En underentreprenør standsede facadearbejderne med henvisning til manglende betaling. Totalentreprenøren ophævede derefter underentreprisekontrakten og lod arbejderne færdiggøre af andre. Voldgiftsretten gav totalentreprenøren medhold.
Kendelsen handler især om grænsen for standsningsretten. Underentreprenøren skulle kunne påvise et forfaldent og sikkert betalingskrav, før arbejdet kunne standses. Det kunne underentreprenøren ikke, blandt andet fordi parterne havde aftalt en detaljeret betalingsprocedure, og fordi totalentreprenøren havde ret til fradrag og modregning. Resultatet blev, at standsningen var uberettiget, ophævelsen berettiget, og at konkursboet efter underentreprenøren ikke fik betaling.
Sagens forløb
Underentreprenøren og totalentreprenøren indgik den 23. november 2020 en underentreprisekontrakt om en facadeentreprise. Entreprisesummen var 6.550.000 kroner eksklusiv moms. Totalentreprenøren var totalentreprenør over for bygherren. Kontrakten indeholdt en særlig betalingsprocedure med krav om stadeopgørelse, efterfølgende elektronisk fakturering, 15 hverdages betalingsfrist, 1,5 procent kontantrabat og et fradrag på 2 procent af acontobetalingerne, fordi underentreprenøren ikke stillede sikkerhed.
Underentreprenøren fremsendte tre fakturaer. Faktura nummer 33 var dateret den 6. november 2020 og blev sendt den 9. november 2020. Faktura nummer 34 og faktura nummer 35 var dateret den 17. december 2020, men blev først fremsendt den 7. januar 2021. Fakturaerne blev sendt til en medarbejders mailadresse og ikke efter den aftalte elektroniske faktureringsprocedure. Totalentreprenøren betalte med fradrag for kontantrabat, manglende sikkerhedsstillelse og tilbagehold.
I januar og februar 2021 opstod der uenighed om fremdrift og bemanding. Totalentreprenøren varslede, at dele af facadearbejdet ville blive udført af andre for underentreprenørens regning. Den 3. februar 2021 aftalte parterne, at en anden underentreprenør skulle overtage en del af underentreprenørens kontraktarbejder, og at totalentreprenørens betalinger til den anden underentreprenør kunne modregnes i betalingerne til underentreprenøren.
Den 12. marts 2021 varslede underentreprenøren standsning med henvisning til manglende betaling. Totalentreprenøren anmodede herefter om hasteregistrering. Den 19. marts 2021 konstaterede totalentreprenøren, at arbejdet var standset helt. Efter varsel ophævede totalentreprenøren kontrakten den 26. marts 2021 og lod senere arbejdet færdiggøre af en ny underentreprenør. Der blev efterfølgende udarbejdet stadeopgørelse og skønserklæring.
Konkursboet efter underentreprenøren krævede betaling af 4.244.990,64 kroner med rente. Kravet omfattede blandt andet restbetaling for kontraktarbejder, ekstraarbejder, materialer og tabt arbejdsfortjeneste. Totalentreprenøren påstod frifindelse.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde først vægt på, at parterne havde aftalt en særlig betalingsprocedure, og at underentreprenøren ikke havde fulgt den. Ingen af de tre fakturaer var fremsendt til den aftalte modtageradresse eller i øvrigt i overensstemmelse med den aftalte faktureringsprocedure. På den baggrund var totalentreprenøren berettiget til at fratrække 1,5 procent i kontantrabat på alle tre fakturaer. Totalentreprenøren var også berettiget til at fratrække 2 procent som følge af manglende sikkerhedsstillelse, i hvert fald for faktura nummer 33 og faktura nummer 34.
Det afgørende spørgsmål var herefter, om underentreprenøren alligevel havde et forfaldent udestående, som kunne bære en standsning. Voldgiftsretten bemærkede, at størrelsen af og baggrunden for totalentreprenørens tilbagehold ikke var nærmere bevist. Retten lagde imidlertid til grund, at der fra januar 2021 opstod forsinkelser fra underentreprenørens side, som ikke skyldtes totalentreprenørens forhold. Retten lagde også til grund, at parterne den 3. februar 2021 havde aftalt, at en anden underentreprenør skulle overtage en række kontraktarbejder, og at totalentreprenøren kunne modregne betalingerne hertil i underentreprenørens acontobetalinger.
Da totalentreprenøren havde betalt fakturaer til den anden underentreprenør, som med rette kunne modregnes, var underentreprenørens endelige standsning den 19. marts 2021 ikke berettiget. Underentreprenøren genoptog ikke arbejdet trods opfordring. Sammenholdt med det forudgående forløb var totalentreprenørens ophævelse den 26. marts 2021 derfor berettiget, og det givne varsel blev anset for tilstrækkeligt under omstændighederne.
I hæveopgøret fastsatte voldgiftsretten værdien af de udførte kontraktarbejder til 2.532.164,50 kroner eksklusiv moms. Retten lagde til grund, at totalentreprenøren havde betalt 1.123.752,14 kroner eksklusiv moms til underentreprenøren. Retten fandt desuden, at en del af de registrerede kontraktarbejder reelt var udført af den anden underentreprenør og betalt af totalentreprenøren. Det fulde beløb, som totalentreprenøren gjorde gældende, var dog ikke bevist. Værdien af den anden underentreprenørs arbejder blev derfor fastsat skønsmæssigt til 500.000 kroner eksklusiv moms. Underentreprenøren havde herefter et resttilgodehavende på 908.412,36 kroner eksklusiv moms for udførte kontraktarbejder.
Konkursboets krav på betaling for ekstraarbejder blev ikke taget til følge. Fotos og fakturaer var ikke nok til at bevise, at ekstraarbejderne var udført som påstået. Kravet vedrørende materialer blev heller ikke taget til følge, fordi materialerne ikke var registreret i stadeopgørelsen, og fordi det ikke i øvrigt var bevist, at materialerne var leveret på pladsen. Kravet på tabt arbejdsfortjeneste bortfaldt allerede, fordi standsningen var uberettiget.
Voldgiftsretten fandt ikke, at totalentreprenøren havde bevist alle sine påståede meromkostninger fuldt ud. Det gjaldt blandt andet omkostninger til færdiggørelse ved den nye underentreprenør, som var koncernforbundet med totalentreprenøren, og hvor dokumentationen for arbejdets omfang og betaling ikke var fuldstændig. Retten fastsatte derfor flere poster skønsmæssigt. Efter en samlet vurdering oversteg totalentreprenørens meromkostninger ved færdiggørelsen dog underentreprenørens resttilgodehavende. Totalentreprenøren blev derfor frifundet.
Hvad kan vi lære
- Standsning kræver et sikkert grundlag. En underentreprenør skal kunne påvise et forfaldent og dokumenterbart betalingskrav, før arbejdet standses.
- Den aftalte betalingsprocedure kan være afgørende. Hvis stadeopgørelse og fakturering ikke sker som aftalt, kan det få direkte betydning for, om der overhovedet foreligger et forfaldent krav.
- Fradrag og modregning skal med i vurderingen. En betalingstvist kan ikke vurderes isoleret fra aftalte rabatter, fradrag for manglende sikkerhedsstillelse, tilbagehold og modregning for arbejder udført af andre.
- Aftaler om overtagelse af delarbejder bør dokumenteres skriftligt. I denne sag fik mailkorrespondancen væsentlig betydning for, at totalentreprenøren kunne støtte ret på aftalen med den anden underentreprenør.
- Ekstraarbejder og materialer kræver præcis bevisførelse. Fotos, fakturaer og efterfølgende forklaringer er ikke nok, hvis udførelse eller levering ikke kan knyttes sikkert til byggepladsen og kontrakten.
- Et hæveopgør kan ende med et skøn. Mangelfuld dokumentation udelukker ikke nødvendigvis et krav, men den svækker kravet og kan føre til en væsentligt lavere skønsmæssig fastsættelse.
Perspektiv
Kendelsen er ikke kun en sag om manglende betaling. Den er først og fremmest en sag om, hvor sikkert grundlaget skal være, før en entreprenør kan bruge standsning som pressionsmiddel. Når parterne har aftalt en detaljeret proces for stade, fakturering, betalingsfrist, fradrag og modregning, bliver den proces udgangspunktet for vurderingen af, om der foreligger betalingsmisligholdelse.
For totalentreprenører understreger kendelsen værdien af løbende skriftlig dokumentation ved forsinkelse, overtagelse af delarbejder, betaling til andre og modregning. For underentreprenører viser kendelsen omvendt, at standsning er et skarpt middel, som kræver et klart og dokumenterbart betalingsgrundlag. Er grundlaget usikkert, kan standsningen i sig selv blive den væsentlige misligholdelse, der åbner for ophævelse og et hæveopgør til skade for den standsende part.
Kontakt
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2026.115 / Sag nr. C-16571
1. Indledning Mellem klager, UE under konkurs ApS, og indklagede, TE A/S, er der opstået en tvist om berettigelsen af UE’s standsning af arbejderne og TE’s efterfølgende ophævelse af den mellem parterne indgåede underentreprisekontrakt i forbindelse med et byggeri i … og det heraf følgende økonomiske opgør mellem parterne. Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af projekteringschef, akademiingeniør, direktør og landsdommer, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling Klager, UE, har nedlagt følgende endelige påstande:
Påstand 1 TE skal til UE betale 4.244.990,64 kr. med procesrente af 2.127.236,45 kr. fra den 7. juni 2021 og af 2.117.754,19 kr. fra den 10. november 2023.
Påstand 2 TE skal til UE betale procesrente af 150.000 kr. fra den 7. februar 2024 indtil tidspunktet, hvor Voldgiftsnævnet træfferkendelse i sagen.
Indklagede, TE, har nedlagt endelig påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 8. september 2025 i Voldgiftsnævnets lokaler.
TE-V1 har afgivet partsforklaring under hovedforhandlingen, og der blev afgivet vidneforklaring af TE-V2 og V3.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling
Kontraktgrundlaget.
UE og TE underskrev den 23. november 2020 en underentreprisekontrakt vedrørende facadeentreprisen til »…«. TE var totalentreprenør på projektet med BH som bygherre. Byggeriet bestod af to bygninger, henholdsvis bygning A og B.
Det fremgår af kontaktens afsnit 1, at facadeentreprisen skulle udføres som en systemleverance inkl. montage af udvendige vinduer og døre, ligesom UE skulle udføre opbygning og beklædning af murkroner, montage af altanbeslag, udførelse af ventilationshuller samt montering af riste, etablering af underlag til nedløbsrør, tagrender og udvendigbelysning samt egne platforme, stilladser m.v. til udførsel af arbejdet. Der var ligeledes anvisninger med hensyn til beklædninger, stålkonstruktion og isolering.
Det fremgik samtidig af afsnit 2, at TE skulle levere udvendige vinduer og døre samt stille teleskoplæsser, affaldscontainer og velfærdsforanstaltninger til rådighed for UE. Entreprisesummen udgjorde 6.550.000 kr. ekskl. moms.
I afsnit 3 om kontraktgrundlaget er anført blandt andet: »For Kontrakten er følgende dokumenter gældende, idet disse gælder i prioriteret rækkefølge:
1) Nærværende Kontrakt 2) TE AB/SB 2015, bilag 1 3)… …«
I kontraktens afsnit 5 om betaling og stadeopgørelse var anført blandt andet:
»5.2 Senest 5 arbejdsdage før månedens afslutning udarbejder Underentreprenøren stadeopgørelse, med stadet fordelt på ovenstående delydelser. Stadet skal anføres i bilag 6 med %.
5.3 Stadeopgørelsen sendes elektronisk til byggeledelsen på mailadresse (rne): … @TE.DK
5.4 Af emnefeltet i mailen skal fremgå: 780, Stadeopgørelse åååå.mm, Entreprise (f.eks.: 780, Stadeopgørelse 2020.09, Facade)
5.5 Medmindre byggeledelsen meddeler andet, så besigtiger Underentreprenøren og byggeledelsen byggepladsen sammen og gennemgår den fremsendte stadeopgørelse, indenfor 4 arbejdsdage efter byggeledelsens modtagelse af stadeopgørelsen.
5.6 Herefter fremsender Underentreprenøren faktura inkl. evt. bilag elektronisk til:
EAN nr. … i OIO-format.
5.7 Alternativt kan faktura inkl. evt. bilag sendes elektronisk i pdf format til email adressen: faktura@TE.dk.
5.8 Byggeledelsen kan til enhver tid korrigere stadeopgørelsen, såfremt den måtte vise sig ikke at være korrekt, f.eks. ved konstatering af mangler ved det udførte arbejde.
5.9 Der vil kun blive udbetalt beløb op til det korrekte stade som opgjort af byggeledelsen. Såfremt Underentreprenøren fakturerer mere end stadet berettiger, så vil overfaktureringen blive tilbageholdt. Underentreprenøren vil blive meddelt tilbageholdet. Uanset om Underentreprenøren har overfaktureret påhviler det ham at indsende den månedlige stadeopgørelse, der så fungerer som acontobegæring.
5.10 Forud for bygherres endelige accept af det komplette KS-, DV- og »som udført«-materiale, kan stadet på disse delydelser ikke sættes højere end 50 %.
5.11 Ved fakturering af entreprisearbejder anføres på fakturaen Acontokoden, som fremgår af kontraktens forside.
5.12 Betalingsfristen er fastsat til 15 hverdage fra fakturadato mod 1,5 % kontantrabat til TE.«
I afsnit 10 vedrørende sikkerhedsstillelse var anført:
»Underentreprenøren stiller ikke sikkerhed, hvorfor der fratrækkes 2 % af acontobetalingerne som engangsbetaling for TE’s administrations og risiko herved.«
Endelig var det under afsnit 13 anført blandt andet:
»Underentreprenøren udfører kvalitetssikring i systemet Ajour. Den fornødne B licens til systemet erhverves gennem TE. B licens koster årligt kr. 4.500 pr. år og omfatter introduktion til systemet samt rimelig support fra TE’s kvalitetssikringsansvarlige.«
Forløbet af byggeriet, herunder parternes mailkorrespondance.
Det er ubestridt, at UE på tidspunktet for indgåelsen af entreprisekontrakten allerede var påbegyndt entreprisen, og at facadearbejderne var igangsat på bygning B.
I den følgende tid udstedte UE følgende tre fakturaer:
Faktura nr. 33, dateret den 6. november 2020, med et samlet fakturabeløb på 977.493,75 kr. inkl. moms. I fakturaen varanført, at den angik »faktura iflg. Stadeskema« samt ekstraarbejder for et mindre beløb.
Faktura nr. 34, dateret den 17. december 2020, med et samlet fakturabeløb på 676.646, 25 kr. inkl. moms. Fakturaen angik »faktura ifl. Stadeskema« og »restbeløb faktura 33«.
Faktura nr. 35, ligeledes dateret den 17. december 2020, med et samlet fakturabeløb på 38.750 kr. inkl. moms. Fakturaen angik diverse ekstraarbejder.
Det var på alle tre fakturaer anført, at betaling skulle ske til et IBAN-nummer med angivelse af »… Faktura … «.
Faktura nr. 33 blev fremsendt pr. mail den 9. november 2020 til TE-V2’s mailadresse, mens fakturaerne nr. 34 og 35 blev fremsendt ved mail af 7. januar 2021 ligeledes til TE-V2’s mailadresse.
Faktura nr. 33 blev betalt af TE den 4. december 2000 ved en overførsel på 112.903,78 euro til det angivne IBAN-nummer. I betalingsmeddelelsen var anført, at der ved betalingen var fratrukket 1,5 % i kontantrabat, 2 % i garanti og yderligere 74.150 kr. ekskl. moms (92.687,50 kr. inkl. moms) i tilbagehold.
Faktura nr. 34 blev betalt af TE den 18. januar 2021 ved en overførsel på 73.823,75 euro til det angivne IBAN-nummer. I betalingsmeddelelsen var anført, at der ud over 1½ % i kontantrabat og 2 % i garanti var foretaget et tilbagehold på84.652 kr. ekskl. moms (105.815 kr. inkl. moms).
Forud for betalingen af faktura nr. 34 havde TE i mail af 12. januar 2021 til UE anført, at der var » over fakturaer i forhold til stade der tilbageholdes 84.652,00 kr.«. Denne mail blev besvaret senere samme dag af UE, der anførte, at » så skal i jo udbetale de 74150 fra første faktura på denne«. Ligeledes den 12. januar 2021 anførte TE i en ny mail til UE:
»Der er skrevet ind til bogholderiget at tilbagehold i faktura 33 skal frigives.
Kan du sende en kreditnote på de 84.652,00, når du har modtaget tilbageholdet på faktura 33 så vi kommer i nul.«
Ved mail af 14. januar 2021 fremsendte UE herefter en kreditnota til TE.
Fakturanr. 35 blev betalt af TE den 19. januar 2021 ved overførsel af 4.767,32 euro med fradrag af kontantrabat og garanti og et tilbagehold på 1.500 kr. ekskl. moms (1.875 kr. inkl. moms). Det er ubestridt, at UE ikke siden den 7. januar 2021 har fremsendt yderligere fakturaer til TE.
I løbet af januar 2021 havde parterne en løbende mailkorrespondance vedrørende blandt andet betalinger, TE’s bekymringer vedrørende fremdriften i UE’s arbejder samt UE’s bemanding på pladsen. Ved mail af 25. januar 2021varslede TE, at man ville igangsætte udførelsen af facadearbejde på bygning B ved en anden entreprenør på UE’s regning. Korrespondancen mellem parterne fortsatte i de følgende dage, og ved mail af 27. januar 2021 anførte TE, at UE havde oplyst, at der ville møde 12 mand på pladsen den følgende dag for at påbegynde arbejdet med facade nordpå bygning B, ligesom det blev anført, at der måtte findes alternative løsninger for udførelse af bygning A.
Ved mail af 1. februar 2021 fra TE til UE og underentreprenør UE-2 henvistes der til, at det samme dag var aftalt, at UE-2 igangsatte udførelsen af lette facader og opstart af murkrone på bygning A. Denne mail blev besvaret af UE den følgende dag, hvor det anførtes blandt andet »tak for tilsendte og er accepteret«.
Ved mail af 3. februar 2021 fra TE til UE og UE-2 opsummeredes det aftalte. Det fremgik heraf blandt andet:
»Som der er aftalt d.d. igangsætter UE-2 udførelsen af lette facader og opstart af murkrone på bygning A.
»Efter aftale udføre UE-2 facade arbejde for 475kr. pr. m2 i forhold af håndtering af materialer eller øvrige opgaver ude for aftale fremsender UE-2 tillægsregninger direkte til UE hvor time satsen er afsat til 300kr. Der er aftalt at UE og UE-2løser dette internt.
UE stiller alle materialer til rådighed i tilfælde at UE ikke bestiller materialer, bestiller TE på UE regning hvilket bliver modregnet i UE acontobetaling.
UE-2 fremsender faktura til TE for udført kvadratmeter arbejde. Faktura fra UE-2 bliver modregnet i UE acontobetaling.
Det er vigtig at UE og UE-2 kordinere arbejdet internt TE står selvfølgelig også til rådighed.«
Også i den følgende tid var der en korrespondance mellem parterne vedrørende blandt andet UE bemanding på pladsen, og ved mail af 18. februar 2021 til blandt andre UE anførte TE, at man havde fået oplyst, at UE ikke betalte UE-2 for de arbejder, som ifølge aftalen skulle betales af UE, og at man havde bedt UE-2 om at fakturere til TE i stedet, og at betalingerne fra UE-2 ville blive modregnet over for UE.
Den 23. februar 2021 afholdtes der et møde mellem TE og UE vedrørende færdiggørelsesterminer for bygning A og B,og i begyndelsen af marts var der en kortere korrespondance mellem parterne vedrørende boremaskine og dertilhørende bor.
Standsning og ophævelse
Fredag den 12. marts 2021 fremsendte UE til TE en varsel om standsning med teksten »Vi trækker vores folk frapladsen mandag såfremt der [ikke] kommer betaling som vi aftalt«.
Den 15. marts 2021 fremsendte TE en anmodning til Voldgiftsnævnet om foretagelse af hasteregistrering for at få fastslået det aktuelle stade.
I de følgende dage var der en fortsat korrespondance mellem parterne, hvorunder TE ved mail af 17. marts 2021 til UE konstaterede, at der den pågældende dag alene havde været fire mand på pladsen, og ved mail af 24. marts 2021 konstaterede, at UE den 19. marts 2021 havde standset arbejderne helt. I sidstnævnte mail varslede TE samtidig, at entrepriseaftalen ville blive hævet, medmindre UE senest dagen efter genoptog arbejderne. Fristen blev efterfølgende forlænget med én dag. Den 26. marts 2021 ophævede TE entrepriseaftalen.
Forløbet efter ophævelsen af parternes entreprisekontrakt. Efter ophævelsen af entreprisekontrakten med UE indgik TE den 1. maj 2021 en underentreprisekontrakt medunderentreprenør UE-3 vedrørende facadeentreprisen for så vidt angår bygning A. Entreprisesummen udgjorde 4.547.480,66 kr. ekskl. moms. TE indgik herudover den 5. juli 2021 yderligere en entreprisekontrakt med UE-3vedrørende facade arbejderne på bygning B. Entreprisesummen vedrørende denne bygning udgjorde 602.930,50 kr. ekskl. moms.
Det er ubestridt, at såvel UE-3 som TE er ejet af moderselskabet TE Holding A/S.
Stadeopgørelse og skønserklæring
Bygningskonstruktøren, der har været udmeldt som skønsmand under Voldgiftsnævnets j.nr. A-10536, har afgivet en stadeopgørelse af 29. marts 2021 og en skønserklæring af 28. oktober 2021.
Det fremgår af stadeopgørelsen, at det på et møde med parterne blev aftalt, at stadet skulle angives i procenter og ikke i beløb. I erklæringsbilag 1 har skønsmanden angivet stadet for bygning A og B, fordelt på henholdsvis nord-, syd-,vest- og østfacaden, og under hver facadedel er der opstillet 10 underposter svarende til entreprisearbejderne.
Tvangsopløsning og konkurs
Den 3. september 2021 blev UE taget under tvangsopløsning, og den 1. november 2021 blev UE taget underkonkursbehandling.
Opgørelser over parternes økonomiske mellemværende (konkursboets påstand 1)
Konkursboet har opgjort parternes økonomiske mellemværende således:
Udførte kontraktarbejder iht. stadeopgørelse 2.802.911,25 kr. Fratrukket TE’s betaling af faktura nr. 33 og 34 1.101.121,45 kr. Resttilgodehavende vedr. kontraktarbejder 1.701.789,80 kr. Tillagt: Tilgodehavende vedr. ekstraarbejder 395.855,00 kr. Tilgodehavende vedr. materialer 720.820,00 kr. Heraf moms 704.616,20 kr. Tabt arbejdsfortjeneste 721.909,64 kr. I alt i UE’s favør 4.244.990,6 kr.
TE har heroverfor opgjort parternes økonomiske mellemværende således:
Udførte kontraktarbejder iht. stadeopgørelse 2.532.164,50 kr. Heraf udført af UE-2 og betalt af TE 1.010.609,00 kr. TE’s betaling til UE 1.123.752,14 kr. UE’s resttilgodehavende vedr. kontraktarbejder397.803,36 kr.
TE’s krav mod UE:
Indkøb af facadetegl 440.640,00 kr. Omkostninger til lifte og stillads 70.644,00 kr. Meromkostninger til færdiggørelse 1.132.575,66 kr. Indkøb af materialer bygning A 1.263.747,50 kr. Mangelskrav 67.000,00 kr. Skade på manitou lift 22.655,00 kr. Ajour B-licens 4.500,00 kr. TE’s krav mod UE i alt 3.001.762,16 kr. Herefter i TE’s favør ekskl. moms 2.603.958,80 kr. I alt i TE’s favør inkl. moms 3.254.948,50 kr.
4. Forklaringer Som anført ovenfor gengives forklaringerne ikke.
5. Procedure Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres seneste processkrifter.
6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Der er mellem parterne uenighed om berettigelsen af UE’s standsning af arbejderne og TE’s efterfølgende ophævelse af parternes underentreprisekontrakt og det heraf følgende økonomiske opgør mellem parterne (konkursboets påstand 1). Herudover er der tvist om, hvorvidt konkursboet har krav på forrentning af det depot, som TE er blevet opkrævet, men ikke har indbetalt, og som konkursboet herefter har indbetalt (konkursboets påstand 2).
Standsning og ophævelse
Konkursboet har gjort gældende, at UE på tidspunktet for varsling af standsningen havde et forfaldent tilgodehavende i relation til faktura nr. 34 og 35, som af konkursboet er opgjort til 134.277,125 kr. inkl. moms, og at UE som følge heraf var berettiget til at standse arbejderne
TE har heroverfor bestridt, at UE havde et forfaldent tilgodehavende, idet TE var berettiget til at fratrække dels en kontantrabat på 1,5 % samt yderligere 2 % som følge af manglende garanti, dels at TE var berettiget til at foretage tilbagehold af en del af entreprisesummen samt i øvrigt var berettiget til at modregne TE’s betalinger til UE-2 i UE’s fakturaer. TE har endvidere gjort gældende, at UE ikke iagttog et varsel på 5 arbejdsdage, samt at varslet ikke var tilstrækkeligt klart.
Det fremgår af underentreprisekontraktens afsnit 5, at der mellem parterne var aftalt en særlig betalingsprocedure, der blandt andet indebar, at UE som grundlag for acontoudbetalinger senest 5 dage før månedens udløb skulle udarbejde og fremsende en stadeopgørelse til TE, og at UE herefter efter en fælles gennemgang skulle fremsende fakturaen elektronisk til et nærmere angivet EAN-nummer, alternativt til faktura@TE.dk. Det fremgik endvidere, at betalingsfristen var fastsat til 15 hverdage fra fakturadato mod 1,5 % kontantrabat til TE. Det fremgår desuden af afsnit 10, at UE ikkestillede sikkerhed, hvorfor TE var berettiget til at fratrække 2 % af acontobetalingerne.
Det er ubestridt, at UE på tidspunktet for standsningen alene havde fremsendt faktura nr. 33-35, hvoraf faktura nr. 33og 34 i det væsentlige angik acontobetalinger, mens faktura nr. 35 angik nogle ekstraarbejder. Efter bevisførelsen, herunder den fremlagte mailkorrespondance, kan det lægges til grund, at ingen af de tre fakturaer blev fremsendt til den i aftalegrundlaget foreskrevne modtageradresse eller øvrigt i overensstemmelse med den i aftalegrundlaget foreskrevne faktureringsprocedure. For så vidt angår faktura nr. 33 kan det efter bevisførelsen ligeledes lægges til grund, at denne blev modtaget i en uønsket indbakke hos TE og som følge heraf først registreret korrekt den 23. november 2020. Endelig kan det for så vidt fakturaerne nr. 34 og 35, der begge var dateret den 17.december 2020, lægges til grund, at disse fakturaer først blev fremsendt til TE den 7. januar 2021. På denne baggrund finder voldgiftsretten, at TE var berettiget til at fratrække 1,5 % i kontantrabat i relation til alle tre fakturaer, ligesom TE var berettiget til at fratrække 2 % som følgende manglende sikkerhedsstillelse i hvert fald i relation til faktura nr. 33 og 34.
Spørgsmålet er herefter, om UE havde et forfaldent udestående i relation til de tilbagehold, som TE foretog i forbindelse med betalingen af faktura nr. 34 og 35. Størrelsen af og baggrunden for disse tilbagehold har ikke været genstand for nærmere bevisførelse.
Efter bevisførelsen må det imidlertid lægges til grund, at der i hvert fald i januar 2021 og fremefter opstod en rækkeforsinkelser fra UE’s side, som ikke var begrundet i TE’s forhold, at parterne den 3. februar 2021 indgik en aftale om, atUE-2 skulle overtage udførelsen af en række af de kontraktarbejder, som det påhvilede UE at udføre, og at TE var berettiget til at modregne betalinger til UE-2 i betalingerne til UE, hvilket blev uddybet i TE’s mail af 18. februar 2021.Herefter, og da TE som anført nedenfor har betalt en række fakturaer til UE-2, som TE med rette kunne modregne, var det ikke berettiget, at UE standsede arbejdet endegyldigt den 19. marts 2021.
På denne baggrund, og da UE trods opfordring hertil valgte ikke at genoptage arbejdet, sammenholdt med det forudgående forløb, findes det efter en samlet vurdering berettiget, at TE den 26. marts 2021 ophævede entreprisekontrakten. Det bemærkes herved, at det givne varsel under de foreliggende omstændigheder må anses for at have været tilstrækkeligt.
Konkursboets eventuelle tilgodehavender
Konkursboet har gjort gældende at have et tilgodehavende vedrørende udførte kontraktarbejder, ekstraarbejder, leverede materialer samt tabt arbejdsfortjeneste.
Kontraktarbejder
Der er mellem parterne uenighed om dels opgørelsen af værdien af de kontraktarbejder, som er omfattet af stadeopgørelsen, og opgørelsen af de beløb, som TE har overført til UE i relation til faktura nr. 33 og 34, dels om og i givet fald i hvilket omfang de arbejder, der er omfattet af stadeopgørelsen, reelt er udført af UE-2.
I stadeopgørelsen er stadet ikke værdisat, men derimod opgjort i procenter for henholdsvis bygning A og B fordelt på de enkelte facader. For hver af facaderne er der i stadeopgørelsen opstillet en række underpunkter, hvor stadet er opgjort i procenter. I TE’s opgørelse over værdien af kontraktarbejder er der taget udgangspunkt i stadeopgørelsens angivelse af stadet for så vidt angår de enkelte underpunkter sammenholdt med, hvad der angiveligt har været den bagvedliggende prissætning af de enkelte poster i entreprisekontrakten, mens der i konkursboets opgørelse af stadet er taget udgangspunkt i, hvad stadet for de enkelte facader samlet er beregnet til at udgøre. Den bagvedliggende prissætning af de enkelte poster i entreprisekontrakten er ikke nærmere belyst. Efter en samlet vurdering af hver af parternes opgørelser sammenholdt med, at konkursboet har bevisbyrden for, at værdien er højere end anerkendt af TE, finder voldgiftsretten, at værdien af de udførte kontraktarbejder må fastsættes til 2.532.164,50 kr. som påstået af TE.
Der er mellem parterne tillige uenighed om opgørelsen af de beløb i euro, som TE har overført til UE i relation til faktura33 og 34. Konkursboet gør således gældende, at der er overført 1.101.121,45 kr. ekskl. moms, mens TE gør gældende, at der er overført 1.123.752,14 kr. ekskl. moms, og parterne har hver især fremlagt en opgørelse over værdien af det betalte. Efter en samlet vurdering af de fremlagte opgørelser, og da en række af de tal, som indgår i TE’s opgørelse, svarer til det, der fremgår af betalingsmeddelelserne, sammenholdt med, at betalingerne foregik i euro, og at kursen ide pågældende perioder ikke er belyst med sikkerhed, lægger voldgiftsretten til grund, at TE har betalt 1.123.752,14 kr. ekskl. moms til UE.
Spørgsmålet er herefter, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang kontraktarbejderne er udført af UE-2.
TE gør således gældende, at en del af kontraktarbejderne er udført af UE-2, og at TE har betalt UE-2 1.010.609 kr. ekskl. moms herfor. Konkursboet har heroverfor anført, at det ikke er godtgjort af TE, at kontraktarbejderne er helt eller delvist udført af UE-2 og betalt af TE.
Efter bevisførelsen, herunder navnlig parternes mailkorrespondance i perioden fra slutningen af januar 2021 og fremefter sammenholdt med de afgivne forklaringer samt det forhold, at UE ikke har fremsendt anmodninger om acontobetaling i tiden efter den 7. januar 2021, lægger voldgiftsretten til grund, at de kontraktarbejder, der understadeforretningen er registreret som udført, ikke i det hele er udført af UE, men at i hvert fald dele af disse kontraktarbejder reelt er udført af UE-2, og at TE har betalt UE-2 herfor.
Voldgiftsretten finder det imidlertid efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt godtgjort, at værdien af UE-2’s arbejder kan opgøres til 1.010.609 kr. ekskl. moms som påstået af TE. Det bemærkes herved, at TE alene har fremlagt et uddrag af de fakturaer, som selskabet har modtaget fra UE-2, og at der ikke er klar overensstemmelse mellem disse fakturaer og det af TE fremlagte kontoudskrift. Det bemærkes endvidere, at visse af de betalingsmeddelelser, som TE har fremlagt, er påført håndskrevne rettelser og ikke i sig selv dokumenterer, at beløbene er overført til UE-2, og at der er en række afvigelser mellem de fakturaer, som TE har fremlagt, og de fakturaer, som er fremlagt af konkursboet, og som er modtaget fra konkursboet efter UE-2.
Henset hertil og til de foreliggende oplysninger i øvrigt finder voldgiftsretten, at værdien af de af UE-2 udførte kontraktarbejder, må fastsættes skønsmæssigt til 500.000 kr. ekskl. moms.
