TBB2026.291 / Sag nr. C-16543

1. Indledning Mellem klager, underentreprenør UE ApS, herefter UE, og indklagede, totalentreprenør TE A/S, herefter TE, er der opstået en tvist om betaling i forbindelse med entreprisearbejder udført af UE på ejendomme beliggende i …. Sagen vedrører nærmere entreprisen …, hvor TE som totalentreprenør skulle foretage renovering af almene boliger, herunder blandt andet etablering af trappetårne på det eksisterende byggeri. UE udførte som underentreprenør betonelementmontagen af trappe/elevatortårne på byggesagen.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« bestående af ingeniøren, seniorprojektlederen og landsdommeren, med sidstnævnte som formand. Parterne har under sagens forberedelse fremlagt processkrifter som anført i protokol fra hovedforhandling.

2. Påstande og hovedforhandling UE har nedlagt påstand om, at TE skal betale 622.918,97 kr. med tillæg af almindelig procesrente af 586.831,35 kr. fra den 16. februar 2023.

Påstanden er nærmere opgjort som krav vedrørende ekstraarbejder (faktura 247) på 586.831,35 kr. samt to rentekrav på henholdsvis 30.722,23 kr. (faktura 137) og 5.365,39 kr. (faktura 141) vedrørende for sen betaling.

TE har nedlagt påstand om frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 20. oktober 2025 og 21. oktober 2025 i Voldgiftsnævnets lokaler.

UE-V1 (direktør, UE), UE-V2 (direktør, UE), TE-V1 (projektchef, TE), UE-V3 (tidligere ansat hos UE), TE-V2(divisionschef, TE), TE-V3 (projektleder, TE) og L-V1 (direktør, L) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Endvidere har skønsmand, bygningskonstruktør Jeppe Lind Lerche, afgivet forklaring i forbindelse med afhjemling af skønserklæringerne under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Kort sagsfremstilling TE antog ved underentreprisekontrakt underskrevet den 7. juli 2021 UE som underentreprenør til at udførebetonelementmontering på byggesagen Nøjsomhed. Underentreprisekontrakten blev indgået på baggrund af UE’s tilbud af 9. februar 2021, som i sig selv var afgivet på baggrund af et tilbud afgivet til TE fra L A/S angående levering af vægge og trapper til trappetårne. Det oprindelige tegningsmateriale mv. var medsendt til UE ved tilbudsgivningen.

Af tilbuddet af 6. januar 2021 fra L A/S fremgik det blandt andet, at leverancen omfattede »trappetårn vægge, gråbeton, 7 tårne, 5×9 etager+2×5 etager, i alt 55 etager« og om vægge: »VE200 495 stk. 5900 m 2 …«. Endvidere fremgik det, at der var mulighed for tilvalg af blandet andet: »Udv. Side (facade) i hvid beton & indvendig side i gråbeton: ca. 4700 m2«. En anden tilvalgsmulighed var overflader støbt med en lodret trapez profilering.

Forud for indgåelsen af underentreprisekontrakten fremsendte TE den 28. april 2021 en mail til UE med opdateret arbejdsbeskrivelse og detalje tegninger. Der er enighed om, at der ikke var foretaget væsentlige ændringer af arbejdsbeskrivelsen vedrørende UE’s monteringsarbejde, uanset at det nu var besluttet at anvende løsningen medhvid beton som grafisk overflade på facadeelementerne. Under arbejdsbeskrivelsens afsnit 4.7 om vægelementer og projektering fremgår blandt andet følgende:

»Montage og montagesamlinger Montagen og samlinger skal udføres iht. Ingeniør-detaljer og leverandørens anvisninger.« Endvidere fremgår det under arbejdsbeskrivelsens afsnit 4.10 om udførelse blandt andet:

»Spartling af fugesamlinger, inserts, omstøbninger ved udsparinger og lignende er en del af leverancen.

Vægge understoppes generelt med 40 mm egnet ekspanderende mørtel. Understopning skal være tilbagetrukket med 30mm +/- 5mm på ydersiden af hensyn til facadeudtrykket.« Som medfølgende detaljetegning fulgte blandt andet D08, som her indsættes:

Af underentreprisekontrakten indgået den 7. juli 2021 mellem parterne fremgår det, at den endelige entreprisesum udgjorde 3.327.500 kr. ekskl. moms, og at ABT 18 er gældende for kontrakten. Endvidere fremgår det blandt andet, at der skulle ske en evaluering og erfaringsopsamling efter færdiggørelsen af etape 1 (prøveblokken).

Hovedkravet i sagen vedrører UE’s krav ifølge faktura 247 af 8. februar 2023 vedrørende betonfugning aftrappetårne, som kræves betalt som ekstraarbejder, og som TE ikke har betalt.

Der har under voldgiftssagen været udmeldt syn og skøn med bygningskonstruktør Jeppe Lind Lerche som skønsmand. Der er afgivet skønserklæring af 6. september 2024 samt tillægserklæring af 10. januar 2025.Skønserklæringerne vedrører opmåling af fuger og prissætning.

Der er under sagen yderligere fremlagt blandt andet forhindringslister og korrespondance mellem parterne.

4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat UE har overordnet gjort gældende, at man er berettiget til betaling for ekstraarbejder for fugning mellem forplader, herunder i hjørnesamlinger, og at der ved faktura 247 er krævet en rimelig pris for udførelsen. Endvidere har UE gjort gældende, at det var uberettiget, at TE tilbageholdt betaling af faktura 137 af 27. juli 2022 og faktura 141 af31. august 2022, hvorfor man har krav på rente fra forfaldsdato og frem til den 9. maj 2023, hvor begge fakturaer blev betalt.

TE har overordnet gjort gældende, at al fugningsarbejde var kontraktarbejde, og at kravet i øvrigt ikke er opgjort korrekt. Endvidere er det gjort gældende, at det var berettiget, at man foretog tilbagehold vedrørende de to fakturaer, hvorfor UE ikke har krav på betaling af renter.

Det er oplyst, at der mellem parterne verserer en separat skønssag vedrørende eventuelle mangler ved det udførte arbejde, og at parterne har indgået suspensions- og procesaftale vedrørende denne sag.

4.1. Ekstraarbejder UE har nærmere gjort gældende, at arbejdet blev udført i overensstemmelse med detaljetegning D08 (og D09), jf. arbejdsbeskrivelsens afsnit 4.7, at man fra UE’s side gjorde opmærksom på, at fugning under forpladerne ville blive faktureret som ekstraarbejde, og at man i øvrigt ikke ville garantere for rigtigheden af den valgte løsning. Vedrørende kravets opgørelse og sammensætning er det gjort gældende, at syn og skøn er gennemført, eftersom TE først efter sagens anlæg har gjorde indsigelser gældende, og da UE ikke længere var i besiddelse af sineopmålinger. Skønserklæringerne fastslår, at der ikke er faktureret for fugning af et større antal fuger end udført. Desuden har udgiften til A, som kræves refunderet, været nødvendig som følge af TE’s forhold.

TE har nærmere henvist til arbejdsbeskrivelsens afsnit 4.10 og gjort gældende, at UE var forpligtet til at udførefugning og understopning som beskrevet under vægelementer, hvilket i øvrigt var i overensstemmelse medalmindelige branchestandarder. UE’s yderligere fugearbejder blev udført som udbedring på baggrund af TE’s gentagne reklamationer, og der var ingen aftale om ekstra honorering i den forbindelse. Faktura 247 blev straks vedmodtagelsen afvist som uberettiget. Syn og skøn har i øvrigt alene været nødvendiggjort som følge af UE’s egne forhold, og et eventuelt krav kan maksimalt udgøre 424.046,81 kr. svarende til skønsmandens opmålinger foretaget i forbindelse med den første skønserklæring.

Voldgiftsretten bemærker indledningsvist, at den omstændighed, at der ikke foreligger en forudgående skriftlig aftale, ikke i sig selv indebærer, at en entreprenør er afskåret fra at kræve betaling for ekstraarbejder. Der kan således kræves betaling for ekstraarbejder, selvom der ikke foreligger en skriftlig aftale, hvis der på anden måde kan føres bevis for, at bygherren, eller som her totalentreprenøren, har godkendt arbejdet, eller hvis kravet efterbevisførelsen i øvrigt må anses for berettiget.

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at den endelige løsning bestod i, at der ved opførelsen af de omhandlede trappe/elevatortårne skulle anvendes massive betonelementer med hvid forstøbning som grafisk beton, og at dette var en ændring (tilvalg) i forhold til den oprindelige tilbudsgivning. Ved indgåelsen af underentreprisekontrakten gav dette tilvalg ikke anledning til ændringer i arbejdsbeskrivelsen vedrørende UE’s monteringsarbejde.

UE-V2 har forklaret blandt andet, at han udarbejdede tilbuddet for UE, og at prisen blev beregnet for montering af200 mm tykke betonelementer, hvilket ikke senere blev ændret. Han betragtede TE’s tilkøb af de hvide forplader som værende uden betydning i forhold til den aftalte understøbning, idet han gik ud fra, at der skulle lægges en gummifuge af en anden underleverandør for at tætne facaden. UE-V2 har forklaret, at dialogen om dette forhold begyndte allerede, da det første tårn (tårn 15) skulle vurderes, og at han holdt fast i, at UE ifølge kontrakten ikkeskulle støbe under forpladen, at arbejdet alene ville blive gjort mod ekstrabetaling, og at det i øvrigt var en forkertløsning, fordi det aldrig ville blive tæt. Han har forklaret, at det endte med, at UE blev presset til at udføre de ekstrafugninger, fordi TE truede med at stoppe betalingerne. TE-V1 har som projektchef hos TE forklaret blandt andet, at ændringen af betonelementets tykkelse ikke gav anledning til ændringer eller nærmere overvejelser, da det tydeligt fremgik af arbejdsbeskrivelsen, at arkitekten ønskede at opnå en skyggekant hele vejen rundt. Han har forklaret, at parterne havde en længere dialog om udbedring, og som han forstod det, ville UE blot færdiggøre deres arbejde. Han forventede ingen faktura, og fakturaen blev derfor straks afvist som udokumenteret.

TE-V3, der var projektleder på sagen hos TE, har forklaret blandt andet, at detaljetegning D08 skal læses sammenmed beskrivelsen i afsnit 4.10, og at der efter hans opfattelse ikke er uoverensstemmelse. Han har forklaret, at det var tydeligt, at arbejdet ikke var gjort færdigt, og at der var risiko for vandindtrængen. Han reklamerede løbende, og det endte med, at X fra UE anerkendte, at der ville blive rettet op på forholdene. Han har ikke indgået aftale om ekstraarbejder.

Det fremgår af forhindringslisterne, at der ultimo februar 2022 blev konstateret problemer med vandindtrængen i tårn 15, og at X fra UE den 3. marts 2022 gjorde opmærksom på, at sammenstøbningen ikke ville være vandtæt, medmindre der tilkøbes en fuge.

Det fremgår endvidere, at TE-V3, som var projektleder hos TE, den 23. marts 2022 sendte en mail til UE-V2 og X, hvor han henviste til arbejdsbeskrivelsens afsnit 4.10 og anførte, at montagen ikke var korrekt udført. Der blev samtidig varslet om tilbagehold af næste acontobetaling. UE-V2 svarede samme dag tilbage, at han ville komme forbi næste dag, og at han ikke var enig i udlægningen. Endelig fremgår det af sagen, at UE-V2 den 6. april 2022 sendte en mail til TE-V3, hvoraf det fremgår, at hanfastholdt, at løsningen var en dårlig løsning, men at »som lovet vil jeg sørge for at det bliver udstøbt som vi har aftalt imod mer økonomi«.

Voldgiftsretten finder, at ved tvivl eller modstrid mellem arbejdsbeskrivelser og detaljetegninger, går detaljen forud for beskrivelsen, og at det følger af detaljetegning D08, at fugen er tilbagetrukket på den grå beton, som udgør 200mm af elementtykkelsen.

Voldgiftsretten finder det på den ovenfor anførte baggrund bevist, at det arbejde, der blev udført af UE medyderligere fugning under den hvide, grafiske beton, ikke var omfattet af kontrakten, at parterne i en periode drøftededette forhold, som de var uenige om, og at UE udførte arbejdet efter at have gjort opmærksom på, at der ville blivetale om ekstra betaling. UE er på denne baggrund berettiget til betaling for ekstraarbejder, jf. ABT 18 § 24.

