En bygherre rejste et samlet mangelskrav på 602.872,40 kr. efter opførelse af en isoleret industrihal i totalentreprise efter ABT 93. Sagen rummede en lang række poster, nogle var allerede anerkendt og betalt, andre blev tvistet enten på beløbsniveau eller på, om der overhovedet forelå en mangel. Voldgiftsretten tog stilling bredt, men i det økonomiske resultat endte bygherren kun med tilkendelse på fem poster.

Netop derfor er kendelsen interessant. Skønsmandens udbedringsskøn blev i flere poster det praktiske facit, og i den mest principielle del af sagen blev et forhold, som skønsmanden beskrev som “kosmetisk”, alligevel behandlet som en mangel, der kostede totalentreprenøren dyrt. Samlet blev resultatet 220.174,40 kr. ekskl. moms med procesrente.

Sagens forløb
Af afleveringsprotokollen af 5. august 2019 fremgik det, at bygherren ikke ville modtage bygningen, og at parterne var uenige om, hvorvidt byggeriet var færdigt. Efterfølgende blev der rejst en række mangelskrav.

Nogle forhold var anerkendt og fuldt betalt af totalentreprenøren, og dem skulle voldgiftsretten ikke tage stilling til. Andre poster blev tvistet på beløbsniveau, enten fordi totalentreprenøren mente, at udbedringen var billigere end bygherrens opgørelse, eller fordi totalentreprenøren havde valgt at betale et beløb uden at anerkende mangel.

Der var også poster, hvor totalentreprenøren påstod frifindelse, blandt andet ventilation i spulerum, sålbænke, stenslag på stålplader, farveforskel på epoxy og overfladebehandling af gulve. Endelig var der uenighed om, hvorvidt totalentreprenøren kunne modregne 25.125 kr. vedrørende omkostninger fra en tidligere sagkyndig beslutning.

Voldgiftsretten
Voldgiftsretten afviste først fremlæggelsen af nye bilag, som var fremlagt efter nova. Det understreger, at procesdisciplin kan få direkte betydning for bevisførelsen, også i en mangelpakke.

I de poster, hvor totalentreprenøren alene bestred bygherrens beløbsmæssige opgørelse, lagde voldgiftsretten skønsmandens udbedringsskøn til grund, og totalentreprenøren blev frifundet for yderligere betaling. Pointen var enkel. Når skønsmanden fastholder et selvstændigt skøn under hovedforhandlingen, skal der typisk tungtvejende grunde til for at komme over det niveau.

Bygherren fik medhold i belægning og pullerter, men i reduceret omfang. For belægningen lagde voldgiftsretten til grund, at der alene kunne udføres belægning på et begrænset ekstra areal ud over det allerede udførte. For pullerterne lagde voldgiftsretten vægt på, at den billigere løsning var forbundet med forbehold for holdbarhed, og derfor blev udbedringsniveauet fastholdt ud fra skønserklæringen.

Ventilation i spulerum faldt ud til totalentreprenørens fordel. Bygherren havde ikke løftet bevisbyrden for, at det stod klart, eller burde have stået klart, for totalentreprenøren, at rummet ville blive anvendt som sket, herunder at der ville blive anvendt højtryksrenser. Voldgiftsretten lagde samtidig vægt på, at totalentreprenøren havde leveret det udsugningsanlæg, der var tilbudt, og at løsningen, under forudsætning af udbedring med ventiler til erstatningsluft, en løsning totalentreprenøren allerede havde betalt 5.000 kr. for, ikke afveg fra det, bygherren med rette kunne forvente. Der var derfor ikke grundlag for at statuere projekteringsfejl.

Stenslag på stålplader blev derimod en bevisbyrdesag for totalentreprenøren. Voldgiftsretten lagde efter omstændighederne til grund, at det påhvilede totalentreprenøren at sandsynliggøre, at mærkerne skyldtes bygherrens forhold, herunder arbejder med bygherreleverancer. Den bevisbyrde blev ikke løftet, og bygherren fik medhold.

Sålbænke illustrerer konsekvensen af afhjælpningssporet. Voldgiftsretten fandt efter forklaringer og mailkorrespondance, at det i det væsentlige skyldtes bygherrens forhold, at udbedring ikke skete, da totalentreprenøren havde iværksat den. Totalentreprenøren blev derfor frifundet for posten. Et krav om et kamera blev også afvist, fordi bygherren ikke havde løftet bevisbyrden.

