TBB2026.139 / Sag nr. C-16361

1. Indledning

Mellem totalentreprenør TE A/S (TE) og ingeniørfirmaet I A/S (I) og arkitekt A K/S (A) er der opstået tvist om bl.a. erstatningsansvar for rådgiverne for projekteringsmangler og -fejl i forbindelse med et byggeri beståede af dagligvarebutik, beboelseslejligheder og parkeringskælder på en nyopført ejendom beliggende i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af arkitekt., direktør, fhv. landsdommer, fhv. landsdommer og højesteretsdommer, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling

TE’s påstande:

1. Erstatning

De indklagede, I og A, tilpligtes in solidum – subsidiært proratarisk eller efter et af voldgiftsretten fastsat skøn – at betale TE 14.309.390,50 kr. med procesrente af 13.489.805,50 kr. fra den 21. juni 2019 og af 819.585 kr. fra den 29. november 2023.

2. Forholdsmæssigt afslag

Indklagede 1, I, tilpligtes at betale TE 712.500 kr. med tillæg af moms eller 890.625 kr. med procesrente fra indgivelse af processkrift I af 4. april 2025. Indklagede 2, A, tilpligtes at betale TE 736.875 kr. med tillæg af moms eller 921.093,75 kr. med procesrente fra indgivelse af processkrift I af 4. april 2025.

I’s påstande:

Frifindelse over for TE’s påstande, samt en selvstændig påstand over for TE: TE tilpligtes at betale I 282.843,75 kr. med procesrente af 107.843,75 kr. fra den 5. november 2018 og af 175.000 kr. fra den 21. januar 2019.

A’s påstand:

Frifindelse over for TE’s påstande.

Hovedforhandling har fundet sted den 8., 9., 15., 16., 17., 18. og 19. september 2025.

Følgende har afgivet forklaring under hovedforhandlingen: TE-V1, TE-V2, TE-V3, A-V1, I-V1, I-V2 og I-V3.

Skønsmand, ingeniør har afgivet forklaring i forbindelse med afhjemling af skønserklæring.

Ved sagens optagelse til kendelse er det aftalt, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringer og procedure og i det væsentlige med bl.a. gengivelse af parternes påstande, en kort sagsfremstilling og voldgiftsrettens begrundelsen og resultat.

3. Tidsforløb og kort sagsfremstilling I det følgende er i parentes angivet henvisninger til de 2.927 sider i ekstrakten (bilagssamlingen) – som f.eks. Ekstrakten s. 47 (E 47).

Den 17. og 20. januar 2017 blev der mellem totalentreprenør TE-1 ApS (TE-1) som totalentreprenør og I indgået en rådgiveraftale med ABR 89 som aftalegrundlag (E 309). Det fremgår af aftalen bl.a., at I som ingeniørfirma og projekteringsleder skulle deltage i forbindelse med opførelse af et byggeprojekt i København med en bygning indeholdende ca. 1.200 kvm dagligvarebutik, ca. 1.960 kvm bolig samt ca. 1.200 kvm parkeringskælder. Honoraret blev aftalt til 1,1 mio. kr. ekskl. moms, og udbetalingerne skulle ske således, at der ved godkendt for projekt skulle betales 250.000 kr., ved indsendelse af ansøgning om byggetilladelse 300.000 kr., og ved fremsendelse af hovedprojekt 400.000 kr. Endelig skulle der 6 måneder efter byggestart betales 80.000 kr., samt 70.000 kr. ved godkendt aflevering og aflevering af »as built«-tegninger.

Den 19. januar 2017 blev der mellem TE-1 og A indgået en stort set tilsvarende rådgiveraftale (E 304). Det fremgår af denne aftale bl.a., at A som arkitekt i delt rådgivning skulle deltage i forbindelse med opførelse af ovennævnte byggeprojekt. Honoraret blev her aftalt til 1,15 mio. kr. ekskl. moms, og udbetalinger skulle ske ratevis nogenlunde som anført ovenfor om aftalen mellem TE-1 og I.

I perioden fra 12. januar 2017 til 10. august 2017 blev der afholdt 14 projekteringsmøder (E 795-842). Ved møderne deltog som udgangspunkt repræsentanter for bygherre (BH), totalentreprenør (TE-1), samt de to rådgivere (I og A). Af disse referater, der er udarbejdet af medarbejdere fra I, fremgår bl.a., at der blev drøftet spørgsmål om f.eks. brandstrategirapport, indretning af X butik, tunge og lette altaner, loftshøjde i velfærdsrum, afvigenotater, ventilation og BIPS beskrivelser.

Den 27. juli 2017 gav … Kommune byggetilladelse (E 2656). På side 4-20 (E 2659-2675) er der opregnet i alt 112 vilkår for byggetilladelsen. Det er det, som parterne i denne sag også har benævnt som »at-er«. Som stk. 56 ud af de i alt 112 vilkår er anført bl.a., at der, inden arbejderne sættes i gang, skal udføres en mockup af facader og altaner. I stk. 99 er om trafikstøj anført, at der vil fremkomme nærmere. Endelig er der som stk. 112 anført, at arbejdets udførelse in enkeltheder skal godkendes af kommunen.

Efter det oplyste gav TE-1 i løbet af sommeren 2017 udtryk for, at man ikke ønskede at fortsætte som totalentreprenør. I september 2017 blev der som følge heraf mellem bygherre (BH), totalentreprenør (TE-1) og hver af de to rådgivere (I og A) (E 319 og E 322) indgået to aftaler om BH’s indtræden i rådgiveraftalerne. Af pkt. 1.2 i hver af aftalerne fra september 2017 fremgår, at bygherren og totalentreprenøren havde besluttet at bringe totalentrepriseaftalen til ophør, og at der som følge heraf blev indgået en aftale om at lade bygherren indtræde i stedet for totalentreprenøren i de aftaler, der var blevet indgået i januar 2017 mellem TE-1 og de to rådgivere. Under pkt. 3, der har overskriften »Stade og opgørelse af økonomisk mellemværende«, er der i pkt. 3.1 anført bl.a., at totalentreprenøren afholder omkostninger til rådgiverne svarende til 100 % af for projektet, 100 % af myndighedsprojektet og 85 % af hovedprojektet. Det er endvidere anført, at alle øvrige omkostninger efter kontrakten afholdes direkte af bygherren over for rådgiverne. Aftalerne er underskrevet af BH og TE-1 den 7. september 2017, og af I og A den 12. september 2017.

