Hvornår har entreprenøren pligt til at opdage projekteringsfejl?

Hvornår har entreprenøren pligt til at opdage projekteringsfejl?

< Tilbage

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio maj og vedrører bl.a. entreprenørers pligt til at opdage og påberåbe projekteringsfejl.

Bygherre (BH) indgik den 10. september 2015 aftale med entreprenøren (E) om renovering og udvidelse af BH’s villa.

I aftalen var anført:

”Arbejder, hvortil der kræves autorisation, f.eks. kloak, VVS- og el-arbejde, skal udføres af entreprenøren/firmaer med autorisation iht. gældende ordning…

Disse fag tilrettelægges og projekteres endeligt af de udførende entreprenører/firmaer efter aftale med bygherre.”.

Grundlaget for E’s tilbud var tegningsmateriale udarbejdet af en af BH rekvireret arkitekt. Herudover havde BH en bygherrerådgiver som også førte tilsyn.

Idet BH konstaterede flere mangler ved det af E udførte arbejde, indklagede BH den 23. april 2018 E med påstand om betaling af kr. 812.687,50.

BH fremførte bl.a. det synspunkt, at E – ifølge ovennævnte afsnit i aftalen – også ved tømrerarbejder skulle foretage projektering.

Under sagen blev der udmeldt syn og skøn.

Voldgiftsretten

Indledningsvist lagde Voldgiftsretten til grund, at ansvaret for projektering ikke påhvilede E generelt. Ifølge aftalen skulle der kun ske projektering for de arbejder der krævede autorisation.

Ifølge skønserklæringen var der bl.a. mangler vedrørende ventilation i krybekælderen, udformningen af skotrenderne og størrelsen af isatte skråvinduer.

Det særlige ved netop disse mangler var, at manglerne skyldes fejl ved selve projekteringen, som E ikke var ansvarlig for. For Voldgiftsretten forklarede skønsmanden dog, at E burde have opdaget disse fejl og gjort BH opmærksom herpå, hvorfor E skulle være ansvarlig for ikke at have opdaget og påberåbt projekteringsfejlene.

Angående disse mangler udtalte Voldgiftsretten, at projekteringsfejlene ikke var så åbenlyse, at E burde have påberåbt dem overfor BH, hvorfor E blev frifundet for den del af BH’s krav som angik disse mangler.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

Hvorvidt entreprenøren har en pligt til at rådgive bygherre beror på en konkret vurdering. Der skal både foretages en afvejning af hvor detaljeret og gennemarbejdet udbudsmaterialet er, samt hvor åbenlyse eventuelle fejl heri er.

Kendelsen fremhæver, at det som det klare udgangspunkt ikke er entreprenørens opgave at rådgive om projektering, når der ikke er særskilt aftale herom, samtidig med at projektering faktisk er foretaget af en anden part.

I dette tilfælde skulle det således være særligt klart eller åbenlyst at der var fejlprojekteret, før entreprenøren havde pligt til at rådgive bygherre herom.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2019.700  / Sag. Nr. C-14693

#ugensdom #entrepriseret #entreprenørrådgivning

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde

Bygherre BH (advokat Peter Broen) mod Entreprenør E (selv)

1. Indledning

Mellem klageren, bygherre BH, og indklagede, entreprenør E, cvr. nr. …, er der opstået tvist om betaling for påståede mangler ved udført arbejde på klagernes ejendom beliggende ….

I klageskriftet var som klager endvidere angivet …, hvilket imidlertid efterfølgende er berigtiget, således at klager alene er BH.

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af direktør, akademiingeniør Per Mohr Hansen, direktør, murermester Christian Dahl Pedersen og landsdommer Henrik Estrup, med sidstnævnte som formand.

E var repræsenteret af advokat Morten Løw, indtil han den 14. august 2018 udtrådte af sagen.

Inden advokat Morten Løw udtrådte af sagen, havde han rejst spørgsmål om, hvorvidt E, cvr. nr. …, er rette indklagede, idet der ikke er angivet noget cvr. nr. i entreprisekontrakten, eller om rette indklagede i stedet er E ApS.

Voldgiftsrettens formand har på den baggrund den 11. januar 2019 truffet afgørelse om, at det må lægges til grund, at sagen er anlagt mod den rette part. Der blev herved lagt vægt på, at entreprisekontrakten er underskrevet af … »Som entreprenør«, og at … ifølge udskrift fra Erhvervsstyrelsen for E, cvr. nr. …, er anført som fuldt ansvarlig deltager med adressen …, der er den adresse for E, der er angivet i entreprisekontrakten. Hertil kommer, at der ikke i entreprisekontrakten er anført »ApS«, jf. herved selskabslovens § 2, stk. 1.

E har trods opfordring hertil ikke afgivet svarskrift og har efter advokat Morten Løws udtræden ikke besvaret henvendelser i sagen. Voldgiftsrettens formand traf derfor den 11. januar 2019 efter at have konstateret, at E var gjort bekendt med konsekvenserne af ikke at svare, afgørelse om, at sagen skulle behandles efter voldgiftsreglernes § 26.

2. Påstande og hovedforhandling

BH har nedlagt påstand om, at E til hende skal betale 812.687,50 kr., subsidiært et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb, med procesrente fra sagens anlæg den 23. april 2018.

E har ikke nedlagt nogen påstand.

Hovedforhandling har fundet sted den 6. maj 2019 i København.

Indkaldelse til hovedforhandlingen er den 7. marts 2019 ved stævningsmand forkyndt for E.

3. Sagens omstændigheder

Den 10. september 2015 blev der mellem BH og E indgået en entreprisekontrakt.

I kontrakten er bl.a. anført følgende:

»1. Arbejdet udføres på …:

Renovering af eksisterende hus.

Udskiftning af tag på eksisterende hus.

Tilbygning (udvidelse af eksisterende hus – stue/badeværelse/soveværelse).

Arbejder, hvortil der kræves autorisation, f.eks. kloak, VVS- og el-arbejde, skal udføres af entreprenøren/firmaer med autorisation iht. gældende ordning. Dokumentation herfor skal fremsendes.

Disse fag tilrettelægges og projekteres endeligt af de udførende entreprenører/firmaer efter aftale med bygherre.

  1. Arbejdet:

Iht. dokument modtaget 15-09-2015.

Dokumentet er vedlagt kontrakten.

Tegninger iht. tegningslister af d 15.09.2015.«

Med henblik på at få konstateret fejl og mangler og få disse udbedret af E indhentede BH et Byggeteknisk notat af 16. september 2016 fra … A/S. Notatet var baseret på en besigtigelse den 8. september 2016. E deltog ifølge notatet ikke i besigtigelsen.

Den 20. april 2017 udfærdigede … A/S Byggeteknisk notat II. Dette notat var baseret på en besigtigelse den 4. april 2017. E deltog ifølge notatet ikke i besigtigelsen. Baggrunden for notatet var ifølge dette, at BH »efter gentagne forsøg på udbedring fra entreprenør-side« havde ønsket en ny gennemgang af byggeriet for at få beskrevet fejl og mangler.

Den 15. september 2017 udfærdigede … A/S Byggeteknisk notat III. Dette notat var baseret på en besigtigelse den 21. august 2017. Hverken BH eller E deltog ifølge notatet i besigtigelsen. Notatet angav at være udarbejdet som et endeligt oplæg til afsluttende mangeludbedring.

Efter voldgiftssagens anlæg har der været foretaget syn og skøn, og skønsmanden, tømrer og beregner Martin Boserup, har afgivet erklæring af 29. august 2018.

Spørgsmålene og de tilhørende svar har følgende ordlyd:

»Spørgsmål 1: Trægulve
Spørgsmål 1.1: Skønsmanden bedes besigtige parketgulve og vurdere, om udformningen af spalterne mellem de enkelte parketbrædder udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå en metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen konstateres revnedannelse i de langsgående samlinger på parketbrædderne, enkelte steder op til 6-8 mm.
Gulv ved spisestue
Det er skønsmandens vurdering, at revnedannelsen på ca 3-4 mm ved overgang tilbygning / spisestue skyldes fastgørelsesmetoden af brædderne på trinnet.
Der kan ikke oplyses fastgørelsesmetode af det første bræt, det er dog skønsmandens vurdering, at første bræt og forkant af trin i spisestue er limet til strøer samt stødtrin hvorimod øvrige brædder i spisestue er fastgjort med søm igennem feeren, dette betyder, at forkant samt første bræt ikke vil kunne bevæge sig som øvrige gulvbrædder.
Det er skønsmandens vurdering, at løsningen med fastlimning af forkant og første trin, ikke er udført håndværksmæssigt korrekt og derfor er at betragt som en fejl / mangel.
Der bør etableres dilitationsfuge på 8-10 mm mellem første bræt og øvrige brædder for at optage revnedannelsen.
Udgiften for dette må forventes at andrage mellem kr. 1.000-2.000,- ekskl. moms.
Øvrige trægulve
Det oplyses ved besigtigelsen, at gulve i tilbygning er svømmende gulve som 20 mm Junkers Eg direkte etableret på betongulv, brædderne er limet sammen i fer og not, men ligger ellers som svømmende gulv. Der er etableret vandbåret gulvvarme.
Der kan i soveværelse konstateres revnedannelse mellem gulvbrædder på 6-8 mm, brædderne er endvidere voldsomt opad hvælvede.
Derudover fremstår gulve med revnedannelse jævnt fordelt over hele overfladen, dog med noget mindre revner end i soveværelset.
Det er skønsmandens vurdering, at et gulv der er sammenlimet i fer og not ikke vil kunne skabe nævneværdig revnedannelse mellem brædderne, men ville kunne give sig som en samlet flade da der bør være etableret respektafstand til vægge på mellem 12-15 mm.
Dog vil revnedannelse på trægulve altid kunne konstateres i mindre grad, dette afhængig af årstiden.
Årsagen til revnedannelsen kan muligvis henvises til fremløbs temperatur på gulvvarmeanlægget.
Det er skønsmandens vurdering, at den valgte løsning med svømmende sammenlimet gulv ikke korrekt projekteret idet der enten burde være valgt et system lagt på bøjler alternativt fastlimet på betonen.
Endvidere er den valgte løsning ikke at forene med leverandørens anvisninger (se bilag 01 og 02)
Det er skønsmandens vurdering, at revnedannelsen er at betragte som en fejl / mangel og bør udbedres.
En udbedring vil alene kunne ske ved udskiftning af det lagte gulv hvorfor udgiften for dette vil være betragtelig høj.
Udgiften for dette må forventes at andrage mellem kr. 1.400-1.800,- ekskl. moms pr. m2. Der kan ikke gives en samlet pris idet det samlede m2 areal af gulvet ikke kendes.
Spørgsmål 1.a: Skønsmanden bedes besigtige parketgulvet mod dobbelte terrassedøre og konstaterer, om der er hvælvede brædder inden for bundstykket og vurderer om dette udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå en metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen konstateres opadgående hvælv på gulvbrædder på ca. 3-4 mm., problematikken kan konstateres ved alle tre dobbeltdøre, dog værst ved dobbeltdør i gavl.
Der er skønsmandens vurdering, at dette skyldes en kombination af forkert udført udvendig afslutning ved bund af dobbeltdøre samt formentlig manglende fugtspærre under gulvbrædderne.
Det er skønsmandens vurdering, at hvælv-dannelsen er at betragte som en fejl / mangel or bør udbedres.
En udbedring vil alene kunne ske ved udskiftning af det lagte gulv hvorfor udgiften for dette vil være betragtelig høj.
Udgiften for dette må forventes at andrage mellem kr. 1.400-1.800,- ekskl. moms pr. m2. Der kan ikke gives en samlet pris idet det samlede m2 areal af gulvet ikke kendes.
Spørgsmål 1.b: Skønsmanden bedes besigtige dobbeltdørene og konstaterer, om dobbeltdørene er i forkert højdemål og hvorvidt dette udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå en metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen konstateres, at der på alle tre døre er korrekt fuge om dørene i siderne (20-25 mm) og i toppen (8-17 mm) disse mål er at betragt som inden for vanlige standarter.
Det kan ikke konstateres om dørene er klodset op, eller om de er sat knas på soklen og af samme grund ikke er stoppet isolering i bund ved dør.
Det er skønsmandens vurdering, at isætning / mål af døre ikke er korrekt udført og derfor ikke er, at betragte som håndværksmæssigt korrekt, dog kan det diskuteres om det er døren eller soklen der er i forkert højde. Bundløsning skal ændres for at minimere risikoen for vandindtrængen. Dette kan gøres ved at skære af soklen så højden på fugen under døren kan reguleres til korrekt højde på 12-15 mm., det skal i samtidig sikres at døre er korrekt opklodset samt stoppet med mineraluld.Endvidere bør der etableres sålbænke af zink som på øvrige døre i det oprindelige hus.Udgiften for ændring af bundløsning på døre må forventes at andrage mellem kr. 1.500-1.800,- ekskl. moms.
Spørgsmål 1.c: Skønsmanden bedes besigtige spalterne mellem fodpanel og gulvoverflade og konstaterer, om fugningen udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå en metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen konstateres revnedannelse mellem fodpanel og gulv, revnerne varierer mellem 1-4 mm.
Det er skønsmandens vurdering, at revnerne skyldes udtørring af træet, både i fodpaneler og gulvbrædder og derfor ikke kan betegnes som udført håndværksmæssigt ukorrekt.
Såfremt revnerne ønskes skjult, kan der monteres lister, eksempelvis 12×12 mm kvartstaflister langs gulv.
Udgiften for påsømning af lister langs gulv må forventes at andrage kr.
50-70,- pr. lbm. ekskl. moms.
Spørgsmål 2: Krybekælder
Spørgsmål 2.2: Skønsmanden bedes besigtige området mod syd og konstaterer, om der mangler gulvisolering samt om dette udgør en mangel ved udførelsen.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå en metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan på besigtigelsen konstateres, at der på et areal af, skønnet mellem 5-7 m2 mangler isolering af gulv.
Det er skønsmandens vurdering, at dette er en klar fejl / mangel og derfor bør udbedres.Udgiften for dette må forventes at andrage mellem kr. 3.000-4.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 2.3: Skønsmanden bedes besigtige vvs-installationerne i krybekælderen og vurderer, hvorvidt montagen er faglig korrekt udført.
Såfremt dette ikke er tilfældet, bedes skønsmanden foreslå en metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan på besigtigelsen konstateres, at en del rør ikke er korrekt ophængt / fastgjort, endvidere mangler der isolering på enkelte rør.
Udgiften for gennemgang af ophæng og isolering må forventes at andrage mellem kr. 4.000-5.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 2.4: Skønsmanden bedes besigtige krybekælderen og vurdere, om den er udført med tilstrækkelig og håndværksmæssig korrekt ventilation.
I afkræftende fald, bedes skønsmanden anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen konstateres 4 udluftninger i krybekælderen, alle placereret i hjørnet ved børneværelse ud mod vej.
Der er skønsmandens vurdering, at der mangler udluftning i krybekælderen hvorfor nærværende punkt må anses for ikke at være udført korrekt.
Det er skønsmandens vurdering, at der bør etableres minimum 4-6 udluftninger yderligere.Udgiften for etablering af korrekt udluftning må forventes at andrage en samlet sum på mellem kr. 18.000-20.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 3: Tag- og tagbelægning generelt
Spørgsmål 3.5: Skønsmanden bedes besigtige tagpladerne i kip og vurdere, om de er monteret med forskellige skruefarver, samt vurdere om dette udgør en fejl.
I bekræftende fald bedes skønsmanden anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Grundet regnvejr på dagen for besigtigelsen var det kun muligt at besigtige taget nedefra, derfor kan det ikke konstateres om der er brugt forkert skruefarve.
Såfremt skruer på rygning skal udskiftes må dette forventes at kunne udføres for en samlet sum på mellem kr. 1.000-2.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 3.6: Skønsmanden bedes besigtige tagpladerne og konstatere, hvorvidt der mangler fastgørelse, samt om den fastgørelse der stedvis er foretaget, er faglig forkert udført.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det kan ved besigtigelsen konstateres, at der er et temmelig stort areal hvor der er foretaget ekstra fastgørelse at tagskiffer oppefra.
Det er skønsmandens vurdering, at ekstra fastgørelser ikke er udført håndværksmæssigt korrekt jfr. leverandørens anvisninger (se bilag 03)
Det er skønsmandens vurdering, at fastgørelse oppefra alene kan anvendes som nødløsning i forbindelse med reparation af eksisterende »gammelt« tag og ikke kan accepteres på en ny tagflade.
Skifferplader der er fastskruet oppefra bør udskiftes til nye.
Det vurderes, at der skal udskiftes ca. 100 plader på hovedtag.
Udgiften for udskiftning af skifferplader må forventes at andrage en samlet sum på mellem kr. 15.000-18.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 3.6a: Skønsmanden bedes besigtige tagfladen mod tilbygningen og vurdere, om denne er udført med utilstrækkelig opretning, samt om det konstaterede, udgør en fejl.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det er skønsmandens vurdering, at den oplagte tagbelægning er af så ringe karakter, at opretning alene kan ske ved oplægning af nye skifferplader.
Udgiften for udskiftning af skifferplader må forventes at andrage en samlet sum på mellem kr. 1.200-1.500,- ekskl. moms pr. m2
Det samlede areal kendes ikke hvor for der er oplyst en m2 pris
Spørgsmål 3.6b: Skønsmanden bedes besigtige tagfladen mod tilbygningen og vurdere, om denne er med manglende flugt ved underkanterne, samt vurdere om dette udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 3.6a
Spørgsmål 3.6c: Skønsmanden bedes besigtige tagfladen på den eksisterende bygning og vurdere, om denne fejlagtig stedvis er monteret med skruer oppefra.
I bekræftende fald bedes skønsmanden vurdere om der er tale om en mangel og skønsmanden bedes anslå omkostninger til udbedring af forholdet.
Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 3.6
Spørgsmål 3.6d: Skønsmanden bedes besigtige tagpladerne og vurdere, hvorvidt der stedvis ses knækkede tagplader, samt om dette udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostninger til udbedring af forholdet.
Svar: Grundet regnvejr på dagen for besigtigelsen kunne taget alene besigtiges fra jorden.
Det anbefales, at der anvendes droneoptagelser for konstatering af eventuelle knækkede tagskiffer.
Spørgsmål 3.7: Skønsmanden bedes besigtige tagpladerne og vurdere, om der stedvis ses tagplader med tagkit eller fugemasse mellem plader og planer, og mellem plader og inddækninger, samt om dette udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostninger til udbedring af forholdet.
Svar: Grundet regnvejr på dagen for besigtigelsen kunne taget alene besigtiges fra jorden.
Det anbefales, at der anvendes droneoptagelser for konstatering af eventuel brug af tagkit / fugemasse ved tagskiffer.
Spørgsmål 3.8: Skønsmanden bedes besigtige tagpladerne og vurdere, hvorvidt der i enkelte tagplader ses fejl i overfladen og om dette udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostninger til udbedring af forholdet.
Svar: Grundet regnvejr på dagen for besigtigelsen kunne taget alene besigtiges fra jorden.
Det anbefales, at der anvendes droneoptagelser for konstatering af eventuelle fejl i overflader på tagskiffer.
Spørgsmål 4: Zinkarbejde, tagrender og inddækninger, hele taget
Spørgsmål 4.9: Skønsmanden bedes besigtige zinkarbejdet bl.a. tagkanter og rendeudløb ved nedløb mellem eksisterende bygning og tilbygning, og vurdere, om det er under almindelig håndværksmæssig standart og udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen konstateres, at det udførte zinkarbejde ved overgangen mellem hovedtag og tilbygning ikke er udført med vanlig håndværksmæssig standart.
Udløb fra skotrende mellem hovedtag og tilbygning er foretaget med lodning, dette med risiko for vandindtrængen i bagvedliggende konstruktioner, endvidere kan det konstateres, at underliggende tagbrædder ligger synligt uden beskyttelse for vejrlig.
Endvidere er tagrende ved første »pult« på tilbygning kørt ind i murværk, dette giver med sikkerhed enorm risiko for vandindtrængen i facade.
Derudover er afstand mellem skifferplader på hovedtag og tag fra tilbygning »kun« på ca. 3-4 cm., og uden synderligt fald hvilket giver risiko for op-stuvning af vand ifald skotrende ikke holdes under skærpet opsyn for tilstopning af blade mv.
Det er skønsmandens vurdering, at der skal foretages en genprojektering af alle zinkarbejder ved overgang mellem hovedtag og tilbygning, med efterfølgende udbedring af skotrende samt afslutning af denne.
Genprojektering samt opretning af zinkarbejder mellem hovedtag og tilbygning må forventes at andrage mellem kr. 20.000-25.000,- ekskl. moms.
Ændring af tagrende inkl. om-projektering ved første »pult« må forventes at andrage mellem kr. 8.000-12.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 4.10: Skønsmanden bedes besigtige tagrende mod øst og mod vest og konstatere, at disse er med bagfald og dermed ikke fagligt korrekt udført
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen ikke konstateres bagfald på tagrenderne, dog er disse vandrette og uden fald. Dette kan ikke betragtes som korrekt montage og bør ændres.Endvidere er tagrende fra hovedtag kørt ind igennem vindskedeprofil, dette med risiko for vandindtrængen.Det er skønsmandens vurdering, at der skal foretages en genprojektering af alle zinkarbejder ved tagrender på hovedtag med efterfølgende opretning af render samt udbedring af vindskedeprofil.
Genprojektering samt opretning af zinkarbejder ved tagrender på hovedtag må forventes at andrage mellem kr. 12.000-15.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 4.11: Skønsmanden bedes vurdere projekteringen og konstatere, hvorvidt der er taget stilling til risiko for store snemængder med deraf følgende risiko for vandskade – f.eks. i form af el-tracing eller andet, samt om dette er fagligt korrekt udført.
Såfremt dette ikke er tilfældet, bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det er skønsmandens vurdering, at der i projekteringen ikke er taget højde for snemængder eller vand op-stuvning i skotrender.
Der bør som minimum ilægges el-tracing i skotrender og allerbedst bør der ske om-projektering af skotrender så risiko for op-stuvning af vand og sne minimeres.
Om-projektering må forventes at andrage mellem kr. 25.000-30.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 4.12: Skønsmanden bedes besigtige inddækningerne mod nordfacaden samt vurdere, om disse er håndværksmæssigt korrekt udført.
I benægtende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det er skønsmandens vurdering, at inddækning på nordfacade mellem tilbygning og eks. udbygning ikke er udført håndværksmæssigt korrekt idet underkant inddækning nærmest er lig med overkant af skiffertag. Derudover er inddækning opsat meget skævt samt med sjusket udført fuge.
Inddækning bør ændres i forbindelse med udbedring jfr. spørgsmål 3.6a. Ændring af inddækning må forventes at andrage mellem kr. 2.0003.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 4.13: Skønsmanden bedes besigtige zinktagkanterne og konstatere, om disse stedvis sidder skævt og / eller er opført med alternativ fastgørelse og om de er fagligt korrekt udført.
I benægtende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: På besigtigelsen kan det konstateres, at vindskedeprofiler er opsat både skævt og med alternativ fastgørelse som enten silikone eller papsøm i murværk.
Der er derfor skønsmandens vurdering, at arbejdet ikke er udført håndværksmæssigt korrekt og bør ændres.
Det anslås, at en opretning af vindskedeprofiler må forventes at andrage mellem kr. 25.000-30.000,- ekskl. moms idet arbejderne vil kræve demontering af en del skifferplader.
Spørgsmål 4.13b: Skønsmanden bedes besigtige pulttagene og konstatere, om der stedvis mangler zinktagfod, samt at dette er fagligt korrekt udført. I benægtende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen ikke konstateres om der mangler zinktagfod, hvorfor spørgsmålet ikke kan besvares entydigt.
Det er skønsmandens vurdering, at de isatte skråvinduer i pulttagene er projekteret for store, idet der ikke er opkant unde vinduet som sikkerhed for at minimere risikoen for vandindtrængen.
Opkant under vinduet bør minimum være 20 cm., dette for at minimere risikoen for op-stuvning af vand og sne.
Det er skønsmandens vurdering, at der bør foretages om-projektering af vinduerne samt skotrender på pulttage med efterfølgende udbedring af dette.
Om-projektering samt ændring af vinduer og skotrender må forventes at andrage ikke under kr. 100.000,- ekskl. moms
Spørgsmål 4.14: Skønsmanden bedes besigtige Veluxvinduerne mod øst, og vurdere, hvorvidt inddækninger er udført iflg. Leverandørens anbefalinger, samt om det konstaterede, udgør en fejl.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen konstateres, at der er ilagt skifferplader mellem vinduerne og ikke inddækning fra leverandøren som vil være at foretrække.
Det er skønsmandens vurdering, at inddækninger om Veluxvinduer mod øst ikke er udført håndværksmæssigt korrekt og bør ændres jfr. Leverandørens anvisninger (se bilag 04)
Såfremt afstanden mellem vinduerne ikke passe med Velux standart inddækning kan der udføres speciel bukket zink som erstatning for Velux rende.
Udbedring af inddækninger på Veluxvinduer mod øst må forventes at andrage mellem kr. 10.000-12.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 5: Tagrummet, eksisterende tag, samt undertag
Spørgsmål 5.15: Skønsmanden bedes besigtige den eksisterende isolering og vurdere, om den stedvis fremstår som manglende, uensartet og rodet, og vurdere om dette udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det er skønsmandens vurdering, at efterisolering af loft fremstår rodet og uens samt med sprækker imellem de udlagte bats og af denne grund ikke kan betragtes som korrekt håndværksmæssigt udført. Eksisterende isolering fremstår endvidere med revnedannelse mod tilstødende bygningsdele, hvorfor udlægning af bats giver ringe virkning.
Ekstra isolering bør foretages med udlægning af granulat på eksisterende isolering efter denne er tilrettet.
Udlægning af granulat må forventes at andrage kr. 140-180,- ekskl. moms pr. m2, det samlede areal kendes ikke
Spørgsmål 5.16: Skønsmanden bedes besigtige ventilationen mod tagfod og vurdere, om denne ses væsentlig reduceret på grund af løst hængende undertag, samt om dette udgør en fejl.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det kan på besigtigelsen konstateres, at der er ringe eller ingen udluftning ved tagfod. Endvidere er der ikke monteret tagfodsplade som underlag for undertag. Dette er at betegne som en fejl / mangel og bør oprettes.
Der bør monteres vindplade med luftspalte til overliggende tagfodsplade (se bilag 05), vindplade skal tætnes med fugemasse mod tilstødende bygningsdele.
Etablering af vindplader og tagfodsplade må forventes at andrage mellem kr. 30.000-35.000,- ekskl. moms, den forholdsvis høje pris skyldes at arbejderne skal foretages udefra med demontering af skifferplader til følge.
Spørgsmål 5.17b: Skønsmanden bedes besigtige afstanden mellem undertag og isoleringsoverflade og konstatere, om denne stedvis er søgt, opretholdt ved form af mellemklodser, samt om denne fremgangsmåde regnes for ustabil, og dermed ikke for god byggeskik.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 5.16
Spørgsmål 5.17c: Skønsmanden bedes besigtige undertaget ved kip og konstatere, om dette er manglende og / eller med forkert montage, samt hvorvidt dette udgør en fejl.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen ikke konstateres den nødvendige udluftning i kip som beskrevet i Byg-Erfa 27_131105 (se bilag 5)
Det er skønsmandens vurdering, at forholdet er en klar fejl / mangel og bør oprettes.
Udluftning i kip kun etableres ved isætning af ventilationsstudse, eksempelvis Protex ventilationsstuds (se bilag 06)
Etablering af korrekt udluftning i kip forventes at andrage mellem kr. 4.000-5.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 5.17d: Skønsmanden bedes besigtige emhætten og vurdere, om ventilationsslangen er monteret korrekt.
I benægtende fald bedes skønsmanden anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Ved besigtigelsen kan det konstateres at slange fra emhætte er ophængt med ledning, dette er ikke at betegne som håndværksmæssigt korrekt, endvidere er afgang fra emhætte udført som flexslange, det anbefales at der anvendes fast rør, dog er dette ikke et krav.
Det er skønsmandens vurdering, at ophæng af slange bør ændres til ophæng foretaget med patentbånd eller lignende. Det er endvidere skønsmandens overbevisning at slange bør ændres til fast rør.Korrekt op-stropning af slange til emhætte forventes at andrage mellem kr. 100-200,- ekskl. moms.Ændring af slange til fast rør vil kunne forventes at andrage mellem kr.2.000-3.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 5.17e: Skønsmanden bedes besigtige tagdelen mod pulttaget og konstatere, om ventilationen er etableret.
Svar: Der henvises til svar på spørgsmål 5.16
Spørgsmål 5.18: Skønsmanden bedes besigtige tagrummet og vurdere, om dette er med karakteristisk sur lugt, samt om dette udgør en fejl. Skønsmanden bedes vurdere om forholdet er skimmelsvamp.Skønsmanden bedes ligeledes vurdere om eventuelt konstateret skimmel er forudsaget af en mangel ved den udførte tagentreprise
I bekræftende fald bedes skønsmanden anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan på besigtigelsen ikke konstateres karakteristisk sur lugt.
Det er dog skønsmandens klare overbevisning, at såfremt der ikke etableres den nødvendige korrekte udluftning som beskrevet i svar til spørgsmål 5.16 og 5.17c vil der kunne fremkomme skimmelproblemer på kort sigt.
Spørgsmål 5.19: Skønsmanden bedes besigtige skorstenen og konstatere, om udvekslingerne er kraftigt opfugtet, og om dette er som følge af en ikke fagligt korrekt udførelse.
I bekræftende fald bedes skønsmanden anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kunne på besigtigelsen konstateres, at nævnte udvekslinger har været opfugtet kraftigt, det er dog skønsmandens vurdering, at der er tale om en gammel skade fra før renoveringen.
Både bygherre og entreprenør oplyser på besigtigelsen, at der i forbindelse med renoveringen er foretaget tætning ved skorstenen som følge af vandindtrængen, det er dog stadig skønsmandens vurdering, at de hvide aftegninger på udvekslingerne stammer fra tidligere.
Det er endvidere skønsmandens vurdering, at forholdet ikke kræver yderligere udbedring.
Spørgsmål 6: Yder- og indervægge, tilbygning
Spørgsmål 6.20: Skønsmanden bedes besigtige indersiden af ydervægge og konstatere, om der kan måles relativt høje fugtværdier ved gulv, som giver risiko for skimmeldannelse, og hvorvidt dette er en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det er skønsmandens anbefaling, at der foretages en egentlig fugtmåling af væggene, endvidere skal det sikres, at bagmur er udført med sokkelpap mellem sokkel og gasbeton, endvidere skal det sikres om der er omfangsdræn da dette ikke tydeligt fremgår af det eftersendte materiale.
Af samme grund er det ikke muligt at fastsætte et estimat for udbedring.
Såfremt der er fugt i væggen, vil dette så absolut give risiko for skimmel.
Spørgsmål 6.21b: Skønsmanden bedes besigtige nordfacaden og konstatere, om ventilationshullerne i studsfugerne stedvis ikke er åbne i fuld mulig bredde og højde, og vurdere om dette udgør en mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der kan ved besigtigelsen konstateres, at der etableret udluftning af studsfuge i divergerende bredder mellem 10-25 mm, alle uden sikring mod insekter og mus / fugle.
Det er skønsmandens vurdering, at forsøg på udluftning i studsfugerne ikke er udført håndværksmæssigt korrekt, og at der bør etableres sikring mod indtrængen af skadedyr.
Sikring kan etableres ved at monterer Duka studsfugeventil (se bilag 07)
Montering af studsfugeventiler forventes at andrage mellem kr. 5.000, 7.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 7: Murværk, tilbygning
Spørgsmål 6.21: Skønsmanden bedes besigtige murerarbejdet over dobbeltdør mod vest og vurdere om dette er mangelfuldt
I bekræftende fald bedes skønsmanden anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Forholdet var udbedret inden besigtigelsen.
Spørgsmål 8: Yder- og indervægge, tilbygning
Spørgsmål 8.22: Skønsmanden bedes besigtige kælderen og vurdere, om arbejdet ved tavlen mangler færdiggørelse, samt vurdere hvorvidt dette er en fejl og mangel.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Der er skønsmandens vurdering, at der mangler afslutning i top af tavle for sikring mod adgang til ledninger bag ved tavle hvilket er en klar fejl / mangel i entreprisen.
Lukning / sikring af tavle forventes at andrage mellem kr. 500-1.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 8.23: Skønsmanden bedes besigtige krybekælderen og konstatere, om elinstallationerne mangler korrekt montage, og om dette derfor ikke kan anses for fagligt korrekt udført.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det kan ved besigtigelsen konstateres, at der i krybekælderen mangler ophængning / fastgørelse af kabler, endvidere kan minimum én dåse konstateres åben / ikke korrekt tillukket.
Der er skønsmandens vurdering at der er tale om ikke korrekt håndværksmæssigt udført arbejde som derfor bør udbedres.
Udbedring af forholdene forventes at andrage mellem kr. 4.000-5.000,- ekskl. moms.
Spørgsmål 8.24: Skønsmanden bedes besigtige loftet og vurdere, hvorvidt kabler ved dåserne mangler korrekt montage, samt om dette udgør en fejl.
I bekræftende fald bedes skønsmanden foreslå metode til udbedring, samt anslå omkostningerne til udbedring af forholdet.
Svar: Det kan ved besigtigelsen konstateres, at der på i loftrummet mangler fastgørelse af kabler.
Der er skønsmandens vurdering at der er tale om ikke korrekt håndværksmæssigt udført arbejde som derfor bør udbedres.
Fastgørelse af kabler forventes at andrage mellem kr. 2.000-3.000,- ekskl. moms.

4. Forklaringer

BH har forklaret, at hun er erhvervspsykolog. Hun bor i den villa, som sagen angår, sammen med sin mand og deres 2 børn. De flyttede ind i juni 2014. En arkitekt udarbejdede tegningsmateriale i samarbejde med hende. Det var tegninger, der kunne danne grundlag for tilbud. Bygherrerådgiver var …, der også førte tilsyn. Valget af entreprenør faldt på E, da kemien mellem hende og … var god. Entreprenørkontrakten blev underskrevet den 10. september 2015, og afleveringsdatoen blev aftalt til den 21. januar 2016. Byggeriet blev dog forsinket, men hun har valgt ikke at fremsætte krav om dagbøder, selv om der i kontrakten var en bestemmelse herom. Baggrunden for det første byggetekniske notat var, at bygherrerådgiveren havde lavet notater om mangler ved det udførte arbejde, og hun ville have overblik over, hvad der skulle afhjælpes, og hvordan det kunne ske. Notatet blev indhentet i forståelse med E. Det var imidlertid som at slå i en pude at få E til at udbedre mangler. Håndværkerne kom ikke som aftalt, og når de kom, blev afhjælpningsarbejderne ikke udført ordentligt. Hun fik derfor lavet Byggeteknisk notat II. Det var imidlertid »samme procedure«. Aftaler blev ikke overholdt, og afhjælpningsarbejder blev ikke udført ordentligt. Hun fik derfor lavet Byggeteknisk notat III. Da var hendes tålmodighed imidlertid opbrugt, og hun gik derfor til advokat. Det er hende, der har afholdt de fleste udgifter til de byggetekniske notater.

Skønsmand Martin Boserup har forklaret, at E deltog i skønsforretningen, men han sagde ikke rigtig noget. E gjorde ikke gældende, at han blot havde udført arbejdet efter arkitektens tegninger eller den tilsynsførendes anvisninger, og han anfægtede ikke de stillede spørgsmål. Han kan ikke huske nærmere om de tegninger, han fik udleveret til brug for sin besvarelse af spørgsmålene, herunder hvor detaljerede de var.

Med hensyn til svaret på spørgsmål 1.1 og 1.a har skønsmanden forklaret, at der efter hans opfattelse er tale om håndværksmæssige fejl. Gulvene er ikke lagt, som de skal. Forholdene beskrevet i svaret på spørgsmål 1.b kan henføres til udførelsen. Det samme gælder forholdene beskrevet i svaret på spørgsmål 2.2 og 2.3. Der er tale om håndværksmæssige fejl. Med hensyn til svaret på spørgsmål 2.4 er det ikke håndværksmæssigt korrekt med kun 4 udluftninger i krybekælderen, men om det er en fejl, kan han ikke svare på. Det kommer an på, hvad der er aftalt. Under alle omstændigheder burde entreprenøren dog efter hans opfattelse have gjort opmærksom på, at der skulle flere udluftninger til. Med hensyn til svaret på spørgsmål 3.6 a er der ikke noget galt med skifferpladerne. Det er oplægningen, det er galt med. Den er »voldsomt skæv«. Med hensyn til svaret på spørgsmål 4.9 er zinkarbejdet ikke udført håndværksmæssigt korrekt, og selv om tagrenden ved første »pult« på tilbygningen, der er kørt ind i murværket, måtte være projekteret af en arkitekt, er der tale om et forhold af en karakter, hvor den udførende entreprenør klart burde have sagt fra. Entreprenøren burde også have sagt fra vedrørende det anførte i svaret på spørgsmål 4.11 om snemængder og risiko for vand-opstuvning i skotrender. Der var noget tegningsmateriale i form af principsnit. Entreprenøren skulle have sagt fra over for at udføre sammenbygningen med så lille afstand. Med hensyn til skråvinduerne nævnt i svaret på spørgsmål 4.13 b er arbejdet udført som angivet på det tegningsmateriale, han har set, men entreprenøren burde have taget forbehold. Han har ikke set en snittegning af tagfoden, jf. svaret på spørgsmål 5.16, og han mener, at det beskrevne forhold er entreprenørens ansvar. Den manglende udluftning i kip, jf. svaret på spørgsmål 5.17 c, er en klar håndværksmæssig fejl. Med hensyn til svaret på spørgsmål 6.21 b synes han, at 25 mm er »til den høje side«. Afstanden bør efter hans opfattelse ikke være mere end 17 mm. Ventilationshullerne i studsfugerne er åbne i fuld mulig bredde og højde, men de er efter hans opfattelse som sagt for brede. Den manglende afslutning i top af tavle, jf. svaret på spørgsmål 8.22, og den manglende fastgørelse af kabler i krybekælderen, jf. svaret på spørgsmål 8.23, er efter hans opfattelse klare håndværksmæssige fejl.

5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

E har ikke afgivet svarskrift og er, efter at E’s advokat den 14. august 2018 udtrådte af sagen, ophørt med at svare på henvendelser i sagen.

E er gjort bekendt med konsekvenserne af ikke at svare og er behørigt indkaldt til hovedforhandlingen, men har undladt at give møde.

Voldgiftskendelsen afsiges derfor på det foreliggende grundlag, jf. voldgiftsreglernes § 26 og voldgiftslovens § 25, stk. 3.

Der er under sagen foretaget syn og skøn, og voldgiftsretten finder, at skønserklæringen og de fremlagte fotos sammenholdt med de oplysninger, der i øvrigt foreligger, giver et forsvarligt og tilstrækkeligt grundlag for voldgiftsretten til at træffe afgørelse om de mangelindsigelser, der er fremført.

Voldgiftsretten lægger til grund, at ansvaret for projekteringen ikke påhvilede E. Det anførte i entreprisekontrakten om, at »Disse fag tilrettelægges og projekteres endeligt af de udførende entreprenører …« angik således, som teksten i entreprisekontrakten er affattet, efter voldgiftsrettens opfattelse kun de arbejder, der krævede autorisation. BH’s synspunkt om, at det anførte angik alle arbejder, herunder tømrerarbejder, kan ikke tiltrædes.

Voldgiftsretten har imidlertid i gennemgangen af de enkelte krav, jf. nedenfor, foretaget sin egen faglige vurdering af, hvad der kan henføres til projektering, og hvad der kan henføres til udførelse, og har ikke anset sig for bundet af skønsmandens angivelse heraf.

