En bygherre fik opført en svinestald som konceptbyggeri. Flere år efter afleveringen viste det sig, at stålkassetterne i loftet var angrebet af rust.
Totalentreprenøren gik konkurs.
Bygherren forsøgte derfor at rette kravet direkte mod hovedentreprenøren.
Voldgiftsretten frifandt hovedentreprenøren. Konstruktionen var mangelfuld, men det var ikke nok. Bygherren skulle også bevise, at hovedentreprenøren havde begået en ansvarspådragende fejl i sit eget kontraktforhold med totalentreprenøren.
Det kunne bygherren ikke.
Sagens forløb
Totalentreprenøren havde udviklet et konceptbyggeri til svinestalde. I september 2016 indgik bygherren og totalentreprenøren en totalentreprisekontrakt om opførelse af en ny svinestald. ABT 93 var vedtaget, og entreprisesummen var 22,2 mio. kr.
Kort efter indgik totalentreprenøren en aftale med hovedentreprenøren om udførelse af entreprisen. Hovedentreprenøren skulle udføre arbejdet i hovedentreprise, herunder projektering af de ydelser, der indgik i aftalen.
Stalden stod færdig i juli 2017. I 2021 konstaterede bygherren rust i loftskassetterne. Bygherren reklamerede over for totalentreprenøren, som videresendte reklamationen til hovedentreprenøren. Der blev iværksat syn og skøn med deltagelse af både totalentreprenøren og hovedentreprenøren. I 2023 gik totalentreprenøren konkurs.
Herefter rejste bygherren krav direkte mod hovedentreprenøren på ca. 4,6 mio. kr.
Bygherren gjorde navnlig gældende, at hovedentreprenøren var ansvarlig efter et indtrædelsessynspunkt. Bygherren gjorde også gældende, at der skulle ske identifikation mellem totalentreprenøren og hovedentreprenøren, og at hovedentreprenøren under alle omstændigheder var ansvarlig efter et deliktssynspunkt.
Voldgiftsrettens vurdering
Voldgiftsretten lagde efter skønserklæringerne til grund, at loftskonstruktionen var mangelfuld.
Årsagen til rustdannelserne var kondensvand i samlingerne som følge af kuldebroer. Konstruktionen var ikke egnet til en stald med de aktuelle klimaforhold, og rustdannelserne ville medføre en betydelig nedsættelse af loftskassetternes levetid og holdbarhed.
Men det afgjorde ikke sagen.
Det centrale spørgsmål var, om hovedentreprenøren kunne gøres ansvarlig direkte over for bygherren.
Det kunne hovedentreprenøren ikke.
Voldgiftsretten lagde vægt på, at bygherren havde indgået kontrakten med totalentreprenøren. Hovedentreprenøren blev først efterfølgende knyttet til projektet. Der var derfor ikke grundlag for at identificere totalentreprenøren og hovedentreprenøren.
Voldgiftsretten lagde også vægt på, at totalentreprisekontrakten var indgået før hovedentreprisekontrakten. Den mangelfulde løsning med bagvægskassetter og stålplader i loftskonstruktionen måtte derfor antages at være valgt af totalentreprenøren, som havde udviklet staldkonceptet.
Hovedentreprenøren havde udført den loftskonstruktion, som var forudsat i aftalegrundlaget.
Efter en samlet vurdering fandt voldgiftsretten ikke, at hovedentreprenøren havde begået fejl i kontraktforholdet med totalentreprenøren. Derfor havde bygherren heller ikke et afledt krav mod hovedentreprenøren efter et indtrædelsessynspunkt.
Hovedentreprenøren havde heller ikke begået sådanne håndværksmæssige fejl, at der var grundlag for ansvar efter et deliktssynspunkt.
Hovedentreprenøren blev derfor frifundet.
Hvad kan vi lære?
- En mangel er ikke nok. Det afgørende er ikke kun, om byggeriet er mangelfuldt. Når bygherren vil rette et direkte krav mod en underliggende part, skal der også være et ansvarsgrundlag hos den part, kravet rettes imod.