Under voldgiftssagen er der fremlagt »Arkitektprojekt« og »Ingeniør projekt«.

Arkitektprojektet er på ca. 150 sider (E 324-479) og på de første sider er der en tegnings- og fordelingsliste hvor de enkelte tegningsnumre er anført og ofte med en første dato, der er 7. juli 2017. Der er dog også en del tegningsnumre, hvor der ikke er anført en dato. Det gælder f.eks. ud for punktet A-14-006 Altaner. For nogle af tegningsnumrene er der en revisions dato, og den seneste dato for revision er anført med 18. september 2017.

Ingeniørprojektet er på ca. 190 sider (E 480-672). Også ved dette projekt findes der en del tegninger mv., som er påført datoen 7. juli 2017. I indholdsfortegnelsen til ekstrakten er det anført, at datoen for ingeniørprojektet er 11. oktober 2017. En betydelig del af tegningerne har revisionsdatoer i august 2017, men f.eks. på E 602 findes et kredsskema for hovedstrøm med datoen 9. oktober 2017.

Den 3. november 2017 blev der mellem BH og TE indgået en totalentreprisekontrakt (E 673). Det fremgår heraf bl.a., at arbejdet omfatter projektering og opførelse af nyt og nøglefærdigt byggeri omfattende dagligvarebutik til brug for X samt 15 beboelseslejligheder og en kælder. I pkt. 1.2 er det bl.a. præciseret, at totalentreprenøren er ansvarlig for såvel den hidtidige og resterende projektering. Det er videre anført, at bygherre »har leveret og bekostet byggetilladelse, myndighedsmateriale for opnåelse heraf samt leveret og bekostet 85 % færdigt hovedprojekt«. Det er yderligere anført, at totalentreprenøren er ansvarlig for, »at (»at«-er) i byggetilladelsen af d. 27.07.2017 opfyldes«. Under pkt. 2 om aftalegrundlaget er der under pkt. 2.1.5 anført »Hovedprojekt jf. tegningsliste ARK d. 18.09.2017 samt ING d.11.10.2017 (bilag 4)«. Under pkt. 2.1.14 er anført de rådgivningsaftaler, der var indgået mellem TE-1 og I og A, samt BH’s ret til indtrædelse. Det fremgår videre af kontrakten, at der var aftalt en totalentreprisesum på 51,34 mio. kr. ekskl. moms, og at der skulle ske aflevering af butiksejerlejligheden den 1. oktober 2018 og senest den 21. oktober 2018 for boliger mv. Under pkt. 9 om forsinkelse er anført bl.a., at der blev aftalt en dagbod på 50.000 kr. pr. kalenderdag for butiksejerlejligheden og på 25.000 kr. pr. kalenderdag for den øvrige entreprise. Endelig er der under pkt. 19 anført i alt 13 bilag, herunder de nævnte hovedprojekter fra I og A, byggetilladelsen af 27. juli 2017, samt bilag til købsaftale og entreprisekontrakt med X – ligesom også »X bygningsbeskrivelse – butik 2015« er anført.

Der er under voldgiftssagen fremlagt et udkast dateret 8. november 2017 og benævnt »Overdragelse af rådgiveraftale«. I det ene eksemplar (E 688) er om parterne anført Bygherre (BH), totalentreprenør (TE) og rådgiver (A). Efter det oplyste blev denne aftale aldrig underskrevet af A. Derimod har I underskrevet en aftale om overdragelse af rådgiveraftalen – dog først efter et længere forhandlingsforløb og med en række præciseringer til aftalen, jf. nærmere nedenfor.

Efter TE i november 2017 tiltrådte som ny totalentreprenør, blev der afholdt en række koordineringsmøder med deltagelse af BH som bygherre, TE som totalentreprenør og med I og A som rådgivere. Det er I-V3 fra I, der har udarbejdet referaterne fra disse møder for perioden fra november 2017 til maj 2018 (E 843-882). Det første koordineringsmøde blev afholdt den 22. november 2017 (E 843). I dette referat er under overskriften »X« anført bl.a., at TE overtager projekt vedrørende alle installationer i butikken. Det er også anført, at »TE oplyste, at indretning af X og tilhørende velfærdsrum ændres, da nuværende indretning ikke kunne godkendes. X leverer selv indretning«. Under overskriften »Konstruktionsprojekter« er anført bl.a., at der blev drøftet spørgsmål om udformning af altangange og altaner, samt at TE ville tage kontakt til … Kommune om udformning af altaner mod ….

I en mail af 5. januar 2018 (E 690) fra I ved I-V1 til bl.a. TE-V2 hos TE er det anført, at der vedlægges et bilag med I’s præciseringer til den kontrakt, som TE (som anført ovenfor) ønskede at indgå med I. I mailen er det anført: »Der er efter vores opfattelse ikke emner, som ikke tidligere har været aftalt, og vi har i perioden, mens vi har drøftet transport af kontrakten, arbejdet videre«.

Det anførte bilag er benævnt »Allonge til aftaleformular for byggeopgaver vedr. …gade«. I de følgende måneder var der forhandlinger mellem TE og I om formuleringen af denne allonge, og den 9. maj 2018 har TE ved TE-V2 og I ved I-V1 dels underskrevet et dokument benævnt »Overdragelse af rådgiveraftale« (E 709), dels underskrevet den omtalte allonge (E 710). Af den underskrevne allonge fremgår:

»• Kælderen projekteres med betonelementer, som grundet pladsmæssige forhold ikke kan tætnes fra udvendig side. I kan ikke garantere for 100 % tæthed af denne type væg. (besluttet af tidligere totalentreprenør TE-1).

• Alle forhold vedr. projektering, udførelse af spuns og indfatningsvægge er excl. I kontrollerer geometri af spuns i forhold til fundamentsprojekt.

