Sagen angik et nybygget domicil, hvor der efter afleveringen opstod problemer med indeklimaet og utætte vinduer. Bygherren gennemførte omfattende afhjælpning flere år efter afleveringen og rejste herefter krav mod rådgiver og hovedentreprenør, mens hovedentreprenøren adciterede underentreprenøren for vinduesentreprisen.
Kendelsen illustrerer tre centrale entreprise- og erstatningsretlige temaer. For det første, at erstatningsopgørelsen typisk reduceres, når afhjælpningen samtidig medfører forbedringer, projektudvidelser eller forlænget levetid. For det andet, at ansvaret for detailprojektering ved systemleverancer kan placeres i entreprenørleddet, selv om der også foreligger projekteringsfejl. For det tredje, at krav og omkostninger kan bortfalde eller blive afskåret som følge af sagens procesmæssige tilrettelæggelse, herunder fordeling af udgifter mellem parallelle voldgiftssager.
Sagens forløb
Bygherren indgik i 2010 aftale om teknisk rådgivning efter ABR 89 og indgik samtidig hovedentreprise efter AB 92 med hovedentreprenøren. Hovedentreprenøren indgik underentreprise med underentreprenøren om lukningsentreprisen, herunder vinduer.
Byggeriet blev afleveret i sommeren 2011. Kort efter blev der konstateret utætte vinduer og indeklimaproblemer, blandt andet overophedning i rum med store vinduespartier mod syd. Der blev udarbejdet 13 skønserklæringer i perioden 2013 til 2024. Bygherren foretog afhjælpning over cirka otte måneder i 2015 og 2016 sideløbende med en særskilt voldgiftssag om facaden.
Bygherren gjorde herefter krav gældende om yderligere erstatning ud over beløb, som rådgiver og entreprenørleddet allerede havde betalt uden tilbagesøgningsforbehold. Tvisten angik navnlig, om de foretagne fradrag for forbedringer, forlænget levetid og projektudvidelser var for høje, og om bygherren derudover kunne få dækket genhusning og udgifter til egne sagkyndige under syn og skøn.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde til grund, at rådgiveren havde begået flere projekteringsfejl vedrørende CTS, ventilation, køling, vinduer og varme, som var medvirkende til, at kravet om indeklimaklasse C ikke kunne opfyldes. Skønsmændene havde fordelt bygherrens afhjælpningsomkostninger procentvis mellem projekteringsfejl, projektudvidelser og andre forhold og havde samtidig vurderet, i hvilket omfang afhjælpningen medførte forbedringer eller forlænget levetid.
Voldgiftsretten fremhævede, at der efter praksis kan foretages fradrag for forlænget levetid, når udbedring sker flere år efter afleveringen. Tilsvarende kan der foretages fradrag, når afhjælpningen indebærer forbedringer eller projektudvidelser, fordi bygherren ellers opnår mere end det, der oprindeligt var kontraheret og betalt for. På den baggrund fandt voldgiftsretten ikke grundlag for at forhøje rådgiverens allerede erlagte betaling.
For vinduerne lagde voldgiftsretten til grund, at der både var projekteringsmæssige og udførelsesmæssige elementer. Vinduerne opfyldte ikke de statiske krav, hvilket medførte for stor udbøjning, og der var projekteret med en for høj G-værdi i sydfacaden, som bidrog til overophedning. Samtidig var vinduerne utætte, blandt andet som følge af utætheder ved samlinger og glaslister, og udbøjningen medvirkede også til utæthederne.
Voldgiftsretten fandt, at hovedentreprenøren og underentreprenøren ved aftalegrundlaget havde påtaget sig ansvaret for detailprojektering af vinduessystemet, herunder tæthed og egnethed ved de konkrete vinduesstørrelser og geometrier. Det gjaldt særligt, fordi der var tale om en systemleverance, og fordi der blev leveret et alternativt system i forhold til referencesystemet i udbudsmaterialet.
Under de konkrete omstændigheder fandt voldgiftsretten dog, at entreprenørleddet havde mistet afhjælpningsretten som følge af den forløbne tid og sagens forløb, selv om der ikke var givet frist efter AB 92 § 32. Afhjælpningsomkostningerne blev herefter fastsat skønsmæssigt til det allerede betalte beløb. Bygherren fik derfor ikke yderligere erstatning for vinduesposten.
Bygherren fik derimod medhold i et særskilt beløb vedrørende manglende PI-diagrammer, som en underleverandør havde anerkendt ansvaret for. Voldgiftsretten lagde vægt på anerkendelsen og placerede risikoen for, at forholdet ikke var håndteret tidligere, hos hovedentreprenøren.
Bygherrens krav på genhusningsomkostninger blev afvist, fordi bygherren oprindeligt havde henført alle genhusningsudgifter til facadesagen uden forbehold og først senere forsøgte at gøre en del gældende i indeklimasagen. Voldgiftsretten anså bygherren for afskåret fra at flytte kravet mellem sagerne under disse omstændigheder.
