Hvorledes har en underentreprenør ret til betaling som følge af asbestforekomster og uklarheder i udbudsmaterialet?

Hvorledes har en underentreprenør ret til betaling som følge af asbestforekomster og uklarheder i udbudsmaterialet?

< Tilbage

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo september 2019, og vedrører underentreprenørens (UE) krav om betaling af ekstraarbejder mod hovedentreprenøren (HE) på baggrund af udbudsmaterialet.

Kendelsen omhandler kontrakts- og ekstraarbejder i forbindelse med renovering af en lejlighed. AB 92 var vedtaget mellem parterne.

Ved UE’s afgivelse af tilbud om renovering af lejligheden, fremgik det ikke i udbudsmaterialet, at der var asbestforekomster i ejendommen. Hverken HE eller udbudsmaterialet gjorde opmærksom på, at UE eller andre bydende selv skulle undersøge dette.

Som følge af arbejde med asbestsanering blev UE’s arbejde afbrudt tre gange. De to sidste gange blev UE selv – og de folk der arbejdede for ham – tvunget til at forlade pladsen i flere dage. Dette resulterede i tabte arbejdstimer for UE. Det var ikke muligt for UE at afværge tabet ved at udføre dækningsarbejder i de pågældende dage.

I forbindelse med renoveringsarbejdet blev der bl.a. opstillet stillads, oprettet vægge og udskiftet tagplader. Dette fremgik ikke af udbudsmaterialet. UE påstod, at der var tale om ekstraarbejder, da det var nødvendigt arbejde at foretage.

Derudover blev der foretaget udskiftning af fem taghætter. Der opstod i den forbindelse uenighed om, hvorvidt dette var en del af udbudsmaterialet. UE påstod, at han var blevet oplyst om, at der kun skulle udskiftes fire taghætter.

Voldgiftsretten

Asbestforekomster:

Voldgiftsretten bemærkede, at hverken bygherre eller HE forud for udbuddet havde foretaget undersøgelser om asbestforekomst, samt at dette ikke kunne være påregneligt for UE.

Det fremgår af AB 92 § 15 stk. 4 (nugældende AB 18 § 26, stk. 3), at udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om undersøgelser, der er foretaget vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. Voldgiftsretten lagde på baggrund af forarbejderne til AB 92 til grund, at asbestforekomster er omfattet af denne bestemmelse.

I medfør af AB 92 § 24 stk. 1, nr. 2 (nugældende AB 18 § 39, stk. 1, litra b), anses asbestforekomsten som bygherrens forhold. I forbindelse med asbestforekomsten, var der meddelt UE tidsfristforlængelse. Voldgiftsretten konstaterede, på baggrund af AB 92 § 27, stk. 2, nr. 2 (nugældende AB 18 § 43, stk. 2, litra b), at UE havde krav på godtgørelse for sine tab og de foranstaltninger, som UE måtte træffe som følge af forsinkelsen.

UE havde derfor krav på betaling for tabte arbejdstimer.

Ekstraarbejder:

Voldgiftsretten konstaterede indledningsvis, at parterne ikke havde indgået en individuel aftale om, at skriftlig godkendelse fra HE var en ufravigelig betingelse for honorering af ekstraarbejder. Bestemmelsen i AB 92 § 14, stk. 2 (nugældende AB 18 § 23, stk. 3), hvoraf det fremgår, at en bygherres krav om ændring skal ske skriftligt, kan ikke opfattes som en gyldighedsbetingelse. Dette indgik i voldgiftsrettens bedømmelse af, om der mellem parterne herskede en forståelse for, at ekstraarbejder, som måtte være nødvendige for at opnå et tilfredsstillende resultat, ville blive godkendt.

UE havde udført renoveringsarbejde, herunder bl.a. opstilling af stillads, opretning af vægge og udskiftning af tagplader. Voldgiftsretten påpegede, at arbejdet var nødvendigt for entreprisen. Der var derfor tale om ekstraarbejder, som UE kunne kræve betaling for.