• Rampe til P-kælder samt frihøjde i P-kælder overholder ikke gældende standarder for hældning og frihøjde til handicapkørsel og krav fra … Kommune (bygherre har besluttet fastholdelse af hældning).

• Altaner er tegnet tunge, men er projekteret som lette (besluttet af tidligere totalentreprenør TE-1), dette er ikke i overensstemmelse med kravene fra … Kommune. Afklares med klient BH.

• Altangang er ikke projekteret af I (besluttet af tidligere totalentreprenør TE-1). I deltager i projektering af ny altangang.

• Elementer: Der leveres et elementprojekt model 4L, der udføres alene stikprøvevis kontrol. Elementgeometri kontrolleres af arkitekt, installationer kontrolleres af entreprenører. I forestår ikke koordinering/korrespondance af og med evt. underleverandører til elementleverandøren.

• Elementer: Ved valg af udenlandsk elementleverandør. Elementleverandøren skal levere dokumentation på dansk (eller engelsk hvis modtagerkommunen accepterer dette). Elementleverandøren skal regne efter gældende Euro-codes, danske nationale annekser samt bulletiner og anvisninger fra betonelementforeningen. I fremsender kommentarer til elementstatik til en af elementleverandøren valgt dansk statiker, som videreformidler til elementleverandøren. Møder vedr. elementer afholdes i DK.

• Elementer: Efter aftalegrundlaget optegnes alene principper fra el, varme, vand, ventilation og TV. Det aftales, at installationsplaner fremsendes til I fra entreprenøren i DWG-format, dette indtegnes på installationsplaner til underentreprenør UE. Gennemføringer målsættes på plantegninger med vandrette mål og kotesættes.

• Elementer: At elementleverandør konvertere fremsendt udsparinger for FUGA-kontakter til EU-kontakter før fremsendelse af udsparingsplaner.

• At installationsprojekt i X er ekskl. iht. tidligere indgået aftale, men at I sikrer, at tegninger, som modtages »som udført«, uploades på iProjekt. Installationer projekteres af installatøren, som fremsender beregninger og projekt til I, som kontrollerer og godkender.

• Myndighedsforhold »Ad punkter« (vedhæftet som bilag). Projekteringslederen fra I, I-V3 indkalder til møder vedr. afklaring. I deltager på nødvendige myndighedsmøder vedrørende lyd, brand og statik øvrige – se ansvarlig for aktionen i bilag. • I deltager i opstarts- og projektgennemgangsmøder • At I opfatter som punkter angivet under rådgivers ydelser i kontraktgrundlag for.

○ Forprojekt og myndighedsprojekt som værende opfyldt og afsluttet, da der er indsendt og opnået byggetilladelse. I tolker »At-punkter« som værende punkter under projekteringsledelse – se tidligere punkt.

○ Hovedprojekt som værende afsluttet, når brandstrategi og brandplaner samt lydnotat er uploadet. At arbejdsbeskrivelser udarbejdes »som udført«, efter aftale mellem I og …. Dog udføres stålbeskrivelse for konstruktionsstål (excl. deltabjælker og altangange) nu.

○ Projektopfølgning pågår og er ikke afsluttet. ○ At rådgiverens ydelser under Klientens ydelser er opfyldt ift. juridiske dokumenter (aftale med totalentreprenør) samt fællesbetingelser (Teknisk Projektbeskrivelse udarbejdet af … dateret 18.11.2016).«

Der er ikke fremlagt dokumenter om, hvornår byggeriet blev afleveret. I TE’s klageskrift s. 9 (E 23) er det med udgangspunkt i en sagkyndig beslutning angivet, at etape 1 blev afleveret den 23. november 2018, og at etape 2 blev afleveret den 28. marts 2019.

Den 4. februar 2019, klokken 11.21 skrev TE-V3 i en mail til bl.a. A-V1 (E 737), at A’s manglende projekteringsydelser havde medført store forsinkelser i udførelsen og dermed pålagt TE erstatningskrav om dagbøder, som man »snarest det er muligt« ville opgøre og ville kræve betalt af A. TE-V3 henviste til tidligere rykkere og angav herefter en rykkerliste med 13 punkter. Samme dag klokken 13.00 (E 738) svarede A-V1, at A afviste erstatningskravet, ligesom A-V1 punkt for punkt med rødt afviste de 13 punkter.

Den 4. februar 2019, klokken 11.41 skrev TE-V3 i en mail til bl.a. I-V1 (E 735), at I’s manglende rettidighed på opdatering af projekt og manglende rettidig besvarelse på UE’s forespørgsler havde medført store forsinkelser, herunder 12 ugers forsinkelse på afslutning af betonelementmontagen. Da TE var blevet pålagt dagbøder, ville man videreføre kravet mod I, når dette kunne opgøres endeligt. Samtidig opregnede TE-V3 13 punkter over manglende eller mangelfuldt projekt.

Samme dag klokken 16.20 (E 735) svarede I-V3 i en mail, at I afviste erstatningskravet, og at man var af den opfattelse, at I havde udført og opfyldt deres del af aftalen og projektet. I-V3 tilføjede, at de nævnte punkter kunne »undre specielt med henblik på, at vi ikke har hørt andet fra jer under byggeriet«.

Ved mail af 23. august 2019 (E 746) fra TE’s advokat, til I og A’s daværende advokat, rejste TE erstatningskrav mod de to rådgiverselskaber for projektfejl og manglende ydelser. Der blev til mailen vedhæftet en foreløbig oversigt, og kravet for projektfejl mv. blev dengang opgjort til ca. 8,2 mio. kr. ekskl. moms. Hertil kom et krav om videreførelse af dagbodskrav, der foreløbigt blev opgjort til ca. 4,2 mio. kr.

Den 11. november 2019 [er fejlagtigt angivet i dokumentet til 2018] blev der truffet en sagkyndig beslutning (G-2846 og G-2868) i en tvist mellem bygherren (BH) og totalentreprenøren (TE). Det fremgår af beslutningen (E 731), at BH uberettiget havde tilbageholdt ca. 1,3 mio. kr. af TE’s tilgodehavende vedrørende totalentreprisen. Om opgørelse af dagbodskrav fremgår (E 730-731), at de sagkyndige opgjorde dette til 1,9 mio. kr. for etape 1, og 2 mio. kr. for etape 2.

I en voldgiftskendelse (C-14975), der blev afsagt den 19. november 2019 (E 1904), fik underentreprenøren UE fuldt ud medhold i et krav mod TE om betaling af ca. 1,1 mio. kr. TE havde nedlagt påstand om frifindelse under henvisning til, at TE kunne modregne med et erstatningskrav i form af betydelige dagbøder, som TE var blevet afkrævet af bygherren. Som begrundelse for, at TE ikke kunne få medhold, er det af voldgiftsretten anført bl.a., at det måtte kræves, at TE over for UE havde reklameret præcist og utvetydigt, hvilket ikke var sket.

Forud for nærværende voldgiftssag indgav TE et skønstema af 5. oktober 2020 (E 2914), og ingeniør og ingeniør blev udmeldt som skønsmænd under Voldgiftsnævnets j.nr. A-10414. Der er afgivet skønserklæring af 13. april 2022 (E 2918). Skønsomkostningerne på samlet 110.625,00 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af TE, ligesom TE foreløbigt har betalt udgifterne på 11.875 kr. inkl. moms til skønsmand under afhjemlingen ved hovedforhandlingen.

4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat TE har som anført under påstand 1 krævet 14.309.390,50 kr. af I og A. TE’s krav består af følgende kravposter:

Post                                                                                                          Beskrivelse                                           Beløb ekskl. moms 9.1                                                                Dagbod (krav 14) samt forlænget bygge-                                              4.908.894,00 kr.

plads og forcering

Samlede krav vedrørende X butik (krav

9.2                                                                                                             1+2+6+25+33+35)                                    1.205.658,50 kr. 9.2 9.3                                                                          Manglende brandkamserstatning (krav 3)                                         62.675,00 kr. 9.4                                                                                     Energimærkningscertifikat (krav 4)                                         26.450,00 kr. 9.5                                                                                       Svalegange (altangange) (krav 5)                                       379.261,00 kr. 9.6                                                                        Manglende myndighedsbehandling (krav 8)                                        80.500,00 kr.

9.7                                                                       Variabel tykkelse i betonelementer (krav

10)                                       360.348,00 kr.

9.8                                                                                                     Solceller på tag (krav 11)                                      175.306,00 kr.

9.9                                                                                        Lydkrav til facadevinduer (krav 12)                                     254.953,00 kr.

9.10                                                                   Manglende projekteringsledelse fra I (krav 13)                                       125.000,00 kr.

9.11                                                                                   Manglende fagbeskrivelser (krav 15)                                   3.335.000,00 kr.

9.12                                                                       Manglende koordination af installationer og

skakte til tag (krav 16)             563.500,00 kr.

9.13                                                                           Altaner – Manglende projekt i H-projektet

(krav 17)                               2.004.085,00 kr.

9.14                                                                        Installationer var ikke koordineret (krav 19)                                         131.560,00 kr.

9.15                                                                   Manglende kontrolplaner for alle fag (krav 20)                                          149.500,00 kr.

9.16                                        Tegnet rækværk i rampeområde (ej iom mynd krav) (krav 28)                                               63.250,00 kr.

9.17                                     Sammenbygningsdetalje mod nabobygning manglede (krav 29)                                            126.500,00 kr.

9.18                                                         Fejlprojekterede cykelrum (højde+isolering) (krav 34)                                   17.250,00 kr.

9.19                                                                               Tegningslister var ikke opdateret korrekt

(krav 36)                                  23.000,00 kr.

9.20                                                                                 Detailplan for teknikrum i kælder ikke ud- ført (krav 27)                           103.500,00 kr. 9.21                                                                                          Manglende as built-projekt (krav 22)                                   100.000,00 kr. 9.22                                                                                        Manglende disponering af nedkørsels- rampe – indskudt dæk (krav 7)                                                                                                                                               113.200,00 kr. I alt                                                                                                                                                                                    14.309.390,50 kr.

Om erstatningsansvar Som begrundelse for kravet på 14.309.390,50 kr. har TE navnlig anført, at I og A’s projektmateriale under totalentrepriseopgavens udførelse viste sig utilstrækkeligt og fejl- og mangelfuldt, hvilket TE ikke havde mulighed for eller pligt til at opdage inden indgåelse af totalentreprisekontrakten. Det fastholdes, at TE ikke inden egen kontrahering med bygherren, BH, var forpligtet til at opdage de pågældende projektfejl og projektmangler, som punkt for punkt er af en sådan art, herunder er så detaljerede, at de kun ville kunne opdages ved en egentlig projektgranskning, hvor der minutiøst fokuseres på løsningsdetaljerne. Overordnet set led projektet således af en lang række fejl og mangler i form af projekteringsmangler og projekteringsfejl, som bl.a. ikke levede op til et brugbart/bygbart projekt, som det bl.a. er forudsat i ydelsesbeskrivelsen eller et projekt udarbejdet i overensstemmelse med god projekteringsskik.

TE har endvidere anført, at det direkte af rådgiveraftalen med begge rådgivere fremgår via ydelsesbeskrivelsen, herunder særligt pkt. 3.4, at hovedprojektet skal være klart og entydigt og dermed bygbart. TE var derfor ved indgåelsen af totalentreprisekontrakten berettiget til at gå ud fra, at alle hovedgreb, væsentlige detaljer og projektforudsætninger var projekteret, og at der alene udestod mindre, afsluttende detaljer og projektmateriale. Dette er dokumenteret ved det afholdte syn og skøn. TE har således som rekvirent gennemført et omfattende syn og skøn, der i skønserklæring af 13. april 2022 konkluderede, at der på stort set alle punkter i skønstemaet forelå fejl eller mangler ved projektet fra de indklagedes side. I klageskriftet indtaltes herefter de krav, som skønserklæringen gav klager anledning til med henvisning til de enkelte skønsspørgsmål. TE har derfor løftet sin bevisbyrde herfor ved skønserklæringen.

