TBB2025.908 / Sag nr.C-16340

Leverandørs forsinkelse begrænset til aftalt dagbod, da der ikke forelå grovuagtsomhed, som kunne begrunde erstatning.

1.Indledning

Mellem klager, totalentreprenør TE A/S, herefter TE, og indklagede, Leverandør L A/S, er der opstået en tvist om, hvorvidt indklagede har handlet ansvarspådragende over for TE, samt i givet fald omfanget af dette ansvar, som følge af forsinkelse med levering af betonelementer til opførelse af 133 boliger beliggende i …. L hed frem til den 22. marts 2023 og dermed i den periode, som denne sag omhandler X A/S. Indklagede vil derfor, afhængig af sammenhængen, i det følgende blive omtalt som L eller X.

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« bestående af commercial director, teknisk direktør og landsdommer, medsidstnævnte som formand.

Under sagens forberedelse har parterne fremlagt processkrifter og bilag som anført i protokollen fra hovedforhandlingen.

2.Påstande og hovedforhandling

TE har nedlagt påstand om, at L til TE skal betale 4.923.325,56 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. oktober2022, til betaling sker.

L har nedlagt påstand om frifindelse.

L har nedlagt selvstændig påstand om, at TE til L skal betale 630.022,20 kr. med tillæg af 2 % i rente pr. påbegyndt måned fra 1. februar 2023.

Heroverfor har TE påstået frifindelse.

En del af de beløb, som TE’s påstand består af, indeholder moms. Det er oplyst, at den nedlagte påstand ikke herudover skal tillægges moms.

L’s påstand indeholder moms.

Parterne har gensidigt anerkendt hinandens rentepåstande.

Der er nedenfor i pkt. 5 redegjort for, hvordan påstandsbeløbene fremkommer.

Hovedforhandling har fundet sted den 14. og 15. maj 2025 på Hotellet.

V1, V2, V3 og V4 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen, og skønsmanden, rådgivende ingeniør, er blevet afhjemlet. X’ tidligere administrerende direktør, X-V1, har med samtykke fra voldgiftsrettens formand, jf. voldgiftslovens § 27, afgivet vidneforklaring for Retten den 21. marts 2025. Forklaringen som gengivet i retsbogen for Retten, er under hovedforhandlingen, hvor alle involverede erklærede at være bekendt med dens indhold, blevet anset for dokumenteret, og den er herefter indgået i sagen.

Det er under hovedforhandlingen aftalt med parterne, at kendelsen udformes uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringer og anbringender, men med en udførlig redegørelse for voldgiftsrettens begrundelse og resultat.

3.Sagens omstændigheder

Den 4. december 2020 indgik TE totalentrepriseaftale med BH om opførelse af 133 boliger i …. Afleveringsterminen var den 1. december 2022.

Ved mail af 14. december 2020 accepterede TE en ordrebekræftelse af 10. december 2020 fra X om leverance af betonelementerne til den pågældende entreprise.

I mailen var anført, at antallet af løft skulle reduceres med minimum 150 stk. i forhold til ordrebekræftelsens stykantal. X gjorde ikke indsigelse herimod.

I ordrebekræftelsen var under overskriften »Forbehold/forudsætninger« anført, at X tog forbehold for alle eventuelle følger af den kritiske situation omkring Covid 19 som f.eks. udskydelse af leveringsterminer mv. Det var endvidere anført, at der ikke var medregnet VVS/Ventilation udsparringer i prisen.

Under overskriften »Projekteringsydelse« var i ordrebekræftelsen henvist til BIPS A113 af januar 2005 model 4LI.

Leveringstiden var i ordrebekræftelsen angivet som fra uge 26/2021 til uge 8/2022 efter nærmere aftale.

Ordregrundlaget bestod ifølge ordrebekræftelsen af en række dokumenter i prioriteret rækkefølge. Som dokument nr. 2 var anført X’ Salgs- og leveringsbetingelser – AB 18, version januar 2019, og som dokument nr. 4 var henvist til X’ Leverandør brugsanvisning, version 9. januar 2017.

I X’ salgs- og leveringsbetingelser var der i pkt. 4 og 5 taget forbehold for rettidig fremkomst af projektmateriale.

I salgs- og leveringsbetingelserne var i pkt. 6 en dagbodsklausul for det tilfælde, at X var forsinket med sin leverance. Bestemmelsen med overskriften »Leverandøren – forsinkelse« har følgende ordlyd:

»6.1. Hvis forsinket levering ift. den endelig aftalte hovedtidsplan skyldes forhold, som udelukkende kan lastes X, er sanktionsformen dagbod pr. arbejdsdag.

6.2. Dagbod udgør 1 ‰ af kontraktsummen ekskl. moms, dog maks. 10 % af kontraktsummen og beregnes som antal arbejdsdage fra sluttermin.

6.3 Finish-arbejder efter sluttermin anses ikke som forsinkelse.«

I salgs- og leveringsbetingelserne var i pkt. 15 en bestemmelse med overskriften »Ansvarsbegrænsning«. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

»15.1. X’ erstatningsansvar kan under ingen omstændigheder overstige det solgtes værdi. X’ samlede erstatningsansvar, herunder men ikke udtømmende i relation til forsinkelse, produktansvar og mangelsansvar på sagen kan maks. udgøre 5 mio. kr. Hvis der er udvist grov uagtsom adfærd kan erstatningsbeløbet maks. udgøre 10 mio. kr.

15.2. X er ikke ansvarlig for evt. mangler opstået grundet mangelfuldt projektmateriale.«

Ved mail af 25. januar 2021 sendte TE en opdateret forventet leverancetidsplan med angivelse af tidspunktet for projektmateriale. Det fremgår heraf, at elementerne til den sidste blok skulle leveres i uge 48-52/2021, og at det sidste projektmateriale skulle være modtaget den 9. juli 2021.

I mail af 28. april 2021 skrev X til TE under overskriften »Projekt«, at »Det positive er at det er mit indtryk at jeres rådgiver har gjort et godt stykke arbejde, indtil videre er det småting og lidt afklaring vi er stødt på, så det er langtover middel i forhold til hvad jeg tit ser.«

Der var herefter en mailkorrespondance om en ny leveringstidsplan. I mail af 4. maj 2021 anførte V2 fra X bl.a., at »Jeg drøfter det lige internt, i disse demokratiske tider, og tjekke lige vores produktions kapacitet, men det se fornuftigt ud, men ikke endelig accept før i morgen.«

Den nævnte mail blev fulgt op af en mail senere samme dag fra V2.

Voldgiftsretten anser på baggrund af den nævnte mailkorrespondance den som bilag 12 fremlagte leveringstidsplan af 4. maj 2021 for vedtaget af parterne.

Ifølge leveringstidsplanen af 4. maj 2021 skulle elementerne leveres i perioden uge 32-51 2021

Ved mail af 14. juli 2021 skrev X følgende til TE:

»Vi må med beklagelse meddele, at vores leverancer til Jeres byggesag rykker 10 uger (fra uge 32 til uge 42). Årsagen begrundes i, at vi ikke har kunnet gennemføre en planlagt kapacitetsudvidelse. Det er specielt manglen på kvalificeret arbejdskraft, som har og har haft indflydelse.

Vores direktion har udtømt alle muligheder for løsning af problemet, hvorfor der er lavet en prioriteret planlægning for støbning af ordremassen. Den samlede vurdering er, at også Deres byggesag bliver forsinket.«

Ved brev af 15. juli 2021 gjorde TE’s advokat indsigelse og varslede krav om erstatning.

X’ direktør svarede samme dag, at han var gået på ferie, og at henvendelsen først ville blive behandlet efter hanstilbagekomst.

Den følgende dag, den 16. juli 2021, sendte X’ advokat en mail til TE’s advokat. I mailen anførte X’ advokat bl.a., at beslutningen om at udskyde leverancen også var begrundet i, at TE ikke havde leveret sin kontraktmæssige ydelse, underforstået projektmaterialet, rettidigt. Det blev endvidere anført, at X havde undersøgt muligheden for at løsesituationen ved at tilkøbe ekstra kapacitet, men indtil videre uden tilstrækkeligt held. Endelig blev der gjort opmærksom på, at en aftale om dagbod afskærer et krav om erstatning.

Synspunktet om, at en aftale om dagbod afskærer et krav om erstatning, blev afvist i en mail senere samme dag fra TE’s advokat, hvor det bl.a. blev anført, at det var opfattelsen, at X’ misligholdelse lå i området mellem grov misligholdelse og forsæt.

TE orienterede bygherren om, at elementleverancen blev forsinket, og i anledning heraf varslede bygherrens advokat ved brev af 29. juli 2021 dagbod over for TE.

Der var herefter et forløb, hvor TE bad om at få en ny leveringstidsplan for elementerne.

Den 11. august 2021 sendte X en ny leveringstidsplan. Ifølge planen var starttidspunktet for elementleverancen udskudt med 10 uger fra uge 32 til uge 42, 2021, mens sluttidspunktet blev udskudt fra uge 51, 2021, til uge 6,2022.

Det viste sig efterfølgende, at X var i stand til at levere tidligere end meddelt, men det afviste TE med henvisning til, at man nu havde en ny tidsplan, som man arbejdede efter.

X opbevarede de elementer, som man som anført var klar til at levere, men som TE som følge af den ændrede tidsplan ikke var parat til at aftage, og afkrævede TE leje for opbevaringen, jf. nedenfor pkt. 5.2.3.

Det lykkedes TE efter forcering mv. at aflevere entreprisen til tiden den 1. december 2022. TE har opgjort udgifterne til forcering mv. til 4.056.050,56 kr., jf. nedenfor pkt. 5.1.1.

4.Anbringender

Som anført oven for under pkt. 2 har parterne meddelt samtykke til, at kendelsen afsiges unden gengivelse af parternes anbringender. Voldgiftsretten har dog fundet det rigtigst, at der sker gengivelse af anbringenderne omsagens hovedspørgsmål om, hvorvidt TE som følge af bestemmelsen om dagbod i parternes aftale er afskåret fra at kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.

Parternes synspunkter om de øvrige krav er i relevant omfang gengivet nedenfor under pkt. 5.

TE har om betydningen af bestemmelsen om dagbod i sammenfattende processkrift og påstandsdokument af 30.april 2025, side 15 ff. (tillægsekstrakten side 19 ff.) anført følgende:

»…

Det gøres gældende, at størrelsen af TE’s erstatningskrav som følge af X’ ansvarspådragende forsinkelse ikke er begrænset – hverken i form af en dagbodsbestemmelse eller beløbsmæssig ansvarsbegrænsning i øvrigt.

I den forbindelse gøres det nærmere gældende:

X er fuldt ud bekendt med, at de elementer, som er indeholdt i leveranceaftalen af 14. december 2020 mellemparterne (BS1 s. 164-165 / bilag 1), »er af afgørende betydning for fremdriften af et byggeri«, jf. daværende administrerende direktør X-V1 ved Retten i Sønderborg i BS3 s. 566n567ø / bilag 76), og at enhver forsinkelse medfører store vanskeligheder og tab for TE.

Det kan således lægges til grund i sagen, at rettidig levering af elementerne udgør en central aftalemæssigforpligtigelse.

I den forbindelse gøres det nærmere gældende:

Indholdet af bestemmelserne i bilag 1.1, pkt. 6.1, også sammenholdt med pkt. 15.1, er ikke klar, således at bestemmelserne skal fortolkes indskrænkende, eksempelvis:

– indeholder pkt. 6.1 ikke en nærmere definering af såkaldt »hovedtidsplan« og »sluttermin« og bestemmelserne angår en såkaldt »sluttermin«, som ikke synes at have nogen retlig relevans for nærværende levering af elementer,

– indeholder pkt. 6.1 og 15, angår begge forsinkelse på modstridende måde, hvad gælder så, og

– bestemmelserne i bilag 1.1, pkt. 6, angår ikke præcist TE’s krav i sagen.

Det skal således lægges til grund i sagen, at bestemmelserne i pkt. 6.1, også sammenholdt med pkt. 15.1, ikke er klar, således at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende.

I den forbindelse gøres det nærmere gældende:

Det er almindeligt forekommende i retspraksis og antaget i den juridiske litteratur, at ansvarsfraskrivelser, herunder dagbodsbestemmelser, kun skal respekteres inden for visse grænser. Når den ansvarsfraskrivende kontraktpart har handlet til skade for medkontrahenten med en vis misligholdelse, vil vedtagne ansvarsbegrænsninger blivetilsidesat af retten.

Det gøres gældende, at X’ ageren før (punkt 2.1.1), ved (punkt 2.1.2) og efter (punkt 2.1.3-2.1.4) udskydelsen den14. juli 2021 er illoyal og hensynsløs over for TE i en sådan grad, at der er tale om en forsætlig, subsidiært groft uagtsom, misligholdelse af leveranceaftale af 20. december 2020.

I den forbindelse gøres gældende:

at X er specialiseret i levering af betonelementer, som udgør kerneydelsen, og at X dermed klar over, at levering af betonelementerne er på kritisk vej, og at enhver forsinkelse af elementer ville medføre forsinkelse af byggeriets aflevering samt medfører store vanskeligheder og tab for TE, jf. også punkt 2.2.2.1,

at X allerede ved aftaleindgåelsen den 20. december 2020 vidste, dels at produktionskapacitet var lav, og dels i den forbindelse at der ikke var kapacitet til levering af TE’s elementer til tiden, jf. side 6 ovenfor og daværende direktørX-V1 i BS3 s. 569 / bilag 76: »Da de tog ordrerne ind, var han af den fulde overbevisning, at de kunne komme op og udnytte den samme kapacitet, som de havde kunnet i 2018 og 2019.« Leveringen af TE’s elementer ville således kræve en kapacitetsudvidelse hos X, jf. også mail af 14. juli 2021 fra X til TE (BS1 s. 259 / bilag 13).

På trods heraf lod X som ingenting over for TE, uden at oplyse og advare TE, selvom X vidste, at elementerne var afafgørende betydning for byggeriets tid og økonomi. har X således på en direkte hensynsløs og illoyal mådespekuleret på TE’s bekostning.

Det gøres gældende, at X burde have oplyst og advaret TE ved aftaleindgåelsen den 20. december 2020 om den lave produktionskapacitet m.v., således at TE havde mulighed for at vælge en anden leverandør end X til byggeriets elementer m.v.

I den forbindelse skal det tillægges vægt, at X oprindeligt skulle have leveret elementer allerede fra uge 26 2021.Det er således kort tid efter indgåelsen af leveranceaftalen af 14. december 2020, at X burde have oplyst TE om, at rettidig levering af elementer til TE’s byggeri var betinget af, om X kunne gennemføre en kapacitetsudvidelse eller ej, således at TE kunne disponere herefter. X har således på en direkte hensynsløs og illoyal måde spekuleret på TE’s bekostning, at da X forsikrede TE om, at produktionskapaciteten »ser fornuftigt ud« i mail af den 4. maj 2021 kl. 08.51 (BS1 s.189 / bilag 8) og reelt igen i mail af 4. maj 2021 kl. 14.29 (BS1 s.195 / bilag 11), efter interne drøftelser hos X i forbindelse med godkendelse af leveringstidsplanen af 4. maj 2021, vidste X godt, at dennes produktionskapacitet var lav, jf. ovenfor side 5n-6m – og ikke havde den fornødne kapacitet til at opfylde den indgåede aftale til tiden, og X burde i den forbindelse have oplyst TE herom, således at TE havde mulighed for at disponere herefter over for bygherren, underentreprenørerne m.fl.

I den forbindelse skal det tillægges vægt, at X efter leveranceaftalen af 4. maj 2021 skulle levere elementer allerede fra uge 32 2021. Det er således kort tid efter parternes indgåelse af leverancetidsplanen af 4. maj 2021.

I den forbindelse skal det tillægges vægt, at X allerede i maj/juni havde udtømt mulighederne for at udvideproduktionskapaciteten, jf. side 6 ovenfor. Dette udgør en skærpende omstændighed i forhold til X’ oplysningspligt, således at TE kunne have disponeret herefter for at undgå og begrænse tab.

I den forbindelse skal det tillægges vægt, at X på tidspunktet for indgåelsen af leverancetidsplanen af 4. maj 2021med TE øgede ordrebeholdningen til et rekordniveau, mens X forsat ikke havde medarbejderne til at behandleordrerne.

X har optrådt på en direkte hensynsløs og illoyal måde på TE’s bekostning,

at X valgte midt i sommerferien den 14. juli 2021 / uge 28, og kort tid før den aftalte levering af elementer i uge 322021 uden varsel, at rykke leveringen af pågældende elementer med 10 uger, jf. e-mail af 14. juli 2021 fra X (BS1 s. 259 / bilag 13), selvom X var bekendt med den lave produktionskapacitet allerede ved aftaleindgåelsen 7 måneder tidligere.

TE havde henset til den meget sene meddelelse den 14. juli 2021 om, at X ikke havde i sinde at levere til det aftalte leveringstidspunkt i uge 32 2021, ingen mulighed for at begrænse sit tab.

X har således optrådt på en direkte hensynsløs og illoyal måde på TE’s bekostning.

Den 15. juli 2021, dagen efter udskydelsen rettede, TE’s advokat (BS1 s. 260-262 / bilag 14) henvendelse til X,v/ daværende direktør X-V1, blandt andet med henblik på at få »en valid leveringstidsplan, herunder plan at opførebyggeriet efter«, hvor der blev svaret tilbage fra X-V1:

»Da jeg er gået på ferie vil Deres skrivelse først blive endeligt behandlet efter min tilbagekomst.«

Dette udgør endnu en hensynsløs og illoyal ageren fra X, da X ikke vil medvirke til at få løs den voldsomme udskydelse, som X netop havde påført TE, som havde afgørende betydning for byggeriets fremdrift, da byggeriet ville stå stille i 10 uger uden X’ betonelementer.

Det bemærkes dog, at X’ advokat samme dag svarede tilbage på TE’s henvendelse med »dagbod afskærer et krav om erstatning«, jf. punkt 2.1.2. ovenfor,

at X tilmed hensynsløst og forsætligt »lavede en prioriteret planlægning for støbning af ordremassen«,jf. mail af 14.juli 2021 fra X til TE (BS1 s. 259 / bilag 13). TE har måtte konstatere, at TE ikke var prioritet, således at TE blev påført et tab, hvilket X var vidende om ved prioriteringen.

X har i den forbindelse på kynisk måde spekuleret i ansvarsbegrænsningerne (BS1 s. 92 / bilag 1.1) pkt. 6 i X’ salgs-og leveringsbetingelser.

Daværende administrerende direktør og bestyrelsesmedlem hos X, X-V1 blev således ved Retten i Sønderborgadspurgt, om X nøje overvejede at udskyde leveringen til TE, hvortil X-V1 forklarede, »at de havde mange ordrer – 20-30 stk. Det var mindst halvdelen af disse, som de var nødsaget til at udsætte.« (BS3 s. 567 / bilag 76).

X-V1 forklarede herefter (BS3 s. 567 / bilag 76), at: »Ved udskydelse har de henholdt sig til de betingelser, som de enkelte ordrer var indgået på, herunder de bestemmelser der regulerede en forsinkelse«.

X optræder ved udskydelsen kynisk og hensynsløst over for TE.

I den forbindelse skal det også tillægges vægt, at X kunne have valgt en partiel udskydelse af TE’selementer, således at byggepladsen ikke gik (helt) i stå,

at det fremgår eksplicit af X’ email af den 14. juli 2021 (bilag 11), at det var forhold hos X der medførte, at den mellem parterne aftalte afleveringstermin (»rykker 10 uger (»fra uge 32 til uge 42«) ikke overholdes, jf. formuleringen: »Årsagen begrundes i, at vi ikke har kunnet gennemføre en planlagt kapacitetsudvidelse«. Årsagen til forsinkelsen af betonelementerne beror således alene på X’ forhold,

at X længe før meddelelsen den 14. juli 2021 om forsinkelse til TE, har været vidende om, at det ikke var muligt at levere betonelementerne til det aftalte tidspunkt. X kunne således langt tidligere have varslet TE om udfordringerne med kapacitet m.v., hvorefter TE i langt højere grad ville have haft mulighed for at varetage sine interesser, at X værgede sig i længere tid mod at bekræfte den efterfølgende tidsplan af 11. august 2021, efter at X den 14. juli2021 havde udskudt TE’s elementer, selvom det blot burde være en hurtig formalitet i form af en parallelforskydelse af tidsplanen af 4. maj 2021 ((BS1 s. 196 / bilag 12) med 10 uger. Der henvises til punkt 2.1.3 ovenfor.

X har således også efter udskydelsen optrådt illoyal og hensynsløst over for TE, således at fremtidig planlægning og tab ikke kunne søges begrænset,

at X forsøgte tilmed fragåelse af leverancetidsplan af den 11. august 2021 med TE, jf. punkt 2.1.4 ovenfor. X har således på en direkte illoyal måde spekuleret på TE’s bekostning og

at X således har påført TE en forsætlig forsinkelse, subsidiært en groft uagtsom forsinkelse, af byggeriet »…«.

På den baggrund gøres det gældende, at X ikke kan støtte ret på en dagbodsbestemmelse eller beløbsmæssigansvarsbegrænsning i øvrigt.

TE kan således gøre et erstatningskrav gældende over for X efter dansk rets almindelige regler, jf. også punkt 2.2.3.

Det kan supplerende anføres, at såfremt Voldgiftsretten måtte finde, at dagbodsbestemmelsen alligevel kan gøres gældende af X og/eller, at X’ ansvar er begrænset, gøres det gældende, at dagbodsbestemmelsen og/eller X’ansvarsbegrænsninger skal tilsidesættelse i medfør af aftalelovens § 36. X har således handlet på en sådan måde, at dagbodsbestemmelsen skal tilsidesættes, da det vil være urimeligt eller i strid med redelige handlemåde at gøre den gældende.«

L har i påstandsdokument af 29. april 2025 side 3-4, tillægsekstrakten side 53-54, bl.a. anført:

»…

TE bestrider ikke, at L’s salgs- og leveringsbetingelser er vedtaget. Det ville også være vanskeligt, når de fremgårunder ordregrundlaget som næsthøjest rangerende dokument.

Til gengæld bestrider TE, at pkt. 6 og/eller pkt. 15 er vedtaget under anbringendet om, at bestemmelserne er meget uklare. Det bestrides. I det omfang TE støtter sit krav på forsinkelse, er det afskåret, jf. AB § 40 stk. 2, der afskærer yderligere krav ved forsinkelse, når der som her, er aftalt dagbod. TE gør gældende, at forceringskrav og ekstraarbejder ikke er omfattet af § 40. Det er vanskeligt at forstå, når kravet præsenteres under overskriften »TE’s forcering/tabsbegrænsning i anledning af X’ forsinkelse« og »præsenterer næste afsnit »TE’s enkelte krav ianledning af X’ forsinkelse« og herefter remser alle ekstrakrav op. Kravene opremset under klageskriftet pkt. 2.1.1og 2.2.2 vedrører alle krav, der støttes på forsinkelse og er følgelig afskåret efter AB 18 § 40, stk. 2. For god ordensskyld bestrides kravene desuagtet, ligesom det gøres gældende, at de er udokumenterede og ikke understøttes ved de indhentede skønserklæringer.

TE er opmærksom på at der ikke kan kræves erstatning, når der er aftalt dagbod, hvorfor TE under sagen gør gældende, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorved L alligevel hæfter for ethvert tab som TE måttelide. Det bestrides at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og TE har heller ikke løftet sin bevisbyrde. Det bestrides tillige, at der er adgang til at kræve erstatning. TE har fremsat en lang række anbringender til støtte forsynspunktet om tilsidesættelse. Disse bestrides. Som det også fremgår af X-V1’s forklaring for Byretten i Sønderborg, tog L størst muligt hensyn til sine kunder, herunder TE, da de produktionsmæssige udfordringer blev konstateret.

TE var desuden ikke i stand til at levere projektmaterialet som aftalt. Oprindeligt var det aftalt til 31. marts 2021 -efterfølgende blev det ensidigt af TE rykket til 16. april 2021, mens det de facto først blev modtaget i løbet af sommeren 2021.

Det viste sig derudover, at materialet ikke var færdigt, hvorfor der kom en lang række projektændringer. Vederlæggelse for at indregne og korrigere for disse, er den del af L’s selvstændige påstand.

Påberåbelse af AFTL § 36 kan heller ikke føre til det af TE ønskede resultat. Det bemærkes i øvrigt, at dagbod er sædvanlig.

…«

5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

5.1. TE’s påstand

TE’s påstand fremkommer som summen af en række erstatningskrav på i alt 4.056.050,56 kr. og summen af en række øvrige krav på i alt 867.275 kr., i alt 4.923.325,56 kr.

5.1.1. TE’s erstatningskrav

5.1.1.1. Ekstra omkostninger til funktionærer                                    871.250 kr. 5.1.1.2. Ekstra omkostninger til bæltekran i 10 uger                         162.500 kr. 5.1.1.3. Ekstra omkostninger til lager (opbevaring af trægulv)            23.360 kr. 5.1.1.4. Omkostninger til forcering af VVS- og vent. entreprise        441.828 kr. 5.1.1.5. Omkostninger til forcering af el-entreprise                           232.050 kr. 5.1.1.6. Ekstra omkostninger til byggeplads                                       92.792 kr. 5.1.1.7. Ekstra omkostninger til vinterforanstaltninger                       70.060,60 kr. 5.1.1.8. Ekstra omkostninger til øget udtørring af boliger                486.174 kr. 5.1.1.9. Ekstra omkostninger til 2 platforme                                    145.077,96 kr. 5.1.1.10. Omk. til Isover weather proff på blok 3 og 1                     960.482 kr. 5.1.1.11. Omk. til øget arbejdsfolk/byggepladsservice                    548.700 kr. 5.1.1.12. Omk. til ekstra mørtelsilo                                                    21.776 kr. Erstatningskrav i alt 4.056.050,56 kr.

Alle beløb er ekskl. moms.