Det fremstod uklart i udbudsmaterialet, hvor mange taghætter der skulle skiftes. Det blev i forbindelse med besigtigelsesmødet oplyst UE, at der kun var behov for fire, men det viste sig senere, at der var behov for fem. Der var tale om en uklarhed i udbudsmaterialet, som HE bar ansvaret for. UE havde derfor krav på betaling af ekstraarbejder.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

I denne kendelse fokuserede voldgiftsretten på forholdet mellem HE og UE. Eftersom HE reelt agerede bygherre overfor UE, var HE også nærmest til at bære ansvaret for udbudsmaterialet.

Kendelsen er en god påmindelse til hovedentreprenører om at undersøge ejendommen, før udbudsmaterialet bliver fremsendt til underentreprenører, for både asbestforekomster – men også for andre vanskeligheder ved renoveringen.

Desuden bør parterne på forhånd aftale, at der skal ske skriftlig anmodning om ekstraarbejder. Såfremt det var aftalt, at der skulle ske skriftlig godkendelse af ekstraarbejder, ville der ikke opstå en tvist som denne. Alt ekstraarbejde ville ske på direkte anmodning fra HE.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2020.80  / Sag nr. C-14764

#ugensdom #entrepriseret #udbudsmateriale

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde
Underentreprenør E (advokat Cristine Ussing) mod Hovedentreprenør HE (advokat Lars Broni)

1. Indledning

Mellem klageren, underentreprenør UE, og indklagede, hovedentreprenør HE, er der opstået en tvist om tilgodehavende for kontrakts- og ekstraarbejder i forbindelse med renovering af en lejlighed beliggende i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af murer/tømrermester Niels Præstkær Jørgensen, ingeniør Kim Peters og landsdommer Mogens Heinsen, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling

Klageren (UE) har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 131.795,00 kr. med tillæg af sagens omkostninger, samt sædvanlig procesrente fra dagen efter forfald til betaling sker, hvorved påstanden forrentes med renter af:

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod yderligere betaling af 19.818,75 kr.

Hovedforhandling har fundet sted den 17. september 2019 kl. 09.30 i ….

UE, C (fra HE), … og … har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Det fremgår af AB 92 § 15, stk. 4, at udbudsmaterialet skal indeholde oplysninger om foretagne undersøgelser vedrørende grundvands- og jordbundsforhold, forurening eller andre hindringer. På baggrund af forarbejderne til AB 92 lægges det til grund, at asbestforekomst er omfattet af bestemmelsen. Det fremgik ikke af udbudsmaterialet, at der var asbestforekomster i ejendommen, og der var ikke krav om, at de bydende selv skulle være opmærksomme på forekomst af asbest. Der er ikke oplysninger om, at bygherren eller HE forud for indgåelsen af entrepriseaftalen med UE har foretaget undersøgelser af, om der var asbest i ejendommen, og det kan ikke anses for påregneligt for UE, at der var asbestholdig isolering på rør, som efter det oplyste ikke indgik i UE’s entreprise. Forekomsten af asbest er derfor at anse som bygherrens forhold, jf. AB 92 § 24, stk. 1, nr. 2, og der er da også meddelt UE tidsfristforlængelse som følge af asbestforekomsten. På denne baggrund skal de foranstaltninger, som UE har måttet træffe, og ulemperne herved betales som ekstraarbejder, og UE har krav på godtgørelse for tab, UE har lidt som følge af den opståede forsinkelse, jf. AB 92 § 27, stk. 2, nr. 2.

