Foredraget er for dig der agerer i et foreningsliv, hvor der træffes beslutninger, det kan være i din ejerforening eller i dit private/professionelle netværk.

Livet består af en række valg og nogle er små dagligdagsbeslutninger, andre beslutninger indgår i demokratiske valg, nogle på nationalt niveau og andre på et internationalt niveau.

I landsby- og foreningslivet træffes hver dag mange beslutninger, der har afgørende vægt for foreningens medlemmer. I vores indretning af boliger indgår foreningsretten og spørgsmålet om at træffe beslutninger med stor betydning for den enkelte.

På dette gå-hjem-møde taler advokat Katrine Abrahamovitz og advokat Lars Hjuler Andersen om at træffe beslutninger og om at forstå de forskellige afstemningsregler;

a. Hvad er flertal?
b. Hvad er kvalificeret flertal?
c. Hvordan dirigerer jeg en afstemning og sikrer korrekt notering af stemmeafgivelsen?

Vi vil gennemgå juraen for de forskellige afstemningsregler og det vil blive eksemplificeret hvordan en afstemning foregår og hvilke opmærksomhedspunkter der er.

Men derudover vil vi også berøre de mere bløde emner;

1. Hvad er en beslutning?
2. Hvordan formulerer vi et godt beslutningsgrundlag/hvad sætter vi til afstemning?
3. Hvad kendetegner en god beslutning?
4. Hvordan og hvorfor laver vi en beslutning om?

Mødet finder sted den 19. januar 2017 kl 17:00 – 19:00 på vort kontor
Nexus Advokater
Bredgade 38
1260 København K

Tilmelding kan ske til ka@nexusadvokater.dk senest den 18. januar 2017.

Vi glæder os til at se dig til et par kreative og inspirerende timer.

Katrine Abrahamovitz, Advokat & Lars Hjuler Andersen, Advokat