UGENS DOM: Er det altid den, der forårsager skaden, der også skal betale?

To personer med sikkerhedshjelme gennemgår en tegning ved en udgravning.

Det var fagentreprenøren, der fysisk beskadigede fiberkablet. Og det var også fagentreprenøren, der først blev dømt til at betale erstatning til ledningsejeren. Alligevel endte hovedentreprenøren med regningen. Voldgiftsretten lagde afgørende vægt på den interne aftale om, hvem der skulle undersøge forholdene i jorden og anvise, hvor skruepælene skulle placeres. Samtidig viser kendelsen, at en procesunderretning […]

UGENS DOM: Kan tavshed gøre entreprenøren ansvarlig for rådgiverens valg?

Tre fagfolk gennemgår installationer og bygningstegninger

Bygherrens rådgiver traf det endelige valg af ventilationsaggregat. Alligevel blev hovedentreprenøren ansvarlig, da aggregaterne ikke kunne serviceres forsvarligt.

Det afgørende var ikke alene, hvem der formelt valgte løsningen. Det afgørende var, at rådgiveren traf valget i tillid til underentreprenørens tekniske oplysning, og at hverken underentreprenøren eller hovedentreprenøren straks sagde fra.

UGENS DOM: Hvem hæfter, når totalentreprenøren går konkurs?

So med pattegrise i halm

En bygherre fik opført en svinestald som konceptbyggeri. Flere år efter afleveringen viste det sig, at stålkassetterne i loftet var angrebet af rust. Totalentreprenøren gik konkurs. Bygherren forsøgte derfor at rette kravet direkte mod hovedentreprenøren. Voldgiftsretten frifandt hovedentreprenøren. Konstruktionen var mangelfuld, men det var ikke nok. Bygherren skulle også bevise, at hovedentreprenøren havde begået en […]

UGENS DOM: Hvem hæfter for forsinkelsen, når løsningen vælges i fællesskab?

Tre fagfolk undersøger rørgennemføringer i en bygning

Et byggeprojekt blev forsinket, fordi membranen i et pingvinbassin viste sig at være utæt. Bygherren krævede dagbod. Fagentreprenøren krævede betaling for forlænget byggepladsdrift og andre relaterede krav.

Kernen var ikke kun, om bassinet var tæt. Kernen var, hvem der bar risikoen for en teknisk løsning, som både bygherre, rådgiver, fagentreprenør og leverandører havde været inde over.

Voldgiftsretten nåede frem til, at ansvaret ikke kunne placeres entydigt hos den ene part. Bygherren havde som udgangspunkt projekteringsforpligtelsen, men fagentreprenøren havde samtidig en kontraktlig forpligtelse til at levere en membranløsning, som sikrede vandtæthed. Da den konkrete metode beroede på en fælles beslutning, måtte begge parter bære ansvaret for forløbet.

Kendelsen viser, hvor dyrt det kan blive, når tekniske løsninger afklares i fællesskab, uden at ansvaret for løsningens funktion, forbehold og tidsmæssige konsekvenser bliver placeret skarpt undervejs.