Bygherrens rådgiver traf det endelige valg af ventilationsaggregat. Alligevel blev hovedentreprenøren ansvarlig, da aggregaterne ikke kunne serviceres forsvarligt.
Det afgørende var ikke alene, hvem der formelt valgte løsningen. Det afgørende var, at rådgiveren traf valget i tillid til underentreprenørens tekniske oplysning, og at hverken underentreprenøren eller hovedentreprenøren straks sagde fra.
Sagens forløb
En bygherre indgik i juni 2019 en hovedentrepriseaftale om nedrivning af eksisterende bygninger og opførelse af to boligbebyggelser. AB 92 var vedtaget med de tilføjelser og ændringer, der fremgik af entrepriseaftalen.
Inden aftalen blev indgået, deltog hovedentreprenøren og ventilationsunderentreprenøren i en besparelsesrunde med bygherrens rådgivere. Her blev det besluttet at erstatte det oprindeligt projekterede centrale ventilationsanlæg med decentrale anlæg i de enkelte lejligheder. Entreprisen omfattede samtidig detailprojektering af ventilationsanlæggene.
I otte lejligheder skulle ventilationsaggregaterne monteres i skakte med meget begrænset plads. Bygherrens rådgiver bad udtrykkeligt om underentreprenørens endelige accept af, at adgangsforholdene var tilstrækkelige til servicering.
Underentreprenøren oplyste, at det lille aggregat kunne lade sig gøre, mens det store aggregat ikke kunne serviceres. Rådgiveren meddelte herefter, at man valgte det lille aggregat, fordi der ikke kunne installeres et anlæg, som ikke kunne serviceres. Hovedentreprenøren kvitterede uden at tage forbehold.
Efter afleveringen viste det sig, at aggregaterne ikke kunne serviceres forsvarligt. Servicelemmen kunne ikke åbnes tilstrækkeligt, og filtrene kunne ikke udskiftes på forsvarlig vis. Skønsmanden vurderede, at årsagen var valg og montering af en forkert aggregattype.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde skønsmandens vurdering til grund. Det var bevist, at aggregaterne ikke kunne serviceres forsvarligt, og at dette skyldtes valg og montering af forkerte ventilationsaggregater. Arbejdet var derfor ikke udført fagligt korrekt og udgjorde en mangel efter AB 92 § 30, stk. 1.
Det centrale ansvarsspørgsmål var, om hovedentreprenøren hæftede, selvom bygherrens rådgiver havde truffet det endelige valg af aggregat.
Voldgiftsretten fandt, at rådgiveren alene valgte det lille aggregat i tillid til underentreprenørens oplysning om, at det kunne serviceres efter montering i den projekterede skakt. Efter mailkorrespondancens indhold og tidsmæssige sammenhæng måtte det stå både hovedentreprenøren og underentreprenøren klart, at oplysningen var afgørende for rådgiverens valg.
Da de ikke straks meddelte, at de ikke kunne eller ville stå inde for, at der var tilstrækkelig plads til servicering, blev underentreprenøren ansvarlig for det forkerte valg. Hovedentreprenøren hæftede for underentreprenørens fejl. Det ændrede ikke resultatet, at underentreprenøren senere fremsendte et datablad til rådgiverens godkendelse.
Bygherren havde reklameret rettidigt. Manglen blev først opdaget mellem afleveringen og 1 års gennemgangen, da der opstod behov for at udskifte en printplade. Hovedentreprenøren blev underrettet og deltog i overvejelser om en løsning, før bygherren reklamerede formelt ved 1 års gennemgangen.
Hovedentreprenøren afviste ansvaret i forbindelse med 1 års gennemgangen og den efterfølgende reklamation. Hovedentreprenøren mistede derfor sin afhjælpningsret. Det var heller ikke bevist, at hovedentreprenøren senere havde tilbudt en gennemarbejdet og producentgodkendt udbedring for egen regning.