Fejlene og manglerne angik væsentlige forhold, der gjorde at projektet på ingen måde var bygbart. Det drejede sig bl.a. om følgende forhold: • manglende fagbeskrivelse, • manglende projektering af bærende konstruktioner, • manglende projektering af altaner og altangange, • manglende statiske som byggetekniske løsninger, • manglende indarbejdelse af myndighedskrav, • manglende brandtekniske forhold, • manglende brandsikring af stål og brandkam, • manglende afsluttende projektdetaljer bl.a. for sokler – lofter – murværkskonstruktioner – tagopbygning – stålværn på tag- tagterrasse – lydkrav/vinduer – glastyper- it-rum – flugtveje, • manglende sammenbygningsdetaljer med naboejendom, • manglende projektering af tagskakte og huse, • kotekort (generelt manglede koter på tegninger, der skulle bygges efter)

TE bestrider således, at oplysningen om hovedprojektets stade (85 %) ved TE’s indgåelse af totalentreprisekontrakten kan medføre nogen form for ansvarsfrihed for I og A for de ovennævnte fejl og mangler i projektet, da TE med det voldsomt fremskredne stade måtte være berettiget til at gå ud fra, at der alene manglede uvæsentlige projektdetaljer. TE har endvidere foretaget en sædvanlig gennemgang af projektet inden egen kontraktindgåelse, men er ikke forpligtet til at foretage en egentlig granskning heraf.

Det gøres endelig gældende, at I og A er solidarisk ansvarlige for TE’s økonomiske tab i form af dagbod og ekstra byggeudgifter som opgjort under påstanden, subsidiært ansvarlige proratarisk eller efter anden fordeling af voldgiftsretten.

Ved vurderingen af, om I og A kan ifalde et erstatningsansvar, lægger voldgiftsretten vægt på bl.a. følgende forhold:

For det første lægges det efter bevisførelsen til grund, at I og A ikke deltog i de forhandlinger, der var mellem bygherren (BH) og den nye totalentreprenør (TE) forud for indgåelse af totalentreprisekontrakten den 3. november 2017. I denne kontrakt er det angivet bl.a., at der er »leveret og bekostet 85 % færdigt hovedprojekt«. Det er omstændigheder, der i første omgang angår forholdet mellem BH og TE, og det lægges efter bevisførelsen til grund, at I og A ikke på daværende tidspunkt blev spurgt eller blev inddraget, og herunder om I og A også var af den opfattelse, at 85 % af hovedprojektet var udført. Det bemærkes i den forbindelse, at det af indtrædelsesaftalerne fra september 2017 under overskriften om stade og økonomi alene fremgår, hvilke omkostninger totalentreprenøren afholder til rådgiverne.

For det andet lægger voldgiftsretten vægt på, at der er tale om totalentreprise. Den enkelte totalentreprenør har helt naturligt sin måde at gennemføre en entreprise på. I den foreliggende sag lægger voldgiftsretten efter bevisførelsen til grund, at der mellem den tidligere totalentreprenør, TE-1, og rådgiverne, I og A, var aftalt en række løsningsmodeller, som ikke viste sig at kunne opretholdes ved gennemførelsen af den nye totalentreprise med TE som totalentreprenør. Det gælder f.eks. de løsninger, som TE-1 ønskede med hensyn til altaner og svalegange, jf. kravpost 9.5 om svalegange (altangange) (krav 5) og kravpost 9.13 om altaner (krav 17). Det lægges også til grund, at der på en række punkter fra …

Kommune ikke var fastsat entydige krav, inden TE-1 i august/september 2017 valgte at fragå opgaven som totalentreprenør.

Som eksempel herpå er under hovedforhandlingen anført lyddæmpning i forhold til støj fra gaden, brandkrav mv., jf. kravpost 9.9 om lydkrav til facadevinduer (krav 12). Endelig lægges det til grund, at der mellem TE-1 og rådgiverne var aftalt en arbejdsdeling, hvorefter TE-1 selv skulle tage sig af en række afklaringer mv. ved projektet, herunder i forhold til myndighederne. At det i perioden efter indgåelse af totalentreprisekontrakten i november 2017 mellem BH og TE viste sig, at det ikke var muligt at gennemføre alle de løsningsforslag, der ellers var aftalt med den tidligere totalentreprenør, kan efter voldgiftsrettens vurdering ikke gøre I og A erstatningsansvarlige. Det er TE, der har bevisbyrden for, at I og A har handlet ansvarspådragende, og TE har ikke bevist, at I og A hverken før eller efter den 3. november 2017 har handlet i strid med god projekteringsskik med hensyn til de løsningsmodeller/forslag, der var blevet udarbejdet ved samarbejdet med den tidligere totalentreprenør, TE-1, og de løsningsmodeller/forslag, der blev udarbejdet i samarbejde med den nye totalentreprenør, TE.

For det tredje lægger voldgiftsretten efter de forklaringer, der er afgivet af TE-V2 og TE-V3, til grund, at det først var i løbet af månederne frem til midten af marts 2018, at man hos TE fik det fulde kendskab til, hvad der var projekteret og aftalt med den tidligere totalentreprenør, TE-1. Den omstændighed, at det først var på et sent tidspunkt, at man hos TE fik det fulde kendskab, og at TE-V2 og TE-V3 efter deres forklaring først i marts 2018 fik kendskab til f.eks. referaterne af projekteringsmøderne (afholdt i perioden fra januar 2017 til august 2017), kan imidlertid ikke komme I og A til skade. Det er i den forbindelse voldgiftsrettens vurdering, at I og A ikke i efteråret 2017 havde anledning til at oplyse om stade mv. for deres hovedprojekter, før de f.eks. fik kendskab til, hvem der ville blive den nye totalentreprenør. Efter bevisførelsen lægges det til grund, at I og A allerede ved det første koordineringsmøde med TE i november 2017, og i perioden der fulgte, loyalt oplyste TE om en række af de udestående projekteringsforhold, der er temaet for denne voldgiftssag. At det ville være naturligt, at TE forud for indgåelse af totalentreprisekontrakten i november 2017 havde haft fuldt kendskab til status i forhold til det tidligere hovedprojekt med TE-1, herunder f.eks. indsigt i referaterne fra projekteringsmøderne, er ikke et anliggende mellem TE og de to rådgivere, men et anliggende mellem bygherre og TE. Om det skyldes manglende loyal oplysning fra bygherrens side, eller om det skyldes TE’s manglende undersøgelse af projektet, er derfor omstændigheder, der ikke er af relevans i den foreliggende sag mellem TE som ny totalentreprenør på den ene side, og I og A som rådgivere på den anden side. Der er heller ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at det skyldes forhold hos I og A, at TE først på et sent tidspunkt fik adgang til iProjekt.