Voldgiftsretten finder, at det forhold, at X i en mail af 24. marts 2022 til TE-V3 skrev blandt andet, at UE nok skulle sørge for, at blandt andet fuger bliver jævne og tilbagetrukket udvendigt, ikke kan føre til et andet resultat.

Voldgiftsretten bemærker, at der ikke ved denne afgørelse er taget stilling til, om arbejdet blev udført korrekt, ellerom der i øvrigt er grundlag for at påberåbe sig mangler ved arbejdet.

For så vidt angår opgørelsen af kravet og det nærmere indhold af faktura 247 finder voldgiftsretten, at kravet skal tages til følge med fradrag af udgifter til projektledelse og udgifter til A, dvs. et fradrag på i alt 45.600 kr. inkl. moms. Det er herved lagt til grund, at udgifter til projektledelse ikke er nærmere dokumenteret, og at inddragelsen af A foregik på UE’s eget initiativ.

Voldgiftsretten finder herefter, at kravet for udførelsen af ekstraarbejder skal tages til følge med et beløb på541.231,35 kr. inkl. moms. Det bemærkes i den forbindelse, at syn og skøn må anses for at have været et nødvendigt sagsskridt, og at skønserklæringerne samlet set understøtter UE’s opmålinger og udregninger.

4.2. Rentekrav

Det er uomtvistet, at aconto faktura 137 af 27. juli 2022 og slutfaktura 141 af 31. august 2022 først blev betalt den9. maj 2023. TE har i den forbindelse gjort gældende, at det var berettiget at tilbageholde betalingerne, idet mandels har henvist til forløbet med sammenstøbningerne/fugning, dels at der herudover var tale om en flerhed af mangelfulde forhold ved de udførte arbejder, herunder luftlommer og mangler ved den generelle finish. Endelig har TE henvist til, at UE var forpligtet til at levere KS-materiale samt gennemførelse af en uafhængig kontrol i overensstemmelse med kravene i DS 1140, hvilket først skete medio 2023 efter forligsmøder herom.

Voldgiftsretten finder det ikke godtgjort, at der var tilstrækkeligt grundlag for at tilbageholde betalingerne. Det lægges i den forbindelse til grund, at der i al væsentlighed blev reklameret over vandindtrængen og manglende fugning, jf. det ovenfor anførte om ekstraarbejder. Således besvarede TE-V1 fra TE den 13. december 2022 en rykker fra UE-V2 som følger: »Som du er bekendt med er der fortsat ikke nogle afklaring omkring fuge og sammenstøbningerne af elementerne. Vi kan derfor ikke frigive yderlige betalinger før dette er afklaret.«

Det, der er anført om UE’s forpligtelser i forhold til KS-materiale, og som må anses for at være et problem, der dels blev opdaget sent i forløbet, og dels blev løst efter fælles drøftelser, kan ikke føre til et andet resultat.

Der gives derfor UE medhold i kravet på betaling af renter på i alt 36.087,62 kr.

4.3. Sammenfatning og sagsomkostninger

UE’s påstand tages herefter til følge med i alt 577.318,97 kr. med tillæg af procesrente af 541.231,35 kr. fra den 16.februar 2023.

Efter sagens udfald og forløb skal TE betale sagsomkostninger til UE som nedenfor bestemt, ligesom der forholdes med sagens omkostninger for voldgiftsretten som nedenfor bestemt. Det bemærkes herved, at det som anført ovenfor må anses for at have været et nødvendigt sagsskridt at foretage syn og skøn, hvorfor UE har krav på dækning af de afholdte udgifter i forbindelse hermed, hvilket udgør et beløb på 78.106,68 kr. inkl. moms til skønsmanden og et beløb på 8.000 kr. til Voldgiftsnævnet. TE afholder endeligt udgifterne ved skønsmandens fremmøde for voldgiftsretten. Endelig bemærkes, at beløbet til dækning af udgifter til advokatbilstand er fastsat til85.000 kr. ekskl. moms, og at der herved taget hensyn til sagens værdi og til, at hovedforhandlingen har varet 2 dage.

Thi bestemmes Indklagede, TE, skal til klager, UE, betale 577.318,97 kr. med tillæg af procesrente af 541.231,35 kr. fra den 16.februar 2023.

….

TBB2026.289 / Sag nr. C-16453

1. Indledning Mellem fagentreprenør FE A/S, herefter FE, og bygherre BH, herefter BH, er der opstået tvist om betaling af restentreprisesum og et eventuelt modkrav hidrørende fra mulige mangler ved det udførte arbejde på en ejendom beliggende i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af bygningsingeniør, ingeniør  og nu fhv. landsdommer, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling

Klageren, FE, har nedlagt påstand om, at indklagede, BH, skal betale 421.875 kr. med tillæg af renter efter renteloven af 187.500 kr. fra den 30. november til den 29. december 2022, af 359.437,50 kr. fra den 30. december 2022 til den 29. januar 2023 og af 421.875 kr. fra den 30. januar 2023, subsidiært et mindre beløb.

Over for den af BH selvstændigt nedlagte påstand har FE påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

BH har nedlagt påstand om frifindelse.

BH har endvidere nedlagt selvstændig påstand om, at FE skal betale 615.798,88 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. april 2023. Hovedforhandling har fundet sted den 21. oktober 2025 i Voldgiftsnævnets lokaler.

FE-V1, BH-V1, FE-V2, FE-V3, BH-V2, E-V1 og FE-V4 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Skønsmanden blev afhjemlet.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Aftalegrundlaget og kort sagsfremstilling Parterne indgik med underskrifter bl.a. den 28. april 2022 en fagentreprisekontrakt i henhold til AB92 vedrørende støbte undergulve samt udstøbning af installationsskakte i forbindelse med renovering af en ejendom, hvori der skulle etableres 88 seniorboliger og 3 gæsteboliger. Entreprisesummen var aftalt til 750.000 kr. ekskl. moms, hvoraf udstøbning af 140 installationsskakte androg 2.000 kr. ekskl. moms pr. skakt, svarende til 280.000 kr. ekskl.moms.

Det fremgår om aftalegrundlaget, at dette i prioriteret rækkefølge for det første bl.a. omfattede et bilag 1 benævnt »Projektgennemgang og undersøgelser mm.«, hvori det under overskriften »Brandmyndighedskrav, jordbundsforhold og forurening mm.« alene er anført »IR«.

For det sjette omfattede aftalegrundlaget tilbud af 6. april 2022, i hvilken forbindelse det er anført, at fagentreprenørens forbehold heri udgår, idet relevante forbehold er indarbejdet i aftalegrundlaget. Af dette tilbud fremgår bl.a. under overskriften forudsætninger, at FE som udgangspunkt ikke leverer nogen form for brandlukning af skakte, »løsningerne vil ikke kunne brandgodkendes«.

BH reklamerede i juni og juli 2022 over de da udførte skaktudstøbninger, herunder at luften susede lige igennem.

Det fremgår af en mail af 26. september 2022 fra BH til FE, at det på et møde ugen før var aftalt, at alle skakte af FE skulle gennemgås og støbes for at sikre, at de overholder krav til lyd, brand og luftstrøm. Endvidere fremgår bl.a., at der i boliger, hvor der var lukket med gipsvægge foran skakte, skulle skæres hul, så der kunne laves en korrekt udstøbning med et produkt, der overholder brandkravene i henhold til brandstrategirapporten. Endelig fremgår, at økonomi forbundet med arbejdet skulle afholdes af FE.

FE besvarede denne mail den 27. september 2022 og anførte bl.a., at BH’s store tætninger på intet tidspunkt havde været til stede, men at man ikke ved at påpege dette prøvede at fralægge sig ansvaret.

Parterne enedes herefter i oktober 2022 om anvendelse af et mere flydende produkt til udstøbning oven på deallerede udførte skaktudstøbninger, efter at dette produkt var godkendt af en brandrådgiver.

Ved en mail af 14. december 2022 rejste BH over for FE krav om betaling af 232.843 kr. som modkrav i forbindelse med omgøring af skaktene. Det fremgår, at kravet vedrører tømrer- og malerarbejde i forbindelse med åbning og lukning af skakte.

På baggrund af nogle røgtest anførte BH i en mail fra onsdag den 11. januar 2023, kl. 21.49, til FE, at FE’s skaktudstøbninger endnu ikke overholdt kravene til røgtest, og at FE skulle stille dagen efter for at udføre udbedringsammen med E, hvilket arbejde skulle udføres i samme uge. Dette afviste FE ved en mail den følgende dag, da man vurderede, at deres støbninger var tætte. FE anførte i den forbindelse bl.a., at »Derudover gør jeg opmærksom på, at der ikke skal/må igangsættes arbejde for FE’s regning.«

BH fik derfor den følgende weekend udført arbejder i skaktene, hvortil man antog E.

Der er efter voldgiftssagens anlæg og dermed efter Es arbejde foretaget syn og skøn, og skønsmanden, JanLisberg, har afgivet skønserklæring den 2. december 2024.

FE’s påstand under sagen udgør restentreprisesummen inkl. moms, hvilket beløb ubestridt ikke er betalt.

BH’s selvstændige påstand udgøres af de udgifter, som BH i henhold til fakturaer har afholdt til tømrer og maler iforbindelse med åbning og lukning af skaktene i forbindelse med omgørelsen i efteråret 2022, svarende til 263.054kr. inkl. moms, samt BH’s udgifter i henhold til fakturaer til E, tømrer og maler i forbindelse med det arbejde, somBH iværksatte i januar 2023, svarende til 774.619,88 kr. inkl. moms, eller i alt 1.037.673,88 kr. inkl. moms, hvorfraskal trækkes den ubestridte restentreprisesum på 421.875 kr. inkl. moms.

4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat Voldgiftsretten finder efter indholdet af fagentreprisekontrakten med de ovenfor nævnte bilag sammenholdt medmailen af 26. september 2022 fra BH, at FE har påtaget sig at udføre selve skaktudstøbningerne, således at disse udstøbninger sammen med brandpakninger, muffer og lignende rundt om de forskellige rørgennemføringer, herunder gennemføring af ventilation, kunne udgøre røgtætte adskillelser i skaktene i overensstemmelse medbrandstrategien. Dette gælder, uanset FE’s forudsætning i tilbuddet om, at man ikke leverede nogen form for brandlukning.

FE skulle ikke forestå projektering, og der er ikke fremlagt en arbejdsbeskrivelse for FE’s arbejde med skaktudstøbningerne.

Efter aftalegrundlaget lægger voldgiftsretten herefter til grund, at arbejdet med levering og udførsel af fugning, brandpakninger, muffer eller lignende rundt om rørgennemføringer i skakterne, herunder gennemføring af ventilation, ikke var en del af FE’s entreprise.

FE har efter FE-V1’s forklaring sammenholdt med aftalen indeholdt i mailen af 26. september 2022 anerkendt, at der var mangler ved de da udførte skaktudstøbninger, der skulle gennemgås, og hvor der skulle ske efterstøbning. FE er derfor erstatningsansvarlig for de udgifter, som BH med rette har afholdt i den anledning.

Det fremgår, at aftalen indeholdt i mailen af 26. september 2022, at der skulle ske åbning af nogle gipsvægge til skaktene, som derfor også efterfølgende skulle lukkes og eventuelt malerbehandles på ny.

Den del af BH’s krav, der kan henføres til arbejdet udført i efteråret 2022, vedrører efter de fremlagte fakturaer dette arbejde med åbning og lukning af skakte og malerbehandling.

FE har først under skriftvekslingen bestridt kravet, men har ikke f.eks. ved syn og skøn eller lignende søgt at sandsynliggøre, at det krævede beløb skulle være ubilligt eller på anden måde uproportionalt.

Således som sagen er forelagt, finder voldgiftsretten herefter ikke grundlag for at nedsætte den del af BH’s modkrav, der vedrører udbedringsarbejderne udført i efteråret 2022 skønsmæssigt. Denne del af kravet tages derfor til følge, dog således at kravet skal indgå ekskl. moms i parternes mellemværende, da der er tale om et erstatningskrav fremsat af en momsregistreret virksomhed. Denne del af kravet tages derfor til følge med210.443,20 kr. ekskl. moms.

