslag ikke er tilstrækkeligt i den givne situation. En løsning med dilatationsfuger i Z-åsene kunne muligt, hvis den var blevet etableret fra starten i 2010, have dæmmet op for nogle af de fejl og mangler, der er ved TE’s design af tagkonstruktionen. Hertil kommer, at tagkonstruktionen nu har været placeret på ståltagene i snart 8 år, og der er efter det oplyste ingen, der ved, hvor mange løse afstandsben der er. Det er således uvist, om der er et mønster eller en systematik med hensyn til, på hvilke steder på tankene – og på hvilke tanke situationen er værst. Der er skabt en formodning for, at det ser værst ud på tankene F6 og F7. Men der er ingen sikre indikationer herfor. Det kan derfor meget vel være, at de indbyggede fejl og mangler i TE’s tagkonstruktion har medført, at der nu efter så mange år er et meget betydeligt antal løse afstandsben.

Voldgiftsretten finder derfor, at der heller ikke på dette punkt kan gives TE medhold.

Ad 5)

Skønsmændenes udbedringsforslag 3 [også betegnet forslag C] er omtalt bl.a. ved besvarelsen af spørgsmål 29 …, hvor den er betegnet C: »opretholdelse af det nuværende system med en overliggende forstærkning forbedret i forhold til den nuværende afværgeforanstaltning og med forbedret løsning langs kanterne. Den beskadigede del af F7 skal afrenses helt for maling og overfladebehandles forfra i alle tre muligheder. Løsning A og B er totale udskiftninger, mens C er en reparation af det nuværende system. Alle 3 løsninger må vurderes at være realistiske. I løsning C må der ske udskiftning af isolering i de randområder, der er fugtige«. I skønsmændenes tillægserklæring I … er løsning C nu benævnt løsning 3, og det er her beskrevet: »Den nuværende løsning bevares, og der bygges en forstærkningskonstruktion oven på, som spændes op med forspændte kabler. Dette kræver en nøjere projektering, men overslagsberegninger viser, at det er muligt. Der kan f.eks. anvendes stålspær i de 6 grater på taget, som holdes nede af et forspændt kabel … Der anvendes en kantløsning, som foreslået af [RIF] i et af sagen bilag«. Pris for løsning 3 blev af skønsmændene i april 2014 … anslået til ca. 2,85 mio. kr. Udbedring af skade [1.480 kvadratmeter på tank F7] er anført med 1,11 mio. kr. Ny kant langs periferien med ca. 377.000 kr. Nyt afstivningssystem er anslået til 960.000 kr., og udbedring af småskader er anslået til ca. 405.000 kr.

Der har under sagens forberedelse været stillet en del spørgsmål til skønsmændene om dels effektiviteten af løsning 3, dels om løsning 3 vil overbelaste bl.a. centersøjlen i den eksisterende tankkonstruktion.

Der kan i den forbindelse som en af de seneste besvarelser henvises til skønsmændenes erklæring tillæg VIII af 19. november 2018 …. Ved besvarelsen af spørgsmål 100 er anført bl.a. …: »Det foreslåede system er således ikke en total fastholdelse af isoleringsopbygningen, men kun et system, som skal forhindre, at det blæser af. Den nuværende løsning med fladt liggende kabler vil kræve meget store deformationer, før den virker, mens den løsning, som skønsmændene foreslår, vil give væsentlig mindre deformationer«. I spørgsmål 102 er der i spørgsmålet anført noget om gentagne bevægelser i forhold til beslagene [afstandsbenene], og i svaret hedder det …: »De gentagne bevægelser løses ikke af løsning 3. Kun lokalt under gitterdragerne«. I den samme erklæring er der om løsning 3 og ved spørgsmålet om belastning ved besvarelsen af spørgsmål 103 (v) anført …: »Centersøjlen belastes yderligere, og efter at der er regnet yderligere på den, har det vist sig, at den er kritisk, og løsningen kan derfor næppe realiseres«. Voldgiftsretten skal dog i den forbindelse fremhæve, at der er afgivet divergerende svar af skønsmændene vedrørende dette sidste punkt, herunder i lyset af de forskellige rapporter, som parterne har fremlagt fra bl.a. R … og RIF2 ….

