Nexus Advokater er et specialistkontor indenfor entrepriseret og beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en koordinator-kollega (fuldtid) til vores vidensteam.

Kontoret har en del løbende kursusaktiviteter, hvor vi både holder kurser i eget regi samt hos eksterne udbydere og virksomheder. Derudover udsender vi nyhedsmails i form af domsgennemgange, lettere artikelskrivning og notater om aktualiteter vedrørende entrepriseforhold.

Opgaverne som varetages af vores vidensteam er blandt andet:

  • Planlægning af kommende kurser
  • Udfærdigelse og udsendelse af kursusinvitationer
  • Koordinering af lokaler og forplejning
  • Kontakt med kursister og eksterne kursusudbydere
  • Indsamling af kursusmateriale
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale
  • Udformning samt udsendelse af nyhedsbreve
  • SoMe opgaver.

Du vil blive en del af dette team, som lige nu består af en koordinator og to stud.jur.-medarbejdere.

Vi forestiller os, at du er kontoruddannet, arbejder struktureret og ansvarsfuldt, skriver et perfekt dansk, elsker tjeklister og formår at holde hovedet koldt når det brænder på. Du er ligeledes ikke bange for at eksekvere samt følge en plan med mange opgaver.

Idet størstedelen af vores vidensdeling foregår via LinkedIn, er det en fordel, hvis du har kendskab til LinkedIn.

Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø på kontoret, men sætter samtidig en ære i at udføre arbejde af høj kvalitet og fremstå professionelt over for vores klienter og samarbejdspartnere.

Send din motiverede ansøgning

Har jobbet fanget din interesse, bedes du sende en kort ansøgning vedlagt CV samt karakterudskrift til os her.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte koordinator Karin Aaes på tlf. 70 227 237.

Ansættelse snarest muligt. Vi holder samtaler løbende.