Tidskrav i entrepriseret handler om, hvem der bærer risikoen, når byggeprojektet skrider, og hvordan parterne dokumenterer retten til tidsfristforlængelse, dagbod, forcering eller betaling for byggepladsforlængelse. Efter AB 18 er tid ikke længere noget, man rydder op i ved slutopgørelsen. Tid skal styres løbende.

Det betyder meget i praksis. En entreprenør kan miste et ellers berettiget krav, hvis årsagen, varigheden og virkningen på tidsplanen ikke dokumenteres. En bygherre kan omvendt miste dagbod, hvis fristerne ikke er klare, overskridelser ikke noteres løbende, eller afslaget på fristforlængelse ikke begrundes.

To tommelfingerregler er værd at tage med på byggepladsen: For det første skal den, der kræver tid, forklare hvorfor. For det andet skal den, der siger nej, forklare hvorfor ikke. Begge dele skal ske hurtigt og skriftligt.


Hvad er tidskrav i entrepriseret, og hvorfor betyder det noget?

Tidskrav er krav, der udspringer af forsinkelse eller ændringer i projektets tidsmæssige forudsætninger. Det kan være krav om tidsfristforlængelse, krav om dagbod, krav om forceringsbetaling eller krav om betaling for forlænget byggepladsdrift.

I AB 18 er tidsstyringen gjort mere aktiv. Udbudsmaterialet skal indeholde en hovedtidsplan med blandt andet start og slut, mellemfrister, vejrligsdage og væsentlige rådighedsindskrænkninger. Entreprenørens arbejdsplan og den samlede detailtidsplan skal herefter hænge sammen med den aftalte hovedtidsplan.

Pointen er enkel: Parterne skal kunne se, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, og hvilke konsekvenser en ændring eller forsinkelse får. Hvis byggeprojektet i praksis kun styres efter korte rullende 14-dagesplaner, uden opdateret langtidsblik, bliver det vanskeligt at placere ansvar og sanktionere forsinkelse.

AB 18 og bevisbyrden ved forsinkelse

Udgangspunktet er, at entreprenøren hæfter for forsinkelse, hvis forsinkelsen ikke giver ret til tidsfristforlængelse. Men det er ikke nok at konstatere, at slutdatoen er overskredet. Man skal spørge: Hvad er årsagen, hvem bærer risikoen, og påvirker forholdet den relevante frist?

Entreprenørens bevis for fristforlængelse

Entreprenøren skal normalt bevise to ting. Først at der foreligger et forhold, som kan give tidsfristforlængelse, for eksempel en bygherreændring, bygherrens forhold, anden entreprenørs forsinkelse, usædvanligt vejrlig eller offentligt påbud. Dernæst at forholdet konkret har forsinket arbejdet på den relevante tidsplan.

Det sidste er ofte den svære del. En ændring giver ikke automatisk ekstra tid. Hvis ændringen ikke rammer kritiske aktiviteter, eller hvis entreprenøren kunne omdisponere uden reel forsinkelse, bliver kravet svagere. Derfor skal entreprenøren dokumentere aktivitet, afhængighed, varighed og konsekvens.

Bygherrens bevis og dagbod

Bygherren skal have styr på aftalegrundlaget og den løbende registrering. En dagbodsklausul skal være klar. Den frist, der udløser dagbod, skal være tydeligt aftalt. Og bygherren skal løbende notere overskridelsen og reklamere inden rimelig tid med oplysning om, at dagbod kræves, og fra hvilket tidspunkt.

Hvis bygherren ikke kan vise, hvilken frist der gælder efter eventuelle fristforlængelser, eller hvis entreprenøren ikke har fået et reelt overblik over konsekvenserne, bliver dagbod et usikkert våben.

Dokumentation af tidskrav: tidsplan, referat og logbog

Tidskrav vindes sjældent på store ord. De vindes på kedelig, præcis dokumentation. AB 18 lægger op til, at parterne løbende bruger tidsplaner, byggemødereferater, logbog, varslingsbreve og ændringsaftaler som styringsværktøjer.

Løbende opdatering af tidsplaner

Når det forventes, at en arbejdsplan eller tidsplan ikke kan overholdes, skal planen opdateres. Opdateringen bør samtidig angive, om der kræves eller accepteres fristforlængelse, og om forsinkelsen vedrører en dagbodsbelagt frist. Det er ikke nok at flytte streger i et Gantt-diagram. Konsekvensen skal skrives ned.

Byggemødereferatet som bevis

Byggemødereferatet er ofte sagens vigtigste bilag. Her bør parterne registrere forsinkelsesårsager, varsler, svar, forbehold, opdaterede planer og åbne punkter. Hvis et krav afvises, bør begrundelsen stå så klart, at modparten kan se, hvad der skal dokumenteres yderligere.

Pris og tid skal hænge sammen

Ved ændringer bør aftalesedler ikke kun handle om kroner. De bør også tage stilling til tid, procespåvirkning, byggepladsforlængelse og eventuel avance eller forcering. Hvis aftalesedlen kun angiver pris, opstår den klassiske konflikt: Entreprenøren mener, at tiden er forbeholdt. Bygherren mener, at alt var inkluderet.

Tidsfristforlængelse og byggepladsforlængelse: Sådan skelner du

Tidsfristforlængelse handler om fristen: må entreprenøren aflevere senere uden at ifalde ansvar eller dagbod? Byggepladsforlængelse handler om økonomien: skal entreprenøren betales for de ekstra omkostninger ved at have byggepladsen åben længere?