Voldgiftsretten finder, at løsning 3 ikke er en tilstrækkelig løsning på de fejl og mangler, der er anført ovenfor under pkt. 5.2 om designet ved tagisoleringsprojektet og herunder i kombination med pkt. 5.3 om betydningen af mangler ved det malede ståltanktag. Når der bortses fra skaden ved stormen i januar 2012 har TE’s tagløsning nu ligget på tanktagene i snart 8 år. Det kunne selvsagt tale for, at der blev valgt en mindre bekostelig løsning, som skønsmændenes løsning 3 er udtryk for. Som det vil fremgå nedenfor under pkt. 5.6 om bl.a. levetidsfradrag, er det imidlertid voldgiftsrettens vurdering, at det er realistisk, at [den tidligere ejer] i sommeren 2010 kunne forvente, at den tagløsning, som de udbød, ville have en levetid på ca. 20 år. Set i det perspektiv findes det ikke tilfredsstillende alene at foreskrive løsning 3 som en udbedringsløsning til de konstaterede fejl og mangler. Ved afgørelsen har voldgiftsretten endvidere taget hensyn til, at det i hvert fald på det teoretiske plan ikke kan udelukkes, at løsning 3 kunne udgøre en sådan belastning for den eksisterende tagkonstruktion, herunder centersøjlen, at det også af denne grund ikke kan forsvares alene at afgøre sagen med udgangspunkt i løsning 3.

Ad 6-7)

Bemærkningerne under nr. 6) om omkostningerne til våd isolering udgår, da udgiften hertil indgår i den løsning, der behandles nedenfor, og nr. 7) behandles særskilt nedenfor under pkt. 5.7 om øvrige krav fra BH’s side.

Som anført ovenfor under nr. 1-7), kan der ikke gives TE medhold i de indvendinger, som selskabet har anført med hensyn til BH’s økonomiske krav.

BH har nedlagt en alternativ påstand om, at TE skal foretage udbedring af isoleringsentreprisen – og i øvrigt betale ca. 9,1 mio. kr. Det er voldgiftsrettens vurdering, at den alternative påstand om udbedring ikke er velegnet i den foreliggende sag. Det skyldes bl.a. også det, der vil blive anført nedenfor under pkt. 5.6 om egen skyld, skyldfordeling og levetidsfradrag. Voldgiftsretten finder derfor, at der skal fastsættes et beløb, som TE skal betale til BH som følge af de fejl og mangler, som TE kan gøres ansvarlig for.

Skønsmændene har ud over løsning 3 anført to andre løsningsforslag, der er noget dyrere, og som indebærer en total udskiftning. De to løsninger er i den første erklæring ved besvarelsen af spørgsmål 29 … anført som: »A. Udskiftning til et tilsvarende system med limede beslag med en mere hensigtsmæssig udformning. B. Udskiftning til et fuldklæbet system med hård isolering og en koldklæbet isolering og membran«.

Voldgiftsretten finder, at det må være løsning 1, der oprindelig af skønsmændene betegnes løsning A, og som senere benævnes løsning 1, der er den relevante i den foreliggende sag. Det er en løsning, der ligger tæt op ad den løsning, som [den tidligere ejer] med rette kunne forvente, da der i sommeren 2010 blev indgået kontrakt med TE.

