Kan en entreprenør miste sit krav på betaling af ekstraarbejder?

Kan en entreprenør miste sit krav på betaling af ekstraarbejder?

< Tilbage

Kendelsen er afsagt af Voldgiftsretten medio april 2018 og omhandler en totalentreprenørs (TE) krav på betaling for ekstraarbejder af en bygherre (BH), om manglende fremsendelse af slutopgørelse samt konsekvensen af, at bygherren ikke beder om fremsendelse af denne. Tvisten opstod idet en del af jorden på grunden var forurenet og derfor skulle bortkøres og deponeres, hvorved parterne blev uenige om, hvad der var indeholdt i ydelserne i totalentreprisekontrakten.

TE og BH indgik i oktober 2014 en totalentreprisekontakt om opførelse af en nøglefærdig bygning på i alt 1.200 kvm. Det fremgik af entreprisekontrakten, at ABT 93 var en del af aftalegrundlaget.

TE havde i forbindelse med den forurenede jord afholdt udgifter til bortkørsel og deponering og mente ikke, at udgifterne var omfattet af ydelserne i totalentreprisekontrakten. TE mente derfor, at han kunne kræve ydelserne betalt fuldt ud som ekstraarbejder. BH mente maksimalt, at udgifterne til deponering kunne karakteriseres som ekstraarbejder.

I totalentreprisekontraktens punkt 3.3 var det nærmere angivet, at:

Totalentreprenøren afholder således samtlige udgifter til og med totalentreprisens aflevering, herunder, men ikke begrænset til: … Bortkørsel af jord i forbindelse med byggeriet. Klasse 01 jord er indeholdt, men bortkørsel af forurenet jord afregnes efter gældende takster”.

Voldgiftsretten mente, at bestemmelsen efterlod nogen tvivl med hensyn til, hvilke ydelser til håndtering af forurenet jord, der var indeholdt i kontrakten.

Voldgiftsretten sammenholdt derefter bestemmelsen med de forklaringer, der blev afgivet under sagen og nåede frem til, at udgifterne var en direkte følge af, at jorden var forurenet. Bestemmelsen skulle derfor ifølge Voldgiftsretten forstås således, at de forøgede omkostninger til bortkørsel og deponering ikke var indeholdt i totalentreprisekontrakten.

Udgifterne kunne derfor kræves betalt af TE som ekstraarbejder.

Voldgiftsretten tog efterfølgende stilling til spørgsmålet om TE’s eventuelle bortfald af kravet. Efter ABT 93 § 22, stk. 7-9, der i øvrigt svarer til ABT 18 § 34, stk. 5-7, bortfalder en entreprenørs krav på ekstraarbejder nemlig efter fremsendelse af slutopgørelse, medmindre der i slutopgørelsen er taget forbehold for ekstraarbejder. Da TE ikke havde fremsendt slutopgørelsen til BH og BH ikke havde krævet slutopgørelsen fremsendt, var TE’s krav ikke bortfaldet.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?

I tvister angående ekstraarbejder er det væsentligt, at man som totalentreprenør i sin slutopgørelse enten medtager kravene eller tager forbehold for disse, for ikke at miste dem ved bortfald. Derudover er det væsentligt, at fremsende sin slutopgørelse til bygherren inden for fristerne angivet i henholdsvis ABT 93 § 22, stk. 8 og ABT 18 § 34, stk. 6 alt efter hvilket regelsæt, der er en del af aftalegrundlaget. Såfremt slutopgørelsen ikke sendes til bygherren inden for fristerne og bygherren herefter beder om denne inden for 10 dage, skal den sendes til bygherren inden fristens udløb, ellers fortabes kravet på vederlag for ekstraarbejder, der udføres som regningsarbejder, samt for løn- og prisstigninger.