Udgifter til bygherrens egne tekniske sagkyndige under syn og skøn blev også afvist. Voldgiftsretten henviste til udgangspunktet i voldgiftspraksis om, at udgifter til egne sagkyndige ikke erstattes, heller ikke som sagsomkostninger, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Endelig bemærkede voldgiftsretten om renter, at der efter rentelovens § 3, stk. 5, ikke var grundlag for at forrente krav fra sagens anlæg, når tabet først kunne anses for lidt i takt med bygherrens afholdelse af afhjælpningsudgifter.
Hvad kan vi lære
- Skønsmændenes procentfordeling bliver ofte styrende for opgørelsen, når den understøttes af bilagsgennemgang og en konsekvent anvendelse af fradrag for forbedringer, projektudvidelser og forlænget levetid.
- Afhjælpning mange år efter afleveringen kan give betydelige fradrag, selv om der foreligger en mangel. Det kan i praksis betyde, at et anerkendt ansvar ikke udløser yderligere betaling.
- Ved systemleverancer kan detailprojekteringsansvar og funktionskrav, herunder tæthed, placeres hos entreprenørleddet. Det gælder også, når rådgiveren samtidig har begået projekteringsfejl.
- Parallelle sager kræver en bevidst processtrategi. Hvis du allokerer en udgift til én sag uden forbehold, kan du blive afskåret fra senere at gøre udgiften gældende i en anden sag.
- Udgifter til egne tekniske sagkyndige under syn og skøn erstattes som udgangspunkt ikke. Overvej derfor tidligt, om omkostningen kan begrundes som nødvendig og ekstraordinær, hvis den skal søges dækket.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2025.920 / Sag nr.C-13279
Voldgiftsrettens kendelse
1. Indledning Mellem klageren, bygherre BH A/S, herefter BH, indklagede, rådgiver R A/S, herefter R, adciterede 1,hovedentreprenør HE A/S, herefter HE, og adciterede 3, underentreprenør UE A/S, herefter UE, er der opstået en tvist om erstatning for mangler ved indeklima, herunder ventilations- og køleanlæg samt vinduer, i et i 2011 nybygget domicil beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden forbygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af direktør, civilingeniør og nu fhv. landsdommer, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt påstand om, at R og HE in solidum, subsidiært proratarisk, skal betale 8.504.754,12 kr. eksklusivmoms, til BH med tillæg af procesrenter af 1.802.489 kr. fra sagen anlæg den 31. januar 2014 til den 31. maj 2016,af 6.329.323,06 kr. fra den 23. juni 2016 til den 20. december 2017, af 7.202.745,06 kr. fra den 21. december 2017 til den 27. september 2018, af 8.461.230,06 kr. fra den 28. september 2018 til den 9. juli 2020, af 9.175.355,06 kr. fra den 10. juli 2020 til den 16. marts 2025 og af 8.504.754,12 kr. fra den 17. marts 2025, til betaling sker.
R har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
Over for BH har HE nedlagt påstand om frifindelse.
HE har endvidere nedlagt påstand om, at UE skal friholde HE for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger, som HE måtte blive pålagt at betale til BH vedrørende mangler ved vinduesentreprisen.
UE har over for HE nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.
Hovedforhandling har efter forudgående besigtigelse fundet sted den 7. maj 2025 på hotellet, og den 8., 13. og 14. maj 2025 i Voldgiftsnævnets lokaler.
BH-V1, UR-V1, HE-V1, UE-V1, R2-V1, V3, BH-V2 og UE-V2 afgav forklaring under hovedforhandlingen.
Skønsmændene blev afhjemlet.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling BH og R underskrev i maj 2010 en aftale om teknisk rådgivning og bistand i henhold til ABR 89 i forbindelse medopførelse af bl.a. en ny administrationsbygning i … med et samlet budgetoverslag på ca. 31 mio. kr. ekskl. moms. Som underrådgiver anvendte R bl.a. UR. Honoraret for den tekniske rådgivning var stipuleret til ca. 3,86 mio. kr. ekskl. moms.
BH og HE underskrev henholdsvis den 23. og 24. august 2010 en hovedentreprisekontrakt i henhold til AB 92 om udførelsen af byggeriet til en entreprisesum på ca. 31 mio. kr. ekskl. moms. HE indgik i september 2010 underentreprisekontrakt med UE i henhold til AB 92 angående lukningsentreprisen, herunder vinduer, til en entreprisesum på 2,15 mio. kr. ekskl. moms. Byggeriet blev afleveret i sommeren 2011, og af en mangelsgennemgang fra 15. august 2011 fremgår, at der var problemer med utætte vinduer, ligesom der i tiden herefter mellem parterne blev drøftet indeklimaproblemer, herunder også manglende varme visse steder.
Der blev i denne forbindelse foretaget visse afhjælpningsforsøg, ligesom selskabet A den 20. august 2012udarbejdede en rapport om indeklimaproblemerne. Det fremgår, at der særligt var konstateret væsentlige overskridelser af de forudsatte rumtemperaturer i lokaler orienteret med vinduespartier mod syd, hvilket primært vurderedes at skyldes solindfald gennem de pågældende vinduer, og der blev stillet forslag om bl.a. trimning af CTS-anlægget, solfilm på glasfacaderne mod syd med henblik på nedbringelse af G-værdien samt forøgelse af ventilationsluftmængde og køleydelse langs sydfacaden. Sideløbende med indeklimaproblemerne blev der konstateret problemer med facaden, hvilke problemer resulteredei en voldgiftssag mellem BH på den ene side og bl.a. R samt HE på den anden side. Facadesagen blev afsluttet med en kendelse af 22. december 2017 (C-13354).
Der er under nærværende sag om indeklima og vinduer udarbejdet 13 skønserklæringer i perioden fra den 10.december 2013 til den 29. januar 2024.
BH fik foretaget den afhjælpning i henholdsvis facadesagen og nærværende indeklimasag, som BH anså for nødvendig, sideløbende over en periode på 8 måneder i 2015 og 2016, og kravet under denne sag udgør BH’s byggeomkostninger i relation til indeklimasagen, idet BH har fordelt omkostningerne, bortset fragenhusningsomkostningerne, på de to sager. De byggeomkostninger, som BH har henført til indeklimasagen, har været forelagt skønsmændene.
BH har opgjort byggeomkostninger vedrørende indeklimasagen til 12.895.622 kr. ekskl. moms, hvilket beløb er sammensat således:
Indeklima:
CTS 569.433 kr. Ventilation 35.644 kr. Køling 3.301.977 kr. Vinduer 4.126.775 kr. Varme 454.262 kr. Fradrag, sålbænke (inddækninger) -405.000 kr. Uforudseelige udgifter 828.458 kr. Genhusning 1.258.485 kr.
Rådgivning:Arkitekt, udbedring 262.241 kr. lArkitekt, bistand til syn og skøn 530.528 kr. Ingeniør, udbedring 1.441.721 kr. Ingeniør, syn og skøn 491.097 kr.
BH’s krav fremkommer herefter ved, at byggeomkostningerne på 12.895.633 kr. ekskl. moms er fratrukket3.720.266,94 kr. ekskl. moms, hvilket med tillæg af renter fra den 1. juni 2016 er betalt af R den 7. marts 2024, og med fradrag af 670.600,94 kr. ekskl. moms og renter, der er betalt af HE til BH den 17. marts 2025. Beløbet betalt af HE, var forinden betalt af UE til HE.
Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat Skønsmændene har ved besvarelsen af spørgsmål i skønserklæringer af 7. august 2023 og 29. august 2024 fordelt BH’s byggeomkostninger for posterne CTS, ventilation, køl, vinduer og varme procentvis i forhold til, i hvilket omfang den enkelte post kan henføres til projekteringsfejl, projektudvidelser, udførelsesfejl, f.eks. nyt CTS-anlæg, samt ligeledes angivet for den enkelte post procentvis, om det udførte arbejde kan antages at have ført til en forlænget levetid og/eller en forbedring.
R har anerkendt de af skønsmændene vurderede projekteringsfejl vedrørende de pågældende poster og den procentuelle fordeling heraf, og betalingen på ca. 3,7 mio. kr. ekskl. moms fremkommer på grundlag heraf, herunder efter fradrag for forlænget levetid og forbedringer, i overensstemmelse med de skøn, som skønsmændene har foretaget, idet der er taget udgangspunkt i de af BH opgjorte byggeudgifter.
UE og HE, der ikke har anerkendt at have begået fejl, har ved betalingen af de ca. 670.000 kr. ekskl. moms betalt den del af BH’s byggeomkostninger vedrørende vinduer, der efter skønsmændenes vurdering kan henføres til udførelsesforhold efter fradrag for forlænget levetid og forbedringer.
Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse indledningsvist, at det i et tilfælde, hvor et forhold, der kan have været mangelfuldt fra byggeriet aflevering, udbedres på et senere tidspunkt, efter praksis er berettiget at foretage fradrag for den forlængede levetid, som måtte være en konsekvens af den senere udbedring.
Tilsvarende er det i et tilfælde, hvor der er gået projekteringsfejl, og hvor mangelsafhjælpningen medfører, at den pågældende bygningsdel bliver forbedret i forhold til det projekterede, eller der sker projektudvidelser, berettiget at foretage fradrag for de meromkostninger, som forbedringen eller projektudvidelsen har medført i overensstemmelse med princippet om »byggeri for pengene«.
Spørgsmålet under sagen er derefter i første række, om de fradrag, som henholdsvis R og HE ved deres betalinger har foretaget i BH’s byggeomkostninger på baggrund af skønsmændenes besvarelser er for høje, og om der således skal ydes yderligere erstatning vedrørende de relevante poster, samt om der skal ydes erstatning for de poster i BH’s erstatningsopgørelse, som ingen af parterne har dækket helt eller delvist. Det bemærkes i denne forbindelse, at beløbene er betalt uden tilbagesøgningsforbehold.
Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at det alene i tilfælde, hvor der skal betales yderligere erstatning, som følge af de skete betalinger vil være relevant at vurdere, om de udførende også skulle have pådraget sig et ansvar for projekteringsfejl, herunder om der er tale om et solidarisk ansvar, jf. dog nedenfor om vinduer.
Efter skønsmændenes besvarelser senest af spørgsmål i skønserklæringen af 29. januar 2024 samt afhjemlingen af disse lægger voldgiftsretten til grund, at der bortset fra manglende PI-diagrammer, som er behandlet nedenfor under CTS, og bortset fra vinduer ikke er begået håndværksmæssige fejl vedrørende de forhold, som denne sag vedrører, ved udførelsen af entreprisen, der blev varetaget af HE’s underentreprenører.
Med hensyn til forudindstilling af radiatorerne bemærker voldgiftsretten i den forbindelse, at det fremgår, at en repræsentant for UR i februar 2013 anmodede om, at forudindstillingerne blev rettet i forbindelse med forsøg på afhjælpning af indeklimaproblemerne. Dette er før skønsmændene i skønserklæringen fra 14. oktober 2015 vurderede, at radiatorerne ikke var korrekt forudindstillede. Voldgiftsretten finder det derfor ikke godtgjort, at radiatorerne ikke var korrekt forudindstillede ved afleveringen. Det er således ikke godtgjort, at forudindstilling af radiatorerne udgjorde en mangelfuld udførelse af entreprisen.
Ad CTS-anlæg – BH’s krav på byggeomkostninger opgjort til 569.433 kr. ekskl. moms
Voldgiftsretten lægger efter skønsmændenes besvarelser til grund, at det af R projekterede og i overensstemmelse hermed udførte CTS-anlæg ikke havde den fornødne kapacitet til at styre de ændringer, der var nødvendige for at opnå et indeklima i klimaklasse C, som var kravet. Det drejer sig navnlig om tilføjelse af kølelofter i visse rum, en supplerende køleflade på ventilationsanlæg i kælderen og en yderligere kølekreds til kølelofter.
BH valgte efter råd fra deres rådgiver R2 at udskifte CTS-anlægget med et nyt anlæg med en større kapacitet.
Skønsmændene har vurderet, at 25 % af byggeomkostningerne hertil kan henføres til projekteringsfejl, at 25 % kan henføres til projektudvidelser og 50 % kan henføres til det nye CTS-anlæg. Endvidere har skønsmændene vurderet, at der med et nyt CTS-anlæg er opnået 20 % længere levetid og en forbedring på 40 %.
R har på grundlag heraf og i overensstemmelse med sin anerkendelse betalt 56.943,50 kr. ekskl. moms.
Voldgiftsretten finder, således som sagen er forelagt, efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at de afhjælpningsomkostninger, som R skal betale under denne post som følge af erkendte projekteringsfejl, skal forhøjes.
I denne vurdering er navnlig indgået det samlede beløb, der er betalt ved anvendelsen af skønsmændenes procentsatser i forhold til BH’s byggeudgifter, når der er taget hensyn til forbedringer, projektudvidelser og forlænget levetid. Der er i voldgiftsrettens vurdering også indgået en gennemgang af de bilag, der knytter sig til opgørelsen af BH’s byggeregnskab vedrørende denne post, herunder i forhold til, hvad der må anses for nødvendige afhjælpningsomkostninger.
Med hensyn til PI-diagrammer lægger voldgiftsretten efter skønsmændenes besvarelser i skønserklæringen af 13.december 2013 til grund, at der manglede nogle diagrammer, og skønsmændene har i erklæringen vurderet omkostningerne til afhjælpning heraf til 40.000 kr. ekskl. moms.
Ved mail af 20. december 2013 til BH’s daværende advokat tilbød HE´s daværende advokat afhjælpning heraf, hvilken mail efter det oplyste ikke blev besvaret.
Ved processkrift af 2. februar 2017 nedlagde HE’s underleverandør påstand om frifindelse mod betaling af 40.000kr., og det fremgår af processkriftet, at underentreprenøren tog bekræftende til genmæle over for dette beløb.
Voldgiftsretten finder det ikke godtgjort, at de pågældende PI-diagrammer skulle være slettet.
Herefter, og under de ovenfor angivne omstændigheder, finder voldgiftsretten at HE skal betale de anerkendte 40.000 kr. ekskl. moms, idet HE findes nærmest til at bære risikoen for, at sagen mod underentreprenøren blev forligt.
Dette gælder som følge af anerkendelsen, uanset at HE ikke fik svar på tilbuddet om afhjælpning, om afhjælpningen kunne være sket uden omkostninger for HE, og uanset skønsmændenes svar i skønserklæringen af 7. august 2023 vedrørende disse afhjælpningsomkostninger.
Ad ventilation – BH’s krav på byggeomkostninger opgjort til 35.644 kr. ekskl. moms
Skønsmændene har vurderet, at af de afholdte byggeomkostninger vedrørende de ændringer, der skulle foretages i ventilationsanlægget for, at dette kunne bidrage til, at indeklimaklasse C kunne opnås, kan 50 % henføres til projekteringsfejl og 50 % til projektudvidelser. Endvidere har skønsmændene vurderet, at ventilationsanlægget ved de skete ændringer fik en forlænget levetid på 13 %.
R har på grundlag heraf og i overensstemmelse med sin anerkendelse betalt 15.505,14 kr. ekskl. moms.
Voldgiftsretten finder, således som sagen er forelagt, efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at de afhjælpningsomkostninger, som R skal betale under denne post som følge af erkendte projekteringsfejl, skal forhøjes.
I denne vurdering er navnlig indgået det samlede beløb, der er betalt ved anvendelsen af skønsmændenes procentsatser i forhold til BH’s byggeudgifter, når der er taget hensyn til projektudvidelser og forlænget levetid. Der er i voldgiftsrettens vurdering også indgået en gennemgang af de bilag, der knytter sig til opgørelsen af BH’s byggeregnskab vedrørende denne post, herunder i forhold til, hvad der må anses for nødvendige afhjælpningsomkostninger. I den forbindelse bemærkes, at bilagene knyttet til byggeregnskabet under denne post idet væsentlige ikke ses at vedrøre ventilationsanlægget.
Ad køling – BH’s krav på byggeomkostninger opgjort til 3.301.977 kr. ekskl. moms
Voldgiftsretten lægger efter skønsmændenes vurdering til grund, at det af R projekterede og det i overensstemmelse hermed udførte køleanlæg ikke i forhold til den krævede indeklimaklasse C sikrede den fornødne køling i 10 rum. Dette kunne heller ikke opnås efter udskiftning af vinduesglas til glas med en lavere G-værdi end projekteret i hele bygningens sydfacade.
Afhjælpningen heraf skete i det væsentlige ved, at det blev etableret kølelofter ved genbrug af de eksisterende loftsplader, og at den installerede kølemaskine blev udskiftet med en kølemaskine med større kapacitet. Skønsmændene har vurderet, at 75 % af byggeomkostningerne hertil kan henføres til projekteringsfejl, og at 25 %kan henføres til andre forhold, hvilket voldgiftsretten forstår som udskiftningen af kølemaskinen. Endvidere har skønsmændene vurderet, at køleanlægget herved fik 16 % længere levetid og en forbedring på 40 %.
R har på grundlag heraf og i overensstemmelse med sin anerkendelse betalt 1.461.124,82 kr. ekskl. moms.
Voldgiftsretten finder, således som sagen er forelagt, efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at de afhjælpningsomkostninger, som R skal betale under denne post som følge af erkendte projekteringsfejl, skal forhøjes.
I denne vurdering er navnlig indgået det samlede beløb, der er betalt ved anvendelsen af skønsmændenes procentsatser i forhold til BH’s byggeudgifter, når der er taget hensyn til forbedringer og forlænget levetid. Der er i voldgiftsrettens vurdering også indgået en gennemgang af de bilag, der knytter sig til opgørelsen af BH’s byggeregnskab vedrørende denne post, herunder i forhold til, hvad der må anses for nødvendige afhjælpningsomkostninger.
Ad vinduer – BH’s krav på byggeomkostninger opgjort til 4.126.775 kr. ekskl. moms
Voldgiftsretten lægger i overensstemmelser med skønsmændenes besvarelser til grund, at manglerne vedvinduerne i det væsentlige for det første kan henføres til, at de af R projekterede vinduer ikke levede op til de statiske krav med for stor udbøjning til følge, ligesom der i sydfacaden var projekteret med vinduesglas med en forhøj G-værdi, hvilket var medvirkende til, at den krævede indeklimaklasse C ikke kunne opnås. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at R i byggeprocessen godkendte, at G-værdien i glassene blev ændret til en højere G-værdiend projekteret.
For det andet var vinduerne ubestridt utætte, og voldgiftsretten lægger efter skønsmændenes besvarelser til grund, at dette skyldtes utætheder ved samlinger og glaslister m.v., men også at de vinduer, der blev anvendt vedbyggeriet, havde for stor udbøjning, hvilken var medvirkende til utæthederne.
Udbedringen af disse forhold bestod i det væsentlige i, at der skete udskiftning af vinduerne til vinduer med nogle stærkere profiler end projekteret, hvilket medførte et forøget forbrug af aluminium til vinduesprofilerne, ligesom vinduesglassene i sydfacaden blev skiftet til glas med en lavere G-værdi end oprindelig projekteret. Endvidere blev vinduesglassene i nordfacaden skiftet til glas med samme G-værdi, men således at de kunne passe til de nye vinduesprofiler.
Skønsmændene har vurderet, at 75 % af byggeomkostningerne hertil kan henføres til projekteringsfejl, og at 25 %kan henføres til fejl ved arbejdets udførelse. Endvidere har skønsmændene vurderet, at vinduerne herved fik 10 % længere levetid og en forbedring på 25 % i form af lavere energiforbrug og bedre indeklima. Skønsmand har forklaret, at den anførte forbedring skal ses i forhold til de leverede, utætte vinduer og ikke i forhold til de projekterede vinduer.
R har på grundlag heraf og i overensstemmelse med sin anerkendelse, hvorved man har anerkendt det fuldeprojekteringsansvar angivet af skønsmændene, uanset om entreprenøren måtte have et ansvar for detail projekteringen, jf. nærmere nedenfor, betalt 2.011.802,81 kr. ekskl. moms.
UE har til HE har på grundlag af skønsmændenes vurdering, men uden at anerkende et ansvar, betalt 670.600,94 kr. ekskl. moms, svarende til hvad skønsmændene har henført til udførelsesfejl med fradrag for forlænget levetid og forbedringer. HE har betalt dette beløb videre til BH ligeledes uden at anerkende et ansvar.
Med hensyn til UE og HE’s ansvar for de utætte vinduer fremgår det bl.a. af arbejdsbeskrivelsen for lukningsarbejderne, herunder vinduerne, der ubestridt var en del af aftalen mellem BH og HE, samt af aftalen mellem HE og UE, at det var tale om en systemleverance, der skulle detailprojekteres og monteres af entreprenøren, at entreprenøren før arbejdets igangsættelse skulle forelægge nøjagtige konstruktionstegninger, og at entreprenøren var ansvarlig for de leverede konstruktioners stabilitet, funktion, tæthed og udførelse.
Af UE’s tilbud til HE fremgår bl.a., at der i tilbuddet var medregnet projektering og dimensionering af egne profiler og beslag, og at produktions- og montagetegninger skulle fremsendes til HE til godkendelse og/eller kommentarer inden produktionsstart.
Endelig fremgår det bl.a. af HE’s generelle betingelser vedrørende udførelse af underentrepriser, der var en del afaftalen mellem HE og UE, at for entreprenører, der under entreprisen udfører detailprojektering, godkender HE detailprojekteringen, og at godkendelse ikke fratager entreprenøren for ansvar for den leverede ydelse.
Voldgiftsretten finder herefter, at HE og i sidste ende UE var ansvarlige for detailprojekteringen af vinduerne, herunder at disse var tætte og egnede, også til opskalering til de i sagen konkrete vinduesstørrelser- og geometrier, hvilket ikke var tilfældet, jf. skønserklæringen af 9. oktober 2017. HE og i sidste ende UE er derfor som udgangspunkt ansvarlige for udgifterne til udbedring af vinduerne, således at der opnås tætte vinduer.
Dette gælder særligt i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er leveret et andet vinduessystem end udbudsmaterialets referencesystem, og hvor det af udbudsmaterialet fremgik, at der frit kunne leveres alternative systemer af tilsvarende kvalitet.
Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at det vinduessystem, der var henvist til i udbudsmaterialet, efter skønsmændenes besvarelse i samme skønserklæring heller ikke var egnet, da styrke- og udbøjningskravene herved ikke var opfyldt og dermed statisk ligestillet med det af UE leverede vinduessystem, idet de udførende havde påtaget sig at detailprojektere og levere et tæt vinduessystem. Endvidere kan det ikke tillægges betydning, at R i en mail 3. november 2010 til UE svarede, at profilerne var vist til bygherren, og at alle var tilfredse med dem, idet dette alene må forstås som en accept af profilernes fremtræden, men ikke af statik eller lignende.
Efter skønsmændenes besvarelser og særligt afhjemlingen af skønsmand lægges det til grund, at afhjælpningen af utæthederne ved vinduerne kunne ske ved den tætning m.v., der er behandlet i skønserklæringen af 1. november 2015, kombineret med den forstærkning af profilerne, som UE foreslog i 2020eller 2021, og som er behandlet i skønserklæringerne af 28. april 2021 og 25. januar 2022.
Herefter, efter den forgangne tid, sagens forløb i øvrigt, og da det fremsatte afhjælpningsforslag ikke efter det ovenfor anførte kan anses for tilstrækkeligt uden en samtidig forstærkning af vinduesprofilerne, findervoldgiftsretten, at UE og dermed også HE har mistet sin afhjælpningsret, uanset at der ikke efter AB 92 § 32 er givet frist til afhjælpning.
Det er voldgiftsrettens vurdering, at de fornødne afhjælpningsomkostninger til sikring af tætte vinduer, herunder med den af UE foreslåede forstærkning, skønsmæssig kan fastsættes til et beløb svarende til det beløb, som UE og herefter HE har betalt til BH. Der er derfor ikke grundlag for at forhøje det beløb, som HE og UE hæfter for, hvorved bemærkes, at det er BH’s risiko, at man under syns- og skønsprocessen valgte at udskifte vinduerne..
Herefter finder voldgiftsretten, således som sagen er forelagt, efter en samlet vurdering intet grundlag for at fastslå, at de afhjælpningsomkostninger, som R skal betale under denne post som følge af erkendte projekteringsfejl, skal forhøjes.
I denne vurdering er indgået det samlede beløb, der er betalt ved anvendelsen af skønsmændenes procentsatser, herunder af HE og UE, i forhold til BH’s byggeudgifter, når der er taget hensyn til forbedringer og forlænget levetid, herunder at afhjælpningen vedrørende vinduerne kunne ske, som foreslået af UE og prissat ovenfor, således at den yderligere afhjælpning i det væsentlige ville bestå i udskiftning af glassene i vinduerne i sydfacaden til glas med en lavere G-værdi. Der er i voldgiftsrettens vurdering også indgået en gennemgang af de bilag, der knytter sig til opgørelsen af BH’s byggeregnskab vedrørende denne post, herunder i forhold til, hvad der må anses for nødvendige afhjælpningsomkostninger. Det bemærkes, at der ved denne skønsmæssige vurdering er taget højde for skønsmandens forklaring om, hvorledes de 25 %, som han har skønnet forbedringerne til, er fremkommet
Ad varme – BH’s krav på byggeomkostninger opgjort til 454.262 kr. ekskl. moms
Voldgiftsretten lægger efter skønsmændenes besvarelse i særligt skønserklæringen af 14. oktober 2015 til grund, at forholdene med varmen navnlig kan henføres til den projekterede og i overensstemmelse hermed udførte placering af radiatorerne, hvor ca. 10 radiatorer skulle flyttes, samt forkerte projekteringsforudsætninger i forhold til fjernvarmeselskabets bestemmelser. Endvidere var der mangler ved forindstillingen, der som anført ovenfor, blev udført efter byggeriet ibrugtagning og derfor ikke kan anses for en mangel.
Udbedringen af disse forhold skete i det væsentlige ved, at der skete udskiftning af relativt mange radiatorer, ligesom der skete udskiftning af de efterfølgende monterede kontraventiler.
Skønsmændene har vurderet, at 50 % af byggeomkostningerne hertil kan henføres til projekteringsfejl. Endvidere har skønsmændene vurderet, at varmesystemet herved fik 8 % længere levetid, og at der er tale om en forbedring på 15 %.
R har på grundlag heraf og i overensstemmelse med sin anerkendelse betalt 174.890,87 kr. ekskl. moms.
Voldgiftsretten finder, således som sagen er forelagt, efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at de afhjælpningsomkostninger, som R skal betale under denne post som følge af erkendte projekteringsfejl, skal forhøjes.
I denne vurdering er indgået det samlede beløb, der er betalt ved anvendelsen af skønsmændenes procentsatser i forhold til BH’s byggeudgifter, når der er taget hensyn til forbedringer og forlænget levetid. Der er i voldgiftsrettens vurdering også indgået en gennemgang af de bilag, der knytter sig til opgørelsen af BH’s byggeregnskab vedrørende denne post, herunder i forhold til, hvad der må anses for nødvendige afhjælpningsomkostninger.
Ad uforudseelige udgifter – BH’s krav på omkostninger hertil opgjort til 826.458 kr. ekskl. moms
Det fremgår af BH’s byggeregnskab, at ca. 440.000 kr. ekskl. moms af denne post angår en del af to acontofakturaer vedrørende henholdsvis byggeplads og tømrer, hvor den anden del af fakturaerne er fordelt tilfacadesagen. Det fremgår ikke, hvilke eller hvilken af denne sags enkelte poster de pågældende udgifter i denne del af byggeregnskabet kan henføres til.
Voldgiftsretten finder efter en gennemgang af de bilag, der knytter sig til denne post i byggeregnskabet, og medhenvisning til det ovenstående om denne sags enkelte poster, således som sagen er forelagt, ikke grundlag for at forhøje afhjælpningsudgifterne vedrørende de gennemgåede poster. BH er således vedrørende denne post ikkeberettiget til betaling ud over den stedfundne. Dette gælder, uanset at skønsmændene i skønserklæringen af 25.januar 2022 har udtalt, at udgifterne er markedskonforme og repræsenterer den afhjælpning, der rimeligvis skulle udføres i den givne situation.
Ad genhusning m.v. – BH’s krav hertil opgjort til 1.258.485 kr. ekskl. moms Arbejderne vedrørende facadesagen og nærværende indeklimasag blev udført sideløbende over en periode på 8 måneder i 2015 og 2016, og det kan efterforklaringen afgivet af V3 lægges til grund, atombygningsperiodens udstrækning var bestemt af facadearbejderne.
BH valgte oprindelig at henføre samtlige udgifter vedrørende genhusning m.v. under facadesagen, herunder også da de to sager, der begge vedrørte R og HE, verserede sideløbende i Voldgiftsnævnet, uden at der i den anledning blev taget noget forbehold for, at en del af de pågældende omkostninger også vedrørte og ville blive gjort gældende i nærværende indeklimasag.
Der blev afsagt kendelse i facadesagen den 22. december 2017, hvor kravet vedrørende genhusning m.v. ikke blev taget til følge, og den 28. september 2018 blev en del af de genhusningsudgifter, der havde været gjort gældende under facadesagen, indtalt under nærværende sag.
I hvert fald under disse omstændigheder finder voldgiftsretten ikke, at BH er berettiget til at få nogen del af genhusningsomkostningerne dækket under denne sag.
Ad udgifter til arkitekt og ingeniør under syn og skøn – BH’s krav hertil er opgjort til samlet 1.091.625 kr. ekskl. moms
Det er efter praksis det klare udgangspunkt, at udgifter til egne sagkyndige til syn og skøn ikke dækkes under en voldgiftssag, heller ikke som sagsomkostninger.
Voldgiftsretten finder ikke, at der i nærværende sag er oplyst forhold, herunder at der skulle være tale om særlige komplekse forhold i forbindelse med formuleringen af spørgsmålene, at der er grundlag for at fravige dette udgangspunkt.
Ad udgifter til arkitekt og ingeniør for rådgivning i forbindelse med udbedringen – BH’s krav hertil er opgjort til samlet1.703.962 kr. ekskl. moms
Voldgiftsretten finder efter skønsmændenes besvarelse i skønserklæringen af 25. januar 2022 og efterafhjemlingen af skønsmændene, at der ikke har været behov for rådgivning i forbindelse med afhjælpningen vedrørende vinduerne.
Derimod finder voldgiftsretten, at der vedrørende CTS, ventilation, køling og varme har været behov for rådgivning i forbindelse med projektering og udbud m.v., og at rimelige udgifter hertil må erstattes som et tab. I den forbindelse bemærkes, at de pågældende forhold har skullet tilpasses en eksisterende bygning med tilhørende systemer, og at der skulle opnås sikkerhed for, at indeklimaklasse C kunne opnås. Det bemærkes i denne forbindelse, at det er uoplyst om og i givet fald, hvordan R og dennes underrådgivere sikrede sig, at denne indeklimaklasse kunne opnås.
De rimelige udgifter til denne rådgivning kan herefter på grundlag af skønsmændenes besvarelse i erklæringen af 25. januar 2022 fastsættes med udgangspunkt i de udbedringsudgifter, som R hæfter for i relation til CTS, ventilation, køling og varme, forhøjet med udgifter til at sikre sig, at indeklimaklasse C kunne opnås. Dette sidste gælder, uanset om B-sim-beregninger i henhold til ydelsesbeskrivelsen må anses for en ekstraydelse. Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke er grundlag for at fastslå, at HE skulle have et projekteringsansvar vedrørende de nævnte forhold.
Herefter fastsættes de rimelige udgifter hertil skønsmæssigt til 350.000 kr. ekskl. moms, hvilket beløb i givet fald skal betales af R. Dette beløb kan, således som sagen er forelagt, ikke anses for indeholdt i byggeudgifterne vedrørende de enkelte relevante poster.
Imidlertid har R i overensstemmelse med sin anerkendelse betalt mere end 2 mio. kr. vedrørende vinduerne, hvilket beløb langt overstiger omkostningerne til udskiftningen af vinduesglassene i sydfacaden til glas med en lavere G-værdi. Idet der i øvrigt henvises til det ovenfor anførte vedrørende vinduerne, herunder omkostningerne til den fornødne udbedring inklusiv UE’s udbedringsforslag, hvilke er betalt af HE og i sidste ende af UE, findervoldgiftsretten, at beløbet på 350.000 kr. ekskl. moms, kan indeholdes i det beløb, som R allerede har betalt vedrørende vinduerne. Det bemærkes i denne forbindelse, at R i sit processkrift af 8. februar 2024, hvor anerkendelse af skønsmændenes vurderinger fandt sted, tog forbehold om, hvis den skete betaling ikke var tilstrækkelig, at gøre et ethvert forbehold m.v. gældende.
Ad sammenfatning og renter
Som følge af det anførte frifindes R, mens HE skal betale yderligere 40.000 kr. ekskl. moms samt renter som nedenfor anført.
Der er i medfør af rentelovens § 3, stk. 5, ikke grundlag for at forrente noget beløb fra sagens anlæg i januar 2014,da tabet ikke kan anses for lidt, på et tidligere tidspunkt end BH’s afholdelse af byggeudgifterne omhandlet af denne sag.
R har betalt renter af det allerede betalte beløb på ca. 3,7 mio. kr. ekskl. moms fra den 1. juni 2016, og der er, således som sagen er forelagt, ikke grundlag for at forrente dette beløb helt eller delvist fra et tidligere tidspunkt.
Efter det oven for anførte om HE’s og UE’s ansvar, og således som rentepåstanden er nedlagt, skal det betalte beløb på 670.600,94 kr. ekskl. moms vedrørende vinduerne herefter forrentes fra den 23. juni 2016 til den 16. marts 2025 af HE og i sidste ene af UE, ligesom det yderligere tilkendte beløb på 40.000 kr. ekskl. moms skal forrentes fra den 23. juni 2016.
Ad sagsomkostninger
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.
Det bemærkes i denne forbindelse, at udgifterne til syns- og skønserklæringer samlet har udgjort 1.042.124,19 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet. Heraf har BH betalt 820.367,09 kr., R har betalt 74.576,25 kr., HE har betalt 40.125 kr. og UE har betalt 107.055,85 kr.
Disse skønsomkostninger fordeles, således at R til BH skal betale 200.000 kr., at HE til UE skal betale 45.000 kr., og at BH til HE skal betale 75.000 kr. Disse beløb, der er inkl. moms, indgår i de nedennævnte samlede sagsomkostninger, der i øvrigt er fastsat til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. I øvrigt skal hver part endelig betale de af dem foreløbig afholdte udgifter til syn og skøn, herunder skal BH endeligt betale omkostningerne til afhjemlingen af skønsmændene.
Thi bestemmes
Indklagede, R, frifindes.
Adciterede 1, HE, skal til BH betale 40.000 kr. med procesrente fra den 23. juni 2016 og procesrente af 670.600,94 kr. fra den 23. juni 2016 til den 16. marts 2025.
Adciterede 3, UE, skal til HE betale procesrente af 670.600,94 kr. fra den 23. juni 2016 til den 16. marts 2025.
I sagsomkostninger skal BH til R betale 125.000 kr. og til HE 400.000 kr. HE skal i sagsomkostninger til UE betale 150.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH med ¾ og af R med ¼, dog således at HE og UE hver skal betale 25.000 kr. af det beløb, som R skal betale.
….