Løsning 1 er i tillægserklæring I fra april 2014 beskrevet således …: »Den eksisterende alu-beklædning og isoleringen må fjernes for at få adgang til beslagene [afstandsbenene], men Z-åsene påregnes bevaret/genanvendt. Aluplader kan ikke genanvendes, da de ikke kan adskilles på grund af fugning i overlæg. Isolering kan det næppe betale sig at genbruge. De nye beslag skal være fleksible om begge akser, og der skal afrenses ned til metal, der hvor der klæbes fast. Den nuværende kantløsning ændres, så der opnås vandtæthed for slagregn. Dette kræver nok et nyt profil og en ny fugning«. Prisen for denne løsning er i erklæringsbilag 1, der er fra april 2014 …, anført til 10.135.075 kr. I denne pris indgår udbedring af skade på tank F7 [som også anført under løsning 3] til en pris på 1.110.000 kr. Fjernelse af eksisterende alu-plader og isolering med 1.619.100 kr. Fjernelse af eksisterende beslag med 404.775 kr. Pålimning af nye beslag inkl. afrensning 1.767.100 kr. Ny isolering og nye alu-plader 4.857.300 kr. og ny kant langs periferien 376.800 kr. De anførte priser er udregnet på den måde, at der er anslået nogle kvadratmeterpriser i runde tal for de enkelte dele, og så er der ganget op med et samlet areal på 17.671 kvadratmeter og 1.480 kvadratmeter for den skadede del af tank F7.

BH har anført, at skønsmændenes pris er alt for lav, og selskabet har derfor indhentet nogle alternative tilbud. … A/S har således i et tilbud af 15. december 2016 … angivet en overslagspris for udførelse af løsning 1 på 13.460.205 kr. ekskl. moms. … Industrie GmbH, der er et tysk selskab, har givet et overslag på ca. 16,9 mio. kr.

Voldgiftsretten finder, at der med god grund kan tages udgangspunkt i skønsmændenes prisoverslag. Voldgiftsretten finder endvidere, at der ikke er grundlag for at følge BH’s alternativt indhentede priser. Tværtimod finder voldgiftsretten, at der på enkelte punkter kunne tænkes en billigere løsning i forhold til skønsmændenes prisoverslag. Voldgiftsretten finder således, at der f.eks. ikke kan ses bort fra, at en betydelig del af isoleringen vil kunne genanvendes. Hertil kommer, at skønsmændene lægger op til en løsning, hvor de nye afstandsben først limes på, efter at der er sket afrensning ned til metal. Det er utvivlsomt teknisk set den mest stabile løsning, men det er ikke den løsning, som [den tidligere ejer] indgik aftale med TE om, og det er voldgiftsrettens opfattelse, at der ikke – som sagen foreligger oplyst – er grundlag for at fastslå, at det ville være en uforsvarlig løsning at lime afstandsbenene på de malede overflader. Naturligvis under forudsætning af, at den anvendte maling er af en type, der også bevarer sin styrke med de høje temperaturer under isoleringen, som der må kalkuleres med ved en entreprise som den foreliggende oven på taget af en opvarmet fuelolietank.

På denne baggrund skønner voldgiftsretten, at løsning 1 ville kunne udføres for i alt 10.000.000 kr., og at der heri er inkluderet 1.100.000 kr. til udbedring af skaderne på de 1.480 kvadratmeter på tank F7 som følge af stormskaden i januar 2012.

5.6 Egen skyld, skyldfordeling og levetidsfradrag

BH må som anført ovenfor under pkt. 5.1 og 5.3 bære risikoen for, at den malede overflade på tankene F6 og F7 ikke havde de egenskaber, som parterne med rette kunne forvente. Vedrørende disse tanke foreligger der derfor konkurrerende skadesårsager. Som sagen foreligger oplyst, finder voldgiftsretten ikke grundlag for at fastslå, hvilken af de to årsager (klorkautsjuk og uhensigtsmæssig tagdesign), der har været hovedårsagen til f.eks., at en del af taget på tank F7 blæste sig løs i januar 2012. Det kan således ikke afgøres, om det var kombinationen af de to årsager, der gjorde, at skaden skete. Eller at skaden ville være sket, blot den ene af de to årsager havde foreligget. Det kan således ikke udelukkes, at skaden ville være sket, selv om TE havde udført en mangelfri løsning som skønsmændenes løsning 1. Omvendt kan det ikke udelukkes, at skaden kunne være sket som følge af TE’s mangelfulde design, selv om der ikke havde været malet med klorkautsjuk på tank F7.

Voldgiftsretten finder under de anførte omstændigheder, at udgiften til dækning af skaderne på tank F7 og udgiften til skønsmændenes løsning 1 (med det skønnede beløb, voldgiftsretten har fastsat) på tank F6 og F7 skal deles ligeligt mellem parterne, således at TE til BH skal betale 50 % af de anførte udgifter.