Det fremgår af UE’s forklaring afgivet, at UE’s arbejde på …vejen 57 blev afbrudt tre gange som følge af arbejde med asbestsanering, således at han og de folk, der arbejdede for ham, måtte forlade pladsen efter at være mødt, de to sidste gange som følge af, at asbestsaneringen ikke var tilstrækkeligt udført. C (fra HE) har i sin forklaring bekræftet, at der nok var tale om tre afbrydelser. Der er i faktura nr. 404 krævet 17.280 kr. eksklusive moms for »Tab af arbejdstimer (ifl eksta arb oversigt bilag«, men der er ikke i sagen fremlagt en specificeret opgørelse over de tabte arbejdstimer. På baggrund af forklaringerne afgivet af UE, … og … sammenholdt med C’s (fra HE) forklaring, findes det imidlertid tilstrækkeligt godtgjort, at arbejdet måtte afbrydes, uden at UE havde mulighed for at afværge tabet ved at udføre andet arbejde de pågældende dage. Godtgørelsen herfor ansættes skønsmæssigt til 12.000 kr. med tillæg af moms.

Der er i relation til de øvrige poster indeholdt i faktura 404 ikke fremlagt kopi af fakturaer fra leverandører, der dokumenterer udgifterne til tabt parkeringsafgift, stop for leverance af materialer eller indkøb af værnemidler. Disse krav kan af denne grund ikke tages til følge.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at UE har afholdt udgifter til egne medarbejdere, vikarbureauer eller til … relateret til de dage, hvor pladsen i øvrigt var utilgængelig som følge af asbestsaneringen. Af denne grund kan kravet på 56.000 kr., der er henført hertil, ikke imødekommes.

Der er ikke mellem parterne indgået individuel aftale om, at skriftlig godkendelse fra HE var en ufravigelig betingelse for honorering af ekstraarbejder, og bestemmelsen i AB 92 § 14, stk. 2, er ikke at opfatte som en gyldighedsbetingelse. Det fremgår da også af såvel det skriftlige materiale som forklaringerne, at der er godkendt og betalt en række ekstraarbejder på den konkrete entreprise, uanset at disse ikke har været genstand for skriftlige aftaler i form af aftalesedler eller andet. Dette vil indgå som et led i bedømmelsen af, om det er godtgjort, at der på anden måde end ved udtrykkelig skriftlig aftale blev indgået aftale om ekstraarbejder, og om der mellem parterne har hersket en forståelse af, at ekstraarbejder, som måtte være nødvendige for at opnå et håndværksmæssigt tilfredsstillende resultat, ville blive godkendt og betalt.

Det fremgår af sagens materiale og de afgivne forklaringer, at UE blev bedt om at nedtage en teglstensmur. Dette skete efter konkret anmodning fra C (fra HE), og det er ubestridt, at der var tale om ekstraarbejde for UE. Det fremgår af UE’s sms af 6. april 2017, at han ønskede arkitektens eller ingeniørens vurdering af, om spærfoden kunne bære vægten af taget efter fjernelsen af den bærende teglstensmur. Det lægges videre efter forklaringerne til grund, at fjernelsen af muren faktisk betød, at spærfoden satte sig med den konsekvens, at spærene tillige satte sig, således at skråvæggene ikke længere var rette. Dette betød, at det ikke var tilstrækkeligt at krydsforskalle væggene, men at påforing af spærene var nødvendig for at få rette vægge. Opretning af væggene var ikke en kontraktopgave i henhold til udbudsmaterialet, og det er ikke bestridt, at dette arbejde blev udført. Voldgiftsretten finder, at dette var et nødvendigt ekstraarbejde, og at HE skal betale de omkostninger, der er forbundet hermed, uanset at der ikke er indgået skriftlig aftale herom. Voldgiftsretten bemærker i denne forbindelse, at C (fra HE) i sin mail af 29. august 2017 ikke fremsatte indsigelser mod de krav, som var fremsat i faktura nr. 403, herunder de fem første poster (1.998 kr., 3.960 kr., 2.160 kr., 225 kr. og 1.898 kr., alt eksklusive moms), som vedrører opretning af skråvægge.