Til gen gæld bortfalder kravet ikke, hvis bygherren ikke beder om fremsendelse af slutopgørelsen, hvorfor totalentreprenøren i nærværende sag ikke fortabte sit krav på betaling for ekstraarbejder.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2018.669 / Sag nr. C-14116

 

-oOo-

 

Kendelsen i fuld længde 

Totalentreprenør TE A/S under konkurs (advokat Timm Braun ved advokatfuldmægtig Esben Korsgaard Poulsen) mod Bygherre BH ApS (advokat Michael Holsting)

Indledning

Mellem klageren, totalentreprenør TE A/S under konkurs, herefter »TE«, og indklagede, – – – Ejendomme ApS, herefter »BH«, er der opstået en tvist om forfaldne betalinger, udførte ekstraarbejder og mangler i forbindelse med opførelse af en ejendom i – – -.

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af ingeniør Flemming Hartvig, akademiingeniør Poul O. Jørgensen og landsdommer Lars Christensen, med sidstnævnte som formand.

Forud for voldgiftssagen er Jan Dannemand Andersen udmeldt som skønsmand under Voldgiftsnævnets j.nr. A-8872. Der er afgivet skønserklæring af 14. december 2015 og tillægserklæring af 28. april 2016.

Under voldgiftssagen er der udmeldt en yderligere skønsmand, Michael Dumont Rasmussen, der har afgivet skønserklæring af 16. november 2017 og tillægserklæring af 9. februar 2018.

Skønsomkostningerne på samlet 283.493,68 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af BH med 232.693,68 kr. og af TE med 50.800 kr. Hertil kommer udgifter til afhjemling, der er afholdt af TE.

Påstande og hovedforhandling

TE har nedlagt endelig påstand om, at BH skal betale 853.150,61 kr. ekskl. moms med procesrente af 285.982 kr. ekskl. moms fra den 6. marts 2015, af 497.684 kr. ekskl. moms fra den 21. april 2015 og af 69.484,61 kr. ekskl. moms fra den 31. august 2016.

BH har påstået frifindelse.

BH har endvidere nedlagt påstand, at TE skal betale 1.030.000 kr. inkl. moms med procesrente fra den 31. august 2016.

TE har påstået frifindelse for BH’s betalingspåstand.

Hovedforhandling har fundet sted den 4. og 5. april 2018 i – – -.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

Kort sagsfremstilling

TE og BH indgik i oktober 2014 en totalentreprisekontrakt om opførelse af et nøglefærdigt – – – på i alt ca. 1200 kvm i – – -. Det fremgår af totalentreprisekontrakten, at ABT 93 er en del af aftalegrundlaget mellem parterne.

Denne sag angår dels TE’s krav på restentreprisesum og for ekstraarbejder og dels BH’s krav som følge af mangler.

TE har opgjort sit krav eksklusive moms på følgende måde:

Restentreprisesum 497.684,00 kr.
Ekstrakrav – forurenet jord 443.911,11 kr.
Ekstrakrav hidrørende fra skred i skråning 31.555,50 kr.
  973.150,61 kr.
– anerkendt krav for udbedring af dræn i varegård 120.000,00 kr.
I alt (eksklusive moms) 853.150,61 kr.

BH har opgjort sit krav inklusive moms på følgende måde:

Udbedring af skråning 215.000,00 kr.
Udbedring af flisebelægninger 360.000,00 kr.
Udbedring af dræn i varegård 170.000,00 kr.
Kvalitetssikrings- og drifts- og vedligeholdelsesmateriale 700.000,00 kr.
Lunker på fliser 25.000,00 kr.
Leje af spunsplader 44.567,54 kr.
Skønsomkostninger (forud for voldgiftssag) 141.840,78 kr.
Advokatomkostninger (forud for voldgiftssag) 199.500,00 kr.
I alt ekskl. moms 1.855.908,32 kr.
– Tilbageholdt restentreprisesum 497.684,00 kr.
I alt 1.358.224,32 kr.
Moms heraf 339.556,08 kr.
I alt inklusive moms 1.697.780,40 kr.

BH har dog begrænset sit krav til 1.030.000 kr. inklusive moms. Det er oplyst for voldgiftsretten, at dette beløb svarer til den resterende entreprenørgaranti i byggesagen.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af følgende:

  1. A, ejendoms- og udviklingschef, BH Ejendomme ApS.
  2. C, tidl. direktør i TE A/S.
  3. D, tidligere ansat i BH-R A/S, der var bygherrerådgiver på projektet.
  4. Jan Dannemand Andersen, skønsmand.
  5. Michael Dumont Rasmussen, skønsmand.