TE skal således, når der bortses fra et muligt levetidsfradrag, betale 50 % af 1.100.000 kr. til udbedring af skaderne på tank F7, hvilket giver 550.000 kr. ekskl. moms.

De samlede udgifter til løsning 1 blev som anført ovenfor skønnet til 10.000.000 kr. Herfra skal fratrækkes 1.100.000 kr. til udbedring af skaderne på tank F7. Til gennemførelse af løsning 1 på tankene F4, F5, F6 og F7 resterer der således 8.900.000 kr., hvilket pr. tank udgør 2.225.000 kr. ekskl. moms.

For tankene F4 og F5, hvor TE er eneansvarlig, skal der således som udgangspunkt betales 2 x 2.225.000 kr., hvilket giver 4.450.000 kr.

For tankene F6 og F7 skal TE alene betale halvdelen, og der skal således som udgangspunkt betales 4.450.000 kr. x 50 %, hvilket giver 2.225.000 kr.

Samlet giver det et beløb på (550.000+4.450.000+2.225.000) – altså 7.225.000 kr.

Der har under sagen været fremlagt en del bilag om olietankenes levealder, ligesom vidner og skønsmændene har udtalt sig herom. Det er voldgiftsrettens opfattelse, at der må sondres mellem ståltankens levealder og tagisoleringskonstruktionens levealder. Voldgiftsretten finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at tankene F4, F5, F6 og F7 i sig selv skulle have en restlevealder på under 20 år. Tværtimod kan det meget vel tænkes, at tankene fortsat vil kunne anvendes i mere end 20 år, hvis de bliver kontrolleret og vedligeholdt i fornødent omfang.

Omvendt finder voldgiftsretten, at [den tidligere ejer] i sommeren 2010 ikke kunne have en forventning om, at den tagisoleringsløsning, som TE tilbød, kunne have en levealder på mere end 20 år. Ved afgørelsen heraf lægger voldgiftsretten bl.a. vægt på, at spørgsmålet om levetid tilsyneladende slet ikke var i fokus. Som anført ovenfor spurgte [den tidligere ejer] end ikke ind til de tekniske forskelle mellem de to løsningsforslag, som TE fremsatte. Hertil kommer, at [den tidligere ejer] selv fravalgte en løsning med svejsning. En løsning, der kunne forventes at ville have haft en højere grad af holdbarhed. Endelig fremgår det, at [den tidligere ejer] havde fokus på, at der skulle være tale om en relativt kort udførelsesperiode, da det var afgørende for selskabet, at entreprisen blev afleveret inden den 31. december 2010 af hensyn til muligheden for energitilskud.

Med løsning 1 får BH en løsning, der gør, at selskabet vil have et isoleret tag de næste 20 år. BH får herved en forlængelse af levetiden med det antal år, som der indtil videre er forløbet, dvs. 8 år. Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at der skal ske en reduktion med 8/20, hvilket svarer til 40 %. Voldgiftsretten finder endvidere, at dette levetidsfradrag også skal beregnes ved den renovering, der skal ske af tank F7 efter skønsmændenes løsning 1.

Det beløb, som TE skal betale, kan herefter opgøres til (7.225.000 kr. x 60 %) – hvilket giver 4.335.000 kr. ekskl. moms.

5.7 Øvrige krav fra BH’s side

Som anført under pkt. 2 om påstande mv. fremkommer BH’s påstand således:

1 Udbedringsomkostninger 13.460.205 kr.
2 Omkostninger til rensning og maling 3.960.000 kr.
3 Forøgede opvarmningsudgifter i udbedringsperioden 1.728.000 kr.
4 Forøgede opvarmningsudgifter for tank F7 1.785.978 kr.
5 Forøgede opvarmningsudgifter for tankene F4, F5 og F6 903.057 kr.
6 Midlertidig robusthedssikring 431.799 kr.
7 Skønsmændenes honorar 140.000 kr.
I alt ekskl. moms 22.409.039 kr.