- Indtræden kræver et krav i det bagvedliggende led. Bygherren kunne kun indtræde i totalentreprenørens krav mod hovedentreprenøren, hvis totalentreprenøren selv havde et krav mod hovedentreprenøren. Det havde totalentreprenøren ikke her.
- Kontraktkæden betyder noget. Bygherren havde kontrakt med totalentreprenøren. Hovedentreprenøren blev først senere koblet på. Det talte imod, at hovedentreprenøren kunne identificeres med totalentreprenøren.
- Den, der vælger løsningen, bærer risikoen. Voldgiftsretten lagde vægt på, at totalentreprenøren havde udviklet konceptet og måtte anses for at have valgt den konkrete loftsløsning. Hovedentreprenøren udførte den løsning, der var forudsat i aftalegrundlaget.
- Direkte krav er ikke en genvej uden bevis. Når en totalentreprenør går konkurs, er det fristende at rette kravet mod næste led. Men konkurs ændrer ikke på, at bygherren skal bevise, at den pågældende part faktisk har begået en ansvarspådragende fejl.
Perspektiv
Kendelsen er et godt eksempel på, at ansvar i byggeriet ikke kun afgøres af, hvor skaden viser sig.
Det afgøres også af, hvem der valgte løsningen, hvad der var aftalt i kontraktkæden, og om den part, kravet rettes mod, faktisk har begået en fejl.
For bygherrer er læringen klar: Hvis totalentreprenøren går konkurs, er direkte krav mod underliggende entreprenører ikke umulige. Men de kræver et solidt grundlag.
For entreprenører er læringen lige så klar: Det er vigtigt at kunne dokumentere, om man har valgt en løsning, eller om man blot har udført den løsning, som allerede lå i aftalegrundlaget.
I denne sag var loftskonstruktionen mangelfuld.
Men ansvaret kunne ikke placeres hos hovedentreprenøren.
Kontakt
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2026.318 / Sag nr. C-16480
1. Indledning
Mellem klager, BH, og indklagede, HE A/S, herefter HE, er der opstået en tvist om erstatning for tab i forbindelse med opførelse af en svinestald. Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af ingeniør, murer- og tømrermester og landsdommer med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling BH har nedlagt påstand om, at HE skal betalte 4.575.000,00 kr. til BH med procesrente af 2.219.000 kr. fra den 15.august 2023 til den 15. juli 2024, af 4.275.000 kr. fra den 15. juli 2024 til den 30. august 2024 og af 4.575.000 kr. fra den 30. august 2024 foruden sagens omkostninger.
HE har nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 2. og 3. oktober 2025 i lokaler. BH, HE-V1, TE-V1 og V2 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Skønsmændene har afgivet forklaring i forbindelse med afhjemling af skønserklæringerne under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Sagsfremstilling TE A/S, herefter TE, og HE indgik i juni 2014 en samarbejdsaftale vedrørende konceptstalde kaldet »Koncept« til produktion af slagtesvin, som TE havde udviklet. Aftalen fastlagde vilkårene for parternes samarbejde om salg og opførelse af konceptstaldene. Af aftalen fremgik bl.a., at begge parter kunne foretage salg af staldkoncepterne. I et afsnit om »Kontraktlige relationer« er det anført:
»5.1. Såfremt Udvikleren [TE] er sælger af en stald indgår Udvikleren en totalentrepriseaftale med bygherren, og der indgås en totalentrepriseaftale med Entreprenøren [HE], som projekterer og opfører byggeriet som underentreprenør for Udvikleren. Entreprisesummen i entreprisekontrakten mellem Udvikleren og Entreprenøren fastsættes til den af Entreprenøren kalkulerede kostpris på det pågældende byggeri med et tillæg der svarer til et dækningsbidrag til Entreprenøren på 16 %. Tillægs- og fradragspriser afregnes særskilt.