Kendelsens mest principielle del angik gulvene. Bygherren fik medhold i farveforskel på epoxy, fordi udførelsen ikke var håndværksmæssigt korrekt og dermed udgjorde en mangel. Den største post, overfladebehandling af gulve, blev også taget til følge. Her er nuancen vigtig. Skønsmanden beskrev farveafvigelsen som kosmetisk og pegede på, at farvematch kan være vanskeligt, blandt andet fordi eksisterende gulv kan være falmet. Alligevel lagde voldgiftsretten afgørende vægt på, at der var aftalt et konkret æstetisk resultat, ens farve, og at totalentreprenøren derfor bar risikoen, når resultatet ikke blev leveret. Hvis et farvematch ikke kan garanteres, skal forudsætningen og konsekvensen tages som et klart, skriftligt forbehold. Ellers kan “kosmetik” ende som en fuld udbedringsregning.

Voldgiftsretten fastslog endelig, at totalentreprenøren med rette havde modregnet 25.125 kr. vedrørende omkostninger fra en tidligere sagkyndig beslutning.

Samlet fik bygherren tilkendt 220.174,40 kr. ekskl. moms med procesrente fra den 2. marts 2022. Totalentreprenøren skulle betale 60.000 kr. i delvise sagsomkostninger. Omkostningerne ved Voldgiftsnævnets behandling blev fordelt sådan, at bygherren betalte to tredjedele og totalentreprenøren en tredjedel.

Hvad kan vi lære

  • Skønsmandens tal bliver ofte styrende, især når de fastholdes under hovedforhandlingen. En høj opgørelse vinder ikke af sig selv.
  • Afhjælpning er et juridisk spor. Hvis bygherren afviser eller reelt forhindrer afhjælpning, kan kravet bortfalde, selv om der kan være en mangel.
  • Bevisbyrden kan vende. Ved stenslag blev det totalentreprenøren, der skulle sandsynliggøre årsagen, og det var ikke nok at pege på muligheder.
  • Funktionsproblemer kræver klar forventningsafstemning. Hvis den konkrete anvendelse ikke er dokumenteret eller kommunikeret, risikerer bygherren at stå uden krav.
  • Procesdisciplin betyder noget. Bilag efter nova kan blive afvist, og så kan et ellers godt argument stå uden bevis.
  • Resultatansvar og forbehold. Aftaler man et æstetisk resultat, for eksempel “samme farve”, hæfter man for resultatet, også når farvematch i praksis kan være svært.

Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Læs kendelsen i fuld længde her

TBB2025.915 / Sag nr.C-16063

Totalentreprenør ansvarlig for visse mangler.

1.Indledning

Mellem klager, bygherre BH (…), og indklagede, totalentreprenør TE A/S (herefter »TE«), er der opstået en tvist om mangler ved en industrihal beliggende i …, som indklagede i totalentreprise har opført for klager.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af landsdommer som eneste voldgiftsdommer.

2.Påstande og hovedforhandling

BH har nedlagt påstand om, at TE tilpligtes at betale 602.872,40 kr. til BH med tillæg af procesrente af 450.000 kr. fra den 2. marts 2022 og af 152.872,40 kr. fra den 20. februar 2025.

TE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb fastsat efter voldgiftsrettens skøn.

Hovedforhandling har fundet sted den 11. april 2025.

BH-V1, TE-V1, UE1-V1 (UE1) samt UE2-V1 (UE2) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Endvidere har skønsmand besvaret spørgsmål under hovedforhandlingen.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene medgengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3.Sagsfremstilling og nærmere om klagers påstand mv.

Det fremgår af aftalegrundlaget, at ABT 93 er gældende for entrepriseaftalen. TE skulle herefter som totalentreprenør opføre en isoleret industrihal for BH.

Af afleveringsprotokol af 5. august 2019 fremgår bl.a.:

»Konstaterede mangler:

BH VIL IKKE MODTAGE BYGNINGEN.

UENIGHED OM HVORVIDT BYGNINGEN ER FÆRDIG.«

Der var krydset af i rubrikken for »nej« med hensyn til, om arbejdet var afleveret.

I tilknytning til at parternes påstande blev nedlagt under hovedforhandlingen, blev deres økonomiske opgørelser fremlagt og drøftet. Heraf fremgår følgende:

3.1 Mangler der er anerkendt og fuldt ud betalt

Klager har gjort en række mangler gældende, som indklagede har anerkendt og fuldt ud betalt.

Voldgiftsretten skal ikke tage stilling hertil.

3.2 Mangler hvor indklagede alene bestrider den beløbsmæssige opgørelse, samt ikke anerkendte mangler hvor indklagede har valgt at betale et beløb

Det fremgår endvidere, at klager har fremsat 1) krav om erstatning for en række yderligere mangler, hvor indklagede alene bestrider den beløbsmæssige opgørelse, og 2) krav om yderligere betaling for så vidt angår visse ikke anerkendte mangler, hvor indklagede har valgt at betale et beløb.