Ad 1)

Udbedringsomkostningerne er indeholdt i det beløb på 4.335.000 kr., der er anført ovenfor under pkt. 5.6.

Ad 2)

Omkostninger til rensning og maling af tank F7 er indeholdt i det beløb, der er anført under pkt. 5.6. Voldgiftsretten finder, at BH ikke herudover har krav på at få den resterende del af tank F7 – eller de øvrige tre tanke – renset og malet. Der er således ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at der skulle være sket sådanne skader med tanktagene som følge af TE’s forhold, at BH som følge heraf har krav på erstatning.

BH’s krav på dette punkt afvises derfor.

Ad 3-5)

Disse tre poster angår BH’s anførte forøgede udgifter til opvarmning, dels i udbedringsperioden, dels i den allerede forløbne tid. TE har afvist at betale disse udgifter under henvisning til, at der er tale om indirekte tab, jf. AB 92 § 35, stk. 2. Det fremgår af denne bestemmelse, der er placeret under overskriften »Entreprenørens ansvar for følgeskader«, at »Entreprenøren hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab«. I kontrakten mellem [den tidligere ejer] og TE fremgår under pkt. 11.0: »Har fejl eller mangler forvoldt køber tab, kan denne kræve tabet dækket, dog undtaget erstatning for drifts- og avancetab«. I den juridiske litteratur kan der findes flere eksempler på, at forøgede opvarmningsudgifter kvalificeres som indirekte tab. Det gælder f.eks. Erik Hørlyck, Entreprise, 7. udgave (2014), s. 434, der er gengivet i TE’s materialesamling s. 112. Der findes enkelte afgørelser, hvor forøgede udgifter til varme er blevet erstattet, uanset AB 92 § 35, stk. 2. Det gælder f.eks. sagen om …, der er gengivet i TBB.2011.213, og som er medtaget i BH’s materialesamling s. 8. Sagen angik opførelse af et særligt anlæg med polarklima. I voldgiftsrettens begrundelse hedder det bl.a.: »På baggrund af byggeprojektets helt særegne karakter med de præciserede forudsætninger om energiforbrug, der fremgår af både udbudsmateriale og totalentreprenørkontrakten med tilhørende bilag, er det betydelige merforbrug af energi til klimaanlægget, som projektet medførte, og som bygherren ikke blev konfronteret med i anlægsfasen, ikke et indirekte tab som omhandlet i AB 92 § 35 … Voldgiftsretten anerkender derfor, at bygherren er berettiget til erstatning for ekstra energiomkostninger«.

Voldgiftsretten finder, at der i sagen mellem BH og TE ikke foreligger sådanne helt særegne omstændigheder, at der er grundlag for at fravige hovedreglen i AB 92 § 35, stk. 2. Der er tale om en traditionel isoleringsopgave af nogle tankanlæg. Det blev ikke i forbindelse med udbuddet eller på anden måde betonet, at der blev stillet særlige forudsætninger om energiforbruget. Det afgørende var efter udbuddet og kontrakten bl.a., at projektet kunne afleveres inden udgangen af 2010, således at der kunne blive søgt om energitilskud. Hvis det havde været afgørende for [den tidligere ejer], at der skulle gælde noget andet end det, der normalt følger af AB 92 § 35, stk. 2, skulle selskabet for det første ikke have medtaget standardformulering om en undtagelse for erstatning for drifts- og avancetab som sket. For det andet burde det have været indskrevet i kontrakten, at der netop skulle gælde det modsatte.

Der kan derfor heller ikke gives BH medhold vedrørende nr. 3-5) om forøgede opvarmningsudgifter.

Ad 6)

Beløbet på 431.799 kr. ekskl. moms angår en udgift, som BH har afholdt for midlertidig robusthedssikring. Der er i den forbindelse fremlagt en faktura af 18. december 2012 … og en kreditnota af 31. maj 2013 …. Der er efter det oplyste tale om udgifter til arbejde udført på tankene F4, F5, F6 og F7 i efteråret 2012, da BH ikke turde fortsætte uden en midlertidig sikring af konstruktionen. BH frygtede således, at en potentiel kraftig storm kunne risikere at udvide problemet på tank F7 – eller forårsage et lignende tilfælde på en af de øvrige tanke. Robusthedssikringen blev udført af … Services A/S.