Det kan ikke efter FE’s skema af 11. januar 2023 om røgspredning og FE-V4’s forklaring om indholdet af sin mail af 12. januar 2023, kl. 12.54, lægges til grund, at der mellem parterne er enighed om, at den røgudvikling, der af begge parter blev konstateret på dette tidspunkt, alene skete ved skaktvæggene.

Skønsmanden har forklaret bl.a., at han på et par billeder fremlagt under sagen ikke kan se fugninger eller lignende ved gennemgående installationsrør, om hvilke der er foretaget udstøbninger.

Herefter og efter sagens omstændigheder i øvrigt, er det ikke alene ved de røgtest, der er udført af E, der varantaget af BH til i dagene 13.-15. januar 2023 at udføre arbejde med tætning af skaktene, godtgjort, at den forud for dette arbejde konstaterede røgudvikling skyldtes fejl ved de udstøbninger, der var udført af FE. FE frifindes derfor allerede derfor for den del af BH’s modkrav, der kan henføres til arbejde udført i januar 2023.

Det forhold, at der måtte være fejl eller mangler ved KS-materialet udarbejdet af FE, hvilket materiale ikke er fremlagt under sagen, kan ikke føre til et andet resultat.

Sammenfatning og sagsomkostninger

Efter det ovenfor anførte skal BH til FE betale 421.875 inkl. moms med fradrag af 210.443,20 kr. ekskl. moms, svarende til 211.431,80 kr., hvilket beløb skal forrentes med procesrente fra den 30. december 2022.

Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at hver part skal afholde de omkostninger til syn og skøn, som de foreløbig har betalt, herunder skal BH betaleomkostningerne til afhjemlingen af skønsmanden.

Thi bestemmes Indklagede, BH, skal til klageren, FE, betale 211.431,80 kr. med procesrente fra den 30. december 2022.

I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 80.000 kr. ekskl. moms.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klageren med 1/3 og af indklagede med 2/3 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….

TBB2026.139 / Sag nr. C-16361

1. Indledning

Mellem totalentreprenør TE A/S (TE) og ingeniørfirmaet I A/S (I) og arkitekt A K/S (A) er der opstået tvist om bl.a. erstatningsansvar for rådgiverne for projekteringsmangler og -fejl i forbindelse med et byggeri beståede af dagligvarebutik, beboelseslejligheder og parkeringskælder på en nyopført ejendom beliggende i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af arkitekt., direktør, fhv. landsdommer, fhv. landsdommer og højesteretsdommer, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling

TE’s påstande:

1. Erstatning

De indklagede, I og A, tilpligtes in solidum – subsidiært proratarisk eller efter et af voldgiftsretten fastsat skøn – at betale TE 14.309.390,50 kr. med procesrente af 13.489.805,50 kr. fra den 21. juni 2019 og af 819.585 kr. fra den 29. november 2023.

2. Forholdsmæssigt afslag

Indklagede 1, I, tilpligtes at betale TE 712.500 kr. med tillæg af moms eller 890.625 kr. med procesrente fra indgivelse af processkrift I af 4. april 2025. Indklagede 2, A, tilpligtes at betale TE 736.875 kr. med tillæg af moms eller 921.093,75 kr. med procesrente fra indgivelse af processkrift I af 4. april 2025.

I’s påstande:

Frifindelse over for TE’s påstande, samt en selvstændig påstand over for TE: TE tilpligtes at betale I 282.843,75 kr. med procesrente af 107.843,75 kr. fra den 5. november 2018 og af 175.000 kr. fra den 21. januar 2019.

A’s påstand:

Frifindelse over for TE’s påstande.

Hovedforhandling har fundet sted den 8., 9., 15., 16., 17., 18. og 19. september 2025.

Følgende har afgivet forklaring under hovedforhandlingen: TE-V1, TE-V2, TE-V3, A-V1, I-V1, I-V2 og I-V3.

Skønsmand, ingeniør har afgivet forklaring i forbindelse med afhjemling af skønserklæring.

Ved sagens optagelse til kendelse er det aftalt, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringer og procedure og i det væsentlige med bl.a. gengivelse af parternes påstande, en kort sagsfremstilling og voldgiftsrettens begrundelsen og resultat.

3. Tidsforløb og kort sagsfremstilling I det følgende er i parentes angivet henvisninger til de 2.927 sider i ekstrakten (bilagssamlingen) – som f.eks. Ekstrakten s. 47 (E 47).

Den 17. og 20. januar 2017 blev der mellem totalentreprenør TE-1 ApS (TE-1) som totalentreprenør og I indgået en rådgiveraftale med ABR 89 som aftalegrundlag (E 309). Det fremgår af aftalen bl.a., at I som ingeniørfirma og projekteringsleder skulle deltage i forbindelse med opførelse af et byggeprojekt i København med en bygning indeholdende ca. 1.200 kvm dagligvarebutik, ca. 1.960 kvm bolig samt ca. 1.200 kvm parkeringskælder. Honoraret blev aftalt til 1,1 mio. kr. ekskl. moms, og udbetalingerne skulle ske således, at der ved godkendt for projekt skulle betales 250.000 kr., ved indsendelse af ansøgning om byggetilladelse 300.000 kr., og ved fremsendelse af hovedprojekt 400.000 kr. Endelig skulle der 6 måneder efter byggestart betales 80.000 kr., samt 70.000 kr. ved godkendt aflevering og aflevering af »as built«-tegninger.

Den 19. januar 2017 blev der mellem TE-1 og A indgået en stort set tilsvarende rådgiveraftale (E 304). Det fremgår af denne aftale bl.a., at A som arkitekt i delt rådgivning skulle deltage i forbindelse med opførelse af ovennævnte byggeprojekt. Honoraret blev her aftalt til 1,15 mio. kr. ekskl. moms, og udbetalinger skulle ske ratevis nogenlunde som anført ovenfor om aftalen mellem TE-1 og I.

I perioden fra 12. januar 2017 til 10. august 2017 blev der afholdt 14 projekteringsmøder (E 795-842). Ved møderne deltog som udgangspunkt repræsentanter for bygherre (BH), totalentreprenør (TE-1), samt de to rådgivere (I og A). Af disse referater, der er udarbejdet af medarbejdere fra I, fremgår bl.a., at der blev drøftet spørgsmål om f.eks. brandstrategirapport, indretning af X butik, tunge og lette altaner, loftshøjde i velfærdsrum, afvigenotater, ventilation og BIPS beskrivelser.

Den 27. juli 2017 gav … Kommune byggetilladelse (E 2656). På side 4-20 (E 2659-2675) er der opregnet i alt 112 vilkår for byggetilladelsen. Det er det, som parterne i denne sag også har benævnt som »at-er«. Som stk. 56 ud af de i alt 112 vilkår er anført bl.a., at der, inden arbejderne sættes i gang, skal udføres en mockup af facader og altaner. I stk. 99 er om trafikstøj anført, at der vil fremkomme nærmere. Endelig er der som stk. 112 anført, at arbejdets udførelse in enkeltheder skal godkendes af kommunen.

Efter det oplyste gav TE-1 i løbet af sommeren 2017 udtryk for, at man ikke ønskede at fortsætte som totalentreprenør. I september 2017 blev der som følge heraf mellem bygherre (BH), totalentreprenør (TE-1) og hver af de to rådgivere (I og A) (E 319 og E 322) indgået to aftaler om BH’s indtræden i rådgiveraftalerne. Af pkt. 1.2 i hver af aftalerne fra september 2017 fremgår, at bygherren og totalentreprenøren havde besluttet at bringe totalentrepriseaftalen til ophør, og at der som følge heraf blev indgået en aftale om at lade bygherren indtræde i stedet for totalentreprenøren i de aftaler, der var blevet indgået i januar 2017 mellem TE-1 og de to rådgivere. Under pkt. 3, der har overskriften »Stade og opgørelse af økonomisk mellemværende«, er der i pkt. 3.1 anført bl.a., at totalentreprenøren afholder omkostninger til rådgiverne svarende til 100 % af for projektet, 100 % af myndighedsprojektet og 85 % af hovedprojektet. Det er endvidere anført, at alle øvrige omkostninger efter kontrakten afholdes direkte af bygherren over for rådgiverne. Aftalerne er underskrevet af BH og TE-1 den 7. september 2017, og af I og A den 12. september 2017.

Under voldgiftssagen er der fremlagt »Arkitektprojekt« og »Ingeniør projekt«.

Arkitektprojektet er på ca. 150 sider (E 324-479) og på de første sider er der en tegnings- og fordelingsliste hvor de enkelte tegningsnumre er anført og ofte med en første dato, der er 7. juli 2017. Der er dog også en del tegningsnumre, hvor der ikke er anført en dato. Det gælder f.eks. ud for punktet A-14-006 Altaner. For nogle af tegningsnumrene er der en revisions dato, og den seneste dato for revision er anført med 18. september 2017.

Ingeniørprojektet er på ca. 190 sider (E 480-672). Også ved dette projekt findes der en del tegninger mv., som er påført datoen 7. juli 2017. I indholdsfortegnelsen til ekstrakten er det anført, at datoen for ingeniørprojektet er 11. oktober 2017. En betydelig del af tegningerne har revisionsdatoer i august 2017, men f.eks. på E 602 findes et kredsskema for hovedstrøm med datoen 9. oktober 2017.

Den 3. november 2017 blev der mellem BH og TE indgået en totalentreprisekontrakt (E 673). Det fremgår heraf bl.a., at arbejdet omfatter projektering og opførelse af nyt og nøglefærdigt byggeri omfattende dagligvarebutik til brug for X samt 15 beboelseslejligheder og en kælder. I pkt. 1.2 er det bl.a. præciseret, at totalentreprenøren er ansvarlig for såvel den hidtidige og resterende projektering. Det er videre anført, at bygherre »har leveret og bekostet byggetilladelse, myndighedsmateriale for opnåelse heraf samt leveret og bekostet 85 % færdigt hovedprojekt«. Det er yderligere anført, at totalentreprenøren er ansvarlig for, »at (»at«-er) i byggetilladelsen af d. 27.07.2017 opfyldes«. Under pkt. 2 om aftalegrundlaget er der under pkt. 2.1.5 anført »Hovedprojekt jf. tegningsliste ARK d. 18.09.2017 samt ING d.11.10.2017 (bilag 4)«. Under pkt. 2.1.14 er anført de rådgivningsaftaler, der var indgået mellem TE-1 og I og A, samt BH’s ret til indtrædelse. Det fremgår videre af kontrakten, at der var aftalt en totalentreprisesum på 51,34 mio. kr. ekskl. moms, og at der skulle ske aflevering af butiksejerlejligheden den 1. oktober 2018 og senest den 21. oktober 2018 for boliger mv. Under pkt. 9 om forsinkelse er anført bl.a., at der blev aftalt en dagbod på 50.000 kr. pr. kalenderdag for butiksejerlejligheden og på 25.000 kr. pr. kalenderdag for den øvrige entreprise. Endelig er der under pkt. 19 anført i alt 13 bilag, herunder de nævnte hovedprojekter fra I og A, byggetilladelsen af 27. juli 2017, samt bilag til købsaftale og entreprisekontrakt med X – ligesom også »X bygningsbeskrivelse – butik 2015« er anført.

Der er under voldgiftssagen fremlagt et udkast dateret 8. november 2017 og benævnt »Overdragelse af rådgiveraftale«. I det ene eksemplar (E 688) er om parterne anført Bygherre (BH), totalentreprenør (TE) og rådgiver (A). Efter det oplyste blev denne aftale aldrig underskrevet af A. Derimod har I underskrevet en aftale om overdragelse af rådgiveraftalen – dog først efter et længere forhandlingsforløb og med en række præciseringer til aftalen, jf. nærmere nedenfor.

Efter TE i november 2017 tiltrådte som ny totalentreprenør, blev der afholdt en række koordineringsmøder med deltagelse af BH som bygherre, TE som totalentreprenør og med I og A som rådgivere. Det er I-V3 fra I, der har udarbejdet referaterne fra disse møder for perioden fra november 2017 til maj 2018 (E 843-882). Det første koordineringsmøde blev afholdt den 22. november 2017 (E 843). I dette referat er under overskriften »X« anført bl.a., at TE overtager projekt vedrørende alle installationer i butikken. Det er også anført, at »TE oplyste, at indretning af X og tilhørende velfærdsrum ændres, da nuværende indretning ikke kunne godkendes. X leverer selv indretning«. Under overskriften »Konstruktionsprojekter« er anført bl.a., at der blev drøftet spørgsmål om udformning af altangange og altaner, samt at TE ville tage kontakt til … Kommune om udformning af altaner mod ….