5.1.1. Kostprisen omfatter selve opførelsesudgifterne, såsom udgifter til materialer, inventar, mekanisering mv., udgifter til underentreprenører, udgifter til egne håndværkere mv., men omfatter udgifter til byggeledelse, projektering (tegnestue), lager/logistik, udbedring af udførelsesfejl mv.«
Det er i et afsnit om »Projekteringsansvar« anført, at »Entreprenøren har ansvaret for den bygningsmæssigeprojektering af byggerierne.«
Der blev den 30. september 2016 indgået en totalentreprisekontrakt mellem BH og TE om opførelse af en ny Koncept slagtesvinestald med en entreprisesum på 22,2 mio. kr., hvor ABT 93 var vedtaget.
I tilbudsbeskrivelsen af 29. august 2016, der hørte til kontrakten, fremgik staldbygningens dimensioner, ligesom det om »tagkonstruktionen« var anført: »Tag åse udføres af 200 mm stålprofiler eller bagvægskassetter, der monteres over stålspær. Tagfladen udføres i stålplader med 150 mm isolering med en U-værdi på ca. 0,3 W/m2. Indvendig monteres plade af stål. Stålplader trapez 18, 0,5 mm polyester, standard farve. …«
Efterfølgende indgik TE som bygherre og HE som hovedentreprenør den 14. oktober 2016 en aftale om, at HE skulle udføre en entreprise hos BH med en entreprisesum på 13.908 mio. kr. og med udgangspunkt i en kostpris i henhold til kalkulation på 12,1 mio. kr. Byggeopgaven skulle udføres »i hovedentreprise. Inkl. Projektering af de ydelser der indgår i indeværende aftale.«
Det fremgår af aftalen, at TE afholdt 1 og 5 års gennemgang. Det fremgår også, at HE skulle afregnes på baggrund af den realiserede/efterkalkulerede kostpris med tillæg af 13 % uanset projektets samlede økonomi.
Aftalen angik »Nybygning af 4.921 m2 i henhold til kalkulation, TE Projektbeskrivelse og tegninger« og omhandlede »Jordarbejde, råhus, el og vvs entreprise«. Det fremgår, at der var indeholdt projekt- og byggeledelse af disse dele, men ingen form for ventilation mv. Det fremgår også, at følgende skriftlige grundlag i prioritetsrækkefølge skulle gælde for arbejdet:
» a) Nærværende hovedentreprisekontrakt… b) Kalkulation udarbejdet i Sigma af 11.10.16, HE, Bilag 1 c) Tegninger nr. 1004265 (myndighedssæt) af d. 15.07.16, Bilag 2 d) Samarbejdsaftalen mellem HE og TE underskrevet 16.06.14 e) Tilbudsbeskrivelse udarbejdet af TE, dato 29.08.16, revision B, Bilag 3 f) …(AB 92) …«
Om myndighedsforhold er det anført bl.a.:
»På vegne af slutkunde står hovedentreprenøren for indhentning af byggetilladelse/igangsætningstilladelse fra kommunen.
Hovedentreprenøren udarbejder nødvendigt projektmateriale til brug for myndighedsbehandlingen.«
Af kalkulationen af 11. oktober 2016, der var et bilag til hovedentrepriseaftalen, fremgår en kostpris på ca. 12,1 mio. kr. og en salgspris på ca. 14,4 mio. kr. svarende til en dækningsgrad på 16 %. Under »Tømrer« fremgår en linjevedrørende prisen for »Isolering til 120 mm alm 39« og i næste linje for »bagvægskassetter«.
I en tidligere kalkulation af 28. september 2016 var det anførte om isolering og bagvægskassetter identisk med det, der var anført i kalkulationen af 11. oktober 2016. Det fremgår af en mail af 29. september 2016 fra TE-V1, der var administrerende direktør i TE, at HE’s kostpris på daværende tidspunkt var 12.590 mio. kr., mens TE’s kostpris var 12.083 mio. kr., og at TE-V1 ønskede at få kostprisen ned.