BH har i afsluttende processkrift af 13. november 2018 specificeret sin påstand med henvisning til 22 af skønsmandens svar. Gennemgangen i det følgende tager udgangspunkt heri:

Vedrørende svarene på spørgsmål 1.1, 1.b, 2.2, 2.3, 3.6, 3.6a, 4.9, 4.12, 4.13, 4.14, 5.15, 5.16, 5.17c, 5.17d, 8.22, 8.23 og 8.24:

Besvarelserne angår gulve ved spisestue og øvrige trægulve, dobbeltdøre, manglende gulvisolering i krybekælder, ophængning af rør i krybekælderen, tag-skifferplader, tagflade mod tilbygning, zinkarbejder, inddækning, zinktagkanter, Velux-vinduer, tagrum isolering, ventilation ved tagfod, udluftning af kip, slange til emhætte, eltavle i kælderen, kabler i krybekælderen og kabler på loftet.

Voldgiftsretten finder, at de forhold, som skønsmanden ved besvarelsen af disse spørgsmål har påpeget, og som i vidt omfang er dokumenteret ved de fremlagte fotos, udgør mangler, som må henhøres til udførelsen, og som E derfor er ansvarlig for.

Vedrørende svaret på spørgsmål 2.4:

Besvarelsen angår utilstrækkelig ventilation i krybekælderen. Ifølge svaret bør der etableres 4-6 udluftningssteder mere end de 4 udluftningssteder, der var ved besigtigelsen. Skønsmanden har forklaret, at det ikke er håndværksmæssigt korrekt med kun 4 udluftningssteder, men at han ikke kan svare på, om det er en fejl, at der ikke er flere. Det kommer an på, hvad der er aftalt. Under alle omstændigheder burde E dog efter skønsmandens opfattelse have gjort opmærksom på, at der skulle mere udluftning til.

Voldgiftsretten er enig med skønsmanden i, at der ikke er tilstrækkeligt holdepunkt for at fastslå, at det var E’s ansvar at etablere flere udluftningssteder, men voldgiftsretten er ikke enig i, at E burde have gjort opmærksom på behovet for yderligere udluftning. Behovet for etablering af yderligere udluftning var således ikke så åbenlyst, at E burde have indset det, jf. herved AB 92 § 15 og Erik Hørlyck, Entreprise, 7. udgave, 2014, side 221.

Voldgiftsretten tager derfor ikke denne del af BH’s krav til følge.

Vedrørende svaret på spørgsmål 4.10:

Besvarelsen angår tagrender uden fald og tagrende fra hovedtag, der er kørt ind igennem vindskedeprofil med risiko for vandindtrængen.

Skønsmanden har anført, at vandrette tagrender uden fald ikke kan betragtes som korrekt montage og bør ændres.

Voldgiftsretten er enig i, at en vandret tagrende er uhensigtsmæssig, men en vandret tagrende udgør ikke en mangel. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge E at betale for, at montagen af tagrenderne ændres, så de får fald.

Voldgiftsretten er bortset herfra enig i skønsmandens besvarelse. Den udbedringsudgift, som skønsmanden i svaret har anslået at ville andrage mellem 12.000 – 15.000 kr. ekskl. moms, tager voldgiftsretten derfor skønsmæssigt, når der er taget højde for det anførte om tagrendernes fald, til følge med 10.000 kr. ekskl. moms svarende til 12.500 kr. inkl. moms.

Vedrørende svaret på spørgsmål 4.11:

Besvarelsen angår risikoen for snemængder og opstuvning af vand i skotrender.

Det fremgår af skønsmandens svar, at der efter skønsmandens opfattelse er tale om en projekteringsfejl, men skønsmanden har forklaret, at entreprenøren, det vil sige E, efter hans opfattelse burde have sagt fra over for at udføre sammenbygningen med så lille afstand.

Voldgiftsretten finder imidlertid ikke, at det var så klart, at E burde have sagt fra, at det kan bevirke, at E ifalder ansvar, jf. herved det anførte ovenfor vedrørende svaret på spørgsmål 2.4.

Voldgiftsretten tager derfor ikke denne del af BH’s krav til følge.

Vedrørende svaret på spørgsmål 4.13b:

I svaret har skønsmanden bl.a. anført, at det er skønsmandens vurdering, at de isatte skråvinduer i pulttagene er projekteret for store.

Voldgiftsretten finder i overensstemmelse hermed, at de forhold, der er nævnt i svaret, skyldes projekteringen, som E ikke er ansvarlig for.

Herefter og da E ikke burde have sagt fra, jf. herved ovenfor vedrørende svaret på spørgsmål 2.4 og 4.11, tager voldgiftsretten ikke denne del af BH’s krav til følge.

Vedrørende svaret på spørgsmål 6.21b:

Besvarelsen angår ventilationshullerne i studsfugerne.

Det er voldgiftsrettens faglige vurdering, at det uanset skønsmandens svar og hans forklaring under hovedforhandlingen ikke kan lægges til grund, at der er mangler ved det udførte arbejde.

Denne del af BH’s krav tages derfor ikke til følge.

Sammenfatning:

Voldgiftsretten kan tiltræde skønsmandens anslåede udgift til udbedring af de enkelte mangler og sammentællingen i afsluttende processkrift af 13. november 2018.

Voldgiftsretten tager derfor BH’s påstand til følge med 617.687,50 kr. med renter som påstået. Beløbet fremkommer som summen af udbedringsomkostningerne i henhold til skønserklæringen opgjort i det afsluttende processkrift til 812.687,50 kr. med fradrag af de krav, der efter det ovenfor anførte ikke er taget til følge.

Efter sagens udfald skal E betale sagsomkostninger til BH med 103.487,50 kr. Af beløbet udgør 43.487,50 kr. udgifter til syn og skøn, mens 60.000 kr. vedrører udgifter til advokatbistand. Begge beløb er inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet til udgifter til advokatbistand lagt vægt på størrelsen af det beløb, som BH har fået medhold for. Der er herudover på den ene side lagt vægt på sagens begrænsede omfang og hovedforhandlingens begrænsede varighed og på den anden side lagt vægt på, at der har været foretaget syn og skøn.