For det fjerde finder voldgiftsretten, at den fremlagte allonge (E 710), der er underskrevet af TE og I, giver et udmærket indblik i nogle af de problemstillinger, der var uafklarede, da der blev skiftet fra en totalentreprenør til en anden totalentreprenør. I allongen er der en opregning af de punkter, som I tog forbehold for, hvis I skulle fortsætte som rådgiver for den nye totalentreprenør, TE. Voldgiftsretten finder, at TE ved underskrift af aftalen om overdragelse af rådgiveraftalen og allongen hertil har accepteret dette, og der må derfor – uanset datoen for underskrift – tages udgangspunkt i denne allonge ved vurderingen af, om I kan ifalde erstatningsansvar. Den omstændighed, at der ikke mellem TE og A blev indgået en aftale om overdragelse af rådgiveraftale, eller at der ikke er aftalt noget i en allonge, som det er tilfældet mellem TE og I, ændrer efter voldgiftsrettens opfattelse ikke på, at der i det væsentlige må gælde det samme for A. For begge rådgivere er det afgørende, at de valgte at fortsætte deres arbejde som rådgivere for TE under den klare forudsætning, at det var med en ny totalentreprenør, og at der som følge heraf helt naturligt ville være en række omstændigheder og løsningsmodeller, der ville være forskellige fra den tænkte situation, at arbejdet var fortsat med den oprindelige totalentreprenør. Det gælder f.eks. kravpost 9.11 om manglende fagbeskrivelser (krav 15). Her kan der henvises til 3. sidste punkt i allongen, hvor der står bl.a., at »arbejdsbeskrivelser udarbejdes »som udført«, efter aftale mellem I og ….« Som sagen foreligger oplyst, lægger voldgiftsretten til grund, at hverken I eller A har været forpligtede til at levere fagbeskrivelser – ud over det, som de har leveret.

For det femte finder voldgiftsretten, at det ikke af TE ved skønserklæringen af 13. april 2022 er bevist, at I og A som følge af fejl og mangler ved projektmaterialet skulle have handlet ansvarspådragende. Ved vurderingen heraf lægger voldgiftsretten vægt på, at der ved det afholdte syn og skøn af TE ved spørgsmålene 1-23 i det væsentlige er taget udgangspunkt i et ikke færdiggjort projekt. Det, som skønsmændene har taget udgangspunkt i ved sine besvarelser, har således kun meget begrænset relevans ved ansvarsbedømmelsen i den voldgiftssag, som TE har anlagt mod I og A.

For det sjette finder voldgiftsretten med hensyn til TE’s kravpost 9.1, der angår bl.a. dagbod (krav 14), forlænget byggeplads og forcering, at det efter bevisførelsen ikke er godtgjort, at det skyldes forhold, som I og A er ansvarlige for, at der indtraf forsinkelse med aflevering af totalentreprisen. En del af forsinkelsen kan muligt skyldes, at der ikke fra TE’s side i tilstrækkelig grad blev taget hensyn til de tidsmæssige konsekvenser, som det kan have, at der sker et skifte af totalentreprenør på et sent tidspunkt i projektforløbet. Som anført ovenfor er det en problemstilling, der muligt kan være relevant i forholdet mellem bygherren, BH og den nye totalentreprenør, TE, mens det er voldgiftsrettens opfattelse, at I og A ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med skiftet af totalentreprenør. At det viste sig vanskeligt at overholde den tidsplan, der var aftalt mellem bygherren og TE, skyldtes muligt bl.a. forsinkelser i forbindelse med levering af betonelementer fra UE, sådan som TE har anført. Efter voldgiftsrettens vurdering, er der også her tale om forhold, hvor det efter bevisførelsen må lægges til grund, at I og A ikke har handlet ansvarspådragende. Det gælder f.eks. også kravpost 9.7 om betonelementer (krav 10), hvor det efter bevisførelsen lægges til grund, at I og A gjorde, hvad der med rimelighed kunne forlanges, for at få de rette betonelementer til rette tid. Den omstændighed, at UE efter det oplyste ikke ønskede eller formåede at benytte det it-værktøj (iProjekt), der i øvrigt blev benyttet ved byggeriet, er uvedkommende ved bedømmelsen af et muligt erstatningsansvar for I og A. Endelig har TE ikke ført bevis for, at der er årsagssammenhæng mellem den forlængede byggetid og omkostningerne hertil i forhold til de ansvarspådragende fejl mv., som TE angiver, at I og A skulle have begået.

For det syvende finder voldgiftsretten med hensyn til TE’s kravpost 9.2.1-6, der angår fejl og mangler vedrørende butikslejligheden, der skulle indrettes til X (krav 1+2+6+25+33+35), at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der løbende under projekteringsfasen og byggefasen skete justeringer af projektet. Justeringer, der som sagen foreligger oplyst, ofte skete på foranledning af X. Hertil kommer, at det overordnet ikke hverken teknisk eller pladsmæssigt var muligt direkte at overføre de krav og ønsker, som X fremsatte, og som i overordnet form er anført i X’ bygningsbeskrivelse – butik 2015. Det skyldes bl.a., at X’ bygningsbeskrivelse ikke lod sig anvende direkte på et byggeri som det foreliggende, hvor størrelsen af det areal, der kunne stilles til rådighed for butikken, samt de bygningsmæssige bindinger i øvrigt med en parkeringskælder og beboelseslejligheder oven på butikken, der er placeret midt i en storby, ikke kan sammenlignes med et projekt, hvor der udelukkende tages hensyn til X’ bygningsbeskrivelse. Alt dette gjorde, at det var nødvendigt hen ad vejen at finde alternative løsningsforslag. Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten også til grund, at det med X var aftalt, at X på en række punkter selv skulle fremkomme med oplæg (tegninger, løsningsforslag mv.), som så skulle indpasses i det øvrige byggeprojekt, jf. f.eks. referatet fra det første koordineringsmøde i november 2017. Det er i den forbindelse voldgiftsrettens vurdering, at der ikke af TE er ført bevis for, at det skyldes ansvarspådragende forhold hos I og A, at TE fik ekstraomkostninger i forbindelse med f.eks. it-rum, flugtvejsdør, højde i velfærdsrum, manglende indtegning i hovedprojekt, manglende projektering af indgangsparti mv. samt fejlplacering af alu glasparti i X butik.