Efter aftale med parterne gengives forklaringerne ikke i denne kendelse

Procedure

Parternes advokater har procederet sagen i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

 

Voldgiftsrettens begrundelse og resultat

Restentreprisesum

Parterne er enige om, at TE har et tilgodehavende for restentreprisesummen og anerkendte ekstraarbejder, og at dette krav kan opgøres til 497.684 kr. + moms.

TE’s ekstrakrav vedrørende forurenet jord

TE har opgjort sit samlede krav vedrørende håndtering af forurenet jord til 443.911,11 kr. + moms. Kravet vedrører både udgifter til bortkørsel af forurenet jord inklusive dækningsbidrag til TE (253.636,11 kr.) og til deponering af forurenet jord (190.275 kr.).

Parterne er uenige om, hvad der er indeholdt i ydelserne i totalentreprisekontrakten i forhold til den jord, der er forurenet.

TE har gjort gældende, at hverken udgifterne til bortkørsel eller deponering af den forurenede jord er omfattet af ydelserne i henhold til totalentreprisekontrakten, og at TE derfor fuldt ud kan kræve ydelserne betalt som ekstraarbejder.

BH har overordnet anført, at omkostningerne til bortkørsel af jord er omfattet af totalentreprisekontrakten, uanset om jorden er forurenet eller ikke. Det er maksimalt den forøgede udgift til deponering af jorden som følge af forureningen, der kan kræves betalt som ekstraarbejder. TE har ikke dokumenteret, at der med rette er afholdt en ekstraudgift til deponering af forurenet jord.

I totalentreprisekontraktens punkt 3.3 er nærmere angivet, hvilke ydelser der er indeholdt i den aftalte entreprisesum. Af bestemmelsen fremgår bl.a. følgende:

»Totalentreprenøren afholder således samtlige udgifter til og med totalentreprisens aflevering, herunder, men ikke begrænset til:

Bortkørsel af jord i forbindelse med byggeriet. Klasse 01 jord er indeholdt, men bortkørsel af forurenet jord afregnes efter gældende takster. «

Bestemmelsen må anses for udarbejdet i samarbejde mellem parterne og efterlader efter voldgiftsrettens vurdering nogen tvivl med hensyn til, hvilke ydelser til håndtering af forurenet jord der er indeholdt i kontrakten.

Efter bestemmelsens ordlyd sammenholdt med de forklaringer, der er afgivet af A fra BH og C fra TE om baggrunden for bestemmelsen, er det voldgiftsrettens opfattelse, at bestemmelsen skal forstås således, at de forøgede omkostninger til både bortkørsel og deponering, der er en direkte følge af, at jorden er forurenet, ikke kan anses for indeholdt i entreprisesummen. Disse udgifter kan derfor kræves betalt som ekstraarbejder.

Som dokumentation for kravet på bortkørsel har TE fremlagt fakturaer fra – – – Service A/S, og som dokumentation for udgifterne til deponering af forurenet jord har TE fremlagt fakturaer fra – – – Havn.

Efter oplysningerne for voldgiftsretten om byggesagens forløb, herunder oplysningerne i mail af 4. februar 2015 fra byggeleder – – – om TE’s håndtering af den forurenede jord, lægger voldgiftsretten til grund, at det ikke har været muligt at foretage en yderligere adskillelse af den forurenede og ikke-forurenede jord på grunden, og at det ikke har været muligt at placere mere af den forurenede jord på grunden.

På baggrund af den dokumentation, der er fremlagt, lægger voldgiftsretten herefter tillige til grund, at den samlede omkostning til bortkørsel og deponering af jord fra ejendommen har udgjort 443.911,11 kr. + moms. Som anført ovenfor er det imidlertid kun de forøgede omkostninger, der er en direkte følge af, at jorden er forurenet, der kan kræves betalt som ekstraarbejder. De udgifter, der havde været til bortkørsel og deponering af jorden, hvis den ikke var forurenet, skal derfor fratrækkes i TE’s krav.

TE er ikke fremkommet med nærmere oplysninger om, hvordan jorden skulle have været håndteret, hvis den ikke havde været forurenet, og hvilke omkostninger, der havde været forbundet med dette. Voldgiftsretten lægger dog til grund, at jorden i så fald kunne være afleveret tættere på – – -, og at udgifterne til både bortkørsel og deponering ville have været klart lavere end de udgifter, der nu er afholdt. Voldgiftsretten må på den baggrund foretage en skønsmæssig reduktion af TE’s krav.

Voldgiftsretten fastsætter herefter TE’s ekstrakrav vedhørende bortkørsel og håndtering af forurenet jord til i alt 300.000 kr. eksklusive moms.

TE har ikke fremsendt en slutopgørelse til BH vedrørende entreprisen, og BH har ikke krævet en sådan fremsendt. Kravet er derfor ikke bortfaldet efter reglerne i ABT 93 § 22, stk. 7-9.

Krav vedrørende skred i skråning

Under entreprisens udførelse opstod der et skred i skråningen mod – – -vej, og det var nødvendigt at udbedre nogle skader på vejen og foretage afværgeforanstaltninger for at modvirke yderligere skred.

Parterne er uenige om, hvem der bærer ansvaret for risikoen og ansvaret for, at entreprisen blev igangsat uden nærmere geotekniske undersøgelser af skråningens stabilitet og uden at foretage de foranstaltninger, der kunne sikre den fornødne stabilitet af skråningen.

I totalentreprisekontrakten er bl.a. anført følgende:

»Der bliver ikke udarbejdet støttemure etc. De eksisterende benyttes som de er.

3.7 Bygningen er kommet meget tæt på skrænten, hvilket der kan give problemer i forbindelse med funderingen og Totalentreprenøren tager forbehold for dette.«

Bestemmelsen i punkt 3.7 blev indsat på TE’s foranledning.

TE har overordnet gjort gældende, at TE i de anførte bestemmelser i totalentreprisekontrakten har taget forbehold for hindringer vedrørende sikring af skråningen, og at BH herefter har påtaget sig risikoen for, at arbejderne blev igangsat uden nærmere undersøgelser og sikring af skråningen.

BH har heroverfor overordnet gjort gældende, at TE som totalentreprenør havde ansvaret for at vurdere behovet for nærmere undersøgelser af skråningens stabilitet. TE burde have gjort opmærksom på behovet for yderligere undersøgelser og burde have sikret, at der blev foretaget de fornødne sikringsarbejder, inden byggeriet blev igangsat. TE bærer derfor ansvaret for de ekstra udgifter, der er en følge af, at TE ikke fik foretaget de fornødne undersøgelser af skråningens stabilitet. TE’s forbehold i entreprisekontrakten angår ikke skred i skråningen, men derimod problemer i forbindelse med funderingen.

Det fremgår af totalentreprisekontrakten, at TE havde ansvaret for projekteringen. Efter skønsmanden Jan Dannemand Andersens svar på spørgsmål 6 og 7 lægger voldgiftsretten til grund, at med den påtænkte placering af byggeriet var en nærmere beregningsmæssig eftervisning af skråningsstabiliteten og/eller en afstivningsvæg påkrævet. Som anført af skønsmanden er skråningen så stejl, at stabiliteten burde have påkaldt sig opmærksomhed ved projekteringen af byggeriet, og der burde være foretaget nærmere undersøgelser. Disse vurderinger ville uden tvivl have udmundet i, at stabiliserende tiltag var nødvendige.

Det er herefter voldgiftsrettens vurdering, at TE som totalentreprenør og ansvarlig for projekteringen – inden byggeriets igangsætning – tydeligt burde have gjort BH opmærksom på, at udgravninger for det aktuelle projekt nødvendiggjorde tiltag for at sikre skråningen. Det er ikke godtgjort, at TE har levet op til dette, og bestemmelsen i totalentreprisekontraktens punkt 3.7 indeholder ikke en så tydelig angivelse af forholdet, at TE kan anses for at have fraskrevet sig ansvaret for de ekstra udgifter, der er en følge af, at man løb en væsentlig risiko ved at igangsætte byggeriet uden sikring af skråningen.