Svinestalden var færdigbygget i juli 2017. I 2021 konstaterede BH, at stålkassetterne i staldbygningens loft var angrebet af rust og reklamerede over for TE, der videresendte reklamationen til HE. BH iværksatte herefter underinddragelse af TE og HE syn og skøn. TE gik den 17. marts 2023 konkurs.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat Indledning
Denne sag angår, om HE som hovedentreprenør i henhold til en aftale med TE er erstatningsansvarlig for mangler over for BH, der som bygherre forinden havde indgået en totalentreprisekontrakt med TE som totalentreprenør om opførelse af en Koncept svinestald.
Mangler ved staldbyggeriet
Voldgiftsretten lægger efter skønserklæringerne og afhjemlingen af skønsmændene til grund, at der kunne konstateres rustdannelser på loftskassetter i BH’s svinestald, at angrebene vurderedes med varierende grad at være til stede i hele staldbygningen, at årsagen til rustdannelserne i svinestaldens loftskassetter er dannelse af kondensvand i samlingerne på grund af en kuldebro effekt fra tagpladerne, at der burde være taget højde for risikoen for dannelse af kondensvand, at den anvendte konstruktion ikke kunne anses for at være egnet i en stald med de aktuelle klimaforhold, og at rustdannelserne ville medføre en betydelig nedsættelse af loftskassetternes levetid og holdbarhed, jf. bl.a. svar på spørgsmål 1, 2, 7 og 8 i skønsrapporten af 16. februar 2022.
Skønsmændene har under afhjemlingen forklaret, at der kun er opført få stalde i Danmark med stålplader i loftet, at dette således var en usædvanlig konstruktion, men at anvendelse af stålplader ikke i sig selv var udtryk for en mangel, hvis der blev taget højde for kuldebroer. Skønsmændene har videre forklaret, at det var marginalt, hvad man skulle have gjort for at have undgået kondensen i relation til den valgte konstruktion. På den baggrund vurderede skønsmændene også indledningsvist, at det til afhjælpning ville være tilstrækkeligt med montering af et isoleringsbånd mellem tagplader og kassetter, jf. også svar på spørgsmål 8 i den nævnte skønsrapport, hvilken vurdering de dog efter yderligere beregninger og analyser fragik.
På den baggrund vurderer voldgiftsretten, at konstruktionen af lofterne i stål var mangelfuld, og at dette i alt væsentligt er årsagen til rustdannelserne.
Voldgiftsretten lægger samtidig efter skønserklæringerne og afhjemlingen af skønsmændene til grund, at rustskaderne ikke var forårsaget af mangel på isolering, men af kuldebroer på grund af den manglende kondensisolering.
HE’s eventuelle ansvar som følge af identifikation mellem TE og HE
BH har i første række anført, at der skal ske identifikation mellem TE og HE som følge af deres samarbejdsaftale om konceptstalde.
BH indgik aftalen om opførelse af svinestalden med TE som bygherre, mens HE først efterfølgende blev knyttet til opførelsen som hovedentreprenør. Der er på den baggrund og efter sagens øvrige oplysninger ikke grundlag for, at HE skulle være ansvarlig for mangler ved byggeriet ud fra et synspunkt om identifikation.’
HE’s eventuelle ansvar efter et indtrædelsessynspunkt
BH har også gjort gældende, at HE er erstatningsansvarlig, idet HE har begået væsentlige fejl under opførelsen af stalden, og at BH kan rette sit krav direkte mod HE, jf. Almindelige Betingelser for Totalentreprise § 5, stk. 5.
BH har i den forbindelse gjort gældende, at han kan rette sit krav mod HE ud fra et indtrædelsessynspunkt. Dette forudsætter bl.a., at TE ville kunne have rettet et krav mod HE, idet HE’s arbejde i forhold til TE var behæftet med mangler.
Ifølge kontrakten mellem TE og HE var HE hovedentreprenør. Det fremgår af denne hovedentreprisekontrakt, at HE blev afregnet på baggrund af den realiserede kostpris med tillæg af 13 % i dækningsgrad uanset projektets samlede økonomi. Kostprisen var fastlagt i en kalkulation af 11. oktober 2016, der som bilag 1 var en del af hovedentreprisekontrakten. Voldgiftsretten lægger herefter og efter bevisførelsen i øvrigt til grund, at HE modsat TE ikke havde interesse i at begrænse kostprisen, og at HE alene ville kunne ændre på materialevalget i forholdet til specifikationerne i nævnte kalkulation efter aftale med TE.
Efter selve hovedentreprisekontrakten var HE bl.a. ansvarlig for råhuset. Det fremgår af samme kontrakt, at forarbejdet gjaldt i listet prioritetsrækkefølge selve hovedentreprisekontrakten og dernæst kalkulationen af 11.oktober 2016. I denne kalkulation var det under »Tømrer« anført, hvilke materialer der skulle anvendes, herunder »bagvægskassetter« og »Stålplader«. I totalentreprisekontrakten mellem BH og TE var det om staldbygningenstagkonstruktion anført bl.a., at »tag åse udføres af 200 mm stålprofiler eller bagvægskassetter, der monteres overstålspær, Tagpladen udføres i stålplader…«.
Totalentreprisekontrakten er som anført indgået forud for hovedentreprisekontrakten, og det må således antages at være TE, som har valgt løsningen med bagvægskassetter og stålplader i loftskonstruktionen, som også er afspejlet i kalkulationen. Voldgiftsretten bemærker herved, at TE havde udviklet staldkonceptet, som var nyt på dette tidspunkt.
På den baggrund finder voldgiftsretten, at HE som hovedentreprenør ikke har begået en fejl i kontraktforholdet med TE, som kan føre til et afledt ansvar over for BH i henhold til et indtrædelsessynspunkt.
Voldgiftsretten bemærker, at skønsmændene som anført vurderede, at brug af stålplader ikke i sig selv var udtryk for en mangel, hvis der blev taget højde for kuldebroer, og at det var marginalt, hvad man skulle have gjort for at have undgået kondensen i relation til den valgte konstruktion. Den omstændighed, at HE efter hovedentreprisekontrakten stod for råhuset, kan under de anførte omstændigheder herefter ikke i sig selv føre til et afledt ansvar for HE efter et indtrædelsessynspunkt.
HE’s eventuelle ansvar efter et deliktssynspunkt
BH har endelig gjort gældende, at HE er ansvarlig for den mangelfulde loftskonstruktion ud fra et deliktssynspunkt.
Som anført må rustskaderne i loftet i alt væsentligt tilskrives loftskonstruktionen i stål, som var aftalt i totalentreprisekontrakten mellem TE og BH. HE har som hovedentreprenør udført denne loftskonstruktion i henhold til hovedentreprisekontrakten, hvor loftskonstruktionen i stål ligeledes var forudsat. HE har efter sagens oplysninger ikke herved begået sådanne håndværksmæssige fejl, at der er grundlag for at pålægge selskabet et ansvar ud fra et deliktssynspunkt.
Sammenfatning og sagsomkostninger
HE frifindes for BH’s påstand.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt. Voldgiftsretten har ved fastsættelsen af det beløb på 250.000 kr., som BH skal betale til HE til udgift til advokat, lagt vægt på sagens værdi, forberedelsens omfang, herunder omfanget af syn og skøn, og hovedforhandlingens varighed. Voldgiftsretten har efter sagens udfald ligeledes fundet, at BH skal godtgøre HE de udgifter til syn og skøn, som HE efter det oplyste har haft, i alt 155.515 kr.
Thi bestemmes Indklagede, HE, frifindes.
I sagsomkostninger skal klager, BH, til indklagede, HE, betale 405.515 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klager, BH, efteropgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
….