Skønsmandens oprindelige udbedringsforslag var opgjort til 400.000 kroner eksklusive moms. Under afhjemlingen forklarede skønsmanden imidlertid, at manglen muligvis kunne udbedres ved et mindre indgreb. Voldgiftsretten fastsatte derfor udbedringsomkostningerne skønsmæssigt til 200.000 kroner. Beløbet blev modregnet i bygherrens tilbagehold på 223.453 kroner eksklusive moms. Bygherren skulle herefter betale 29.316,25 kroner inklusive moms til hovedentreprenøren.
Hvad kan vi lære?
- Den, der leverer det tekniske beslutningsgrundlag, kan blive ansvarlig for valget. Det gælder også, selvom en anden part formelt træffer den endelige beslutning.
- En entreprenør skal sige klart og straks fra, når rådgiveren bygger sit valg på en oplysning, som entreprenøren ikke kan eller vil stå inde for. Passivitet kan få den virkning, at entreprenøren hæfter for den løsning, som rådgiveren vælger på grundlag af oplysningen.
- En efterfølgende fremsendelse af datablad til godkendelse flytter ikke nødvendigvis ansvaret. I denne sag var valget allerede truffet i tillid til underentreprenørens oplysning om, at aggregatet kunne serviceres.
- Reklamation skal vurderes i forhold til, hvornår bygherren opdagede eller burde have opdaget manglen. Her blev den skjulte mangel først konstateret efter afleveringen, og reklamationen ved 1 års gennemgangen var derfor rettidig.
- En kategorisk afvisning af ansvar kan koste afhjælpningsretten. Vil entreprenøren bevare retten til selv at udbedre, bør entreprenøren håndtere reklamationen uden at afskære en reel og dokumenteret afhjælpning.
Perspektiv
Kendelsen viser, at ansvaret for en teknisk løsning ikke nødvendigvis følger underskriften eller den formelle godkendelse. Ansvaret kan følge den oplysning, som gjorde valget muligt.
Det er særligt relevant ved entreprenørprojektering, besparelsesforslag og løbende optimeringer, hvor rådgiver og entreprenør sammen bevæger sig væk fra det oprindelige projekt. Her skal det dokumenteres præcist, hvem der har undersøgt forudsætningerne, hvem der står inde for løsningen, og hvilke forbehold der gælder.
Det centrale budskab er derfor enkelt. Når rådgiveren vælger på grundlag af entreprenørens tekniske oplysning, skal entreprenøren sige fra med det samme, hvis oplysningen ikke kan bære valget.
Kontakt
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2026.338 / Sag nr. C-16782
1. Indledning Mellem klager, bygherre BH A/S (herefter BH), og indklagede, hovedentreprenør HE A/S (herefter HE), er der opstået en tvist om mangler ved et decentralt ventilationsanlæg installeret i ejendommen … beliggende i … samt om tilbagehold i entreprisesum.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af ingeniør, rådgivende ingeniør og fhv. landsdommer, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling BH har nedlagt påstand om, at HE til BH skal betale 176.547 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.
Over for HE’s selvstændige påstand har BH nedlagt påstand om frifindelse.
HE har nedlagt påstand om frifindelse over for BH’s betalingspåstand.
HE har nedlagt selvstændig påstand om, at BH til HE skal betale 279.316,25 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente fra den 18. oktober 2021.
Ingen af parterne har ikke haft bemærkninger til den anden parts rentepåstand.
Hovedforhandling har fundet sted i lokaler.
BH-V1, HE-V1, V3, R1-V1, V4, UE-V1 og HE-V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Skønsmand, seniorprojektchef, har afgivet forklaring i forbindelse med afhjemling af skønserklæringerne.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat Indledning og påstandsbeløbenes sammensætning
BH indgik den 28. juni 2019 hovedentrepriseaftale med HE vedrørende nedrivning af eksisterende bygninger og opførelse af to boligbebyggelser i …. Forud for aftaleindgåelsen havde HE deltaget i møde med BH’s rådgivere R1 og R2 vedrørende besparelser på byggeriet. Det blev i den forbindelse besluttet bl.a. at ændre det oprindeligt projekterede centrale ventilationsanlæg til decentrale ventilationsanlæg i de enkelte lejligheder.