På den baggrund bærer TE ansvaret for, at skråningen ikke blev sikret inden byggeriets igangsætning, og TE skal således afholde de ekstra udgifter, der er en følge heraf, i form af udbedring af vejen, midlertidig sikring og fordyrelse af den permanente sikring.

Voldgiftsretten frifinder derfor BH for TE’s krav på 31.555,50 kr. eksklusive moms.

Voldgiftsretten tager samtidig BH’s krav på 215.000 kr. eksklusive moms og 44.567,54 kr. eksklusive moms til følge, idet TE har anerkendt, at disse krav er berettigede, såfremt TE skal anses for ansvarlig for det indtrådte skred.

BH’s krav vedrørende flisebelægninger

Der er enighed om, at det følger af parternes aftale, at TE som en del af entreprisen skulle levere flisebelægning, og at fliserne i lastbilkørebanerne skulle være 10 cm tykke. Der er endvidere enighed om, at de anvendte fliser kun er 9 cm tykke.

BH’s krav er opgjort som et krav om erstatning, svarende til udgiften til udskiftning til 10 cm tykke fliser. Skønsmand Jan Dannemand Andersen har opgjort denne udgift til 360.000 kr. + moms.

TE har overordnet anført, at det er uden betydning, at fliserne alene er 9 cm tykke, og at BH derfor ikke kan kræve udskiftning af fliserne. Selv hvis voldgiftsretten måtte finde, at der foreligger en mangel, bør BH’s krav bortfalde eller væsentligt nedsættes i medfør af offergrænsesynspunktet i ABT 93 § 33.

Voldgiftsretten lægger til grund, at flisetykkelsen i lastbilkørebanerne ikke er i overensstemmelse med aftalen, og at der således foreligger en mangel, jf. ABT 93 § 30.

På baggrund af skønsmand Jan Dannemand Andersens besvarelse af spørgsmål 9 og 13 lægger voldgiftsretten dog også til grund, at de anvendte fliser i praksis er acceptable, og at forskellen i tykkelsen i forhold til det aftalte ikke har mærkbar betydning for flisebelægningens funktion eller holdbarhed. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at det ikke er dokumenteret, at der er opstået revner i fliserne, eller at der i øvrigt er opstået forhold, der har betydning for flisebelægningens funktion, som følge af anvendelsen af 9 cm tykke fliser.

Efter ABT93 § 33 er BH herefter ikke berettiget til at kræve erstatning svarende til udbedringsomkostningerne, men BH er berettiget til et afslag, jf. § 34. Voldgiftsretten fastsætter skønsmæssigt afslaget til 30.000 kr. eksklusive moms, idet voldgiftsretten har lagt vægt på forholdets begrænsede betydning for belægningens funktion og holdbarhed. Ved fastsættelsen af afslaget har voldgiftsretten også lagt vægt på, at der under entreprisens udførelse blev aftalt en tillægspris for TE’s ydelser som følge af, at nogle forhold blev ændret, idet BH ændrede sin byggebeskrivelse. Et af de forhold, der blev ændret, var netop en ændring af flisetykkelsen til 10 centimeter i lastbilkørebaner.

BH’s krav vedrørende udbedring af dræn i varegård

Efter gennemførelsen af bevisførelsen under hovedforhandlingen har TE anerkendt, at der foreligger en mangel ved drænet i varegården, og at BH er berettiget til erstatning for denne mangel.

Parterne er herefter alene uenige om opgørelsen af erstatningskravet. BH har opgjort kravet til 170.000 kr.eksklusive moms, og TE har opgjort kravet til 120.000 kr. eksklusive moms.