I en mail af 5. januar 2018 (E 690) fra I ved I-V1 til bl.a. TE-V2 hos TE er det anført, at der vedlægges et bilag med I’s præciseringer til den kontrakt, som TE (som anført ovenfor) ønskede at indgå med I. I mailen er det anført: »Der er efter vores opfattelse ikke emner, som ikke tidligere har været aftalt, og vi har i perioden, mens vi har drøftet transport af kontrakten, arbejdet videre«.

Det anførte bilag er benævnt »Allonge til aftaleformular for byggeopgaver vedr. …gade«. I de følgende måneder var der forhandlinger mellem TE og I om formuleringen af denne allonge, og den 9. maj 2018 har TE ved TE-V2 og I ved I-V1 dels underskrevet et dokument benævnt »Overdragelse af rådgiveraftale« (E 709), dels underskrevet den omtalte allonge (E 710). Af den underskrevne allonge fremgår:

»• Kælderen projekteres med betonelementer, som grundet pladsmæssige forhold ikke kan tætnes fra udvendig side. I kan ikke garantere for 100 % tæthed af denne type væg. (besluttet af tidligere totalentreprenør TE-1).

• Alle forhold vedr. projektering, udførelse af spuns og indfatningsvægge er excl. I kontrollerer geometri af spuns i forhold til fundamentsprojekt.

• Rampe til P-kælder samt frihøjde i P-kælder overholder ikke gældende standarder for hældning og frihøjde til handicapkørsel og krav fra … Kommune (bygherre har besluttet fastholdelse af hældning).

• Altaner er tegnet tunge, men er projekteret som lette (besluttet af tidligere totalentreprenør TE-1), dette er ikke i overensstemmelse med kravene fra … Kommune. Afklares med klient BH.

• Altangang er ikke projekteret af I (besluttet af tidligere totalentreprenør TE-1). I deltager i projektering af ny altangang.

• Elementer: Der leveres et elementprojekt model 4L, der udføres alene stikprøvevis kontrol. Elementgeometri kontrolleres af arkitekt, installationer kontrolleres af entreprenører. I forestår ikke koordinering/korrespondance af og med evt. underleverandører til elementleverandøren.

• Elementer: Ved valg af udenlandsk elementleverandør. Elementleverandøren skal levere dokumentation på dansk (eller engelsk hvis modtagerkommunen accepterer dette). Elementleverandøren skal regne efter gældende Euro-codes, danske nationale annekser samt bulletiner og anvisninger fra betonelementforeningen. I fremsender kommentarer til elementstatik til en af elementleverandøren valgt dansk statiker, som videreformidler til elementleverandøren. Møder vedr. elementer afholdes i DK.

• Elementer: Efter aftalegrundlaget optegnes alene principper fra el, varme, vand, ventilation og TV. Det aftales, at installationsplaner fremsendes til I fra entreprenøren i DWG-format, dette indtegnes på installationsplaner til underentreprenør UE. Gennemføringer målsættes på plantegninger med vandrette mål og kotesættes.

• Elementer: At elementleverandør konvertere fremsendt udsparinger for FUGA-kontakter til EU-kontakter før fremsendelse af udsparingsplaner.

• At installationsprojekt i X er ekskl. iht. tidligere indgået aftale, men at I sikrer, at tegninger, som modtages »som udført«, uploades på iProjekt. Installationer projekteres af installatøren, som fremsender beregninger og projekt til I, som kontrollerer og godkender.

• Myndighedsforhold »Ad punkter« (vedhæftet som bilag). Projekteringslederen fra I, I-V3 indkalder til møder vedr. afklaring. I deltager på nødvendige myndighedsmøder vedrørende lyd, brand og statik øvrige – se ansvarlig for aktionen i bilag. • I deltager i opstarts- og projektgennemgangsmøder • At I opfatter som punkter angivet under rådgivers ydelser i kontraktgrundlag for.

○ Forprojekt og myndighedsprojekt som værende opfyldt og afsluttet, da der er indsendt og opnået byggetilladelse. I tolker »At-punkter« som værende punkter under projekteringsledelse – se tidligere punkt.

○ Hovedprojekt som værende afsluttet, når brandstrategi og brandplaner samt lydnotat er uploadet. At arbejdsbeskrivelser udarbejdes »som udført«, efter aftale mellem I og …. Dog udføres stålbeskrivelse for konstruktionsstål (excl. deltabjælker og altangange) nu.

○ Projektopfølgning pågår og er ikke afsluttet. ○ At rådgiverens ydelser under Klientens ydelser er opfyldt ift. juridiske dokumenter (aftale med totalentreprenør) samt fællesbetingelser (Teknisk Projektbeskrivelse udarbejdet af … dateret 18.11.2016).«

Der er ikke fremlagt dokumenter om, hvornår byggeriet blev afleveret. I TE’s klageskrift s. 9 (E 23) er det med udgangspunkt i en sagkyndig beslutning angivet, at etape 1 blev afleveret den 23. november 2018, og at etape 2 blev afleveret den 28. marts 2019.

Den 4. februar 2019, klokken 11.21 skrev TE-V3 i en mail til bl.a. A-V1 (E 737), at A’s manglende projekteringsydelser havde medført store forsinkelser i udførelsen og dermed pålagt TE erstatningskrav om dagbøder, som man »snarest det er muligt« ville opgøre og ville kræve betalt af A. TE-V3 henviste til tidligere rykkere og angav herefter en rykkerliste med 13 punkter. Samme dag klokken 13.00 (E 738) svarede A-V1, at A afviste erstatningskravet, ligesom A-V1 punkt for punkt med rødt afviste de 13 punkter.

Den 4. februar 2019, klokken 11.41 skrev TE-V3 i en mail til bl.a. I-V1 (E 735), at I’s manglende rettidighed på opdatering af projekt og manglende rettidig besvarelse på UE’s forespørgsler havde medført store forsinkelser, herunder 12 ugers forsinkelse på afslutning af betonelementmontagen. Da TE var blevet pålagt dagbøder, ville man videreføre kravet mod I, når dette kunne opgøres endeligt. Samtidig opregnede TE-V3 13 punkter over manglende eller mangelfuldt projekt.

Samme dag klokken 16.20 (E 735) svarede I-V3 i en mail, at I afviste erstatningskravet, og at man var af den opfattelse, at I havde udført og opfyldt deres del af aftalen og projektet. I-V3 tilføjede, at de nævnte punkter kunne »undre specielt med henblik på, at vi ikke har hørt andet fra jer under byggeriet«.

Ved mail af 23. august 2019 (E 746) fra TE’s advokat, til I og A’s daværende advokat, rejste TE erstatningskrav mod de to rådgiverselskaber for projektfejl og manglende ydelser. Der blev til mailen vedhæftet en foreløbig oversigt, og kravet for projektfejl mv. blev dengang opgjort til ca. 8,2 mio. kr. ekskl. moms. Hertil kom et krav om videreførelse af dagbodskrav, der foreløbigt blev opgjort til ca. 4,2 mio. kr.

Den 11. november 2019 [er fejlagtigt angivet i dokumentet til 2018] blev der truffet en sagkyndig beslutning (G-2846 og G-2868) i en tvist mellem bygherren (BH) og totalentreprenøren (TE). Det fremgår af beslutningen (E 731), at BH uberettiget havde tilbageholdt ca. 1,3 mio. kr. af TE’s tilgodehavende vedrørende totalentreprisen. Om opgørelse af dagbodskrav fremgår (E 730-731), at de sagkyndige opgjorde dette til 1,9 mio. kr. for etape 1, og 2 mio. kr. for etape 2.

I en voldgiftskendelse (C-14975), der blev afsagt den 19. november 2019 (E 1904), fik underentreprenøren UE fuldt ud medhold i et krav mod TE om betaling af ca. 1,1 mio. kr. TE havde nedlagt påstand om frifindelse under henvisning til, at TE kunne modregne med et erstatningskrav i form af betydelige dagbøder, som TE var blevet afkrævet af bygherren. Som begrundelse for, at TE ikke kunne få medhold, er det af voldgiftsretten anført bl.a., at det måtte kræves, at TE over for UE havde reklameret præcist og utvetydigt, hvilket ikke var sket.

Forud for nærværende voldgiftssag indgav TE et skønstema af 5. oktober 2020 (E 2914), og ingeniør og ingeniør blev udmeldt som skønsmænd under Voldgiftsnævnets j.nr. A-10414. Der er afgivet skønserklæring af 13. april 2022 (E 2918). Skønsomkostningerne på samlet 110.625,00 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af TE, ligesom TE foreløbigt har betalt udgifterne på 11.875 kr. inkl. moms til skønsmand under afhjemlingen ved hovedforhandlingen.

4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat TE har som anført under påstand 1 krævet 14.309.390,50 kr. af I og A. TE’s krav består af følgende kravposter:

Post                                                                                                          Beskrivelse                                           Beløb ekskl. moms 9.1                                                                Dagbod (krav 14) samt forlænget bygge-                                              4.908.894,00 kr.

plads og forcering

Samlede krav vedrørende X butik (krav

9.2                                                                                                             1+2+6+25+33+35)                                    1.205.658,50 kr. 9.2 9.3                                                                          Manglende brandkamserstatning (krav 3)                                         62.675,00 kr. 9.4                                                                                     Energimærkningscertifikat (krav 4)                                         26.450,00 kr. 9.5                                                                                       Svalegange (altangange) (krav 5)                                       379.261,00 kr. 9.6                                                                        Manglende myndighedsbehandling (krav 8)                                        80.500,00 kr.

9.7                                                                       Variabel tykkelse i betonelementer (krav

10)                                       360.348,00 kr.

9.8                                                                                                     Solceller på tag (krav 11)                                      175.306,00 kr.

9.9                                                                                        Lydkrav til facadevinduer (krav 12)                                     254.953,00 kr.

9.10                                                                   Manglende projekteringsledelse fra I (krav 13)                                       125.000,00 kr.

9.11                                                                                   Manglende fagbeskrivelser (krav 15)                                   3.335.000,00 kr.

9.12                                                                       Manglende koordination af installationer og

skakte til tag (krav 16)             563.500,00 kr.

9.13                                                                           Altaner – Manglende projekt i H-projektet

(krav 17)                               2.004.085,00 kr.

9.14                                                                        Installationer var ikke koordineret (krav 19)                                         131.560,00 kr.

9.15                                                                   Manglende kontrolplaner for alle fag (krav 20)                                          149.500,00 kr.

9.16                                        Tegnet rækværk i rampeområde (ej iom mynd krav) (krav 28)                                               63.250,00 kr.

9.17                                     Sammenbygningsdetalje mod nabobygning manglede (krav 29)                                            126.500,00 kr.

9.18                                                         Fejlprojekterede cykelrum (højde+isolering) (krav 34)                                   17.250,00 kr.

9.19                                                                               Tegningslister var ikke opdateret korrekt

(krav 36)                                  23.000,00 kr.

9.20                                                                                 Detailplan for teknikrum i kælder ikke ud- ført (krav 27)                           103.500,00 kr. 9.21                                                                                          Manglende as built-projekt (krav 22)                                   100.000,00 kr. 9.22                                                                                        Manglende disponering af nedkørsels- rampe – indskudt dæk (krav 7)                                                                                                                                               113.200,00 kr. I alt                                                                                                                                                                                    14.309.390,50 kr.

Om erstatningsansvar Som begrundelse for kravet på 14.309.390,50 kr. har TE navnlig anført, at I og A’s projektmateriale under totalentrepriseopgavens udførelse viste sig utilstrækkeligt og fejl- og mangelfuldt, hvilket TE ikke havde mulighed for eller pligt til at opdage inden indgåelse af totalentreprisekontrakten. Det fastholdes, at TE ikke inden egen kontrahering med bygherren, BH, var forpligtet til at opdage de pågældende projektfejl og projektmangler, som punkt for punkt er af en sådan art, herunder er så detaljerede, at de kun ville kunne opdages ved en egentlig projektgranskning, hvor der minutiøst fokuseres på løsningsdetaljerne. Overordnet set led projektet således af en lang række fejl og mangler i form af projekteringsmangler og projekteringsfejl, som bl.a. ikke levede op til et brugbart/bygbart projekt, som det bl.a. er forudsat i ydelsesbeskrivelsen eller et projekt udarbejdet i overensstemmelse med god projekteringsskik.

