– STILLINGEN ER BESAT –

 

Nexus Advokater er et specialistkontor inden for entrepriseret og beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro. Vi søger en koordinator-kollega til vores vidensteam.

Kontoret har en del løbende kursusaktiviteter, vi holder både kurser i eget regi og hos eksterne udbydere og virksomheder. Derudover udsender vi nyhedsmails i form af domsgennemgange, lettere artikelskrivning og notater om aktualiteter vedrørende entrepriseforhold.

Opgaverne som varetages af vores videns-afdeling er blandt andet

  • Planlægning af kommende kurser
  • Udfærdigelse og udsendelse af kursusinvitationer
  • Koordinering af lokaler og forplejning
  • Kontakt med kursister og eksterne kursusudbydere
  • Indsamling af kursusmateriale
  • Udgivelse og udsendelse af nyhedsbreve

Du vil blive en del af dette team, som lige nu består af en teamleder og to yderligere medarbejder samt en stud.jur.

Vi forestiller os at du er kontoruddannet, arbejder struktureret og ansvarsfuldt, skriver et perfekt dansk, elsker tjeklister og formår at holde hovedet koldt når det brænder på.

Idet størstedelen af vores vidensdeling foregår via LinkedIn, er der en fordel hvis du har kendskab til LinkedIn, eller som minimum har kendskab til øvrige sociale medier på brugerniveau.

Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø på kontoret, men sætter samtidig en ære i at udføre arbejde af høj kvalitet og fremstå professionelt over for vores klienter og samarbejdspartnere.

Ansøgning med CV og karakterudskrift (uden cpr.nr.) sendes til info@nexusadvokater.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte adv. Lars Hjuler Andersen på tlf. 70 227 237.