Det fremgår utvetydigt af udbudsmaterialet, at entreprisegrænsen for UE’s entreprise var ejendommens 4. sal og loftet. Arbejde på 3. sal indgik ikke i kontraktarbejdet for UE, og det fremgår af forklaringerne, at C (fra HE) specifikt anmodede UE om – som en hasteopgave – at åbne loftskonstruktionen på 3. sal og efterfølgende foretage retablering. Dette er et ekstraarbejde, og det er godtgjort, at det blev udført efter anmodning fra HE, som derfor skal betale det krævede beløb på 4.140 kr. eksklusive moms for arbejdet.

Det fremgår ikke af udbudsmaterialet, at der i forbindelse med arbejdet med kviste skulle ske udskiftning af tagplader. Voldgiftsretten anser det for naturligt at tilstræbe at genanvende de bestående tagplader for at undgå farveforskelle på tagfladen. Det er ubestridt, at det viste sig, at de bestående tagplader var asbestholdige, og at det derfor ikke var muligt at tilskære disse med henblik på genanvendelse. En udskiftning var således nødvendig, og i forholdet mellem denne sags parter bærer HE risikoen herfor, idet det havde været muligt at beskrive en eventuel udskiftning som kontraktarbejde i udbudsmaterialet. Beløbene på henholdsvis 540 kr., 900 kr. og 1.320 kr., alle eksklusive moms, skal derfor betales af HE.

UE har således krav på det fulde beløb indeholdt i faktura 403.

Således som sagen er forelagt for voldgiftsretten fremstår det som uklart i udbudsmaterialet, hvor mange taghætter der indgik i entreprisen. De fremlagte tegninger er ikke af en sådan kvalitet, at der er muligt for voldgiftsretten at udlede antallet. Efter den forklaring, som UE har afgivet, lægges det til grund, at det i forbindelse med besigtigelsesmødet blev oplyst ham, at der skulle leveres og monteres fire taghætter. Det er ubestridt, at det viste sig, at der var behov for fem taghætter. Da der har været tale om en uklarhed i udbudsmaterialet, som HE i det indbyrdes forhold bærer ansvaret for, har UE krav på betaling af beløbet på 2.440 kr. eksklusive moms, som er indeholdt i faktura 409.

UE har forklaret, at det ved tilbuddet var forudsat, at arbejdet på bagtrappen kunne udføres fra reposen, og det fremgår ikke af udbudsmaterialet, at der skulle opstilles stillads. Opstillingen af stilladset, der efter UE’s forklaring blev nødvendig som følge af en stolpes placering, er derfor ekstraarbejde, som var nødvendigt, og som derfor skal betales af HE. Kravet på 2.340 kr. eksklusive moms, som er indeholdt i faktura 409, tages derfor til følge.

Det er ubestridt, at kvistelementerne, der blev leveret til ejendommen, vedrørte HE’s egen entreprise, og det er ubestridt, at UE tog mod disse på HE’s vegne. På denne baggrund skal HE betale beløbet på 435 kr. eksklusive moms indeholdt i faktura 409.

Det fremgår af UE’s sms af 13. juli 2017, at udgiften på 2.000 kr. vedrørende en inspektionslem i stål alene vedrørte materialeudgiften, og voldgiftsretten finder ikke, at der for C (fra HE), der accepterede ekstraarbejdet ved sms af samme dato, kunne bestå rimelig tvivl om, at der herudover skulle ske betaling for den arbejdstid, der medgik til montering. På denne baggrund tages kravet om betaling af 2.340 kr. eksklusive moms indeholdt i faktura 419 til følge.

Det fremgår af HE’s påstandsdokument, at indsigelserne relateret til faktura nummer 398 er frafaldet.

UE har herefter krav på betaling af yderligere 64.470 kr. med tillæg af renter som anført nedenfor, idet det bemærkes, at rentepåstanden ikke er bestridt.

Efter sagens forløb og udfald sammenholdt med de nedlagte påstande forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes

Indklagede, HE, skal til klageren, UE, betale 64.470 kr. med tillæg af procesrente ….

I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 15.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af halvdelen af klageren og halvdelen af indklagede efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.