For det ottende finder voldgiftsretten med hensyn kravposterne 9.5 og 9.13, der angår manglende projektering i hovedprojektet af svalegange (altangange) og altaner (krav 5+17), at der netop her er tale om ekstraudgifter som følge af, at der skete udskiftning af totalentreprenør, og det lægges i den forbindelse til grund, at der var aftalt en anden løsningsmodel med den tidligere totalentreprenør, TE-1. En løsningsmodel, som TE-1 selv havde taget ansvar for – og som senere viste sig ikke mulig. Det er som tidligere anført omstændigheder, som I og A ikke kan gøres ansvarlige for. Og der er tale om forhold, som rådgiverne gjorde TE opmærksom på, kort tid efter TE indtrådte som ny totalentreprenør. TE har heller ikke i øvrigt ført bevis for, at I og A kan ifalde erstatningsansvar vedrørende disse udgiftsposter.

For det niende finder voldgiftsretten om de resterende kravposter 9.3-9.22, at der ikke af TE er ført bevis for, at I og A kan gøres erstatningsansvarlige for disse. Ved afgørelsen heraf lægger voldgiftsretten vægt på det, der mere overordnet er anført ovenfor. Hertil kommer, at det efter bevisførelsen om de enkelte krav må lægges til grund, at der for nogle af kravene: 1) er tale om, at den ydelse, som TE påberåber sig, ikke var aftalt, 2) at TE ikke har betalt for den ydelse, som angives under det enkelte krav, 3) at der ikke af TE er ført bevis for, at der foreligger en fejl eller en mangel vedrørende det enkelte krav, og endelig 4) at der ikke af TE er ført bevis for, at der er tale om en fejl eller mangel, som I eller A i givet fald kan gøres erstatningsansvarlige for.

Den samlede konklusion om erstatningsansvar er herefter, at der ikke af TE er ført bevis for, at I og A kan gøres erstatningsansvarlige. I og A’s påstande om frifindelse for TE’s påstand 1 tages derfor til følge.

Om reklamation

I og A har anført bl.a., at TE’s krav under alle omstændigheder er fortabt som følge af for sen reklamation. A har i den forbindelse anført bl.a., at TE afleverede totalentreprisen den 23. november 2018 (etape 1) og den 28. marts 2019 (etape 2), men at TE først reklamerede over for rådgiverne ved mail af 23. august 2019. Dette var (1) mindst 21 måneder efter, at TE var færdig med at granske projektmaterialet, (2) mindst 20 måneder efter, at TE efter eget udsagn blev opmærksom på de påståede »fejl« og »mangler«, (3) ca. 19 måneder efter, at hovedprojekteringen var afsluttet og TE påbegyndte udførelsen af entreprisen, (4) 10-20 måneder efter, at de relevante arbejder blev udført og krav fra entreprenørerne blev modtaget, (5) 9 måneder efter, at TE afleverede etape 1 (inkl. X butik), som de fleste krav angår, samt 5 måneder efter, at TE afleverede etape 2 og dermed det samlede byggeri.

TE har anført bl.a., at der er reklameret rettidigt. TE har løbende i forbindelse med bl.a. koordineringsmøder reklameret over mangelfuldt arbejde udført af I og A. TE har i den forbindelse særligt henvist til forklaring afgivet under hovedforhandlingen af TE-V3. Efter hans forklaring skete det flere gange, at han havde kommentarer til referaterne fra koordineringsmøderne, men at hans kommentarer ikke blev registreret af I-V3 fra I, der skrev referaterne. Hertil kommer, at TE-V3 ved sine mails af 4. februar 2019 har reklameret over I og A. Endelig har TE’s advokat ved mail af 23. august 2019 reklameret over for I og A.

Voldgiftsretten finder, at TE har reklameret for sent. Ved afgørelsen heraf har voldgiftsretten lagt vægt på følgende:

Det fremgår af ABR 89, pkt. 6.2.3.2, at klienten (TE) mister retten til at gøre ansvar gældende imod rådgiveren (I og A), hvis klienten ikke skriftligt reklamerer over for rådgiveren, så snart klienten er eller burde være blevet opmærksom på et muligt erstatningsansvar.

TE’s krav om erstatning er begrundet med, at I og A har handlet ansvarspådragende, og at de som rådgivere har leveret et projektmateriale, der viste sig utilstrækkeligt og fejl- og mangelfuldt. En af hovedindvendingerne mod I og A har fra TE’s side været, at hovedprojektet ikke var 85 % færdigt, da TE den 3. november 2017 indgik totalentreprisekontrakt med bygherren, BH. Det er som anført ovenfor voldgiftsrettens vurdering, at TE ikke kunne nøjes med at lade sig forlade på, at der var udført 85 % af hovedprojektet. TE burde således selv have foretaget en sædvanlig undersøgelse af bl.a. projektets stade, inden kontrakten med bygherren blev underskrevet. Hertil kommer, at voldgiftsretten, som det er anført ovenfor, lægger til grund, at TE ret kort tid efter det nye samarbejde med I og A blev indledt i november 2017 af rådgiverne blev orienteret om nogle af de udestående problemer og udfordringer ved hovedprojektet. Voldgiftsretten lægger videre til grund, at TE i hvert fald i begyndelsen af januar 2018 burde være blevet opmærksom på, at der var en række udestående forhold, som kunne give anledning til et muligt erstatningsansvar over for I og A. Der kan i den forbindelse henvises til den mail, som I-V1 fra I sendte til TE, og hvor I-V1 vedlagde et udkast til en allonge. En allonge, der i væsentligt omfang beskriver de forhold, der er temaet for denne voldgiftssag, og som TE og I underskrev i maj 2018. Endvidere fremgår det af referat af byggemøde nr. 2 afholdt den 10. januar 2018 (E 2133) mellem bygherre (BH) og TE, at hovedprojektet blev anslået til udført til 70 %.

Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at TE i hvert fald senest på et tidspunkt i begyndelsen af 2018 burde have reklameret over for I og A, hvis TE ønskede at gøre et ansvar gældende over for disse som følge af utilstrækkeligt og fejl- og mangelfuldt projektmateriale. En sådan skriftlig reklamation ville have givet parterne mulighed for at indrette sig herefter.

Ved afgørelsen af, hvornår der på tilstrækkeligt klar måde blev reklameret fra TE’s side, lægger voldgiftsretten efter bevisførelsen vægt på, at det ikke efter TE-V3’s forklaring kan lægges til grund, at der af ham eller TE i øvrigt er reklameret, før han i februar 2019 sendte en mail, hvor han over for både I og A gjorde opmærksom på, at der var leveret et ikke tilfredsstillende arbejde fra rådgivernes side. Denne mail blev imidlertid samme dag af begge rådgivere imødegået, og først i august 2019 blev der formelt af TE’s advokat reklameret over for I og A.

Det er på denne baggrund, at Voldgiftsretten finder, at der er reklameret for sent.

Den omstændighed, at denne sag også angår fejl og mangler, som ifølge TE skulle være begået af I og A i løbet af foråret og sommeren 2018, kan ikke føre til en anden vurdering.

Voldgiftsretten finder derfor, at I og A’s påstande om frifindelse over for TE’s påstand 1 også af denne grund må tages til følge.

Om forældelse I og A har anført bl.a., at TE’s krav er forældede. Der blev indledt syn og skøn med skønstema af 5. oktober 2020, og der fremkom som følge heraf en skønserklæring i sagen den 13. april 2022, hvilket indebærer, at forældelsen midlertidigt blev afbrudt indtil den 13. april 2023 for de dele, der er omfattet af skønssagen. Klageskriftet er indleveret den 13. marts 2023. Det vil sige, at forældelsen for så vidt angår de krav, der ikke blev behandlet under skønssagen, må betragtes som forældede på tidspunktet for indlevering af klageskriftet.

TE har anført bl.a., at det iværksatte syn og skøn midlertidigt suspenderede forældelse, og at voldgiftssagen blev anlagt inden for den herefter løbende frist på et år. Det gøres endvidere gældende, at suspensionen principalt indtrådte generelt og omfatter alle krav i klageskriftet.

Voldgiftsretten finder, at I og A må gives medhold i, at der er indtrådt forældelse for de krav, der ikke blev behandlet under skønssagen.

Under henvisning til det, der er anført oven for om erstatningsansvar og om reklamation, hvorefter I og A frifindes, finder voldgiftsretten, at der ikke er anledning til at fremkomme med yderligere bemærkninger med hensyn til forældelse.

Om forholdsmæssigt afslag TE har anført bl.a., at I og A som følge af projektets fejl, mangler og utilstrækkeligt stade ved TE’s totalentreprisekontraktindgåelse er forpligtet til at give TE et forholdsmæssigt afslag i deres rådgiverhonorar. I og A har anført bl.a., at TE’s krav ikke skal tages til følge under henvisning til det, der er anført om erstatningsansvaret. Hertil kommer, at også dette krav er fortabt som følge af manglende rettidig reklamation. Endelig er kravet forældet, idet kravet først er fremsat ved TE’s processkrift II af 4. april 2025, hvor der blev nedlagt en yderligere påstand om forholdsmæssigt afslag (påstand 2).

Af de grunde, som I og A har anført, tager voldgiftsretten deres påstande om frifindelse over for TE’s påstand 2 om forholdsmæssigt afslag til følge.

Om I’s selvstændige krav

I har krævet 282.843,75 kr. som følge af TE’s manglende betaling af to fakturaer på hhv. 107.843,75 kr. og 175.000 kr.

TE har ikke bestridt beløbsopgørelsen eller kravet, og TE har alene henholdt sig til de bemærkninger, der er anført oven for med hensyn til TE’s krav om betaling af både erstatning og forholdsmæssigt afslag.

Da voldgiftsretten har taget Is påstande om frifindelse til følge over for TE’s påstand 1 og 2, tages Is selvstændige påstand om TE’s betaling af 282.843,75 kr. med procesrente af 107.843,75 kr. fra den 5. november 2018 og af 175.000 kr. fra den 21. januar 2019 til følge.

Konklusion

På den anførte baggrund tages I og A’s påstande om frifindelse over for TE’s påstand 1 og 2 til følge, mens I’s selvstændige påstand tages til følge, sådan at TE til I skal betale 282.843,75 kr. med procesrente af 107.843,75 kr. fra den 5. november 2018 og af 175.000 kr. fra den 21. januar 2019.

Sagsomkostninger mv.

Ved fastsættelse af sagsomkostninger lægger voldgiftsretten vægt på, at I og A har fået medhold i deres påstande om frifindelse. Det er TE, der har anlagt voldgiftssagen, ligesom det er TE, der har anmodet om, at voldgiftsretten er blevet sat med 5 dommere. Ved fastsættelse af størrelsen af det beløb, som TE skal betale til I og A, lægger voldgiftsretten desuden vægt på bl.a. hovedforhandlingens varighed. Hertil kommer, at TE ved påstand 1 har rejst krav for det fulde beløb mod både I og A, selv om dele af kravene helt åbenbart kun kan rettes mod den ene af rådgiverne.

Efter sagens udfald skal TE endeligt afholde de udgifter til syn og skøn, som TE foreløbigt har betalt.

Med hensyn til de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, forholdes som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes De indklagede, I og A, frifindes.

Klager, TE, skal til indklagede I betale 282.843,75 kr. med procesrente af 107.843,75 kr. fra den 5. november 2018 og af 175.000 kr. fra den 21. januar 2019.

I sagsomkostninger skal klager, TE, til indklagede I betale 500.000 kr., ligesom TE til indklagede A skal betale 500.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klager, TE, efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….