contract
Hvad handler dommen om?
En privat bygherre havde indgået aftale med entreprenør om opførelse af ny villa til kr 3.1 mil. Undervejs opstod uenighed om mangler og betaling.

Det følger af § 40, nr. 3, i AB 92, at en bygherre kan hæve entrepriseaftalen, hvis det udførte arbejde er af en sådan kvalitet, at bygherren har grund til at antage, at entreprenøren ikke vil være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler. Ophævelsen skal ske efter skriftligt påkrav til entreprenøren.

Ved brev varslede bygherre, at der ville ske ophævelse, medmindre entreprenøren inden 5 dage fremkom med en troværdig og velunderbygget plan for færdiggørelse af byggeriet.

Som begrundelse for den varslede ophævelse henviste bygherre til blandt andet de mangler ved byggeriet, som forelå, herunder eksempelvis at undertaget var utæt med massiv vandgennemtrængning til følge. Bygherre fandt, at manglerne havde en sådan karakter, at bygherre med rette frygtede, at entreprenøren ikke ville være i stand til at udføre arbejdet konditionsmæssigt.

Entreprenøren bestred i en mail grundlaget for den varslede ophævelse og konstaterede, at der kun manglede få ugers arbejde.

Varslingen blev fulgt op af en ophævelse af kontrakten, og i forlængelse heraf blev der afholdt stadeforretning, som mundede ud i stadeopgørelsen.

Henset til omfanget og karakteren af de beskrevne fejl og manglende ydelser i stadeopgørelsen fandt landsretten, at bygherres ophævelse af kontrakten var berettiget.

Bygherres forklaring for landsretten om, at der ved stadeforretningen var lunker med vand på gulvet, fordi undertaget ikke var tæt, understøttede dette.

Det udførte arbejdet var således af en sådan kvalitet, at bygherre havde grund til at antage, at entreprenøren ikke ville være i stand til at fuldføre arbejdet uden væsentlige mangler.

Hvorfor er dommen interessant?
Dommen er spændende, fordi det normalt er stort set umuligt at ophæve en entreprisekontrakt under et igangværende byggeri. Specielt med den begrundelse, at der er mangler ved arbejdet.

Dette skyldes, at det fremgår af AB92 §30, stk 4, at det er afleveringstidspunktet, der er afgørende for vurderingen af, om der foreligger en mangel.

Dommen illustrerer, at det altså i grelle tilfælde kan lade sig gøre – med varsel – at ophæve.

Hvad kan vi lære af dommen?
Dommen viser, at mangler af en art, der giver direkte og alvorlige følgeskader – som vand på gulvet – er alvorlige nok til at begrunde en mulig ophævelse.

Hvem er dommen relevant for?
Dommen er relevant for de mange bygherrer, der løbende overvejer, om samarbejdet med entreprenøren kan bringes til ophør. Tilsvarende er den relevant for både rådgivere og entreprenører.

 

Simon Heising, advokat (H)