TE har endvidere anført, at det direkte af rådgiveraftalen med begge rådgivere fremgår via ydelsesbeskrivelsen, herunder særligt pkt. 3.4, at hovedprojektet skal være klart og entydigt og dermed bygbart. TE var derfor ved indgåelsen af totalentreprisekontrakten berettiget til at gå ud fra, at alle hovedgreb, væsentlige detaljer og projektforudsætninger var projekteret, og at der alene udestod mindre, afsluttende detaljer og projektmateriale. Dette er dokumenteret ved det afholdte syn og skøn. TE har således som rekvirent gennemført et omfattende syn og skøn, der i skønserklæring af 13. april 2022 konkluderede, at der på stort set alle punkter i skønstemaet forelå fejl eller mangler ved projektet fra de indklagedes side. I klageskriftet indtaltes herefter de krav, som skønserklæringen gav klager anledning til med henvisning til de enkelte skønsspørgsmål. TE har derfor løftet sin bevisbyrde herfor ved skønserklæringen.

Fejlene og manglerne angik væsentlige forhold, der gjorde at projektet på ingen måde var bygbart. Det drejede sig bl.a. om følgende forhold: • manglende fagbeskrivelse, • manglende projektering af bærende konstruktioner, • manglende projektering af altaner og altangange, • manglende statiske som byggetekniske løsninger, • manglende indarbejdelse af myndighedskrav, • manglende brandtekniske forhold, • manglende brandsikring af stål og brandkam, • manglende afsluttende projektdetaljer bl.a. for sokler – lofter – murværkskonstruktioner – tagopbygning – stålværn på tag- tagterrasse – lydkrav/vinduer – glastyper- it-rum – flugtveje, • manglende sammenbygningsdetaljer med naboejendom, • manglende projektering af tagskakte og huse, • kotekort (generelt manglede koter på tegninger, der skulle bygges efter)

TE bestrider således, at oplysningen om hovedprojektets stade (85 %) ved TE’s indgåelse af totalentreprisekontrakten kan medføre nogen form for ansvarsfrihed for I og A for de ovennævnte fejl og mangler i projektet, da TE med det voldsomt fremskredne stade måtte være berettiget til at gå ud fra, at der alene manglede uvæsentlige projektdetaljer. TE har endvidere foretaget en sædvanlig gennemgang af projektet inden egen kontraktindgåelse, men er ikke forpligtet til at foretage en egentlig granskning heraf.

Det gøres endelig gældende, at I og A er solidarisk ansvarlige for TE’s økonomiske tab i form af dagbod og ekstra byggeudgifter som opgjort under påstanden, subsidiært ansvarlige proratarisk eller efter anden fordeling af voldgiftsretten.

Ved vurderingen af, om I og A kan ifalde et erstatningsansvar, lægger voldgiftsretten vægt på bl.a. følgende forhold:

For det første lægges det efter bevisførelsen til grund, at I og A ikke deltog i de forhandlinger, der var mellem bygherren (BH) og den nye totalentreprenør (TE) forud for indgåelse af totalentreprisekontrakten den 3. november 2017. I denne kontrakt er det angivet bl.a., at der er »leveret og bekostet 85 % færdigt hovedprojekt«. Det er omstændigheder, der i første omgang angår forholdet mellem BH og TE, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at I og A ikke på daværende tidspunkt blev spurgt eller blev inddraget, og herunder om I og A også var af den opfattelse, at 85 % af hovedprojektet var udført. Det bemærkes i den forbindelse, at det af indtrædelsesaftalerne fra september 2017 under overskriften om stade og økonomi alene fremgår, hvilke omkostninger totalentreprenøren afholder til rådgiverne.

For det andet lægger voldgiftsretten vægt på, at der er tale om totalentreprise. Den enkelte totalentreprenør har helt naturligt sin måde at gennemføre en entreprise på. I den foreliggende sag lægger voldgiftsretten efter bevisførelsen til grund, at der mellem den tidligere totalentreprenør, TE-1, og rådgiverne, I og A, var aftalt en række løsningsmodeller, som ikke viste sig at kunne opretholdes ved gennemførelsen af den nye totalentreprise med TE som totalentreprenør. Det gælder f.eks. de løsninger, som TE-1 ønskede med hensyn til altaner og svalegange, jf. kravpost 9.5 om svalegange (altangange) (krav 5) og kravpost 9.13 om altaner (krav 17). Det lægges også til grund, at der på en række punkter fra …

Kommune ikke var fastsat entydige krav, inden TE-1 i august/september 2017 valgte at fragå opgaven som totalentreprenør.

Som eksempel herpå er under hovedforhandlingen anført lyddæmpning i forhold til støj fra gaden, brandkrav mv., jf. kravpost 9.9 om lydkrav til facadevinduer (krav 12). Endelig lægges det til grund, at der mellem TE-1 og rådgiverne var aftalt en arbejdsdeling, hvorefter TE-1 selv skulle tage sig af en række afklaringer mv. ved projektet, herunder i forhold til myndighederne. At det i perioden efter indgåelse af totalentreprisekontrakten i november 2017 mellem BH og TE viste sig, at det ikke var muligt at gennemføre alle de løsningsforslag, der ellers var aftalt med den tidligere totalentreprenør, kan efter voldgiftsrettens vurdering ikke gøre I og A erstatningsansvarlige. Det er TE, der har bevisbyrden for, at I og A har handlet ansvarspådragende, og TE har ikke bevist, at I og A hverken før eller efter den 3. november 2017 har handlet i strid med god projekteringsskik med hensyn til de løsningsmodeller/forslag, der var blevet udarbejdet ved samarbejdet med den tidligere totalentreprenør, TE-1, og de løsningsmodeller/forslag, der blev udarbejdet i samarbejde med den nye totalentreprenør, TE.

For det tredje lægger voldgiftsretten efter de forklaringer, der er afgivet af TE-V2 og TE-V3, til grund, at det først var i løbet af månederne frem til midten af marts 2018, at man hos TE fik det fulde kendskab til, hvad der var projekteret og aftalt med den tidligere totalentreprenør, TE-1. Den omstændighed, at det først var på et sent tidspunkt, at man hos TE fik det fulde kendskab, og at TE-V2 og TE-V3 efter deres forklaring først i marts 2018 fik kendskab til f.eks. referaterne af projekteringsmøderne (afholdt i perioden fra januar 2017 til august 2017), kan imidlertid ikke komme I og A til skade. Det er i den forbindelse voldgiftsrettens vurdering, at I og A ikke i efteråret 2017 havde anledning til at oplyse om stade mv. for deres hovedprojekter, før de f.eks. fik kendskab til, hvem der ville blive den nye totalentreprenør. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at I og A allerede ved det første koordineringsmøde med TE i november 2017, og i perioden der fulgte, loyalt oplyste TE om en række af de udestående projekteringsforhold, der er temaet for denne voldgiftssag. At det ville være naturligt, at TE forud for indgåelse af totalentreprisekontrakten i november 2017 havde haft fuldt kendskab til status i forhold til det tidligere hovedprojekt med TE-1, herunder f.eks. indsigt i referaterne fra projekteringsmøderne, er ikke et anliggende mellem TE og de to rådgivere, men et anliggende mellem bygherre og TE. Om det skyldes manglende loyal oplysning fra bygherrens side, eller om det skyldes TE’s manglende undersøgelse af projektet, er derfor omstændigheder, der ikke er af relevans i den foreliggende sag mellem TE som ny totalentreprenør på den ene side, og I og A som rådgivere på den anden side. Der er heller ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at det skyldes forhold hos I og A, at TE først på et sent tidspunkt fik adgang til iProjekt.

For det fjerde finder voldgiftsretten, at den fremlagte allonge (E 710), der er underskrevet af TE og I, giver et udmærket indblik i nogle af de problemstillinger, der var uafklarede, da der blev skiftet fra en totalentreprenør til en anden totalentreprenør. I allongen er der en opregning af de punkter, som I tog forbehold for, hvis I skulle fortsætte som rådgiver for den nye totalentreprenør, TE. Voldgiftsretten finder, at TE ved underskrift af aftalen om overdragelse af rådgiveraftalen og allongen hertil har accepteret dette, og der må derfor – uanset datoen for underskrift – tages udgangspunkt i denne allonge ved vurderingen af, om I kan ifalde erstatningsansvar. Den omstændighed, at der ikke mellem TE og A blev indgået en aftale om overdragelse af rådgiveraftale, eller at der ikke er aftalt noget i en allonge, som det er tilfældet mellem TE og I, ændrer efter voldgiftsrettens opfattelse ikke på, at der i det væsentlige må gælde det samme for A. For begge rådgivere er det afgørende, at de valgte at fortsætte deres arbejde som rådgivere for TE under den klare forudsætning, at det var med en ny totalentreprenør, og at der som følge heraf helt naturligt ville være en række omstændigheder og løsningsmodeller, der ville være forskellige fra den tænkte situation, at arbejdet var fortsat med den oprindelige totalentreprenør. Det gælder f.eks. kravpost 9.11 om manglende fagbeskrivelser (krav 15). Her kan der henvises til 3. sidste punkt i allongen, hvor der står bl.a., at »arbejdsbeskrivelser udarbejdes »som udført«, efter aftale mellem I og ….« Som sagen foreligger oplyst, lægger voldgiftsretten til grund, at hverken I eller A har været forpligtede til at levere fagbeskrivelser – ud over det, som de har leveret.

For det femte finder voldgiftsretten, at det ikke af TE ved skønserklæringen af 13. april 2022 er bevist, at I og A som følge af fejl og mangler ved projektmaterialet skulle have handlet ansvarspådragende. Ved vurderingen heraf lægger voldgiftsretten vægt på, at der ved det afholdte syn og skøn af TE ved spørgsmålene 1-23 i det væsentlige er taget udgangspunkt i et ikke færdiggjort projekt. Det, som skønsmændene har taget udgangspunkt i ved sine besvarelser, har således kun meget begrænset relevans ved ansvarsbedømmelsen i den voldgiftssag, som TE har anlagt mod I og A.

For det sjette finder voldgiftsretten med hensyn til TE’s kravpost 9.1, der angår bl.a. dagbod (krav 14), forlænget byggeplads og forcering, at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at det skyldes forhold, som I og A er ansvarlige for, at der indtraf forsinkelse med aflevering af totalentreprisen. En del af forsinkelsen kan muligt skyldes, at der ikke fra TE’s side i tilstrækkelig grad blev taget hensyn til de tidsmæssige konsekvenser, som det kan have, at der sker et skifte af totalentreprenør på et sent tidspunkt i projektforløbet. Som anført ovenfor er det en problemstilling, der muligt kan være relevant i forholdet mellem bygherren, BH og den nye totalentreprenør, TE, mens det er voldgiftsrettens opfattelse, at I og A ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med skiftet af totalentreprenør. At det viste sig vanskeligt at overholde den tidsplan, der var aftalt mellem bygherren og TE, skyldtes muligt bl.a. forsinkelser i forbindelse med levering af betonelementer fra UE, sådan som TE har anført. Efter voldgiftsrettens vurdering, er der også her tale om forhold, hvor det efter bevisførelsen må lægges til grund, at I og A ikke har handlet ansvarspådragende. Det gælder f.eks. også kravpost 9.7 om betonelementer (krav 10), hvor det efter bevisførelsen lægges til grund, at I og A gjorde, hvad der med rimelighed kunne forlanges, for at få de rette betonelementer til rette tid. Den omstændighed, at UE efter det oplyste ikke ønskede eller formåede at benytte det it-værktøj (iProjekt), der i øvrigt blev benyttet ved byggeriet, er uvedkommende ved bedømmelsen af et muligt erstatningsansvar for I og A. Endelig har TE ikke ført bevis for, at der er årsagssammenhæng mellem den forlængede byggetid og omkostningerne hertil i forhold til de ansvarspådragende fejl mv., som TE angiver, at I og A skulle have begået.