Voldgiftsretten finder, at der er tale om en udgift, der under de givne omstændigheder har været forsvarlig og nødvendig at afholde for at imødekomme mulige skader som følge af de fejl og mangler, der er konstateret ved TE’s tagkonstruktion, jf. pkt. 5.2 om designet ved tagisoleringsprojektet. Hertil kommer, at udgiften også forekommer forsvarlig og nødvendig for tankene F6 og F7 som følge af den risiko, der er beskrevet ovenfor under pkt. 5.3 om betydningen af mangler ved det malede ståltanktag. Under henvisning til de bemærkninger, der er anført ovenfor under pkt. 5.6 om bl.a. skyldfordeling, finder voldgiftsretten, at parterne skal deles om udgiften vedrørende tankene F6 og F7, mens TE skal betale den samlede udgift vedrørende tankene F4 og F5. TE skal derfor betale ¾ af de anførte udgifter, hvilket giver 323.850 kr. ekskl. moms.

Ad 7)

Udgifterne til skønsmændene behandles nedenfor under pkt. 5.9 om sagsomkostninger.

5.8 TE’s selvstændige påstand

TE har nedlagt en selvstændig påstand om, at BH skal betale 362.991 kr. ekskl. moms. Beløbet angår demontage af isolering og tagplader samt midlertidig sikring med 311.250 kr., og udgifter til RIF med 51.741 kr.

Demontage, midlertidig sikring og udgifterne til RIF er alle foranlediget af forhold, som TE og BH bærer ansvaret for, jf. bemærkningerne ovenfor under pkt. 5.6 om egen skyld og skyldfordeling. Voldgiftsretten finder derfor, at TE kan modregne halvdelen af denne udgift i det beløb, som TE skal betale til BH. TE kan derfor modregne 181.495 kr. ekskl. moms.

TE’s selvstændige påstand tages herefter delvist til følge, således at TE kan modregne 181.495 kr. ekskl. moms i det beløb, som TE skal betale til BH.

5.9 Konklusion og sagsomkostninger

Som anført under pkt. 5.6 skal TE betale 4.335.000 kr. ekskl. moms til BH. Hertil kommer beløbet på 323.850 kr. ekskl. moms anført under nr. 6 under pkt. 5.7. TE skal herefter samlet betale 4.658.850 kr. ekskl. moms. Herfra fratrækkes beløbet på 181.495 kr. ekskl. moms, jf. pkt. 5.8, hvorefter TE skal betale 4.477.355 kr. ekskl. moms til BH.

Efter sagens forløb og udfald skal hver part endeligt betale sine egne udgifter til advokat, rådgiver, vidner mv. Ved afgørelsen heraf lægger voldgiftsretten på den ene side vægt på, at BH beløbsmæssigt må betragtes som den tabende part, idet der alene er givet medhold for ca. 21 % af det påståede beløb. På den anden side har BH fået medhold i, at der er fejl og mangler ved TE’s entreprise, og at tvisten herom både tidsmæssigt og ressourcemæssigt har været den mest belastende under denne sag.

BH har betalt for skønsmændenes deltagelse i hovedforhandlingen og har herefter til syn og skøn for Retten i … og ved Voldgiftsnævnet foreløbig betalt i alt ca. 391.000 kr. inkl. moms, mens TE samlet har betalt i alt ca. 235.000 kr. inkl. moms. Der er således samlet afholdt udgifter til syn og skøn på ca. 626.000 kr. inkl. moms. Efter udfaldet af sagen finder voldgiftsretten, at parterne hver skal dække halvdelen af udgifterne til syn og skøn. Det medfører, at TE til BH skal betale 78.000 kr. inkl. moms til delvis dækning af BH’s udgifter til syn og skøn.

Endelig skal hver part dække halvdelen af de udgifter, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen.