Et klinkegulve i en svømmehal gav store rengøringsproblemer. Bygherren gjorde gældende, at klinkerne var mangelfulde, fordi overfladen var for grov og uensartet, og at årsagen var en produktionsfejl. Fagentreprenøren og leverandøren blev frifundet.

Kendelsen handler derfor ikke kun om snavsede klinker. Den handler først og fremmest om bevisbyrden for produktionsfejl og om risikoen ved et materialevalg, som bygherren selv har foreskrevet i udbudsmaterialet. Den viser også, at en skønserklæring ikke nødvendigvis bærer et mangelskrav, hvis skønnet ikke er underbygget af objektive målinger, standarder eller andre autoritative referencepunkter.

Sagens forløb

Bygherren indgik fagentreprisekontrakt med fagentreprenøren i forbindelse med ombygning af et svømmehal. Parterne havde aftalt Almindelige Betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomhed 1992. Tvisten angik de klinker, som fagentreprenøren anvendte under udførelsen, og som bygherren efterfølgende gjorde gældende var mangelfulde.

Bygherren havde i udbudsmaterialet ved rettelsesblad af 3. december 2019 foreskrevet anvendelse af en bestemt klinketype, benævnt type A. Det var ubestridt, at det var denne klinketype, der blev anvendt. Fagentreprenøren gjorde gældende, at entreprenøren hverken havde valgt klinken eller haft mulighed for at vælge en anden klinketype efter kontrakten.

Bygherren gjorde overordnet gældende, at klinkernes overflade havde en for grov og uensartet ruhed, som lå ud over det forventelige, og at dette medførte, at klinkerne var vanskelige at renholde. Bygherren gjorde samtidig gældende, at uensartetheden skyldtes en produktionsfejl, som fagentreprenøren hæftede for. Fagentreprenøren bestred dette og gjorde gældende, at bygherren ikke havde bevist, at klinkerne led af en produktionsfejl.

Forud for voldgiftssagen blev der gennemført syn og skøn. Skønsmanden vurderede, at en del af klinkerne havde fejl i overfladen i form af for grov og uensartet ruhed, og at dette efter skønsmandens vurdering beroede på en produktionsfejl.

Teknologisk Institut undersøgte desuden to mulige forklaringer. Den ene var, om urenhederne skyldtes epoxyfugeslør. Den anden var, om urenhederne skyldtes forskelle i klinkernes ruhed. Undersøgelsen viste ingen indikation på epoxyfugeslør og pegede alene på, at problemet potentielt kunne skyldes klinkernes ruhed.

Voldgiftsretten

Voldgiftsretten lagde først til grund, at bygherren i udbudsmaterialet havde foreskrevet den anvendte klinketype, og at fagentreprenøren efter fagentreprisekontrakten ikke havde haft mulighed for at vælge en anden type klinke. Retten lagde navnlig vægt på rettelsesbladet af 3. december 2019, som var en del af kontraktgrundlaget.

Denne vurdering blev støttet af vidneforklaringer om et møde før kontraktindgåelsen, hvor bygherren og rådgiveren fastholdt, at klinken skulle anvendes, selv om der var fremsat betænkeligheder ved klinkens rengøringsegnethed som følge af den grove overflade. Voldgiftsretten fandt derfor, at bygherren selv måtte bære risikoen for eventuelle uhensigtsmæssigheder ved den valgte klinketype.

Voldgiftsretten tog herefter stilling til, om bygherren havde bevist, at klinkerne led af en produktionsfejl. Retten bemærkede, at entreprenøren efter fast voldgiftspraksis hæfter for produktionsfejl, hvis det var muligt at vælge klinker uden produktionsfejl. Det afgørende var derfor, om bygherren havde bevist, at der faktisk forelå en sådan fejl.

Det havde bygherren ikke. Voldgiftsretten tilsidesatte skønsmandens vurdering og lagde vægt på, at Teknologisk Instituts målinger for denne problemstilling alene påviste helt ubetydelige forskelle i de enkelte klinkers ruhed målt i mikrometer. De påviste forskelle kunne derfor ikke i sig selv udgøre bevis for en fabrikationsfejl.

Retten lagde også vægt på, at der ikke forelå standarder eller andre autoritative referencer, som viste, at klinkerne indeholdt en produktionsfejl. Under afhjemlingen havde skønsmanden desuden præciseret, at vurderingen alene byggede på visuelle iagttagelser og mangeårigt kendskab til klinkegulve i svømmehaller og lignende. Det var ikke tilstrækkeligt til at løfte bygherrens bevisbyrde.

Da bygherren hverken havde bevist, at fagentreprenøren var ansvarlig for generelle mangler ved klinkerne, eller at klinkerne led af en produktionsfejl, som fagentreprenøren hæftede for, blev fagentreprenøren frifundet. Fagentreprenøren fik samtidig medhold i sin selvstændige betalingspåstand på 45.187,50 kr., og leverandøren blev også frifundet for friholdelseskravet.

Hvad kan vi lære

• Når bygherren foreskriver et bestemt produkt i udbudsmaterialet, kan risikoen for produktets uhensigtsmæssigheder ende hos bygherren selv.
• Et mangelskrav baseret på produktionsfejl kræver et sikkert bevisgrundlag. Det er ikke nok, at et produkt fungerer dårligere end forventet.
• En skønserklæring kan tilsidesættes, hvis konklusionen ikke er tilstrækkeligt underbygget af objektive målinger, standarder eller andre autoritative referencepunkter.
• Tekniske måleresultater skal kunne omsættes til en juridisk relevant afvigelse. Små målbare forskelle er ikke nødvendigvis det samme som en fabrikationsfejl.
• Vidneforklaringer om materialevalget kan få afgørende betydning for, hvem der bærer risikoen, særligt når entreprenøren ikke havde et reelt produktvalg.

Perspektiv

TBB2026.121 / Sag nr. C-16616

1. Indledning

Mellem bygherre BH, fagentreprenør FE A/S (herefter FE) og leverandør L A/S (herefter L) er der opstået en tvist om erstatning for påståede mangler ved anvendte fliser i forbindelse med en ombygning af … Svømme- og Badeland.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af teknikumingeniøren, driftslederen og fhv. landsdommer, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling

BH har nedlagt følgende påstande: 1. FE skal til BH betale 1.281.250 kr. inkl. moms med tillæg af procesrente fra 7. juni 2021, subsidiært procesrente fra 1. maj 2023, mere subsidiært fra sagens anlæg. 2. FE skal betale omkostningerne forbundet med skønssagen A-10455 i alt 83.125 kr. med tillæg af procesrente fra 7. juni 2021, subsidiært procesrente fra 1. maj 2023, subsidiært fra sagens anlæg. 3. Frifindelse over for FE selvstændige betalingspåstand.

FE har nedlagt følgende påstande over for BH: 1. Frifindelse 2. Subsidiært frifindelse mod betaling af et beløb mindre end det påståede efter voldgiftsrettens skøn. 3. BH skal til FE betale 45.187,50 kr. med tillæg af procesrente fra nedlæggelse af påstand til betaling sker.

FE har nedlagt følgende påstand over for L: 1. L tilpligtes at friholde FE for ethvert beløb, som FE måtte blive dømt til at betale til BH i voldgiftssagen C-16616,herunder hovedstol, renter og sagsomkostninger. L har over for FE nedlagt følgende påstande: 1. Frifindelse. 2. Subsidiært frifindelse mod betaling af dét faktiske beløb efter fradrag af omkostninger, som L måtte opnå betalt fra P under konkurs. 3. Mest subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Hovedforhandling har fundet sted den 30. september og den 1. oktober 2025 på Hotellet.

V1, V2, V3, V4, V5, V6 og V7 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Skønsmændene blev afhjemlet.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat Sagens hovedspørgsmål er, om det er bevist, at der er mangler ved de klinker, som FE som fagentreprenør anvendte under udførelsen af en fagentreprise vedrørende renovering af … Svømme- og Badeland, og om FE i bekræftende falder erstatningsansvarlig for manglerne eller har et hæftelsesansvar herfor. Parterne har aftalt AB 92 . BH har overordnet gjort gældende, at de anvendte klinkers overflade har en for grov og uensartede ruhed, som ligger ud over det forventede, og som medfører, at klinkerne er vanskelige at renholde. Uensartetheden i klinkernes overfladeskyldes en produktionsfejl. Der foreligger således en materialefejl, som FE hæfter for. Generne ved de konstaterede mangler kan ikke afhjælpes ved en sædvanlig og regelmæssig rengøringsrutine.

FE har overordnet gjort gældende, at FE ikke har valgt klinker til byggeriet eller i øvrigt bistået hermed. Ansvaret forvalg af klinker er alene BH’s og dens rådgiver R. BH stillede ved rettelsesblad af 3. december 2019 krav om anvendelse af de specifikke klinker af typen »A«, hvilket ubestridt er de klinker, der er anvendt. BH har ikke bevist, at klinkerne lider af en produktionsfejl, som FE hæfter for.

Voldgiftsretten finder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at BH i udbudsmaterialet har foreskrevet denanvendte klinketype, og at FE efter parternes fagentreprisekontrakt ikke har haft mulighed for at vælge en anden typeklinke. FE har herefter bevist, at BH har fået den klinketype, som BH har bestilt.

Voldgiftsretten har herved navnlig lagt vægt på, at det klart følger af rettelsesblad af 3. december 2019, der er en del afparternes kontraktgrundlag, at klinken af typen »A« skulle anvendes, og at det derfor ikke var overladt til FE at anvendeen alternativ type klinke.

Vurderingen støttes tillige af, at flere vidner har forklaret om et møde forud for kontraktindgåelsen med deltagelse af bl.a. repræsentanter fra BH, R og ansatte ved badelandet, hvor det af R og BH blev fastholdt, at klinken skulle anvendes, uanset ansatte ved badelandet havde betænkeligheder ved klinkens rengøringsegnethed som følge af dens grove overflade.

Som følge af det anførte må BH selv bære risikoen for eventuelle uhensigtsmæssigheder ved den valgte klinketype.

Spørgsmålet er herefter, om BH har bevist, at klinkerne lider af en produktionsfejl for så vidt angår deres ruhed eller uensartethed i ruhed, som FE i overensstemmelse med fast voldgiftspraksis hæfter for, forudsat det var muligt for FE at vælge klinker uden produktionsfejl.

Det fremgår af skønsmandens besvarelser af parternes spørgsmål i skønserklæring af 6. maj 2021 bl.a.:

»Svar på spørgsmål IIIB:

Ja – det er skønsmandens vurdering at der er produktionsfejl på de anvendte klinker. Skønsmanden vurderer, at en del af de anvendte fliser, er behæftet med fejl i overfladen, i form af for grov ruhed og uensartet ruhed som ligger ud over det forventelige.

Til grund for denne vurdering er bl.a. lagt egne iagttagelser, omkring afgrænsede flisepartier fra 2-10 fliser og/eller afgrænsede m 2 -områder, som var tydeligt mere snavsede, mørke eller lysere, end de omkringværende fliser. Der henvises til erklæringsbilag 3, med eksempler på fotos fra besigtigelsen. Endvidere er lagt Teknologisk Instituts undersøgelse af flisernes overflade, jf. erklæringsbilag 2.

… Skønsmanden vurderer på grundlag heraf, at klinkernes ru overflader er uensartede, og skønner dette er en produktionsfejl.«

Af den supplerende skønserklæring af 6. maj 2021 fremgår bl.a.:

»Spørgsmål IIIK:

Under henvisning til skønsmandens besvarelse af spørgsmål IIIB bedes skønsmanden uddybe, på hvilket grundlag at det konkluderes, at »der er produktionsfejl på de anvendte klinker«, at en del af de anvendte fliser, er behæftet med fejl i overfladen«, samt at »klinken modtager og uhensigtsmæssigt binder snavs i et omfang, der er større end hvad der kan forventes«. Skønsmanden bedes i den forbindelse forholde sig til det som bilag IIIG fremlagte datablad samt udtalelsen fra P fremlagt som bilag IIIH og grundigt redegøre for, hvad det er for afvigelser der er på klinken, som ikkeligger inden for de normgrænser, som den specifikke klinke har. Såfremt skønsmanden fastholder, at der er tale om en produktionsfejl bedes skønsmanden oplyse, med hvilken grad af sikkerhed, dette kan fastslås.

Svar på spørgsmål IIIK:

Skønsmanden iagttager, at nogle klinker tydeligvis binder snavs markant anderledes end andre. Ved undersøgelse udført af TI, er der konstateret forskelle i ruheden ved klinkernes overflade, jf. Erklæringsbilag 2. Skønsmanden har skønnet, at alle klinkerne forekommer at være skridsikre. I og med nogle af de skridsikre klinker kan renholdes, imens andre ikke kan renholdes, og at der ved undersøgelse udført af TI kan konstateres større ruhed ved den type som ikke kan renholdes, samt at rengøringen der løbende udføres, som sådan er i oden, så skønnes det efterbedste skøn, at årsagen skyldes fejl i overfladen ved de klinker, som ikke kan renholdes.

Ovenstående er skønsmandens redegørelse, ud fra dennes kompetencer, i relation til bilag IIIG og IIIH.«

Som det fremgår af skønsmandens besvarelse, har spørgsmålet om flisernes grovhed og en eventuel uensartethed i grovheden været forelagt Teknologisk Institut til nærmere undersøgelse. Undersøgelsernes resultat er gengivet i analyserapport fra april 2021 vedrørende Analyse af urenheder på klinker fra svømmehal. Følgende fremgår af rapporten bl.a.:

»1. Opgavebeskrivelse

I en svømmehal er der en udfordring med at holde fliserne rene, og det ønskes belyst hvad årsagen kan være til dette.

To hypoteser er opstillet: 1. Urenhederne skyldes epoxyfugeslør, som evt. kan binde urenheder. 2. Fliserne har uens overflader. Forskelle i ruhed kan gøre, at snavs og skidt lettere kan sætte sig på en del af flisernefremfor andre. …

Hypotese 1 testes via en GC/MS-analyse, hvor det undersøges om nogle af de kemiske komponenter frafugematerialet er til stede på den mest beskidt flise og på en ny flise.

Hypotese 2 testes ved at analysere et udsnit af tre fliser med en linjelaser for at vurdere overfladernes ruhed. … 2. Konklusion

… GC/MS-analysen viser ingen indikationer på, at komponenter fra fugemassen er til stede på overfladen af hverken den nye flise (»Ny Flise«) eller den mest beskidte flise (Prøve 1).

Der er blevet udført ruhedsanalyse på Prøve 1, Prøve 3 (brugt, men ikke nævneværdig beskidt flise) og »Ny Flise«.Resultaterne viser, at ruhedsparametrene for Prøve 1, som var den mest beskidte flise, er signifikant forskellige fraPrøve 3 og »ny flise«. Ruhedsparametrene for Prøve 3 og »Ny flise« er ens inden for usikkerheden af målingen.

Resultaterne af analyserne antyder således at urenhederne ikke skyldes epoxyslør (hypotese 1), men kan potentielt skyldes flisernes ruhed (hypotese 2).

… 3.2. Ruhedsanalyse

… Måling blev udført med en linjelaser der måler i et 3 cm bredt bånd hen over prøverne. Højdeopløsningen er 2 μm ogden horisontale opløsning er ned til 15 μm. Overfladen af fliserne blev målt med en Gocator 2420-3R 3D Smart Sensor,i områder på ca. 30 x 60 mm 2 , med en afstand mellem datapunkterne på 16 μm på tværs af området (langs de 30mm) og 12.9 μm langs med området. De målte data blev delt op i sektioner på 10×10 mm 2 , hvorefter der for hvert område blev der beregnet mål for ruheden, i form af værdierne Sq, Sp, Ssk, Sku, og Sdr, efter ISO 25178-2:2012. De rapporterede værdier repræsenterer medianen af disse ca. 18 mindre felter, mens usikkerheden er opgivet som spredningen over de samme felter. … 4.2. Ruhedsanalyse Ruhedsparametrene er vist i tabellen nedenfor.