De to krav følges ofte ad, men de er ikke identiske. En entreprenør kan få tid uden nødvendigvis at få fuld betaling for alle følgeomkostninger. Og et betalingskrav kræver som udgangspunkt konkret dokumentation for de ekstra udgifter, eksempelvis byggeledelse, skur, hegn, materiel, forsikring, drift og bemanding.

Procestid og udførelsestid

En typisk fejl er at forveksle udførelsestid med procestid. Et ekstraarbejde kan måske udføres på to dage, men kræve tre ugers leveringstid, projektaf­klaring eller koordinering med andre fag. Kravet bør derfor forklare hele tidsvirkningen, ikke kun mandetimerne.

Ændringsordre og aftalesedler: Få tid med fra starten

AB 18 kræver, at krav om ændring af pris, tid og sikkerhed fremsættes snarest muligt. Når bygherren kræver en ændring, bør entreprenøren derfor svare med både pris og tidskonsekvens. Er konsekvensen ikke kendt endnu, bør entreprenøren skrive, hvad der undersøges, hvornår svaret kan gives, og hvilke forudsætninger kravet hviler på.

Bygherren bør tilsvarende svare aktivt. Et kort “afvises” er sjældent godt nok. Afslaget bør forklare, om bygherren bestrider årsagen, varigheden, sammenhængen med kritisk vej, opgørelsen af byggepladsomkostninger eller noget helt femte. Ellers bliver tvisten uklar og dyrere at løse.

Praktiske eksempler

Eksempel 1: Bygherren ændrer vinduestype. Hvis ændringen kun ændrer farven og ikke påvirker levering eller montage, er der næppe grundlag for tidsfristforlængelse. Hvis ændringen kræver nye specialmål med lang leveringstid og rammer facadens kritiske lukning, er billedet et andet.

Eksempel 2: Usædvanligt vejrlig. Entreprenøren skal ikke blot vise, at det regnede. Entreprenøren skal vise, at vejret var usædvanligt for årstid og egn, at arbejdet faktisk blev hindret, og at indregnede vejrligsdage ikke allerede dækker perioden.

Eksempel 3: Offentlig bygherre med lang beslutningsvej. Hvis entreprenøren beder om afklaring efter en skade, og svaret først kommer måneder senere, kan bygherren få svært ved at fastholde sanktioner for den efterfølgende forsinkelse. Tung intern beslutningsproces er normalt ikke entreprenørens risiko.

How-To: Sådan gør du i praksis

  1. Fastlæg den aftalte hovedtidsplan, mellemfrister og dagbodsbelagte frister.
  2. Opdater arbejdsplan og detailtidsplan, hver gang projektet reelt skrider.
  3. Varsl straks, når du ser en mulig forsinkelse.
  4. Beskriv årsagen, den forventede varighed og virkningen på kritiske aktiviteter.
  5. Skriv om kravet angår tid, penge, sikkerhed, forcering eller byggepladsforlængelse.
  6. Svar på krav snarest muligt, og begrund et helt eller delvist afslag.
  7. Gem dokumentationen samlet: referater, fotos, tidsplanversioner, mails, aftalesedler og opgørelser.

Tjekliste til pladsen

  • Er hovedtidsplanen realistisk og tydelig?
  • Er mellemfrister og dagbod klart aftalt?
  • Er vejrligsdage og rådighedsindskrænkninger beskrevet?
  • Opdateres tidsplanen ved hvert væsentligt skred?
  • Fremgår fristforlængelse og dagbod af referatet?
  • Begrundes afslag på tids- og betalingskrav?
  • Er aftalesedler tydelige om både pris og tid?
  • Kan byggepladsforlængelse dokumenteres konkret?

FAQ om tidskrav i entrepriseret

Hvornår har entreprenøren ret til tidsfristforlængelse?

Når forsinkelsen skyldes et forhold, som efter aftalen eller AB 18 giver ret til tid, og entreprenøren kan dokumentere, at forholdet konkret har forsinket den relevante frist.

Er en opdateret tidsplan det samme som accepteret fristforlængelse?

Nej. En opdateret plan kan være nødvendig for styringen, men den bør samtidig angive, om fristforlængelse kræves, accepteres eller bestrides.

Kan bygherren kræve dagbod, hvis der ikke er noteret forsinkelse løbende?

Det er risikabelt. Efter AB 18 er løbende notering af fristoverskridelsen en central betingelse for dagbod.

Skal et afslag på fristforlængelse begrundes?

Ja. Når en part afviser et krav om ændring af pris, tid eller sikkerhed, bør afslaget begrundes skriftligt og hurtigt.

Hvad er forskellen på tidsfristforlængelse og byggepladsforlængelse?

Tidsfristforlængelse handler om mere tid. Byggepladsforlængelse handler om betaling for de ekstra omkostninger, som den længere byggeperiode medfører.

Konklusion og næste skridt

Tidskrav i entrepriseret skal håndteres, mens byggeriet kører. Ikke når parterne står ved slutopgørelsen og forsøger at rekonstruere forløbet. Den part, der har overblikket, har også det bedste udgangspunkt i en forhandling eller tvist.

Den praktiske løsning er enkel, men kræver disciplin: klare tidsplaner, hurtige varsler, begrundede svar, løbende opdateringer og aftalesedler, der tager stilling til både pris og tid. Det er sådan man undgår, at forsinkelser udvikler sig til dyre og unødvendige entreprisesager.


Denne artikel er skrevet af Advokat Simon Heising for at hjælpe byggebranchen med at håndtere de svære valg, de ofte står over for. Ved at forstå hinandens perspektiv, AB-reglerne og kommunikere effektivt kan man finde løsninger, der gavner begge parter og sikrer projektets succes.