I relation til lager drejer det sig om:

Pkt. 4 (rørføring). Klagers krav udgør 10.820 kr. Indklagede har erkendt manglen og har betalt 5.000 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

Pkt. 11 (afslutningsfuge). Klagers krav udgør 21.258,40 kr. Indklagede har erkendt manglen og har betalt 8.000 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

Pkt. 18 (facadeparti). Klagers krav udgør 11.269,60 kr. Indklagede har erkendt manglen og betalt 7.000 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

Pkt. 23 (belægning). Klagers krav udgør 50.000 kr. Indklagede har bestridt, at der foreligger en mangel. Indklagede har valgt at betale 3.000 kr.

Pkt. 24 (pullerter). Klagers krav udgør 25.000 kr. Indklagede har heraf betalt 9.000 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

I relation til administration drejer det sig om:

Pkt. 15 (belægningssten). Klagers krav udgør 11.000 kr. Indklagede har heraf betalt 5.000 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

Pkt. 17 (belægning). Klagers krav udgør 18.000 kr. Indklagede har heraf betalt 5.000 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

Pkt. 28 (plader). Klagers krav udgør 19.734,40 kr. Indklagede har heraf betalt 7.500 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

Herudover drejer det sig om:

Spørgsmål 3 (dør). Klagers krav udgør 23.268,80 kr. Indklagede har heraf betalt 2.000 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

Spørgsmål 8 (revner). Klagers krav udgør 6.220,80 kr. Indklagede har heraf betalt 5.000 kr., idet den beløbsmæssige opgørelse bestrides.

Spørgsmål 6 + 19 (ventilation). Klagers krav udgør 237.629 kr. Indklagede har bestridt, at der foreligger en mangel. Indklagede har valgt at betale 5.000 kr.

Der er enighed om, at voldgiftsretten med hensyn til disse forhold skal tage stilling til, om klager har yderligere krav ud over den foretagne betaling.

3.3 Omtvistede mangler

Endelig er der tvist om, hvorvidt følgende forhold udgør mangler, som indklagede er forpligtet til at erstatte, idet indklagede har påstået frifindelse med hensyn til alle disse poster:

Pkt. 16 (stenslag). Klagers krav udgør 27.284,80 kr., jf. bilag 23.

Pkt. 10 (sålbænke). Klagers krav udgør 9.552 kr., jf. bilag 23.

Pkt. 12 (kamera). Klagers krav udgør 4.800 kr.

Pkt. 21 (epoxy). Klagers krav udgør 5.000 kr.

Pkt. 27 (overfladebehandling). Klagers krav udgør 164.889,60 kr.

Voldgiftsretten skal således i relation til disse forhold tage stilling til, om klager har mangelskrav mod indklagede og i givet fald kravenes størrelse.

3.4 Omkostninger der tidligere er pålagt af Voldgiftsnævnet

Endelig er der i sagen tvist om betaling af 25.125 kr. Der er tale om et omkostningsbeløb, som Voldgiftsnævnet tidligere har pålagt klager at betale i forbindelse med en afgørelse vedrørende udbetaling på den stillede entreprenørgaranti.

Idet klager ikke betalte det pålagte omkostningsbeløb på 25.125 kr. til nævnet, blev beløbet modregnet af nævnet i indklagedes depot. Indklagede har herefter modregnet beløbet på 25.125 kr. i forbindelse med, at indklagede har betalt 171.000 kr. til klager vedrørende mangler i denne sag (indklagede har således overført 171.000 kr. – 25.125kr. = 145.875 kr. til klager).

3.5 Klagers påstandsbeløb

I klagers påstandsbeløb på 602.872,40 kr. indgår følgende poster:

Klagers krav på yderligere betaling vedrørende mangler (pkt. 3.2) plus klagers krav vedrørende omtvistede mangler (pkt. 3.3) med fradrag af det betalte beløb på 145.875 kr. (pkt. 3.4), dvs. 748.747,40 kr. – 145.875 kr. = 602.872,40 kr.

Hvis klager får medhold vedrørende det modregnede omkostningsbeløb (pkt. 3.4), skal beløbet tillægges det samlede eventuelt tilkendte beløb vedrørende mangelskrav.

De ovenfor angivne beløb er ekskl. moms.

4.Procedure

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

5.Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

5.1. Fremlæggelse af nye bilag

Bilag AB og AC er nova, der er fremkommet senere end 8 kalenderdage før hovedforhandlingen.

Der foreligger efter voldgiftsrettens vurdering ikke ganske særlige omstændigheder. Klagers protest tages derfor til følge, således at bilagene ikke tillades fremlagt, jf. VBA-voldgiftsregler 2010 § 15, stk. 2.

5.2 Krav på yderligere betaling vedrørende mangelskrav

5.2.1 Ad pkt. 4 (rørføring), pkt. 11 (afslutningsfuge), pkt. 18 (facadeparti), pkt. 15 (belægningssten), pkt. 17 (belægning), pkt. 28 (plader), spørgsmål 3 (dør) og spørgsmål 8 (revner)

Det er voldgiftsrettens vurdering, at udbedringsomkostningerne bør fastsættes i overensstemmelse med de beløb, skønsmanden selvstændigt har skønnet og fastholdt under hovedforhandlingen.

TE frifindes herefter for BH’s krav om yderligere betaling vedrørende disse poster med udgangspunkt i bilag 18.

5.2.2 Ad pkt. 23 (belægning)

Det lægges efter oplysningerne fra skønsmanden til grund, at det alene vil være muligt at udføre belægning på 3-5m2 udover det allerede udførte. Skønsmanden har skønnet udgiften hertil inkl. opstart til 10.000 kr.

BH’s krav tages på denne baggrund til følge med 7.000 kr. ekskl. moms (udbedringsomkostninger på 10.000 kr. med fradrag af det allerede betalte beløb på 3.000 kr.).

Indholdet af totalentreprisekontrakten kan ikke føre til et andet resultat. Der er således ikke grundlag for at fortolkeaftalen sådan, at TE er forpligtet til at udføre belægning i videre omfang, end hvad der efter oplysningerne fraskønsmanden og det i øvrigt foreliggende er muligt.

5.2.3 Ad pkt. 24 (pullerter)

Omkostningerne til udbedringsarbejdet er i skønserklæringen vurderet at udgøre 25.000 kr. ekskl. moms for fempullerter.

Af skønsmandens besvarelse under hovedforhandlingen fremgår bl.a., at der vil kunne sættes andre (højere)pullerter på, hvis den udførende garanterer, at pullerten bliver stærk nok.

Skønsmanden har herved reelt givet udtryk for forbehold for holdbarheden af den alternative, billigere løsning.

Det er på denne baggrund voldgiftsrettens vurdering, at udbedringsomkostningerne bør fastsættes til 25.000 kr. ekskl. moms.

BH’s krav tages herefter til følge med 16.000 kr. ekskl. moms (de skønnede udbedringsomkostninger på 25.000 kr. med fradrag af det allerede betalte beløb på 9.000 kr.).

5.2.4 Ad spørgsmål 6 og 19 (ventilation i spulerum)

Af totalentreprisekontrakten fremgår bl.a.:

»UAFKLAREDE PUNKTER, SOM SKAL KAPITALISERES INDEN BYGHERRE BESLUTTER UDFØRELSE:

Ventilation fra hhv. svejserum og vaskerum, evt på samme suger.«

Af mail fra TE til BH af 10. maj 2019 fremgår bl.a.:

»…

Omkring sug i renserum kan vi ændre så der kun suges fugt i rummet.

Vi kommer så med en pvc-ventilator og der suges via kanal afsluttet med krave og net i loft, vi levere ikke autostart.

Styring sker via 5-trins regulator.

Prisen bliver herefter 22.900 kr. excl. moms.

El-arbejde i forbindelse med tilslut:

Ny gruppe i tavle, samt tilslutning af sug/ventilation fra svejserum og spule rum. Prisen bliv 4.500,00 kr. excl.moms.«

BH-V1 har bl.a. forklaret, at der bruges sæbe og højtryksrenser i rummet. Det har hele tiden været meningen, at der skulle bruges højtryksrenser, og det har ikke noget på sig med en hedtvandsrenser. Han skulle betale for ventilation. Han blev tilbudt noget, der kunne suge fugt, hvilket han accepterede. Der skulle betales et yderligere beløb.

TE-V1 har bl.a. forklaret, at der oprindeligt var regnet med udsugning af gas fra en dieseldrevet hedtvandsrenser. Det blev ændret til udsugning af fugt efter drøftelse med BH. Der var en merpris for en suger, der kunne suge fugt.

UE2-V1, UE2, har bl.a. forklaret, at UE2 havde tilbudt at udføre sug fra en dieseldrevet hedtvandsrenser, hvor man monterer udsugning fra udstødningsrøret. Det blev ændret, da UE2 blev spurgt, om man kunne udføre det, så det sugede i loftet. UE2 har før arbejdets udførelse udspecificeret, hvad der ville blive udført. Han troede, at der ville blive anvendt en elektrisk hedtvandsrenser, som udsuget kunne have taget dampen fra. Han vidste ikke, at BH ville anvende en højtryksrenser. Man kan ikke suge sig ud af sådan et problem.

Skønsmanden har under hovedforhandlingen bl.a. svaret, at hvis der sker udbedring ved at udføre ventiler i ydervæggen, som sikrer tilstrækkelig erstatningsluft, jf. svaret på spørgsmål 6, vil der ikke være mere damp, end man må forvente. Ved en større kapacitet, kan der fjernes mere damp. Skønsmanden har endvidere oplyst bl.a., at der er tale om to forskellige løsninger.

Det er voldgiftsrettens vurdering, at BH ikke har løftet bevisbyrden for, at det stod klart – eller burde have stået klart -for TE, at renserummet ville blive anvendt som sket, herunder at der ville blive anvendt højtryksrenser.

Det er endvidere voldgiftsrettens vurdering, at TE har leveret det udsugningsanlæg, der var blevet afgivet tilbud på.

Endelig vurderer voldgiftsretten, at det leverede – under forudsætning af udbedring med ventiler til erstatningsluft -ikke kan antages at afvige fra, hvad BH under de foreliggende omstændigheder med rette kunne forvente.

Der er herefter, forudsat den nævnte udbedring, ikke grundlag for at antage, at TE har begået projekteringsfejl.

TE har betalt 5.000 kr., svarende til udgiften til udbedring med ventiler til erstatningsluft, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 6.

På denne baggrund frifindes TE for kravet om yderligere betaling vedrørende ventilation.

5.3 Bestridte mangelskrav

5.3.1 Ad pkt. 16 (stenslag)

Ridser på stålplader er nævnt i afleveringsprotokollen med afkrydsning i rubrikkerne for »Udbedret« og »AFL. BB«.

Det påhviler efter omstændighederne i sagen totalentreprenøren at sandsynliggøre, at mærkerne på stålpladerne skyldes bygherrens forhold, herunder arbejder med bygherreleverancer.

Voldgiftsretten finder efter en samlet vurdering, at bevisbyrden ikke er løftet.

Voldgiftsretten tager herefter og efter oplysningerne fra skønsmanden om de skønnede udbedringsomkostninger kravet til følge med 27.284,80 kr. ekskl. moms som påstået.

5.3.2 Ad pkt. 10 (sålbænke)

BH-V1 har bl.a. forklaret, at han har afvist en murer, fordi der var gået lang tid efter 1-årseftersynet, og han var ikkeblevet adviseret om arbejdet.

Det er voldgiftsrettens vurdering, at BH ikke har løftet bevisbyrden for, at det stod klart – eller burde have stået klart -for TE, at renserummet ville blive anvendt som sket, herunder at der ville blive anvendt højtryksrenser.

Det er endvidere voldgiftsrettens vurdering, at TE har leveret det udsugningsanlæg, der var blevet afgivet tilbud på.

Endelig vurderer voldgiftsretten, at det leverede – under forudsætning af udbedring med ventiler til erstatningsluft -ikke kan antages at afvige fra, hvad BH under de foreliggende omstændigheder med rette kunne forvente.

Der er herefter, forudsat den nævnte udbedring, ikke grundlag for at antage, at TE har begået projekteringsfejl.

TE har betalt 5.000 kr., svarende til udgiften til udbedring med ventiler til erstatningsluft, jf. skønsmandens svar på spørgsmål 6.

På denne baggrund frifindes TE for kravet om yderligere betaling vedrørende ventilation.

5.3 Bestridte mangelskrav

5.3.1 Ad pkt. 16 (stenslag)

Ridser på stålplader er nævnt i afleveringsprotokollen med afkrydsning i rubrikkerne for »Udbedret« og »AFL. BB«.

Det påhviler efter omstændighederne i sagen totalentreprenøren at sandsynliggøre, at mærkerne på stålpladerne skyldes bygherrens forhold, herunder arbejder med bygherreleverancer.

Voldgiftsretten finder efter en samlet vurdering, at bevisbyrden ikke er løftet.

Voldgiftsretten tager herefter og efter oplysningerne fra skønsmanden om de skønnede udbedringsomkostninger kravet til følge med 27.284,80 kr. ekskl. moms som påstået.

5.3.2 Ad pkt. 10 (sålbænke)

BH-V1 har bl.a. forklaret, at han har afvist en murer, fordi der var gået lang tid efter 1-årseftersynet, og han var ikkeblevet adviseret om arbejdet.

TE-V1 har bl.a. forklaret, at TE har forsøgt at udbedre forholdet. BH ville ikke tage imod udbedring. Der varleveringsproblemer med pulveret til mørtlen, da det var en bestillingsvare. Mureren kom derud og havde gjort klar, men blev afvist.

UE1-V1 har bl.a. forklaret, at der skulle bestilles sten og mørtel hjem, og der var lidt forsinkelse på det. Materialerne blev leveret derude af trælasten. Han har endvidere forklaret, at nogle murere blev sendt væk fra pladsen igen. De blev af bygherren nægtet at lave sålbænken. Bygherren sagde, at de ikke skulle lave den, før han havde talt med sin advokat. Murerne havde meddelt TE, hvornår de kom.

Det er voldgiftsrettens vurdering, at det i det væsentlige skyldes bygherrens forhold, at udbedring af manglerne ikkeskete i slutningen af september 2020, således som parterne havde en dialog om, og således som TE havde iværksat.

Voldgiftsretten har herved lagt vægt på det, der er fremkommet ved de afgivne forklaringer og den fremlagte mailkorrespondance mellem parterne.

På denne baggrund og således, som sagen er forelagt, frifindes TE med hensyn til denne post. Voldgiftsretten har således efter en konkret vurdering heller ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at tilkende klager erstatning opgjort med udgangspunkt i TE’s kostpris for udbedringsarbejdet.

5.3.3 Ad pkt. 12 (kamera)

Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, at BH ikke har løftet bevisbyrden for kravet.

TE frifindes derfor for denne post.

5.3.4 Ad pkt. 21 (farveforskel på epoxy)

Voldgiftsretten finder under hensyn til oplysningerne fra skønsmanden, at forholdet ikke er udført håndværksmæssigt korrekt. Voldgiftsretten finder endvidere, at der er tale om en mangel.

Kravet tages herefter til følge med 5.000 kr. ekskl. moms som påstået.

5.3.5 Ad pkt. 27 (overfladebehandling af gulve)

BH-V1 har bl.a. forklaret, at farven i hallen skulle være tilsvarende værkstedet og renserummet, som han tidligere havde malet. Det er rigtigt, at han modtog et farvekort før mødet med A. Han har endvidere forklaret bl.a., at de mødtes i hallen. Det var A, der fandt farven frem, så det kunne blive ensartet. De så på farverne sammen og lagde en farve ned, som passede på værkstedet og renserummet. Da farven kom på, var det en anden farve. Han har ikkefortalt, hvilken farve der tidligere var brugt. Det var A, der styrede numrene, tog beslutningen og talte medudførende.

TE-V1 har bl.a. forklaret, at BH fik farvekortet for at bekræfte, at RAL 7040 var den rigtige farve. BH var usikker, og derfor blev han tilbudt et farvekort. BH kom ikke med en farvekode. Der blev anvendt RAL 7040. De regnede med, at der tidligere var anvendt RAL 7040. TE tilbød efterfølgende at male gulvene i spulerummet (renserummet) og værkstedet, så ville de været blevet ens.

Ved mail af 8. december 2020 fra TE’s advokat til BH’s advokat tilbød TE at male gulvet i spulerummet.

Skønsmanden har konstateret, at farven på gulvet i hallen ikke er den samme som i værksted og spulerum. Af skønsrapporten fremgår endvidere:

»…

Punkt 27 – Gulv farveforskel. ikke ens med lagerhal

Det blev oplyst, at punktet omhandler at gulvfarven i hhv. spulerum og værksted ikke er den samme som i hallen og at der ønskes en pris på at få dette udført.

Det kunne konstateres at farven på epoxyen i hallen ikke er en samme som i værksted og spulerum …

Vurdering

Ved kontakt til flere aktører indenfor området er det oplyst at epoxybelægninger efter forholdsvis kort tid vil ændrefarve (falme), således at det næsten vil være umuligt at ramme den samme farve, som en på eksisterende behandling.

På baggrund af ovenstående er det skønsmandens vurdering, at en udbedring som sikrer en ensartet farve vil omfatte ny behandling af alle gulvoverflader, bestående af slibning, prime og topcoat.

Forholdet vurderes at være af kosmetisk karakter.«

Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at det forud for malerbehandlingen blev aftalt, at gulvet i hallen efter behandlingen skulle fremstå med samme farve som gulvene i værkstedet og renserummet (spulerummet).

Det lægges endvidere til grund, at det var TE, der besluttede, hvilken farvekode der skulle anvendes til malingen af gulvet i hallen.

Det er på den anførte baggrund voldgiftsrettens vurdering, at TE som totalentreprenør er ansvarlig for resultatet af epoxybehandlingen og dermed for, at gulvet i hallen ikke efter behandlingen fremstod med samme farve som i værksted og renserum.

Dette gælder, uanset om der måtte være blevet anvendt maling med en anden farvekode end på de andre gulve, eller om farveforskellen skyldes, at farven på de andre gulve var falmet. For så vidt angår sidstnævnte tilfældeburde TE således have taget et klart forbehold eller have gjort BH opmærksom på, at sikring af en ensartet farveville kræve ny behandling af alle gulve.

På den anførte baggrund og navnlig i lyset af parternes aftale om farven på gulvet finder voldgiftsretten, at der foreligger en mangel.

Under hensyn til oplysningerne fra skønsmanden om udbedringsomkostningerne tages kravet til følge med 164.889,60 kr. ekskl. moms som påstået.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at skønsmanden har vurderet, at forholdet er af kosmetisk karakter, eller at TE tilbød at ændre farven på gulvet i det tilstødende rum, jf. ABT 93 § 10, stk. 1, hvorefter arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen.

TE-V1 har bl.a. forklaret, at TE har forsøgt at udbedre forholdet. BH ville ikke tage imod udbedring. Der var leveringsproblemer med pulveret til mørtlen, da det var en bestillingsvare. Mureren kom derud og havde gjort klar, men blev afvist.

UE1-V1 har bl.a. forklaret, at der skulle bestilles sten og mørtel hjem, og der var lidt forsinkelse på det. Materialerne blev leveret derude af trælasten. Han har endvidere forklaret, at nogle murere blev sendt væk fra pladsen igen. De blev af bygherren nægtet at lave sålbænken. Bygherren sagde, at de ikke skulle lave den, før han havde talt med sin advokat. Murerne havde meddelt TE, hvornår de kom.

Det er voldgiftsrettens vurdering, at det i det væsentlige skyldes bygherrens forhold, at udbedring af manglerne ikkeskete i slutningen af september 2020, således som parterne havde en dialog om, og således som TE havde iværksat.

Voldgiftsretten har herved lagt vægt på det, der er fremkommet ved de afgivne forklaringer og den fremlagte mailkorrespondance mellem parterne.

På denne baggrund og således, som sagen er forelagt, frifindes TE med hensyn til denne post. Voldgiftsretten har således efter en konkret vurdering heller ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at tilkende klager erstatning opgjort med udgangspunkt i TE’s kostpris for udbedringsarbejdet.

5.3.3 Ad pkt. 12 (kamera)

Voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, at BH ikke har løftet bevisbyrden for kravet.

TE frifindes derfor for denne post.

5.3.4 Ad pkt. 21 (farveforskel på epoxy)

Voldgiftsretten finder under hensyn til oplysningerne fra skønsmanden, at forholdet ikke er udført håndværksmæssigt korrekt. Voldgiftsretten finder endvidere, at der er tale om en mangel.

Kravet tages herefter til følge med 5.000 kr. ekskl. moms som påstået.

5.3.5 Ad pkt. 27 (overfladebehandling af gulve)

BH-V1 har bl.a. forklaret, at farven i hallen skulle være tilsvarende værkstedet og renserummet, som han tidligere havde malet. Det er rigtigt, at han modtog et farvekort før mødet med A. Han har endvidere forklaret bl.a., at de mødtes i hallen. Det var A, der fandt farven frem, så det kunne blive ensartet. De så på farverne sammen og lagde en farve ned, som passede på værkstedet og renserummet. Da farven kom på, var det en anden farve. Han har ikkefortalt, hvilken farve der tidligere var brugt. Det var A, der styrede numrene, tog beslutningen og talte medudførende.

TE-V1 har bl.a. forklaret, at BH fik farvekortet for at bekræfte, at RAL 7040 var den rigtige farve. BH var usikker, og derfor blev han tilbudt et farvekort. BH kom ikke med en farvekode. Der blev anvendt RAL 7040. De regnede med, at der tidligere var anvendt RAL 7040. TE tilbød efterfølgende at male gulvene i spulerummet (renserummet) og værkstedet, så ville de været blevet ens.

Ved mail af 8. december 2020 fra TE’s advokat til BH’s advokat tilbød TE at male gulvet i spulerummet.

Skønsmanden har konstateret, at farven på gulvet i hallen ikke er den samme som i værksted og spulerum. Af skønsrapporten fremgår endvidere:

»…

Punkt 27 – Gulv farveforskel. ikke ens med lagerhal

Det blev oplyst, at punktet omhandler at gulvfarven i hhv. spulerum og værksted ikke er den samme som i hallen og at der ønskes en pris på at få dette udført.

Det kunne konstateres at farven på epoxyen i hallen ikke er en samme som i værksted og spulerum …

Vurdering

Ved kontakt til flere aktører indenfor området er det oplyst at epoxybelægninger efter forholdsvis kort tid vil ændrefarve (falme), således at det næsten vil være umuligt at ramme den samme farve, som en på eksisterende behandling.

På baggrund af ovenstående er det skønsmandens vurdering, at en udbedring som sikrer en ensartet farve vil omfatte ny behandling af alle gulvoverflader, bestående af slibning, prime og topcoat.