Prøve                                            Sq (μm)                                   Sp (μm)                  Sdr Ny flise                                          6,0 ± 1                                     24 ± 13                  11 ± 4 Prøve 1                                         8,9 ± 0,9                                  42 ± 12                  35 ± 8 Prøve 3                                         6,4 ± 0,6                                  25 ± 7                    14 ± 2

Nedenfor er vist illustrationer af ruheden for de analyserede prøver [Den grafiske illustration er ikke medtaget ikendelsen].«

Der er under sagen fremlagt et »Datablad« fra producenten vedrørende de omhandlede klinker. Databladet indeholder oplysninger om bl.a. klinkernes skridsikkerhed, men databladet indeholder ikke referenceoplysninger om klinkernes grovhed målt i μm eller om grænser for variationen i grovheden på den enkelte klinke. Der er ikke i øvrigt tilvejebragt oplysninger fra producenten herom, men producenten har i anledningen af sagen i et brev af 18. februar 2021 afvist »the complaint«.

Voldgiftsretten finder, at Teknologisk Institut alene påviser for denne sags problemstilling helt ubetydelige forskelle ide enkelte klinkers ruhed målt i μm, og at de påviste forskelle ikke i sig selv kan udgøre bevis for, at klinkerne indeholder en fabrikationsfejl.

Der er ikke i øvrigt under sagen oplyst om standarder eller andre former for autoritative referencer, der støtter, at klinkerne indeholder en fabrikationsfejl, og voldgiftsretten er i øvrigt ikke bekendt med andre former for autoritative referencer, der kunne tale herfor.

Der har under sagen været afgivet forklaringer fra flere vidner med faglig viden vedrørende skridsikre klinker til brug i badelande samt med faglig viden om rengøring af sådanne klinker. Vidnerne har afgivet divergerende forklaringer vedrørende de omhandlede klinkers egnethed og om, hvorvidt deres ruhed afviger fra det sædvanlige for skridsikre klinker. Der er endvidere afgivet divergerende forklaringer om, hvorvidt klinketypen alene er anvendelig vedbassinkanter og andre vådområder, eller om klinken kan anvendes i omklædningsområder og andre tørområder, som det er sket i badelandet.

Herefter, og da skønsmanden under afhjemlingen har præciseret, at grundlaget for hans skøn, hvorefter klinkerne lider af en fabrikationsfejl, alene bygger på hans visuelle iagttagelser og mangeårige kendskab til klinkegulve i svømmehaller og lign., finder voldgiftsretten, at BH ikke alene ved henvisning til skønsmandens skønnede antagelser og måleresultaterne fra Teknologisk Institut har bevist, at klinkerne lider af produktionsfejl.

Da BH efter det anførte ikke har bevist, at FE er ansvarlig for generelle mangler ved de anvendte klinker, eller at klinkerne lider af produktionsfejl, som FE hæfter for, skal FE have medhold i selskabets frifindelsespåstand.

FE skal tillige have medhold i FE’s selvstændige betalingspåstand, der størrelsesmæssigt er ubestridt, da FE i forhold til BH har vundet voldgiftssagen, og da selskabets spørgsmål til skønsmanden har haft betydning for afgørelsen.

Voldgiftsretten tager derfor FE påstand over for BH om betaling af 45.187,50 kr. med tillæg af procesrente franedlæggelse af påstand til følge.

Efter udfaldet af hovedsagen mellem BH og FE skal L havde medhold i L’s frifindelsespåstand over for FE’s friholdelsespåstand.

Konklusion FE frifindes.

BH skal betale 45.187,50 kr. med tillæg af procesrente fra nedlæggelse af påstand til FE.

L frifindes.

Sagsomkostninger mv.

BH skal betale sagsomkostninger til FE med i alt 86.500 kr. 80.000 kr. uden tillæg af moms er til FE’s udgifter tiladvokat, og 6.500 kr. uden tillæg af moms er til dækning af FE’s udgifter til afhjemling af skønsmændene.

FE skal betale sagsomkostninger til L med 60.000 kr. til udgifter til advokat uden tillæg af moms.

Der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på sagens værdi, omfang og forløb.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af BH efteropgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes Indklagede, FE, frifindes.

Klageren, BH, skal til FE betale 45.187,50 kr. med tillæg af procesrente fra nedlæggelse af påstand.

I sagsomkostninger skal BH til FE betale 86.500 kr.

Adciterede, L, frifindes.

I sagsomkostninger skal FE til L betale 60.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af BH efteropgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….