Nexus Advokater

UGENS DOM: Kan bygherren afvise betaling, når fakturaerne mangler?
En vejentreprise endte i uenighed om betaling for ekstraarbejder, ventetid og forlænget byggepladsdrift. Voldgiftsretten gav fagentreprenøren medhold i hovedparten af betalingskravet, men nedsatte godtgørelsen for den forlængede byggeperiode. Kendelsen tydeliggør to ting: For det første beroede betalingen for ekstraarbejderne på en konkret vurdering af de enkelte krav og deres dokumentation. For det andet kunne tilbudslistens byggepladspris ikke uden videre omregnes til en fuld månedstakst for forlængelsen.

Sagens forløb

Parterne indgik i august 2022 aftale om en vejentreprise til ca. 6,8 mio. kr. ekskl. moms. Kontrakten henviste til AB 92 vedrørende forsinkelser og voldgift. Den aftalte byggeperiode var seks måneder med aflevering senest den 22. december 2022. Arbejderne blev afleveret den 17. november 2023.

Entreprenøren krævede samlet ca. 1,68 mio. kr. inkl. moms. Kravet omfattede restbetaling for kontraktarbejder, ekstraarbejder og forlænget byggepladsdrift. Bygherren bestred flere poster og rejste modkrav om tilbagebetaling for jordarbejder samt udgifter til påståede mangler.

Voldgiftsretten vurdering

Ekstraarbejderne blev vurderet hver for sig

Ved ændringen fra SF-sten til asfalt og granitkantsten fandt retten både bestillingen og de anvendte mængder bevist. Ved den omtvistede bortkørsel af jord fandt retten, at arbejdet var udført, og at betalingen ikke var medtaget i en revideret aftaleseddel. Begge krav blev taget til følge.

For retableringen efter skybrud anerkendte bygherren alene prisoverslaget med et tillæg på 20 %. Retten fandt imidlertid, at der var udført yderligere arbejder uden for overslaget, og at arbejdets omfang og udgifterne var godtgjort. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte opgørelsen som urimelig eller ubillig. At entreprenøren kunne have orienteret mere om økonomiens udvikling, ændrede ikke vurderingen.

Ved asfalt- og kantstensarbejderne samt supplerende afspærring fandt retten kravene tilstrækkeligt godtgjort, selv om bestemte underliggende fakturaer ikke var fremlagt under sagen.

Forlængelsen gav godtgørelse, men ikke fuld månedstakst

Arbejderne var forsinket af skybrud og væsentlige ekstraarbejder. Der var ikke grundlag for at fastslå, at entreprenørens forhold havde haft afgørende og væsentlig betydning for forlængelsen. Efter en samlet bevisbedømmelse lagde retten til grund, at forlængelsen hovedsageligt skyldtes forhold, som bygherren bar ansvaret for over for entreprenøren.

Retten fremhævede samtidig, at fraværet af løbende byggemøder og referater havde vanskeliggjort vurderingen. Det påhvilede bygherren at indkalde til møderne og sørge for referater.

Entreprenøren krævede 319.996 kr. ekskl. moms for den forlængede byggepladsdrift. Retten tog ved opgørelsen udgangspunkt i omkring fem måneders forlængelse og inddrog det varierende aktivitetsniveau. Den fulde månedstakst, som entreprenøren havde beregnet ud fra tilbudslistens byggepladspris, kunne ikke anvendes, fordi omkostninger til tilrigning og afrigning ikke skulle indgå i godtgørelsen for forlængelsen. Beløbet blev fastsat skønsmæssigt til 225.000 kr. ekskl. moms.

Et særskilt ventetidskrav vedrørende et bassin blev taget til følge. Her lagde retten vægt på, at arbejdet afventede en projektafklaring, som det påhvilede bygherren at sørge for, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte udgiftsopgørelsen.

Bygherrens modkrav blev ikke taget til følge

Bygherren fik ikke medhold i tilbagebetalingskravet for blødbundsudskiftning. Retten fandt jordarbejderne udført og særskilt betaling berettiget. Aftalesedlen var desuden godkendt og betalt, uden at der forelå oplysninger om et forbehold.

Kravene vedrørende mangler blev heller ikke taget til følge. For drænarbejdet var det ikke godtgjort, at udgiften vedrørte et forhold på mangellisten. For asfaltvulst og stribearbejde havde bygherren hverken dokumenteret, at der var tale om kontraktarbejde, eller at entreprenøren på andet grundlag skulle betale.

Samlet blev bygherren pålagt at betale ca. 1,56 mio. kr. inkl. moms med procesrente samt 120.000 kr. i sagsomkostninger. Hertil kom omkostningerne ved voldgiftsrettens behandling af sagen.

Hvad kan vi lære?

Dokumentér hvert ekstrakrav. Som entreprenør bør du knytte aftalesedlen til bestillingen, de udførte arbejder, mængderne og prisgrundlaget.

Hold styr på overslagets omfang. Som entreprenør og rådgiver bør du registrere, hvilke arbejder overslaget dækker, og hvilke der kommer til. Orientér løbende om økonomien.

Få forsinkelserne ind i referaterne. Som bygherre og rådgiver bør du sikre løbende registrering af årsager, manglende afklaringer og konsekvenser for tidsplanen.