Forholdet vurderes at være af kosmetisk karakter.«

Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at det forud for malerbehandlingen blev aftalt, at gulvet i hallen efter behandlingen skulle fremstå med samme farve som gulvene i værkstedet og renserummet (spulerummet).

Det lægges endvidere til grund, at det var TE, der besluttede, hvilken farvekode der skulle anvendes til malingen af gulvet i hallen.

Det er på den anførte baggrund voldgiftsrettens vurdering, at TE som totalentreprenør er ansvarlig for resultatet af epoxybehandlingen og dermed for, at gulvet i hallen ikke efter behandlingen fremstod med samme farve som i værksted og renserum.

Dette gælder, uanset om der måtte være blevet anvendt maling med en anden farvekode end på de andre gulve, eller om farveforskellen skyldes, at farven på de andre gulve var falmet. For så vidt angår sidstnævnte tilfældeburde TE således have taget et klart forbehold eller have gjort BH opmærksom på, at sikring af en ensartet farveville kræve ny behandling af alle gulve.

På den anførte baggrund og navnlig i lyset af parternes aftale om farven på gulvet finder voldgiftsretten, at der foreligger en mangel.

Under hensyn til oplysningerne fra skønsmanden om udbedringsomkostningerne tages kravet til følge med164.889,60 kr. ekskl. moms som påstået.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at skønsmanden har vurderet, at forholdet er af kosmetisk karakter, eller at TE tilbød at ændre farven på gulvet i det tilstødende rum, jf. ABT 93 § 10, stk. 1, hvorefter arbejdet skal udføres i overensstemmelse med aftalen.

5.4 Modregnet omkostningsbeløb

I forbindelse med sagkyndig beslutning i Voldgiftsnævnets sag G-2911 blev det pålagt BH at betale 25.125 kr. i omkostninger, idet der ved den sagkyndige beslutning ikke var fundet grundlag for at imødekomme anmodningen fra BH om garantitræk.

Da det ikke var muligt for nævnet at formå BH til at indbetale beløbet, debiterede nævnet den 6. april 2020 beløbet iTE’s tilgodehavende hos nævnet.

Det er voldgiftsrettens vurdering, at Voldgiftsnævnets omkostningsafgørelse skal lægges til grund, og at TE derfor med rette har modregnet beløbet på 25.125 kr. i BH’s mangelskrav.

Det efterfølgende forløb, herunder udtalelsen fra Teknologisk Institut og parternes forlig, ændrer eftervoldgiftsrettens vurdering ikke ved, at omkostningsafgørelsen skal lægges til grund i forholdet mellem parterne.

TE frifindes derfor på dette punkt.

5.5 Sammenfatning

Klagers påstand tages herefter delvis til følge med 220.174,40 kr. ekskl. moms med procesrente som nedenfor bestemt, idet indklagede i øvrigt frifindes. Beløbet fremkommer således:

Pkt. 23 belægning                                           7.000,00 kr. Pkt. 24 pullerter                                             16.000,00 kr. Pkt. 16 stenslag                                             27.284,80 kr. Pkt. 21 farveforskel på epoxy                          5.000,00 kr. Pkt. 27 overfladebehandling af gulve          164.889,60 kr. I alt                                                               220.174,40 kr.

5.6 Sagsomkostninger mv.

Det fremgår af protokollen for hovedforhandlingen, hvilke omkostninger parterne hver især foreløbigt har afholdt vedrørende syn og skøn, herunder afhjemling af skønsmanden, og der er ved afgørelsen om sagsomkostninger taget hensyn hertil.

Parterne har hver især for en del tabt og for en del vundet sagen, og voldgiftsretten pålægger under hensyn til sagens udfald, omfang og forløb TE at betale 60.000 kr. til BH i delvise sagsomkostninger. Beløbet er til delvisdækning af udgifter til advokatbistand og udgifter til syn og skøn. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til, at BH er momsregistreret.

Det følger af afgørelsen om sagsomkostninger, at parterne hver især endeligt afholder de omkostninger, som parterne foreløbigt har betalt.

Under hensyn til sagens forløb og udfald betaler BH ⅔ og TE ⅓ af de omkostninger, der har været forbundet med Voldgiftsnævnets behandling af sagen, herunder honoraret til voldgiftsretten.

Thi bestemmes

Indklagede, TE, skal til klager, BH, betale 220.174,40 kr. med procesrente fra den 2. marts 2022.

I delvise sagsomkostninger skal indklagede til klager betale 60.000 kr.

Klager betaler ⅔ og indklagede betaler ⅓ af de omkostninger, der har været forbundet med Voldgiftsnævnets behandling af sagen, herunder honoraret til voldgiftsretten, efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….