Nexus Advokater er et specialistkontor inden for entreprise, forsikring og fast ejendom og beskæftiger ca. 20 medarbejdere på vores kontor på Østerbro.

Vi søger en talkyndig studentermedhjælper, evt. fra CBS, til at bistå os med rapporteringsopgaver til ledelsen, controlleropgaver med kvalitetskontrol samt debitorarbejde. Derudover vil der også forekomme ad hoc opgaver for kontorets jurister i forbindelse med sagsbehandling, hvor der kan være opgaver af regnskabsmæssig karakter, eller andet der kræver flair for tal.

Du besidder analytisk sans, er ansvarsfuld og pligtopfyldende, er udadvendt og har gode samarbejdsevner, men formår også at arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder et job hvor du får lettere erfaring og indsigt i en virksomheds økonomiske arbejdsgange, hvor du kommer til at referere til ledelsen. Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen fordelt efter nærmere aftale.

Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø på kontoret, men sætter samtidig en ære i at udføre arbejde af høj kvalitet og fremstå professionelt over for vores klienter og samarbejdspartnere.

Ansøgning med CV og karakterudskrift (uden cpr.nr.) sendes til info@nexusadvokater.dk.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte adv. Lars Hjuler Andersen på tlf. 70 227 237.