Opgør forlængelsen særskilt. Som entreprenør bør du dokumentere perioden og driften frem for blot at fordele tilbudslistens byggepladspris på ekstra måneder.

Knyt mangelskravet til entreprenørens ydelse. Som bygherre bør du dokumentere det konkrete forhold og grundlaget for at kræve udbedringsudgiften betalt af entreprenøren.

Perspektiv

Kendelsen bygger på konkrete bevisbedømmelser, ikke på en generel lempelse af dokumentationskravene. Kendelsen indeholder heller ikke en særskilt opdeling af forlængelsen efter de enkelte forsinkelsesårsager. Kendelsen giver derfor ikke grundlag for en generel konklusion om, at vejrlig i sig selv udløser godtgørelse. Det centrale er sammenhængen mellem kravets grundlag, dokumentationen og den krævede betaling.

Kontakt

Vil du vide mere, så afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med de centrale problemstillinger i byggeriet. Se mere under kurser.

Entrepriseadvokat Simon Heising

Læs kendelsen i fuld længde her

TBB2026.507 / Sag nr. C-16863

1. Indledning

Mellem klager, fagentreprenør FE A/S, herefter FE, og indklagede, bygherre BH ApS, herefter BH, er der opstået en tvist om krav på betaling for udførte arbejder, herunder ekstraarbejder, vedrørende vejentreprisen ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af bygningsingeniør, ingeniør og
landsdommer, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling
FE har nedlagt påstand om, at BH skal betale 1.344.281,70 kr. ekskl. moms, eller 1.680.352,13 kr. inkl. moms med procesrente af 16.312,50 kr. fra den 19. oktober 2023, af 28.870 kr. fra den 19. oktober 2023, af 18.875 kr. fra den 19. oktober 2023, af 21.462,50 kr. fra den 19. oktober 2023, af 32.421,25 kr. fra den 19. oktober 2023, af 58.262,50 kr. fra den 19. oktober 2023, af 51.000 kr. fra den 19. oktober 2023, af 1.396.898,38 kr. fra den 2. februar 2024 og af 56.250 kr. fra den 22. november 2024 alle beløb til betaling sker.

BH har her over for påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

BH har endvidere nedlagt en selvstændig påstand om, at FE skal betale 83.151,73 kr. inkl. moms med procesrente fra den 19. februar 2025.

Over for BH’s selvstændige påstand har FE påstået frifindelse.

Hovedforhandling har fundet sted den 21. og 22. januar 2026 i lokaler.

FE-V1, BH-V1, FE-V2, FE-V3, BH-R1-V1, BH-R2-V1 og BH-R1-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden
fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med
gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Kort sagsfremstilling
Den 9. august 2022 indgik parterne aftale om en vejentreprise vedrørende arbejder med forlængelse af ….
Parternes entreprisekontrakt herom beskrev i punkt 1 arbejdernes omfang, der angik »arbejdsplads, jordarbejder,
afvandingsarbejder, ubundne lag af bundsikring, stabilt grus, asfalt, brolægningsarbejder, kørebaneafmærkning og
afmærkningsmateriel«.

Det fremgår af kontraktens punkt 1.2 og 1.3, at BH som bygherre havde tilknyttet bl.a. BH-R1 A/S som en af sine
rådgivere, og at BH-R2 var bygherrerådgiver.

Ifølge kontraktens punkt 4 om »Tidsplan & aflevering« var byggestart fastsat til ultimo juni 2022 med indledende
arbejder. Byggetiden var i punkt 4.1. aftalt til 6 måneder med afslutning senest den 16. december 2022, således at
der kunne ske samlet mangelfri aflevering af vejforløb og ledninger samt udvendige arealer senest den 22.
december 2022.

Af kontraktens punkt 4.2 og 4.3 fremgår, at FE snarest muligt og senest fire uger efter kontraktindgåelsen skulle
fremsende detaljeret arbejdstidsplan til BH, og at der skulle afholdes 1 bygherremøde pr. måned i byggeperioden.

Den samlede entreprisesum udgjorde 6.788.099 kr. ekskl. moms. Som en del af aftalegrundlaget henviste kontrakten til FE’s tilbud og tilbudsliste begge af 8. februar 2021 med en samlet tilbudssum på 8.216.623 kr. ekskl. moms, hvoraf 1.328.505 kr. ekskl. moms var »stipulerede ydelser«.

I kontraktens punkt 10 var det anført, at eventuelle forsinkelser skulle håndteres efter AB92, og at FE kunne ifalde dagbøder af 10.000 kr. pr. kalenderdag, vejforløbet ikke kunne ibrugtages, hvor arbejdet ikke var »færdiggjort til de aftalte terminer beskrevet under pkt. 4, og entreprenøren ikke har krav på tidsfristforlængelse.« I kontraktens punkt12 fremgik bl.a., at eventuelle tvister mellem parterne skulle afgøres ved voldgift, jf. AB92

FE’s arbejder blev påbegyndt i efteråret 2022 og blev afleveret til BH den 17. november 2023.

Der er fremlagt notat om »Bygherremøde 01«, der er dateret den 17. oktober 2022. Notatet er udfærdiget af BH-R2.Det fremgår, at der i mødet deltog personer fra FE, BH-R1 A/S og BH-R2.
Endvidere er fremlagt en afleveringsprotokol, der dog ikke er dateret eller underskrevet. Af protokollen fremgår, at BH den 17. november 2023 overtog ansvaret og den almindelige vedligeholdelse af de udførte arbejder, dog at FE havde ansvaret for nogle mangler, indtil disse var afleveret tilfredsstillende.

FE har opgjort påstanden således:

Beskrivelse

Beløb

Kontraktarbejder

6.617.494,52 kr.

Betalt

6.425.974,20 kr.

Skyldig restbetaling

191.520,32 kr.

Aftaleseddel 33

67.332,10 kr.

Aftaleseddel 42

227.551,68 kr.

Aftaleseddel 44

319.996,00 kr.

Aftaleseddel 49 – kreditnota

-269.932,00 kr.

Aftaleseddel 54

71.571,00 kr.

Aftaleseddel 57

25.359,50 kr.

Aftaleseddel 61

33.908,00 kr.

Aftaleseddel 62

53.976,00 kr.

Aftaleseddel 63

421.374,48 kr.

Aftaleseddel 64

19.861,63 kr.

Aftalesedler i alt, ekskl. moms

970.998,38 kr.

Ubestridte aftalesedler

181.763,00 kr.

I alt ekskl. moms

1.344.281,70 kr.

I alt inkl. moms

1.680.352,13 kr.

Parterne er enige om, at de samlede kontraktarbejder kan opgøres til 6.617.494,52 kr., og at BH heraf har betalt6.425.974,20 kr., således at der mangler at blive betalt 191.520,32 kr. ekskl. moms, jf. opgørelsen i FE’s påstand.

Endvidere er parterne enige om, at FE har et krav på 181.763 kr. ekskl. moms vedrørende aftalesedler, der ikke har været genstand for bevisførelse under hovedforhandlingen. Det er oplyst, at dette beløb ikke er betalt, idet BH har tilbageholdt betalingen pga. selskabets krav mod FE.

Uenigheden mellem parterne angår de aftalesedler, som er nævnt i FE’s påstand, og som selskabet kræver betalt ud over kontraktarbejderne. BH har bestridt nogle af aftalesedlerne helt eller delvist, mens enkelte er anerkendt helt.

Endvidere har BH fremsat modkrav vedrørende tilbagebetaling af et beløb ifølge aftaleseddel 24, som selskabet tidligere har betalt, ligesom selskabet har et modkrav vedrørende mangler mv.

Aftalesedlerne og BH’s modkrav behandles nedenfor. Beløbene er nævnt uden moms, medmindre andet er angivet.

4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Aftaleseddel 33 (67.332,10 kr.)

Aftalesedlen omfatter asfaltarbejder og kantstensarbejder i et overkørbart areal.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringen afgivet af BH-R1-V2 og den fremlagte korrespondance pr. mail, lægger voldgiftsretten til grund, at BH bestilte disse asfaltarbejder, idet der var et ønske om at ændre belægningen fra SF-sten til asfalt, da asfalt blev vurderet til at være stærkere og lettere at vedligeholde. I forbindelse med ændringen blev der – efter ønske fra BH – valgt kantsten af granit frem for beton.

I aftalesedlen er det omhandlede areal opgjort i størrelse, og forbruget af asfalt er angivet i ton. Der er endvidere fradraget et beløb, der tager højde for de SF-sten, der skulle udgå som følge af ændringen. Sammen med aftalesedlen er vedlagt en specifikation bl.a. med opgørelsen af den anvendte asfalt og beregningen af beløbet, som BH er godskrevet i forbindelse med ændringerne.

Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, at den anvendte mængde asfalt og kantsten er tilstrækkeligt dokumenteret, og at FE’s krav ifølge aftalesedlen derfor skal tages til følge. Det kan ikke føre til et andet resultat, at FE ikke har fremlagt de fakturaer fra … og …, som selskabet har henvist til i udregningsbilaget, og der er ikkegrundlag for at anse de opgjorte priser for ubillige.

Voldgiftsretten tager derfor kravet til følge.

Aftaleseddel 42 (227.551,68 kr.) og aftaleseddel 49 (-269.932 kr.)

Aftaleseddel 42 på 227.551,68 kr. omhandler en udgift til bortkørsel af råjord opgjort til 1.580,22 m3. I aftalesedlen, der er dateret øverst den 20. april 2023 og nederst den 30. august 2023, er anført følgende om arbejdets omfang:

»Bortkørsel af jord fra krydset …. Grundet det ikke kunne køres I depot og lå i vejen for åbning af vejen. (Inkl. det jorddepot der lå på pladsen i forvejen som vi skulle bortskaffe) – Køresedler er fremsendt tidligere. Fratrukket aftaleseddel 24 mængde.«

Aftaleseddel 49 blev i sin oprindelige udgave udarbejdet af FE i maj 2023 og er senest dateret den 31. maj 2023. I aftalesedlen hedder det indledende:

»Ekstra materialer samt evt. dekort fra TBL. FE afholder udgifterne for evt. merforbrug der går udover teoretisk udregning på indmålt vejkasse.«

Aftalesedlen opregner poster dels med tillæg i form af »Tilkørt SG komp.«, »Tilkørt BS komp. og ekstra jord« angivet med mængder og priser og dels med fradrag i form dekort navnlig for »Råjord« og »muldjord«, som tillige er angivet med mængder og priser. Der er endvidere medtaget beløb til »Dekort på merforbrug i vejkasse«. Samlet opgjorde FE i aftalesedlen et beløb på 97.562 kr. i BH’s favør.

Der er fremlagt en anden udgave af aftaleseddel 49, der er kaldet »49 Rev 1«, og den er dateret den 6. juni 2024. Aftalesedlens tekst svarer til aftaleseddel 49, men mængderne »Tilkørt SG komp.« og Tilkørt BS komp.« er reduceret, ligesom dekorter for »merforbrug i vejkasse« er angivet uden beløb. Samlet opgør denne udgave af aftalesedlen et beløb på 269.932 kr. i BH’s favør.

FE har i sin påstand medtaget kravet på 227.551,68 kr. for aftaleseddel 42 og har krediteret BH for beløbet på269.932 kr. ifølge den reviderede aftaleseddel 49.
BH har bestridt at være forpligtet til at betale kravet ifølge aftaleseddel 42, da jordregnskabet er reguleret endeligtog samlet via den reviderede aftaleseddel 49 (49 Rev1), hvorved aftaleseddel 42 ifølge BH er ophørt med at haveselvstændig betydning.

Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at jordregnskabet, herunder aftalesedlerne 42 og 49, har været drøftet mellem parterne. Der er afgivet forskellige forklaringer om udfaldet af disse drøftelser, og ud over den mailkorrespondance fra juni 2023, hvor BH-R1-V2, BH-R2-V1 og FE-V2 efter det oplyste har bidraget, er der ikkefremlagt skriftlige oplysninger, der på afgørende måde kan bidrage til forståelsen.

Efter bevisførelsen, herunder indholdet af BH-R1-V2’s svar i mailen i juni 2023, lægger voldgiftsretten til grund, at han under afsnittet om »AS42« godkendte den mængde jord, der var opgjort i aftaleseddel 42. Han skrev således:

»Mængder stemmer overens med tidligere fremsendte dokumentation. Så ok herfra«.

Derefter kommenterede BH-R2-V1 forholdet således:

»Den er formentlig OK, men mangler et samlet jordregnskab for hele sagen inkl. SG og BS. Skal sammenkøres med AS49«

FE-V2 kommenterede herefter med følgende bemærkning:

»Så du ønsker denne post over på AS49 så I ikke længere har en kreditnota på 97.562, men i stedet en samlet AS49 på 129.989,68? Økonomien forbliver jo det samme og der er ikke kørt mere jord væk end det der er angivet på denne.«

I en yderligere kommentar fra FE-V2 i samme korrespondance, nu under et afsnit om »AS49«, anførte han bl.a.:

»Vi aftalte at du ville have en aftaleseddel for det samlede opgravet jord/depot, SG og BS inkl. dekort. Men hvis du vil have AS42 ind sammen med AS49, så lyder AS49 på 129.989,68 til fakturering.«

Når FE’s krav på 227.551,68 kr. i aftaleseddel 42 sammenholdes med BH’s tilgodehavende på 97.562 kr. ifølge den oprindelige aftaleseddel 49, fremkommer beløbet på 129.989,68 kr.

Den mængde bortkørt jord, der er nævnt i aftaleseddel 42, er ikke omtalt i den reviderede udgave af aftaleseddel 49,der som nævnt er kaldet »49 Rev 1«, og den omtaler ikke på anden måde aftaleseddel 42, herunder at den skulle inkludere den nævnte mængde jord.

På den anførte baggrund finder lægger voldgiftsretten, at det er bevist, at FE har bortkørt yderligere råjord svarende til den mængde, der er opgjort i aftaleseddel 42, og at honoreringen for denne ydelse ikke er medtaget i opgørelsen

i den reviderede aftaleseddel 49.

Voldgiftsretten finder derfor, at FE’s krav ifølge aftaleseddel 42 skal tages til følge.

Det tilføjes, at sagens øvrige oplysninger i øvrigt ses at støtte, at der i forbindelse med anlægsarbejder er foretaget yderligere bortkørsler af jord, idet vejen og krydset ses at være blevet lidt bredere end oprindelig forudsat, jf. herved en sammenstilling af opmålingen af slidlaget til ca. 9.073 m2, jf. ekstraktens side 173, og mængde angivelsen af asfalt med 8.120 m2 i tilbudslistens punkt 21, jf. ekstraktens side 62. Dette forhold har dog ikke været afgørende for voldgiftsrettens bevisbedømmelse.

Aftaleseddel 44 (319.996 kr.)

Aftalesedlen angår FE’s krav om betaling for forlænget drift af byggepladsen. Kravet er opdelt i poster på henholdsvis 213.332 kr. og 106.664 kr. for to perioder hver på fire måneder. I aftalesedlen hedder det bl.a.:
»Forlængelse af byggeplads drift fra 22/12-22 til 20110-23. Fratrukket aftaleseddel 20 – Midlertidig nedlukning af plads 16.01.2023 til 13.02.2023. Se Bilag for specificering.

4 Måneders fuld drift 53.333,- pr. måned jf. TBL post 01.01

Der er taget udgangspunkt i post 01.01 i TBL på 320.000,- som skulle dække 6 måneder. Det svare til 53.333,- pr. måned.

4 måneders delvis drift 26.666,- pr. måned.

Der er taget udgangspunkt i post 01.01 i TBL på 320.000,- som skulle dække 6 måneder. Det svare til 53.333,- pr. måned, dertil er der fratrukket 50 % da der kun er delvis drift.«

BH har anerkendt kravet delvist, idet selskabet kan anerkende et beløb på 106.000 kr. svarende til en forlænget byggepladsdrift i to måneder.

Voldgiftsretten bemærker indledningsvis, at vurderingsgrundlaget af sagens omtvistede forhold overordnet har været besværliggjort af, at der efter sagens oplysninger ikke – ud over et møde den 17. oktober 2022 – løbende har været afholdt byggemøder, som det påhviler bygherren at indkalde til med efterfølgende udarbejdelse af referater med registreringer mv. Det fremgår også af sagens oplysninger, herunder af flere af forklaringerne, at der blev afholdt økonomimøder, efter FE afleverede arbejderne, og der foreligger heller ikke referat fra disse møder.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at FE’s arbejder blev påbegyndt i efteråret 2022, og at de – uanset bestemmelsen om en byggeperiode på 6 måneder i parternes entrepriseaftale – først blev afleveret i november 2023.

Der er afgivet forskellige forklaringer om baggrunden for de tidsmæssige forlængelser, men det kan med sikkerhed lægges til grund efter bevisførelsen, at arbejderne blev forsinket af vejrliget, navnlig på grund af skybrud, ligesom der blev udført en række væsentlige ekstraarbejder, herunder arbejder, som ikke er omtvistede under denne sag. Herefter og på baggrund af det fremlagte skriftlige materiale fra byggeperioden, der ikke behandler spørgsmålet, er der efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at forhold hos FE havde nogen afgørende og væsentlig betydning for den forlængede byggeperiode. Det lægges herefter til grund, at den forlængede byggeperiode – og dermed forsinkelse – hovedsageligt skyldtes forhold, som BH som bygherre bærer ansvaret for i forhold til FE som fagentreprenør.

Efter det anførte finder voldgiftsretten, at FE har krav på en godtgørelse for den forlængelse af byggepladsen, som er en følge af, at arbejderne først kunne afsluttes med aflevering i november 2023.

Ved opgørelsen at kravet har voldgiftsretten taget udgangspunkt i den specifikation, som FE har udarbejdet som bilag til aftalesedlen, jf. ekstraktens side 158-159. Voldgiftsretten finder, at der efter en vurdering af sagens oplysninger må tages udgangspunkt i, at byggeperiode har været forlænget samlet med omkring fem måneder. Heri er indgået oplysningerne om, at der blev udført yderligere tilbudsarbejder på ca. 2,5 mio. kr., herunder som følge af skybrud og vejrlig, der har givet FE ret til tidsfristforlængelse, men det er også taget i betragtning, at der i den første del af byggeperiode – fra sommeren 2022 og frem til september samme år – alene var mindre arbejder med en gravemaskine og en mandskabsvogn. Fra september og frem til sommeren 2023 var der fuld drift, hvilket flere vidner har forklaret om. I et tilfælde som det foreliggende, hvor der skal tilkendes et beløb for yderligere forlængelse af byggeperioden, er der ikke grundlag for at tilkende det fulde beløb på 53.333 kr. pr. måned, da der ikke ved godtgørelsen for den forlængede periode isoleret set skal tages hensyn til omkostninger til tilrigning og afrigning.

Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at FE’s krav vedrørende denne aftaleseddel skal fastsættes skønsmæssigt til 225.000 kr.

Aftaleseddel 54 (71.571 kr.)

Aftalesedlen angår et krav om betaling for forlænget arbejdstid og ventetid i forbindelse med et skybrud i sommeren 2023. I aftalesedlen, der medtager beløb til »Maskiner/håndmand« og »Materialer/underleverandør«hedder det bl.a.:

»Rørstrækket fra brønd NHF030R – NHF025-U har skabt meget ventetid grundet flere skybrud på en uge underarbejdet, vi blev presset til at blive færdige inden sommerferien af … samt havde vi et pres med at blive færdige eftersom vi havde påbegyndt rørføringen og ikke bare kunne lade det stå åbent over sommeren. BH-R1 blev informeret omkring udfordringerne over telefon af flere omgange. Grundet ventetid på 1,5 måned i tørkeperioden pga. manglende afklaring på bassin, var vi tvunget til at udføre det lige før sommerferien. Derudover var al afvanding fra vejen til NHF030R der skal afvande til bassinet allerede etableret, så vi fik alt vand fra størstedelen af vejprojektet Dette skyldes at vi fra bygherres side ikke måtte igangsætte regnvandsbassinet som noget af det første.«

BH har anerkendt kravet for så vidt angår materialer på i alt 22.871 kr., men har bestridt kravet vedrørende maskiner/håndmand« på 48.700 kr.

Der er fremlagt oplysninger om nedbørsmængden og fotos af byggepladsen, herunder af bassinet, der ved skybruddet blev fyldt med vand, og som derefter måtte pumpes væk.

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer bl.a. af FE-V2 og forløbet efter skybruddet, lægger voldgiftsretten til grund, at der opstod ventetid og stilstand i FE’s arbejder, fordi der manglede afklaring af projektet med hensyn til bassinet. Det påhvilede BH som bygherre i forhold til FE som fagentreprenør at sørge for denne projektafklaring, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at FE afventede instrukser fra BH eller dennes rådgivere om, hvordan arbejderne skulle forsætte.

Herefter og da der ikke foreligger oplysninger, som giver grundlag for at tilsidesætte FE’s opgørelse af udgifterne til maskiner og håndmand i forbindelse med ventetiden, tager voldgiftsretten i sin helhed selskabets krav efter aftalesedlen til følge.

Aftaleseddel 57 og 61 (25.359,50 kr. og 33.908 kr.)

Kravene er anerkendt af BH og tages derfor til følge.

Aftaleseddel 62 (53.976 kr.)

Aftalesedlen angår et krav om betaling for »damage control« samt arbejder med at forebygge skader i forbindelse med skybrud.

FE’s krav vedrørende denne aftaleseddel er anerkendt af BH for så vidt angår et beløb på 46.976 kr.

Parterne er således alene uenige om, hvorvidt BH skal betale for 7.000 kr. vedrørende »stilstand for hjulgraver ogvogn« for dagene den 11. og 12. oktober 2023.

Aftalesedlen omfattede bl.a. også betaling for hjulgraveren inklusiv fører i de forudgående dage den 9. og 10.oktober 2023, hvilket lå efter skybruddet. Som anført har BH anerkendt at skulle betale for denne del.

Voldgiftsretten lægger til grund bl.a. på baggrund af korrespondancen mellem FE-V2 og BH-R2-V1 den 12. oktober 2023, at FE havde anvendt hjulgraveren til at udbedre nogle af skaderne efter skybruddet, hvilket må anses for en hensigtsmæssig fremgangsmåde, da hjulgraveren er velegnet til at køre på vejanlæggene uden at lave skader på den nyanlagte asfalt.

Efter indholdet af korrespondancen lægger voldgiftsretten endvidere til grund, at hjulgraveren med vogn forblev på byggepladsen, indtil BH-R2-V1 havde taget stilling til, hvorvidt der skulle foretages yderligere udbedring af skader. Voldgiftsretten bemærker herved, at FE-V2 havde orienteret BH-R2-V1 om i mail af 11. oktober 2023, at hjulgraveren ikke kunne sættes på »lejefri«, og at der ville gå flere uger, hvis man igen ønskede at få maskinen til rådighed for at udbedre yderligere skader.

Voldgiftsretten finder, at BH under de foreliggende omstændigheder bør betale for lejeperioden for dagene, indtil hjulgraveren med vogn blev afmeldt.

Voldgiftsretten tager derfor FE’s fulde krav ifølge denne aftaleseddel til følge.

Aftaleseddel 63 (421.374,48 kr.)

Aftalesedlen angår FE’s arbejder i forbindelse med retableringen efter de betydelige skader på vejanlægget efterskybruddet i efteråret 2023.

Af beløbet har BH anerkendt 226.996,80 kr., hvilket svarer til FE’s prisoverslag (bilag G) med et tillæg på 20 %.

Der var drøftelser mellem BH-R2-V1 og FE-V2 pr. mail i oktober 2023, efter at prisoverslaget var blevet fremsendt. FE-V2 anførte i den forbindelse bl.a., at det var et »prisoverslag med en forventet økonomi ud fra billeder, opmåling på tegning af forventede områder osv«, og at prisen kunne »blive højere eller lavere når vi opgør timer og materialer i sidste ende.« FE-V2 har forklaret, at han af BH-R2-V1 var blevet bedt om hurtigt at udarbejde et prisoverslag, og at dette derfor var baseret på fx fotos. Blandt andet var det svært at vurdere omfanget af den underskyllede asfalt.

BH-R2-V1 har forklaret, at de arbejder, der skulle udføres og dermed indgå i prisoverslaget, fremgik af en tegning, som han havde udleveret til FE. Denne tegning indgår efter det oplyste dog ikke i sagens bilagsmateriale.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at BH-R2-V1 den 25. april 2024 modtog FE’s mail med dokumentation for de afholdte udgifter mv., herunder beløb afholdt til andre virksomheder, som havde deltaget igen opretningsarbejderne, jf. bilag 16 A. I mailen skrev FE-V3 til BH-R2-V1 »Spørg endelig, hvis der skulle være noget eller du mod forventning skulle mangle et bilag.« Dette ser efter oplysningerne i sagen ikke ud til at have været tilfældet.

Efter bevisførelsen, herunder FE-V2’s forklaring og indholdet af oplysningerne i bilag 16 A, lægger voldgiftsretten til grund, at arbejdet omfattende en række yderligere arbejder, herunder asfalt vulster, ekstra brønd, træfældning, sikring af skråninger med kokosmåtter, forlængelse og oprensning af trug og justering af en indkørsel, som ikke var indeholdt i de arbejder, der indgik i prisoverslaget.

Det må antages, at arbejderne løbende blev fulgt af BH eller selskabets rådgivere, der havde anledning til at spørge ind til arbejderne, som de skred frem.

På den anførte baggrund og under hensyn til oplysningerne om arbejdernes karakter og omfang samt oplysningerne om fakturaerne mv. i bilag 16 A, finder voldgiftsretten, at det er godtgjort, at FE har udført de arbejder, som er opgjort i aftalesedlen, og at selskabet derfor har krav på, at den i sin helhed betales af BH.

Voldgiftsretten finder herunder, at der ikke er grundlag for at tilsidesættes opgørelsen af kravene medtaget i aftalesedlen eller en del af disse som urimelige eller ubillige.

Det ændrer ikke ved denne vurdering, at FE i udførelsesfasen kunne have adviseret mere om udviklingen af økonomien.

Efter det anførte tager voldgiftsretten derfor FE’s krav vedrørende denne aftaleseddel til følge.

Aftaleseddel 64 (19.861,63 kr.)

Aftalesedlen angår supplerende afspærring.

Det må efter indholdet af BH-R1-V2’s mail af 3. oktober 2023 lægges til grund, at BH-R1 på vegne af BH anmodede om, at der blev sat særskilte afspærringer op, da der var sket betydelige skader på vejen i forbindelse med et skybrud. Efter bevisførelsen, herunder FE-V2’s forklaring, lægger voldgiftsretten til grund, at virksomheden A opsatte de ønskede afspærringer, og det ændrer ikke herved, at der efter forklaringerne må lægges til grund, at der blev benyttet »fremmed« afspærringsmateriel, herunder skilte med logo fra … Kommune.

FE udarbejdede aftaleseddel herom den 4. januar 2024, hvori selskabet i beskrivelsen henviste til en faktura fra A, men fakturaen er ikke fremlagt under sagen.

På den anførte baggrund finder voldgiftsretten efter en samlet vurdering, at kravet i aftalesedlen er tilstrækkeligt godtgjort. Det forhold, at fakturaen fra A, der dannede grund for kravet ifølge denne aftaleseddel, ikke er fremlagt under sagen, kan ikke føre til en anden vurdering.

Voldgiftsretten tager derfor kravet til følge.

BH’s tilbagebetalingskrav vedrørende aftaleseddel 24 (405.972 kr.)

Aftaleseddel 24 omhandler udgravning af blød bund og indbygning af bundsand og er opgjort til 405.972 kr. Det fremgår af aftalesedlens tekst, at den angår følgende poster:

»Udgravning og bortskaffelse af blødbund jf. indmåling Jf. TBL pos. 11.20.01 1428 m3 à 167 kr.

Friktionsmateriale at levere og indbygge i stedet for blødbund Jf. TBL pos. 11.22.01 486 m3 à 145 kr.

Råjord at læsse fra depot og indbygge ovenpå bundsand 942 m3 à 103 kr.«

Af aftalesedlen fremgår endvidere, at den blev godkendt af BH-V1 den 14. april 2023 og af BH-R2-V1 den 21. april 2023. Den blev betalt efterfølgende af BH, og der foreligger ikke oplysninger om, at selskabet tog forbehold i forbindelse med betalingen.

BH har anført bl.a., at de omtalte arbejder med udskiftning af blød bund ikke er blevet dokumenteret udført på den pågældende strækning, som FE har påstået, og at betalingen af aftalesedlen skete på et ufuldstændigt og urigtigt grundlag, da det på betalingstidspunktet ikke var konstateret, at aftalesedlen vedrørte arbejder, som enten ikke var bestilt, ikke var dokumenteret, eller som vedrørte en løsning, som efterfølgende blev ændret til kalkstabilisering og særskilt afregnet.

Det fremgår af parternes entrepriseaftale, at der som en del af aftalegrundlaget indgik en geoteknisk undersøgelsesrapport, hvorfor det burde have stået klart for BH, at der var forekomster af blød bund. Der kan derfor ikke lægges vægt på BH-R2-V1’s forklaring om, at det ikke var dokumenteret, hvor FE foretog udgravningerne medforekomsten af blød bund.

Efter bevisførelsen, herunder FE-V2’s forklaring, lægger voldgiftsretten til grund, at FE gik i gang med at udskifte den bløde bund, men at det viste sig, at man skulle langt ned, hvorfor man afventede at høre fra BH eller selskabets rådgiver, om der – som FE foreslog – skulle foretages kalkstabilisering i stedet for at fortsætte med udskiftningen af jorden.
FE-V2 har forklaret, at der skulle foretages blødbundsudskiftning i en halv meter eller mere, og det fremgår af mailkorrespondancen fra den 12. oktober 2022, jf. bilag B, at der skulle foretages udskiftning af 2.750 m3
blødbund.

Af opgørelsen i aftaleseddel 42 fremgår, at der reelt kun blev udskiftet 1428 m3 blød bund, hvoraf der først blev indbygget 486 m3 bundsand og ovenpå dette 942 m3 råjord, som efter oplysningerne i sagen formodes at være den jord, der blev kalkstabiliseret.

BH-R1-V2 har forklaret, at der ikke blev foretaget indmålinger undervejs, men at der blev foretaget nedstiksprøver i arealerne efterfølgende som dokumentation, for at man kunne konstatere, hvor der var foretaget udskiftning af jord og kalkstabiliseret, og at aftaleseddel 24 på den baggrund blev godkendt. Han har endvidere forklaret, at der ikke var tvivl om, at arbejdet blev udført.

På den anførte baggrund finder voldgiftsretten, at FE har udført de jordarbejder, som aftalesedlen omfattede, og at der således var grundlag for, at selskabet krævede særskilt betaling herfor, herunder for den del af kravet, som angik udgravning og bortskaffelse af blød bund.

BH’s krav om, at FE skal tilbagebetale beløbet på 405.972 kr., tages derfor ikke til følge.

BH’s modkrav vedrørende mangler mv. (35.000 kr. og 9.250 kr.)

Kravet på 35.000 kr. vedrører et beløb, som BH har betalt til en anlægsgartner, der fakturerede beløbet den 31.oktober 2024. Det fremgår af fakturateksten, at arbejdet angår »- … Dræn arbejde Kontrol af eks. dræn udført 24-28/10«. Kravet vedrører bl.a. 24 timer til gartnerarbejde samt timer til minigraver, arbejde med spuling og tv.

Kravet på 9.250 kr. vedrører et beløb, som BH har betalt til samme anlægsgartner, og som er faktureret den 19.december 2024. Ifølge fakturateksten angår arbejderne »- … Asfalt arbejde … iht aftale Udført 1/11« vedrørende arbejde med en asfaltvulst og stribearbejde.

BH har bl.a. anført, at der ved afleveringen blev konstateret en række mangler, som blev kapitaliseret til i alt 280.000 kr., og at oplysningerne herom i afleveringsprotokollen med tilhørende fotos skal lægges til grund. Da FE ikke har anerkendt arbejderne som værende mangler, har BH afholdt udgifterne til anlægsgartneren som anført i de to fakturaer.

FE har anført, at kravene ifølge de to fakturaer er selskabet uvedkommende, herunder fordi de refererer til udbedring af nogle forhold, som ikke påhviler selskabet.

Voldgiftsretten finder, at BH’s krav ikke er dokumenteret ved den foreliggende bevisførelse, herunder oplysningerne i afleveringsprotokollen.

Voldgiftsretten bemærker herved, at det ikke er godtgjort, at kravet på de 35.000 kr. vedrørende et drænarbejde er omfattet af forholdene i mangellisten. Kravet på de 9.250 kr., der som nævnt angår en asfaltvulst og stribearbejde, har FE bestridt, og voldgiftsretten finder, at BH ikke har fremlagt dokumentation for, at der er tale om et kontraktarbejde, og det er heller ikke godtgjort af selskabet, at FE på andet grundlag er forpligtet til at betale beløbet.

FE’s modkrav vedrørende disse poster tages derfor ikke til følge.

Sammenfatning

Voldgiftsretten har taget FE’s krav ifølge de omtvistede aftalesedler til følge, dog således at kravet ifølge aftaleseddel 44 nedsættes med 94.996 kr. til 225.000 kr.

Der er enighed mellem parterne om, at BH endvidere skal betale 191.520,32 kr. vedrørende en rest for kontraktarbejder og 181.763 kr. for ubestridte aftalesedler. Endvidere skal BH betale aftalesedlerne 57 og 61. Der skal ved opgørelsen endvidere tages højde for – som angivet i FE’s påstand – at BH skal krediteres beløbet på 269.932 kr., sagens jf. bilag 10.

Det beløb, som BH skal betale til FE, kan herefter opgøres til 1.249.285,70 kr. ekskl. moms, eller 1.561.607,12 kr. inkl. moms.

FE’s rentepåstand, der tager udgangspunkt i forrentning af beløbene fra forfaldsdagen ifølge de respektive fakturaer, tages til følge som anført nedenfor. Det bemærkes herved, at reduktionen af kravet i aftaleseddel 44 medfører, at beløbet, der skal forrentes fra den 2. februar 2024, skal reduceres til 1.278.153,37 kr.

Det følger endvidere af det anførte ovenfor, at FE frifindes for BH’s modkrav og dermed også selskabets selvstændige påstand på 83.151,73. kr.

Sagsomkostninger

Efter parternes påstande og sagens udfald skal BH betale sagsomkostninger til FE med 120.000 kr. til udgifter til advokat. I beløbet er der ikke medregnet moms, da FE er momsregistreret.
Under hensyn til sagens udfald skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes

BH skal til FE betale 1.561.607,12 kr. inkl. moms med procesrente af 16.312,50 kr. fra den 19. oktober 2023, af 28.870 kr. fra den 19. oktober 2023, af 18.875 kr. fra den 19. oktober 2023, af 21.462,50 kr. fra den 19. oktober2023, af 32.421,25 kr. fra den 19. oktober 2023, af 58.262,50 kr. fra den 19. oktober 2023, af 51.000 kr. fra den 19.oktober 2023, af 1.278.153,37 kr. fra den 2. februar 2024 og af 56.250 kr. fra den 22. november 2024 alle beløb til betaling sker.

FE frifindes for BH’s selvstændige påstand.

I sagsomkostninger skal BH til FE betale 120.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

The post UGENS DOM: Kan bygherren afvise betaling, når fakturaerne mangler? first appeared on Nexus Advokater.