Skønsmand Jan Dannemand Andersen har i sin besvarelse af spørgsmål 14 opgjort udgiften til udbedring af drænet i varegården til 120.000 kr. + moms. Skønsmanden har videre anført, at udbedringen omfatter en partiel opbrydning og retablering af betonbelægningen i varegården, hvilket vil medføre visuelle forskelle i betonoverflader. Hvis dette skal undgås, skal hele betonbelægningen opbrydes og retableres, hvilket vil medføre en yderligere omkostning på 50.000 kr. + moms.

Voldgiftsretten finder, at den visuelle forskel, der vil opstå ved en partiel opbrydning og retablering af betonbelægningen, er uden betydning, når der henses til belægningens placering i en varegård. På den baggrund fastsætter voldgiftsretten BH’s krav til 120.000 eksklusive moms.

BH’s krav vedr. kvalitetssikrings- og drifts- og vedligeholdelsesmateriale

Parterne er enige om, at TE kun til dels har leveret det kvalitetssikrings- og drifts- og vedligeholdelsesmateriale, som TE var forpligtet til i henhold til parternes aftale.

BH har krævet erstatning på i alt 700.000 kr. + moms for det manglende materiale. Ved opgørelsen af kravet har BH henvist til, at skønsmand Michael Dumont Rasmussen har opgjort den samlede udgift til efterskabelse af det manglende materiale til 700.000 kr. + moms, fordelt på 375.000 kr. for kvalitetssikringsmaterialet og 325.000 kr. for drifts- og vedligeholdelsesmaterialet.

TE har i første række gjort gældende, at kravet er fortabt ved passivitet.

Efter indholdet af afleveringsprotokollen lægger voldgiftsretten til grund, at BH på afleveringstidspunktet har krævet materialet udleveret. BH har således reklameret rettidigt, og TE har ikke haft rimelig anledning til at gå ud fra, at BH efterfølgende har frafaldet kravet om udlevering af materialet. Dette understøttes også af, at TE efter afleveringstidspunktet over flere omgange har fremsendt dele af materialet til BH. Der er derfor ikke grundlag for at anse kravet for fortabt ved passivitet.

TE har i anden række gjort gældende, at kravet ikke kan opgøres til 700.000 kr. + moms, idet efterskabelse af materialet ikke er nødvendigt eller i hvert fald forbundet med så uforholdsmæssige omkostninger, at BH i stedet bør indrømmes et afslag i størrelsesordenen 25-50.000 kr. + moms.

For så vidt angår kvalitetssikringsmaterialet bemærker voldgiftsretten, at BH ifølge afleveringsprotokollen overtog ejendommen i marts 2015, hvor den efter en gennemgang blev fundet uden væsentlige mangler. Bortset fra forholdene, der er behandlet under denne sag, er det heller ikke påvist, at der efterfølgende er fundet mangler ved ejendommen. Under disse omstændigheder anser voldgiftsretten det ikke for værende af væsentlig betydning for den fremtidige funktion og anvendelse af ejendommen, at kvalitetssikringsmaterialet nu efterskabes. Efter ABT 93 § 33 er BH herefter ikke berettiget til at kræve erstatning svarende til omkostningerne til efterskabelse af kvalitetssikringsmaterialet, men BH er berettiget til et afslag, jf. § 34. Dette afslag må fastsættes skønsmæssigt.

For så vidt angår drifts- og vedligeholdelsesmaterialet anser voldgiftsretten det for nødvendigt at efterskabe i hvert fald dele af det manglende materiale af hensyn til bygherrens fremtidige drift og vedligeholdelse af ejendommen. Voldgiftsretten bemærker dog, at drifts- og vedligeholdelsesmaterialet vedrørende ejendommens ventilation allerede er udleveret til BH, og at dette materiale er blandt det mest nødvendige for bygherren.

Ved fastsættelsen af BH’s krav vedrørende drifts- og vedligeholdelsesmateriale må der tages hensyn til, at skønsmand Michael Dumont Rasmussen har anslået, at en fuld efterskabelse af det manglende drifts- og vedligeholdelsesmateriale vil koste 325.000 kr. + moms. Voldgiftsretten finder dog, at der samtidig må lægges vægt på, at man ved at lade foretage en teknisk bygningsgennemgang som grundlag for såvel en kvalitetsvurdering som en supplerende drifts- og vedligeholdelsesplan vil kunne opnå en tilnærmelsesvis ligeså god løsning til en væsentligt lavere omkostning. Under disse omstændigheder finder voldgiftsretten ikke grundlag for at udmåle en erstatning på 325.000 kr. + moms for det manglende drifts- og vedligeholdelsesmateriale, men kravet må i stedet ansættes skønsmæssigt, jf. herved ABT93, §§ 33 og 34.

Voldgiftsretten fastsætter herefter skønsmæssigt BH’s samlede krav som følge af manglende dele af kvalitetssikringsmaterialet og drifts- og vedligeholdelsesmaterialet til i alt 150.000 kr. eksklusive moms.

Lunker i flisebelægning

Det er ikke dokumenteret, at der er lunker i flisebelægningen som følge af mangler ved TE’s arbejde. TE frifindes derfor for BH’s krav vedrørende lunker.

Voldgiftsretten finder i øvrigt anledning til at bemærke, at det efter skønsmand Jan Dannemand Andersens forklaring for voldgiftsretten må lægges til grund, at eventuelle lunkedannelser meget vel kan skyldes jordbundsforholdene på stedet og ikke mangler ved flisebelægningen eller bundopbygningen. Forøgede drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er forventelige, når der som her lægges belægninger over sætningsgivende aflejringer.

BH’s krav vedrørende skønsomkostninger og advokatomkostninger

Efter § 14 i VBA’s skønsregler skal udgifterne til et forudgående syn og skøn tages i betragtning ved voldgiftsrettens fastsættelse af sagsomkostninger. Det samme gælder for udgifter til advokat i henhold til almindelig praksis, herunder princippet i retsplejelovens § 312.

Der er derfor ikke grundlag for at tage BH’s krav vedrørende udgifter til syn og skøn og advokat til følge, men disse må inddrages i voldgiftsrettens afgørelse om sagsomkostninger, jf. nærmere herom nedenfor.

Samlet opgørelse

Parternes samlede mellemværende kan herefter opgøres på følgende måde:

TE’s krav på restentreprisesum 497.684,00 kr.
TE’s ekstrakrav vedrørende forurenet jord 300.000,00 kr.
I alt eksklusive moms 797.684,00 kr.

Herfra skal trækkes BH’s krav vedrørende

– udbedring af skråning 215.000,00 kr.  
– leje af spunsplader 44.567,54 kr.  
– flisebelægning 30.000,00 kr.  
– dræn i varegård 120.000,00 kr.  
– kvalitetssikrings- og    
drifts- og vedligeholdelsesmateriale 150.000,00 kr. 559.567,54 kr.
TE’s samlede tilgodehavende (eksklusive moms) 238.116,46 kr.  

Voldgiftsretten tager herefter TE’s påstand til følge med 238.116,46 kr. eksklusive moms. Da TE’s påstand er opgjort eksklusive moms, opgøres kravet ved kendelsen også eksklusive moms, men voldgiftsretten bemærker, at parterne under hovedforhandlingen har oplyst, at kravet skal tillægges moms.

Kravet forrentes med procesrente fra den 20. april 2015, svarende til forfaldsdagen for TE’s faktura af 31. marts 2015 vedrørende restentreprisesummen.

Sagsomkostninger

Ved fastsættelsen af sagsomkostninger må der tages hensyn til sagens udfald sammenholdt med parternes påstande. Hver part har således for en del tabt og for en del vundet sagen. Der må samtidig tages hensyn til de udgifter, hver part foreløbigt har afholdt til syn og skøn samt afhjemling af skønsmændene, og hensyn til, hvilke af disse udgifter der er afholdt med rette.

Efter en samlet vurdering skal TE herefter betale delvise sagsomkostninger til BH med 40.000 kr. Beløbet er til delvis dækning af BH’s udgifter til syn og skøn eksklusive moms. Herudover afholder hver part egne udgifter til advokat og til syn og skøn i øvrigt.

Efter de under sagen nedlagte påstande og sagens forløb og udfald skal hver part betale halvdelen af de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen.