Hvordan er det lige med forsikringsdækningen, når et 11 år gammelt klinkegulv rejser sig, efter at køber har boet i ejendommen i 3 år og skaden opstår i forbindelse med, at boligejer havde slukket for gulvvarmen 4 uger tidligere i en vinterperiode på grund af en forestående renovering af 1. salen i huset.

Et af kravene for dækning over ejerskifteforsikringen er, at forholdet skal have været til stede inden overtagelsen. Klinkegulvet i sig selv var jo til stede ved overtagelsen og havde tilsyneladende fungeret fint i en længere årrække, herunder sidste 3 år af forsikringskundens ejertid.

Vi kan ikke se af kendelsen, om der før har været forsøgt lukket for varmen igennem de nævnte 11 år, men det er sandsynligt, at det har der nok været tidligere i en eller anden forbindelse. Typisk er gulvvarmen ikke altid tændt om sommeren i huse.

Kunden skriver blandt andet i sin argumentation, at:

”Det nævnes flere gange i argumentationen, at gulvvarmeanlægget var afbrudt. Det er korrekt med den bemærkning, at der blot var slukket for pumpen. Præcis som der gøres hvert eneste år om sommeren og præcis som der gøres i fx sommerhuse, når de ikke benyttes i en længere periode”.

Det kunne tyde på, at det reelt skal forstås sådan, at kunden plejer at slukke for gulvvarmen i huset hvert år, men det fremgår ikke helt klart.

Ville klinkegulvet have rejst sig, hvis varmen ikke var blevet afbrudt af ejeren i en længere periode i vinterhalvåret? – Og bør det komme forsikringsselskabet til skade, at kunden afbryder gulvvarmen i 4 uger i en vinterperiode uden at undersøge eventuelle mulige konsekvenser heraf?

Kunden indhentede en udtalelse fra en murermester, der kort fortalt kom til det resultat, at gulvfliserne ikke var lagt håndværksmæssigt korrekt ved udførelsen af arbejdet i 2006.

Herudover henviste kunden til en artikel fra Teknologisk Institut (TI) om, at en sådan skade kunne ske. Der er en længere forklaring fra TI, som kan ses i sin helhed i selve kendelsen. Her citerer vi blot:

”Når gulvvarmen sættes til igen, er der ikke tilstrækkelig plads til klinkernes udvidelse grundet størknet voks eller krystaller i revnerne, hvorved klinkebelægningen skydes op. Det er derfor vigtigt at fugte gulvet med rent vand, før ovennævnte tiltag udføres”.

Kundens murer mener, at det er lægningen af gulvet oprindeligt, som er forkert. Artiklen fra TI peger på, at temperaturforskelle er årsagen. Det ser ikke umiddelbart ud til, at forsikringsselskabet har bedt en ekstern rådgiver om at undersøge og udtale sig om årsagen til, at skaden kunne opstå. De har alene benyttet egne taksatorer, hvilket erfaringsmæssigt medfører, at selskabet ofte kommer ”bagud på point” i ankenævnets behandling af sagen.

Vandene var delt i kendelse 92526, der blev afgjort af et ikke enigt ankenævn:

http://ankeforsikring.dk/adm-ankenaevnet/Sider/viewdoc.aspx?CN=92526

Flertallet har blandt andet lagt vægt på, at spændinger i gulvet blev udløst i forbindelse med, at klageren slukkede for gulvvarmen. Der er også lagt vægt på, at det hører til almindelig anvendelse af et gulv med gulvvarme, at der periodevis slukkes for gulvvarmen. At skaden først skete næsten 3 år efter klagerens overtagelse af ejendommen er uden betydning.

Nævnets mindretal udtaler, at klageren ikke har bevist, at der på overtagelsestidspunktet var forhold ved gulvklinkerne, der udgjorde skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand.

Mindretallet kan ikke kritisere, at selskabet har afvist at yde dækning til at udbedre gulvet. Der er lagt vægt på, at gulvet blev lagt i 2006, at gulvklinkerne ikke tidligere havde rejst sig, at skaden først skete næsten 3 år efter klagerens overtagelse, og at skaden sandsynligvis er en følge af, at der er opstået en temperatur-mæssig uligevægt i gulvet i forbindelse med, at klageren slukkede for gulvvarmen. Klageren har ikke godtgjort, at skaden er sket som følge af fejl eller lignende ved konstruktionen af gulvet. Den indhentede udtalelse fra murermesteren er uden betydning.

Faktum er vel reelt, at det ikke blev undersøgt mere konkret af en egentlig specialist og derfor blev det reelt ikke på det fornødne sikre grundlag afklaret mere præcist, hvad årsagen var til, at forholdet opstod. Det var derfor, flertallet kom til det resultat, at en artikel fra TI kunne danne baggrund for deres afgørelse i dette tilfælde.

Det er usædvanligt, at ankenævnet afgør konkrete sager på baggrund af en artikel, men hvis selskabet ikke kan fremlægge et mere konkret bud på skadeårsagen, fx en ekstern rådgiverrapport, der skyder artiklen ned, så kan artiklen tilsyneladende danne grundlag.