Det fremgår af udbudsgrundlagets Arbejdsbeskrivelse – Ventilation bl.a.:
»2.3 Projektering
Arbejdet omfatter projektering af følgende bygningsdele: •Ventilationsanlæg i boliger •Brandsikring af ventilationsanlæg •Teknisk isolering
Entreprenøren skal foretages detailprojektering af alle enkeltdele samt anlæggene som helhed i et omfang så der foreligger et fuldt dokumenteret projektmateriale. … Projektering omfatter beregning af alle kanalsystemer og komponenter samt optegning af alle anlæg i 3D-model. Revit 3D-model af bygningen stilles til rådighed som grundlag.« … 4.7 Projektering Under ventilationsarbejdet projekteres alle komponenter samt ventilationsanlægget i sin helhed. Ventilationsanlæg skal dimensioneres for følgende forudsætninger: …« Parterne har vedtaget AB 92 med tilføjelser og ændringer som angivet i entrepriseaftalen.
Sagen angår, om de i forbindelse med besparelsesrunden installerede decentrale ventilationsanlæg i 8 lejligheder er mangelfulde som følge af, at monterede aggregater som følge af pladsforholdene ikke kan serviceres, herunder ved udskiftning af filtre, og om HE i så fald skal betale udbedringsomkostninger.
Ventilationsanlæggene blev installeret af HE’s underentreprenør UE A/S. Det er ubestridt, at HE hæfter for sin underentreprenørs fejl.
BH har opgjort sin betalingspåstand eksklusive moms således:
Skønsmandens omkostningsopgørelse, løsning 1 400.000 kr. Udøvet tilbagehold i HE’s a conto 20 -223.453 kr. Påstandsbeløb 176.547 kr.
Mangler ved ventilationsanlæggene
Skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 i skønserklæring af 16. februar 2024 er sålydende:
»Det er skønsmandens vurdering, at der er monteret forkerte ventilationsaggregater i de 8 lejligheder. Der er monteret aggregater af typen Airforce VUT 160 og der burde være monteret aggregater af typen Airforce VUT 270. VUT 160 aggregatet har en servicelem som er hængslet i bunden af aggregatet og vipper ud i toppen. På grund af aggregatets og skaktens størrelse kan lemmen ikke vippes tilstrækkeligt langt ned til at aggregatet kan serviceres og filtrene skiftes. Se nærværende skønserklæring bilag B foto 9787 og 9791. Havde man installeret et aggregat af typen Airforce VUT 270 havde aggregatet været mindre dybt samtidig med at servicelemmen i aggregatet kunne demonteres helt og give fuld adgang til servicering igennem skaktdøren fra badeværelset. Det er derfor skønsmandens vurdering, at det er et forkert valg af aggregattype, der er årsag til problemet. Hvem der bærer ansvaret for dette valg, er uklart for skønsmanden.«
Skønsmanden har ved besvarelsen af spørgsmål 3 anført to løsningsforslag (udbedringsforslag). I forslag ét, der er opgjort eksklusive moms, hedder det bl.a.:
»Løsning 1 omfatter følgende arbejder for 8 lejligheder:
– Nedbrydning af skakthjørnet i lejlighederne inkl. de montage af vask og adgangslem til skakten. Vask og adgangslem skal genmonteres.
– Demontering af eksisterende aggregat VUT 160 og tilslutningskanaler samt el-tilslutning og kondensafløb. – Montering af nyt aggregat Buccma BE TOP 125 BE inkl. kanal- og el-tilslutning samt kondens-afløb. – Genopsætning af skaktvægge inkl. adgangslem, fliser og vask samt maling af nyt skakthjørne – Rengøring Omkostninger løsning 1 – i alt 8 lejligheder:
Projektering Kr. 13.000,- Byggeplads Kr. 20.000,- Udførelse: Demontage VVS/murer/tømrer/EL Kr. 35.000,- Demontage ventilation Kr. 20.000,- Nye aggregater inkl. kanaler mv. Kr. 125.000,- Genmontage EL/tømrer/murer/VVS Kr. 130.000,- Malerarbejder Kr. 35.000,- Rengøring Kr. 10.000,- Tilsyn Kr. 12.000,- Samlede omkostninger løsning 1 – i alt 8 lejligheder: Kr. 400.000,-«
Skønsmanden er ved flere efterfølgende spørgsmål i det efter sagens karakter omfattende syn og skøn blevet spurgt ind til, om den del af anlæggenes servicering, der vedrører udskiftning af aggregaternes filtre, forsvarligt kan udføres ved at bøje filtrene i forbindelse med selve monteringen. Skønsmanden har i erklæringerne stedse fastholdt, at en sådan fremgangsmåde ikke er forsvarlig.
Skønsmanden er – i forbindelse med afhjemlingen af skønsrapporterne på grundlag af oplysninger fra producenten – blevet spurgt yderligere ind til spørgsmålet om udskiftning af filtre ved at bøje disse. Voldgiftsretten finder imidlertid, at skønsmanden ikke med den nødvendige sikkerhed har fragået sin oprindelige vurdering af, at det ikke vil være forsvarligt at bøje filtrene i forbindelse med montering.
På den anførte baggrund sammenholdt med den øvrige bevisførelse finder voldgiftsretten, at BH har bevist, at det ikke er muligt på forsvarlig vis at servicere aggregaterne i de omhandlede decentrale ventilationsanlæg, og at dette som anført af skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 2 skyldes valg og montering af forkerte ventilationsaggregater. Forholdet er herefter ikke udført faglig korrekt og udgør en mangel, jf. AB 92 § 30, stk. 1.
HE’s ansvar
Spørgsmålet er, om HE som hovedentreprenør er ansvarlig for eller hæfter for monteringen af forkerte ventilationsaggregater.
Som anført oven for deltog HE og HE’s ventilationsentreprenør UE, inden hovedentreprisekontrakten blev indgået, i et møde med BH rådgivende ingeniør R1 og med R2 med henblik på at opnå nødvendige besparelser på byggeriet.
Det fremgår af en mail af 14. maj 2019 fra R1 til A (arkitekt i R2) bl.a., at »Vedhæftet tegninger med alternativ indretning af badeværelser i bebyggelsen som aftalt på møde med underentreprenører«. A anmodes om at kommentere, inden materialet sendes til HE-V2 (tilbudsleder i HE).
Den 16. maj 2019 sendte A en mail til R1 og HE vedhæftet reviderede boligtegninger med bl.a. opdatering af »bad, depoter og skakte«.
Den 12. september 2019 sendte R1 en mail til HE-V2, hvor han anførte bl.a., at »Vi er ved at kigge på føringsveje for installationer, og som ventet er vi særlig udfordret på X-vej« og »Vi vil også gerne have UE-V1 [tilbudschef og partner i UE] endelige accept af, at adgangsforholdene til anlæggene på X-vej er ok ift. Servicering af anlæggene« samt »I må meget gerne melde tilbage med input vedr. ovenstående«. HE-V2 videresender samme dag mailen til bl.a. UE-V1 med teksten »Vil i være behjælpelige og svare på nedenstående?«.
Den 16. september 2019 sendte UE-V1 i en mail sit svar til R1 og HE-V2. Mailen har bl.a. følgende indhold: »2. Igen Luftmængder, hvis vi bruger det lille VUT 270/160 er kun 30 cm i dybden med 42 cm låge er der jo ikke meget plads, men det kan lade sig gøre. Men tager vi det store VUT 250 anlæg, så kan vi ikke service det. De her spørgsmål er i nødt til at få afklaret med bygherre, begge dele overholder BR18, men det er jo ikke mig som skal sige vi gør det ene eller det andet. Håber i når i mål med det her.«
V4 (byggeleder for HE) spurgte i mail af 20. september 2019, kl. 10:23, bl.a. R1, UE-V1 og HE-V2 om, »[er] vi kommet frem til et resultat ift. Ventilation?«.
R1 svarede i mail af samme dato kl. 10:32 sendt til V4, R1, UE-V1 og HE-V2, at »Det har I jo nærmest selv svaret på da vi ikke kan installere et anlæg der ikke kan serviceres. Så vi kører med det lille anlæg«. Hvorefter V4 samme dag kl. 11:28 til R1 sendte en mail med teksten: »Tak for svar«.
På den anførte baggrund sammenholdt med den øvrige bevisførelse, herunder de afgivne forklaringer, finder voldgiftsretten, at det kan lægges til grund, at BH’s rådgiver R1 alene foretog valget af ventilationsaggregat i tillid til den oplysning, som R1 havde modtaget fra HE’s underentreprenør UE om, at »det lille« aggregat kunne serviceres efter montering i den projekterede skakt, og at det efter indholdet og den tidsmæssige sammenhængen i den her gengivne mailkorrespondance må have stået både HE og UE klart, at dette var tilfældet.
Ved i en sådan situation ikke straks at sige fra over for R1 ved at tilkendegive, at HE og UE ikke kunne eller ville stå inde for, at der i skakten var plads til servicering af det lille aggregat, finder voldgiftsretten, at UE er ansvarlig for, at der blev valgt og monteret forkerte ventilationsaggregater i lejlighederne, og at HE som hovedentreprenør hæfter for udbedringsomkostningerne. Den omstændighed, at UE den 28. maj 2020 fremsendte datablad vedrørende anlægget til godkendelse hos R1, kan under de anførte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
Det må efter bevisførelsen, herunder forklaringen fra R1-V1 og HE-V1, lægges til grund, at BH først opdagede manglen, da der mellem afleveringstidspunktet og 1-årsgennemgangen blev behov for at udskifte en printplade i et af ventilationsaggregaterne, og at HE blev underrettet og deltog med løsningsforslag forud for, at BH formelt reklamerede over manglen i forbindelse med 1-årsgennemgangen. BH har på den baggrund reklameret rettidigt.
HE har i forbindelse med 1-årsgennemgangen og den efterfølgende reklamation fra BH advokat afvist at være ansvarlig for manglen ved ventilationsanlæggene og har derved mistet sin afhjælpningsret. Det er i øvrigt ikke bevist, at HE efterfølgende ved et gennemarbejdet og af producenten godkendt udbedringsprojekt har tilbudt at udbedre manglen for egen regning.
Skønsmanden har under afhjemlingen forklaret, at han ikke kan udelukke, at det vil være muligt at udbedre manglen ved et mindre indgreb i skakten end foreslået i skønserklæringen og derefter ændre hængslingen af aggregatets låge, så lågen kan tages helt af i forbindelse med servicering. Omkostningerne ved en sådan udbedring har skønsmanden skønnet til 25.000-30.000 kr. eksklusive moms per lejlighed. På den baggrund og som sagen er procederet for voldgiftsretten fastsættes udbedringsomkostningerne skønsmæssigt til i alt 200.000 kr. Det bemærkes i den forbindelse, at BH har opgjort sit påstandsbeløb eksklusive moms.
Konklusion
BH har fået medhold i sit krav om betaling af udbedringsomkostninger med 200.000 kr. Beløbet skal modregnes i BH tilbagehold i entreprisesummen på 223.453 kr. eksklusive moms, således at HE herefter skal have medhold i sin selvstændige betalingspåstand med 23.453 kr. eksklusive moms eller 29.316,25 kr. inkl. moms, og at HE skal frifindes for BH betalingspåstand.
Sagsomkostninger Efter sagens udfald, hvorefter BH har fået medhold i halvdelen af sit krav om betaling af udbedringsomkostninger, skal HE betale sagsomkostninger til BH med i alt 85.375 kr. inklusive moms. Beløbet udgør 50.000 kr. inklusive moms til BH’s omkostninger til advokat og 35.375 kr. inklusive moms til dækning af BH’ omkostninger til syn og skøn.
HE skal afholde egne omkostninger til syn og skøn. BH skal afholde omkostningerne til afhjemling.
Der er ved udmålingen af omkostninger til advokat lagt vægt på størrelsen af det vundne beløb samt sagens forløb og omfang, herunder omfanget af syn og skøn.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af HE med to tredjedele og af BH med en tredjedel efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Thi bestemmes HE frifindes over for BH’s betalingspåstand.
BH skal til HE betale 29.316,25 kr. inkl. moms med procesrente fra den 18. oktober 2021.
I sagsomkostninger skal HE til BH betale 85.375 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af HE med to tredjedele og af BH med en tredjedel efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
….