For det syvende finder voldgiftsretten med hensyn til TE’s kravpost 9.2.1-6, der angår fejl og mangler vedrørende butikslejligheden, der skulle indrettes til X (krav 1+2+6+25+33+35), at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der løbende under projekteringsfasen og byggefasen skete justeringer af projektet. Justeringer, der som sagen foreligger oplyst, ofte skete på foranledning af X. Hertil kommer, at det overordnet ikke hverken teknisk eller pladsmæssigt var muligt direkte at overføre de krav og ønsker, som X fremsatte, og som i overordnet form er anført i X’ bygningsbeskrivelse – butik 2015. Det skyldes bl.a., at X’ bygningsbeskrivelse ikke lod sig anvende direkte på et byggeri som det foreliggende, hvor størrelsen af det areal, der kunne stilles til rådighed for butikken, samt de bygningsmæssige bindinger i øvrigt med en parkeringskælder og beboelseslejligheder oven på butikken, der er placeret midt i en storby, ikke kan sammenlignes med et projekt, hvor der udelukkende tages hensyn til X’ bygningsbeskrivelse. Alt dette gjorde, at det var nødvendigt hen ad vejen at finde alternative løsningsforslag. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten også til grund, at det med X var aftalt, at X på en række punkter selv skulle fremkomme med oplæg (tegninger, løsningsforslag mv.), som så skulle indpasses i det øvrige byggeprojekt, jf. f.eks. referatet fra det første koordineringsmøde i november 2017. Det er i den forbindelse voldgiftsrettens vurdering, at der ikke af TE er ført bevis for, at det skyldes ansvarspådragende forhold hos I og A, at TE fik ekstraomkostninger i forbindelse med f.eks. it-rum, flugtvejsdør, højde i velfærdsrum, manglende indtegning i hovedprojekt, manglende projektering af indgangsparti mv. samt fejlplacering af alu glasparti i X butik.

For det ottende finder voldgiftsretten med hensyn kravposterne 9.5 og 9.13, der angår manglende projektering i hovedprojektet af svalegange (altangange) og altaner (krav 5+17), at der netop her er tale om ekstraudgifter som følge af, at der skete udskiftning af totalentreprenør, og det lægges i den forbindelse til grund, at der var aftalt en anden løsningsmodel med den tidligere totalentreprenør, TE-1. En løsningsmodel, som TE-1 selv havde taget ansvar for – og som senere viste sig ikke mulig. Det er som tidligere anført omstændigheder, som I og A ikke kan gøres ansvarlige for. Og der er tale om forhold, som rådgiverne gjorde TE opmærksom på, kort tid efter TE indtrådte som ny totalentreprenør. TE har heller ikke i øvrigt ført bevis for, at I og A kan ifalde erstatningsansvar vedrørende disse udgiftsposter.

For det niende finder voldgiftsretten om de resterende kravposter 9.3-9.22, at der ikke af TE er ført bevis for, at I og A kan gøres erstatningsansvarlige for disse. Ved afgørelsen heraf lægger voldgiftsretten vægt på det, der mere overordnet er anført ovenfor. Hertil kommer, at det efter bevisførelsen om de enkelte krav må lægges til grund, at der for nogle af kravene: 1) er tale om, at den ydelse, som TE påberåber sig, ikke var aftalt, 2) at TE ikke har betalt for den ydelse, som angives under det enkelte krav, 3) at der ikke af TE er ført bevis for, at der foreligger en fejl eller en mangel vedrørende det enkelte krav, og endelig 4) at der ikke af TE er ført bevis for, at der er tale om en fejl eller mangel, som I eller A i givet fald kan gøres erstatningsansvarlige for.

Den samlede konklusion om erstatningsansvar er herefter, at der ikke af TE er ført bevis for, at I og A kan gøres erstatningsansvarlige. I og A’s påstande om frifindelse for TE’s påstand 1 tages derfor til følge.

Om reklamation

I og A har anført bl.a., at TE’s krav under alle omstændigheder er fortabt som følge af for sen reklamation. A har i den forbindelse anført bl.a., at TE afleverede totalentreprisen den 23. november 2018 (etape 1) og den 28. marts 2019 (etape 2), men at TE først reklamerede over for rådgiverne ved mail af 23. august 2019. Dette var (1) mindst 21 måneder efter, at TE var færdig med at granske projektmaterialet, (2) mindst 20 måneder efter, at TE efter eget udsagn blev opmærksom på de påståede »fejl« og »mangler«, (3) ca. 19 måneder efter, at hovedprojekteringen var afsluttet og TE påbegyndte udførelsen af entreprisen, (4) 10-20 måneder efter, at de relevante arbejder blev udført og krav fra entreprenørerne blev modtaget, (5) 9 måneder efter, at TE afleverede etape 1 (inkl. X butik), som de fleste krav angår, samt 5 måneder efter, at TE afleverede etape 2 og dermed det samlede byggeri.

TE har anført bl.a., at der er reklameret rettidigt. TE har løbende i forbindelse med bl.a. koordineringsmøder reklameret over mangelfuldt arbejde udført af I og A. TE har i den forbindelse særligt henvist til forklaring afgivet under hovedforhandlingen af TE-V3. Efter hans forklaring skete det flere gange, at han havde kommentarer til referaterne fra koordineringsmøderne, men at hans kommentarer ikke blev registreret af I-V3 fra I, der skrev referaterne. Hertil kommer, at TE-V3 ved sine mails af 4. februar 2019 har reklameret over I og A. Endelig har TE’s advokat ved mail af 23. august 2019 reklameret over for I og A.

Voldgiftsretten finder, at TE har reklameret for sent. Ved afgørelsen heraf har voldgiftsretten lagt vægt på følgende:

Det fremgår af ABR 89, pkt. 6.2.3.2, at klienten (TE) mister retten til at gøre ansvar gældende imod rådgiveren (I og A), hvis klienten ikke skriftligt reklamerer over for rådgiveren, så snart klienten er eller burde være blevet opmærksom på et muligt erstatningsansvar.

TE’s krav om erstatning er begrundet med, at I og A har handlet ansvarspådragende, og at de som rådgivere har leveret et projektmateriale, der viste sig utilstrækkeligt og fejl- og mangelfuldt. En af hovedindvendingerne mod I og A har fra TE’s side været, at hovedprojektet ikke var 85 % færdigt, da TE den 3. november 2017 indgik totalentreprisekontrakt med bygherren, BH. Det er som anført ovenfor voldgiftsrettens vurdering, at TE ikke kunne nøjes med at lade sig forlade på, at der var udført 85 % af hovedprojektet. TE burde således selv have foretaget en sædvanlig undersøgelse af bl.a. projektets stade, inden kontrakten med bygherren blev underskrevet. Hertil kommer, at voldgiftsretten, som det er anført ovenfor, lægger til grund, at TE ret kort tid efter det nye samarbejde med I og A blev indledt i november 2017 af rådgiverne blev orienteret om nogle af de udestående problemer og udfordringer ved hovedprojektet. Voldgiftsretten lægger videre til grund, at TE i hvert fald i begyndelsen af januar 2018 burde være blevet opmærksom på, at der var en række udestående forhold, som kunne give anledning til et muligt erstatningsansvar over for I og A. Der kan i den forbindelse henvises til den mail, som I-V1 fra I sendte til TE, og hvor I-V1 vedlagde et udkast til en allonge. En allonge, der i væsentligt omfang beskriver de forhold, der er temaet for denne voldgiftssag, og som TE og I underskrev i maj 2018. Endvidere fremgår det af referat af byggemøde nr. 2 afholdt den 10. januar 2018 (E 2133) mellem bygherre (BH) og TE, at hovedprojektet blev anslået til udført til 70 %.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at TE i hvert fald senest på et tidspunkt i begyndelsen af 2018 burde have reklameret over for I og A, hvis TE ønskede at gøre et ansvar gældende over for disse som følge af utilstrækkeligt og fejl- og mangelfuldt projektmateriale. En sådan skriftlig reklamation ville have givet parterne mulighed for at indrette sig herefter.

Ved afgørelsen af, hvornår der på tilstrækkeligt klar måde blev reklameret fra TE’s side, lægger voldgiftsretten efter bevisførelsen vægt på, at det ikke efter TE-V3’s forklaring kan lægges til grund, at der af ham eller TE i øvrigt er reklameret, før han i februar 2019 sendte en mail, hvor han over for både I og A gjorde opmærksom på, at der var leveret et ikke tilfredsstillende arbejde fra rådgivernes side. Denne mail blev imidlertid samme dag af begge rådgivere imødegået, og først i august 2019 blev der formelt af TE’s advokat reklameret over for I og A.

Det er på denne baggrund, at Voldgiftsretten finder, at der er reklameret for sent.

Den omstændighed, at denne sag også angår fejl og mangler, som ifølge TE skulle være begået af I og A i løbet af foråret og sommeren 2018, kan ikke føre til en anden vurdering.

Voldgiftsretten finder derfor, at I og A’s påstande om frifindelse over for TE’s påstand 1 også af denne grund må tages til følge.

Om forældelse I og A har anført bl.a., at TE’s krav er forældede. Der blev indledt syn og skøn med skønstema af 5. oktober 2020, og der fremkom som følge heraf en skønserklæring i sagen den 13. april 2022, hvilket indebærer, at forældelsen midlertidigt blev afbrudt indtil den 13. april 2023 for de dele, der er omfattet af skønssagen. Klageskriftet er indleveret den 13. marts 2023. Det vil sige, at forældelsen for så vidt angår de krav, der ikke blev behandlet under skønssagen, må betragtes som forældede på tidspunktet for indlevering af klageskriftet.

TE har anført bl.a., at det iværksatte syn og skøn midlertidigt suspenderede forældelse, og at voldgiftssagen blev anlagt inden for den herefter løbende frist på et år. Det gøres endvidere gældende, at suspensionen principalt indtrådte generelt og omfatter alle krav i klageskriftet.

Voldgiftsretten finder, at I og A må gives medhold i, at der er indtrådt forældelse for de krav, der ikke blev behandlet under skønssagen.

Under henvisning til det, der er anført oven for om erstatningsansvar og om reklamation, hvorefter I og A frifindes, finder voldgiftsretten, at der ikke er anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger med hensyn til forældelse.

Om forholdsmæssigt afslag TE har anført bl.a., at I og A som følge af projektets fejl, mangler og utilstrækkeligt stade ved TE’s totalentreprisekontraktindgåelse er forpligtet til at give TE et forholdsmæssigt afslag i deres rådgiverhonorar. I og A har anført bl.a., at TE’s krav ikke skal tages til følge under henvisning til det, der er anført om erstatningsansvaret. Hertil kommer, at også dette krav er fortabt som følge af manglende rettidig reklamation. Endelig er kravet forældet, idet kravet først er fremsat ved TE’s processkrift II af 4. april 2025, hvor der blev nedlagt en yderligere påstand om forholdsmæssigt afslag (påstand 2).

Af de grunde, som I og A har anført, tager voldgiftsretten deres påstande om frifindelse over for TE’s påstand 2 om forholdsmæssigt afslag til følge.

Om I’s selvstændige krav

I har krævet 282.843,75 kr. som følge af TE’s manglende betaling af to fakturaer på hhv. 107.843,75 kr. og 175.000 kr.

TE har ikke bestridt beløbsopgørelsen eller kravet, og TE har alene henholdt sig til de bemærkninger, der er anført oven for med hensyn til TE’s krav om betaling af både erstatning og forholdsmæssigt afslag.

Da voldgiftsretten har taget Is påstande om frifindelse til følge over for TE’s påstand 1 og 2, tages Is selvstændige påstand om TE’s betaling af 282.843,75 kr. med procesrente af 107.843,75 kr. fra den 5. november 2018 og af 175.000 kr. fra den 21. januar 2019 til følge.

Konklusion

På den anførte baggrund tages I og A’s påstande om frifindelse over for TE’s påstand 1 og 2 til følge, mens I’s selvstændige påstand tages til følge, sådan at TE til I skal betale 282.843,75 kr. med procesrente af 107.843,75 kr. fra den 5. november 2018 og af 175.000 kr. fra den 21. januar 2019.

Sagsomkostninger mv.

Ved fastsættelse af sagsomkostninger lægger voldgiftsretten vægt på, at I og A har fået medhold i deres påstande om frifindelse. Det er TE, der har anlagt voldgiftssagen, ligesom det er TE, der har anmodet om, at voldgiftsretten er blevet sat med 5 dommere. Ved fastsættelse af størrelsen af det beløb, som TE skal betale til I og A, lægger voldgiftsretten desuden vægt på bl.a. hovedforhandlingens varighed. Hertil kommer, at TE ved påstand 1 har rejst krav for det fulde beløb mod både I og A, selv om dele af kravene helt åbenbart kun kan rettes mod den ene af rådgiverne.

Efter sagens udfald skal TE endeligt afholde de udgifter til syn og skøn, som TE foreløbigt har betalt.

Med hensyn til de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, forholdes som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes De indklagede, I og A, frifindes.

Klager, TE, skal til indklagede I betale 282.843,75 kr. med procesrente af 107.843,75 kr. fra den 5. november 2018 og af 175.000 kr. fra den 21. januar 2019.

I sagsomkostninger skal klager, TE, til indklagede I betale 500.000 kr., ligesom TE til indklagede A skal betale 500.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klager, TE, efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….

TBB2026.124 / Sag nr. C-16437

1. Indledning

Mellem klager, underrådgiver UR A/S (herefter »UR«), og indklagede, totalrådgiver TR (…), er der opstået tvist om krav på betaling for arbejder udført i forlænget byggeperiode i henhold til underrådgivningsaftale om teknisk rådgivning og bistand i relation til ingeniørarbejder udført under opførelsen af det nye [projekt] beliggende i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af projektdirektøren, arkitekten og landsdommeren, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling

UR har nedlagt påstand om, at TR skal betale 3.269.298,95 kr. til UR med tillæg af moms og procesrenter fraindlevering af klageskrift, subsidiært et af voldgiftsretten mindre fastsat beløb.

TR har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb fastsat efter voldgiftsrettens skøn.

UR’s påstand er opgjort som timeforbrug i en forlænget kontraktperiode (1. februar 2020 til 16. december 2021) med 3.119.825 kr., hvortil kommer indeksering med 149.473,95 kr., i alt 3.269.298,95 kr. med tillæg af moms.

Sagen er anlagt ved klageskrift af 19. juni 2023.

Hovedforhandling har fundet sted den 11. september 2025 i lokaler.

UR-V1 (UR), TR-V1 (TR), UR-V2 (tidligere projektleder hos UR) og UR-V3 (projektleder hos UR) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Sagsfremstilling 3.1 Aftalegrundlaget

Den 22. februar 2017 indgik bygherren, BH, og TR en totalrådgivningsaftale vedrørende arkitekt- og ingeniørarbejder i forbindelse med opførelse af det nye [projekt]. Af totalrådgivningsaftalen fremgår, at UR var knyttet til opgaven som underrådgiver i forhold til ingeniørarbejder.

Den 21. juni og 3. juli 2017 underskrev UR og TR underrådgivningsaftale. Af aftalen fremgår bl.a., at ABR 89 ergældende med de fravigelser, tilføjelser, ændringer og præciseringer, der fremgår af aftalen. Af underrådgivningsaftalen fremgår endvidere:

»… 9 Honorar

Der betales et rådgiverhonorar på kr. 8.100.000 kr. excl. moms. Honoraret er fast og indeksreguleres ikke. … 9.2 Eventuelle bestilte ekstraarbejder

Eventuelle bestilte ekstraydelser betales efter medgået tid til følgende timesatser:

Project Partner DKK 1.300,- Senior ingeniør og arkitekt DKK 1.100,- Junior ingeniør og arkitekt DKK    950,- Tekniske tegnere og tekniske assistenter DKK    550,-

… 9.4 Udbetaling af honorarer og udlæg

Honorarer faktureres à conto månedsvis efter rateplan i bilag 11. …«

Start- og slutdato for udførelsen af byggeriet er i hovedtidsplanen i bilag 8 til underrådgivningsaftalen angivet til henholdsvis den 1. marts 2017 og den 17. april 2020. Aflevering er i tidsplanen angivet til perioden fra den 23. december 2019 til den 17. april 2020.

3.2 Forløbet frem til aflevering Af mail af 25. november 2019 fra UR til BH, der ikke samtidig blev sendt til TR, fremgår, at UR ønskede en dialog medkommunen »omkring aftale vedr. forlænget byggetid«. Det blev anført, at UR’s aftale dækkede en udførelsesperiodefrem til årsskiftet 2019/2020. Af mail af 28. januar 2020 fra UR til BH, der ikke samtidig blev sendt til TR, fremgår:

»Emne: [projekt] – Dialog om rådgiverhonorering ifm. forlængelse af byggetid … Dialogen var en fortsættelse af mødet d. 2. december og følgende mails bl.a. 4. december og 11. december omkring forlænget byggetid og en drøftelsesmæssig afklaring heraf. Af denne korrespondance fremgår det at UR fremfører at der er tale om forlængelse af byggetiden for perioden efter nytår 2019/2020. Som vanlig praksis er UR dermed efter denne dato overgået til afregning efter forbrugt tid iht. aftalte timerater, og UR vil løbende fremsende a conto fakturaer til totalrådgiveren. … Ovenstående orientering har til hensigt at fortsat medvirke til en konstruktiv, drøftelsesmæssig afklaring af det ovennævnte forhold. Totalrådgiver er som UR’s aftalemæssige genpart blevet orienteret herom mundtligt og vil være modtager af a conto fakturaerne.«

Af mail af 29. januar 2020 fra UR til TR fremgår bl.a.:

»…

Therefore I will start to send TR [TR] proforma invoices for time extension and I believe you should prepare to do the same towards your client. In this way we have legally submittet a claim and we can the during March negociate a reasonable compromise with BH.

…« Ved brev af 24. marts 2020 fremsendte UR en proforma faktura til TR. Af fremsendelsesbrevet fremgår bl.a.: »[projekt] – Extended construction schedule …

Our current services are thus not covered by our existing contract with your company as mentioned during our meetingin January 2020. As per usual Danish practice we therefore assume all services after January 2020 will be paid forunder time and material.

I have attached a proforma invoice for Februar with this letter. An invoice will be issued shortly for February togetherwith a specification.

As per my mail to you on February 7th I request that your company initiates discussions with the client without delay.…«

Af den vedhæftede proforma faktura fremgår bl.a. »Engineering services ordered for extended construction scedule2020 February 01 to 2020 February 28« og et samlet beløb på 211.075 kr. ekskl. moms. Fakturaen indeholder endvidere en oplistning af timeforbrug, timepriser og beløb for i alt 10 medarbejdere.

Den 23. april 2020 skrev UR til TR:

»[projekt] – Extended construction schedule

… I am with this letter responding to an email received on April 6th 2020 from your company’s representative …. It is regarding UR (UR) invoice no. 43531. In the email it is stated that TR (TR) does not recognise the invoiced services as being agreed additional services. … With TR not recognicing our invoice for our additional services I am therefore notifying you as our contract holder that our services will cease by May 15st 2020. This unless payment has occured or there has been made material progress in negotiations regarding payment for additional services related to the extended construction schedule. …« Den 17. maj 2020 skrev UR til TR, at UR samme dag ville »initiate a temporary cease in our services«. Af mail af 5. juni 2020 fra UR til bl.a. TR og BH fremgår bl.a., at parterne havde holdt møde den 26. maj 2020. Det fremgår videre, at BH ikke anerkendte, at en forlængelse af byggeperioden havde fundet sted, og at kommunen som bygherre havde en kontrakt med TR. Endvidere fremgår det, at TR havde meddelt, at honorarkrav fra UR ikke ville blivebetalt »unless serviced by the client [BH]«. Herudover fremgår det bl.a.: »… With the parties present at the meeting strongly desagreeing on all the above-mentioned issues the meeting was broken up without agreement …. …« I mail af 9. juni 2020 fastholdt BH over for UR og TR, at kommunen ikke kunne anerkende, at projektet var blevet forlænget og/eller at UR var berettiget til ekstra betaling. Af mailen fremgår, at BH var bekendt med, at UR pr. 17. maj 2020 havde iværksat et midlertidigt stop for ydelser på projektet. Fra maj til august 2020 nedjusterede UR sit aktivitetsniveau på projektet.

Af kreditnota fra UR til TR af 20. oktober 2020 fremgår, at UR under overskriften »[projekt] – Site inspection, extended construction schedule« krediterede for fire fakturaer fra marts, april, maj og juni 2020, herunder beløbet fra den ovennævnte proformafaktura på 211.075 kr. ekskl. moms. UR krediterede således fakturaer for et samlet beløb på 696.925 kr. ekskl. moms.

Den 16. november 2020 skrev UR til TR:

»Emne: [projekt], Overview of expenditure for extended construction scedule …As per previous correspondence, including email dated 2020.09.09, activities after 2020.02.01 are beyond thecontracted scedule for the agreed scope of work. We continue to reserve our right to pursue payment for these additional services. As requested by TR credit notes has been issued for invoices for the period February til June 2020.

Instead we will monthly send overview and specification, attached is overview and specification up to 31.10.2020.« Mailen var vedhæftet en oversigt »[projekt] – Overview of expenditure for extended construction schedule As per 2020.10.31«. Oversigten indeholdt en oplistning af de fire ovennævnte fakturaer, som der var udstedt kreditnota for, samt »specification« for juli, august, september og oktober 2020 med beløbsangivelser for hver måned og et samlet »Total« på 1.283.014 kr. ekskl. moms. Der var således ikke i oversigten foretaget fradrag for de krediterede beløb. I oversigten var månederne november 2020 til juni 2021 oplistet uden beløbsangivelser.

I mail fra TR, der efter det oplyste formentlig er sendt til UR den 20. november 2020, besvarede TR UR’s mail af 16.november 2020. I mailen afviste TR UR’s krav: »RE: [projekt], Overview of expenditure for extended construction schedule … Unfortunately, our client does not recognize it as additional services, and TR has no means for such amount beingcompensated by the client. I’ll forward UR separately the email from the client explaining their position. …«

Den 10. maj 2021 udstedte UR en account statement omfattende udestående fakturaer fra april 2020 til marts 2021for i alt 581.781,25 kr. Forlænget byggetid eller beløbene fra oversigten fremsendt af UR den 16. november 2020vedrørende de fire fakturaer, der var udstedt kreditnota for, er ikke nævnt heri. Projektet blev efter det foreliggende afleveret i perioden 13.-16. december 2021.

3.3 Forløbet efter aflevering Den 8. februar 2022 besvarede UR en mail fra BH til UR og TR. Af svaret, der alene blev sendt til BH, fremgår: »… I forbindelse med snakken om forlænget byggetid, blev det aftalt at dette ville påbegyndes med udgangen af 2020,jævnfør mail til dig, …, se vedhæftede. Dette påvirkede også vores fortsatte engagement på sagen, da vi også via denne mail fik indtryk af en anerkendelse af forlænget byggetid, hvor der nu henvises til at TR er der afregnet med og at vi skal rette krav mod dem. Vi har ikke en aftale med TR og har ikke regnet med at skulle forhandle dette, jævnfør ovenstående.

Fra UR er der heller ikke tvivl om at der udestår arbejder, som vi er forpligtet til at udføre jævnfør YBBP 2012.

Vi har rådført os med vore advokater, som råder til at minimere timeforbruget, indtil bygherre indgår i dialog om en løsning af de økonomiske udeståender.« Af kommunens udaterede svarmail til bl.a. UR og TR, der efter det oplyste er sendt i februar 2022, fremgår: »…

For så vidt angår jeres tanker om forlænget byggetid i relation til den oprindelige totalrådgivningskontrakt, skal vianmode jer til at tage dette spørgsmål op med TR, som er kontraktholder i relation til totalrådgivningskontrakten med BH.«

Ved mail af 23. februar 2022 anmodede TR om en opdateret account statement, som UR fremsendte den 1. marts2022. Af account statement af samme dato fremgår en række fakturaer på i alt 604.937,50 kr., der ikke ses at angå forlænget byggetid. Ved yderligere mails i perioden marts til maj 2022 anmodede TR flere gange om at modtagekreditnota og rykkede for svar vedrørende specificerede fakturaer fra UR, som TR havde afvist at betale.

Der er fremlagt korrespondance fra juni 2022 mellem UR og TR vedrørende tre fakturaer, som UR rykkede for betaling af. TR afviste betaling og anmodede på ny UR om at fremsende dokumentation for »client’s agreement«.

Af mail af 25. november 2022 fra UR’s administrerende direktør til TR fremgår: »Subject: [projekt] – Outstanding Payments …

We are about to complete the very last activities at the [projekt] in … and has been informed by BH that you have received payment of the total contractual amount.

In our accounts, we can see, that we have received MDKK 7,940 out of the total contract amount of MDKK 8,100, so we have an outstanding amount of TDKK 160 that we need you to pay concerning the contract amount. In our books it seems like we have received TDKK 90 too much in of one the initial project phases that we will transferback to you when receiving the last payment that will add up to the total contract amount.

The calculation looks this

MDKK 7,940 (payment received)

MDKK 0,200 (invoices 48119-48121 concerning as-build, that needs to be paid as they are long overdue)

MDKK 0,050 (invoice 51524 – that also needs to be paid – will be overdue 3 December)

MDKK -0,090 (creditnote that will be issued when the 4 invoices are being payed)

Then the total amount of 8,100 has been paid.

In addition to this we have an agreement concerning »entrepriseE10-sikring« that was agreed to TDKK 300 (see mail attachment) – here we need to receive the last payment af around TDKK 19 (see invoice 45945). Hope that you will assist in clarifying these outstanding payment issues, so that we avoid legal actions regarding these issues.«

Ved mail af 9. december 2022 afviste TR at betale fakturaerne 48119-48121 og 51524. TR anførte bl.a.: »Please note that these invoices were refused since March 2022 … on the basis that RATE 24 issued on 31 October2020, should be UR’s last invoice for construction Phase. Since that date, in case UR would desagree, it was asked several times to provide any supporting documents of client’s agreement. Within 9 month UR never answered nor expressed its desagreement. …« Af brev af 22. december 2022 fra UR’s advokat til TR fremgår: »…

It is my understanding that the Project has now reached final delivery and that BH has effectuated its final payments to TR under the main consultancy agreement. Therefore, it is unacceptable that TR is still retaining its payment to my client which, as of today, amounts to a total of [udstreget og ikke læsbart i det fremlagte dokument] ex VAT as further detailet in exhibit 1.

Af det vedhæftede bilag »Remaining payments (due to the contractual obligations)« fremgår et krav om restbetaling i henhold til kontrakt på 250.000 kr., et krav på 19.575 kr. vedrørende »ATR – Security (45945), et krav på 3.197.820 kr. vedrørende »Extension of contractual period«, et ikke beregnet krav vedrørende indeksering, en kreditnota på 90.000 kr. samt et krav på 1.417.000 kr. vedrørende »Bonus for reaching price target (engineering disciplines)«.

Af TR’s svar af 29. december 2022 fremgår bl.a.:

»An amount of DKK 3.197.820 is claimed for the first time (!) in your letter dated 22 December 2022 with a one sentence explanation being »Extension of contractual period 3.197.820«.

On this basis, we do not understand UR’s request as no detail, explanation, exhibit, and grounds are provided in your letter.

Moreover, please note that the contract entered into force between TR and UR … provided for that consultancy fee is fixed and is not subject to indexation (article 9).

We are very surprised that such important amount is asked with a total absence of supporting documents,explanations, details, and grounds. We do not understand your request that is formally and fully challenged andcompletely unsubstantiated.«

Af brev af 21. februar 2023 fra TR til UR’s advokat fremgår: »… An amount of DKK 3.197.820 is claimed for extension of contractual period. This claim is formally and fully challenged.

On your letter d.d. 18 Januar 2023, you’ve provided us as exhibit an email from UR-V2 … with four (4) invoices andspecifications attached. Those four invoices were cancelled by one credit note issued on October 20th 2020 by UR (sent by …). Those documents are therefore irrelevant. The grounds and details of UR’s claim is still not provided.

Moreover, UR is well informed that the matter – on its principle – has been discussed at the time between UR, TR and the BH at that UR’s request was not founded«. Der var herudover efter det oplyste kontakt mellem parterne, herunder i form af et forligsforslag fra TR den 17. marts2023, der blev fremsat »without prejudice«.

UR’s opgørelse af kravet vedrørende forlænget byggetid fremtræder som udskrift af tidsregistreringer fordelt på medarbejdere med angivelse af bl.a. dato og kortfattede bemærkninger/stikord om det udførte arbejde.

Opgørelsen omfatter generelt perioden fra februar 2020 til december 2021. Af opgørelsen fremgår et samlet beløb på 3.119.825 kr. ekskl. moms, der indgår i påstandsbeløbet. I påstandsbeløbet indgår endvidere et krav om indeksering på 149.473,95 kr. ekskl. moms.

4. Procedure Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat 5.1 Aftalegrundlaget Det er i pkt. 9 i underrådgivningsaftalen mellem TR og UR fastsat, at der betales et rådgiverhonorar til UR på 8.100.000kr. ekskl. moms. Det fremgår endvidere, at honoraret er fast og ikke indeksreguleres. Af pkt. 9.2 i underrådgivningsaftalen fremgår, at »eventuelle bestilte ekstraydelser« betales efter medgået tid efternærmere fastsatte timesatser. Start- og slutdato for udførelsen af byggeriet er i hovedtidsplanen (bilag 8 til underrådgivningsaftalen) angivet til henholdsvis den 1. marts 2017 og den 17. april 2020. Aflevering er i hovedtidsplanen angivet til perioden fra den 23.december 2019 til den 17. april 2020.

5.2 Byggesagens forløb Den 29. januar 2020 skrev UR til TR, at UR ville begynde at sende profomafakturaer for »time extension«, og opfordrede TR til at forberede at gøre det samme over for bygherren, BH, idet UR og TR på denne måde havde »legally submitted aclaim«. Den 24. marts 2020 fremsendte UR herefter proforma faktura af 20. marts 2020 på 211.075 kr. ekskl. moms til TR for »Engineering services ordered for extended construction scedule 2020 Februar 01 to 2020 Februar 28«.

TR anerkendte dog ikke UR’s faktura, og UR meddelte herefter den 23. april 2020 TR, at UR’s ydelser ville ophøre pr. 15.maj 2020, medmindre der skete betaling eller materielt fremskridt i forhandlinger vedrørende betaling for »additional services related to the extended construction schedule«. UR-V1 har bl.a. forklaret, at UR ved at skrue ned for aktiviteterne, uden at kritiske processer blev forhalet, ville fremprovokere en stillingtagen til kravet vedrørende forlænget byggetid.

Det fremgår af mail fra UR af 5. juni 2020, at parterne havde holdt møde den 26. maj 2020, hvor BH havde afvist UR’s krav. TR havde på mødet meddelt, at honorarkrav fra UR ikke ville blive betalt »unless serviced by the client«.

Den 9. juni 2020 afviste BH UR’s udlægning af forløbet og UR’s krav.

Den 20. oktober 2020 fremsendte UR – efter anmodning fra TR – en kreditnota med overskriften »[projekt] – Site inspection, extended construction schedule« på i alt 696.925 kr. ekskl. moms, der omfattede samtlige fire fakturaer forforlænget byggetid. Ved mail af 16. november 2020 til TR forbeholdt UR sig på ny at kræve betaling for ydelser under en forlængetbyggeperiode. UR oplyste samtidig, at der månedligt ville blive fremsendt »overview and specification« vedrørendeekstrakravet. Kravet blev den 20. november 2020 afvist af TR, som henviste til bygherrens position (standpunkt).

UR-V1 har bl.a. forklaret, at UR havde fået denne tilbagemelding mange gange før, at UR fastholdt kravet, og at de så ind i en tvist. Han har forklaret, at UR løbende fremsendte opgørelser af kravet for forlænget byggetid, og at han er ret sikker på, at opgørelserne er sendt, men de kan ikke fremlægges, da ikke alle emails er gemt på grund af systemnedbrud i virksomheden, og den daværende bogholder er ikke længere ansat.

TR-V1 har bl.a. forklaret, at TR ikke efter den 16. november 2020 har modtaget opgørelser og krav fra UR for en forlænget byggeperiode. Det er voldgiftsrettens vurdering, at UR ikke har løftet bevisbyrden for, at UR efter den 16. november 2020 har sendt opgørelser af kravet for forlænget byggetid til TR.

Den 10. maj 2021 udstedte UR en account statement, hvori forlænget byggetid ikke blev nævnt.

Aflevering fandt sted i december 2021.

Af mail af 8. februar 2022 fra UR til BH fremgår, at kommunen havde afvist UR’s krav. Det fremgår endvidere bl.a., at UR havde fået »indtryk af en anerkendelse af forlænget byggetid«. UR anførte, at »Vi har ikke en aftale med TR og har ikkeregnet med at skulle forhandle dette«. I sit svar til UR afviste kommunen på ny kravet, idet kommunen henviste UR til at tage spørgsmålet op med TR, som var kommunens medkontrahent i relation til totalrådgivningskontrakten.

Den 23. februar 2022 anmodede TR om en opdateret account statement, og der blev herefter korresponderet om vissefakturaer udstedt af UR. Kravet vedrørende forlænget byggetid ses ikke berørt i korrespondancen. Kravet er således heller ikke medtaget i mailen af 25. november 2022 fra UR’s administrerende direktør angående »outstanding payments«.

Herefter fremsatte UR’s advokat den 22. december 2022 krav mod TR for forlænget byggetid, idet kravet blev angivet til 3.197.820 kr. ekskl. moms. Den 29. december 2022 afviste TR kravet.

5.3 Spørgsmålet om betaling for rådgivning efter den 1. februar 2020 Det må efter voldgiftsrettens vurdering lægges til grund, at TR på intet tidspunkt i forløbet har anerkendt UR’s kravvedrørende forlænget byggetid. Derimod har TR konsekvent afvist kravet bl.a. med den begrundelse, at bygherren, BH, afviste kravet. Bygherren har tilsvarende konsekvent afvist kravet. Fra maj 2020 nedsatte UR sine aktiviteter, herunder virksomhedens tilstedeværelse i projektet.

UR-V1 har bl.a. forklaret, at UR ville fremprovokere en stillingtagen til kravet vedrørende forlænget byggetid. UR genoptog aktiviteterne i august 2020. Den 20. oktober 2020 fremsendte UR efter anmodning fra TR kreditnota i relation til tidligere fremsendte krav vedrørende forlænget byggetid, og da UR den 16. november 2020 forbeholdt sig ret til at kræve betaling, afviste TR den 20. november 2020 kravet. Herefter fortsatte byggesagen med UR som underrådgiver, indtil aflevering fandt sted i december 2021.

Først ved brev af 22. december 2022 – og således omkring 1 år efter afleveringen og 2 år efter den seneste fremsættelse af kravet i november 2020, hvor dette blev afvist af TR – fremsatte UR kravet på ny og opgjorde det til3.197.820 kr. ekskl. moms.

På baggrund af dette forløb er det voldgiftsrettens vurdering, at TR efter november 2020 havde rimelig grund til at opfatte sagen sådan, at krav vedrørende forlænget byggetid ikke ville blive gjort gældende. Voldgiftsretten lægger endvidere til grund, at TR disponerede i tillid hertil, herunder i forhold til byggesagens økonomi og i relation til bygherren.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund efter en samlet vurdering, at UR har fortabt retten til at gøre kravet vedrørende forlænget byggetid gældende over for TR.

Det tilføjes, at UR efter voldgiftsrettens vurdering ikke i tilstrækkelig grad har underbygget og sandsynliggjort, at der ikke er tale om aftalemæssige ydelser, som blot er præsteret på et senere tidspunkt end forudsat, og at UR ej heller har dokumenteret, at der har været tale om merarbejde i forhold til ydelserne omfattet af det faste rådgiverhonorar.

Voldgiftsretten tager derfor TR’s påstand om frifindelse til følge.

Sagsomkostninger mv. Under hensyn til sagens udfald, omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, pålægger voldgiftsretten UR at betale 200.000 kr. til TR til udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen taget hensyn til, at TR er momsregistreret.

Under hensyn til sagens udfald skal UR betale de omkostninger, der har været forbundet med Voldgiftsnævnetsbehandling af sagen, herunder honoraret til voldgiftsretten.

Thi bestemmes Indklagede, TR, frifindes.

I sagsomkostninger skal klager, UR, til indklagede betale 200.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med Voldgiftsnævnets behandling af sagen, herunder honoraret til voldgiftsretten, betales af klager efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….