5.1.2. TE’s øvrige krav

5.1.2.1. Manglende reducering af løft                                          98.000 kr. ekskl. moms 5.1.2.2. Krav vedrørende transportstykker                                256.400 kr. ekskl. moms 5.1.2.3. Tilbagesøgningskrav vedr. prisstigninger på stål         178.925 kr. inkl. moms 5.1.2.4. Tilbagesøgningskrav vedr. mængdeopgørelser           333.950 kr. inkl. moms

Ad pkt. 5.1.1. TE’s erstatningskrav

I ordrebekræftelsen, som TE underskrev den 14. december 2020, var under overskriften »Ordregrundlaget« bl.a. henvist til X’ salgs- og leveringsbetingelser.

Ifølge salgs- og leveringsbetingelserne var sanktionsformen i tilfælde af leverandørens forsinkelse dagbod.

Det var således en del af parternes aftale, at forsinkelse fra X’ side skulle sanktioneres med dagbod.

Det følger af AB 18 § 40, stk. 2, at en dagbodsklausul afskærer muligheden for at rejse krav om erstatning.

En dagbodsklausul, der reelt får virkning som en ansvarsbegrænsningsklausul, må som andre bestemmelser om ansvarsbegrænsning efter omstændighederne kunne tilsidesættes. Det må dog kræve en grov misligholdelse, hvor leverandøren har handlet groft illoyalt eller har hidført forsinkelsen forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

X meddelte ved mail af 14. juli 2021 TE, at elementleverancen blev rykket 10 uger. Som årsag blev henvist til, at X ikke havde kunnet gennemføre en planlagt kapacitetsudvidelse, og at det specielt skyldtes manglen på kvalificeret arbejdskraft.

Voldgiftsretten anser efter bevisførelsen denne begrundelse som den rigtige begrundelse. X’ argumentation om, at forsinkelsen (også) skyldtes, at TE’s projektmateriale var mangelfuldt og forsinket, kan således eftervoldgiftsrettens gennemgang af de bilag og de forklaringer, som denne argumentation støttes på, ikke lægges til grund.

Selv om det således skyldtes X’ forhold, at elementleverancen blev forsinket, og X dermed har handletansvarspådragende, finder voldgiftsretten ikke grundlag for at fastslå, at X har handlet illoyalt, endsige forsætligt eller groft uagsomt.

Efter bevisførelsen, herunder forklaringen afgivet af X’ daværende direktør X-V1, må det således lægges til grund, at X’, da parternes aftale den 14. december 2020 blev indgået, og da parterne den 25. januar 2021 og den 4. maj 2021aftalte at fremrykke leveringstidspunktet, ikke burde have indset, at det ikke var muligt at leve op til aftalen.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at X på et tidligere tidspunkt end den 14. juli 2021 burde have varslet TE om, at elementleverancen muligvis måtte udskydes. Der er herved lagt vægt på, at det efter bevisførelsen målægges til grund, at X forsøgte, forgæves viste det sig, at afværge situationen ved at få medarbejderne til at arbejde i sommerferien og ved at få elementer produceret på andre fabrikker.

Herefter, og da der ikke er grundlag for at fastslå, at dagbodsklausulen er uklar eller for at tilsidesætte den i medfør af aftalelovens § 36, er TE afskåret fra at rejse krav om erstatning mod L i anledning af den indtrådte forsinkelse.

Voldgiftsretten tager derfor L’s påstand om frifindelse over for TE’s erstatningskrav til følge.

Ad pkt. 5.1.2. TE’s øvrige krav

Ad pkt. 5.1.2.1. Manglende reducering af løft

TE’s krav er på 98.000 kr. ekskl. moms.

Beløbet fremkommer som 28 løft multipliceret med 3.500 kr. ekskl. moms, som ifølge skønsmandens svar på spørgsmål RBB-9.1 er prisen på et løft.

Det er ubestridt, at det som følge af mail af 14. december 2020 fra TE, jf. bilag I, var en del af parternes aftale, at det i ordrebekræftelsen aftalte antal løft skulle reduceres med 150 stk.

TE’s krav er begrundet med, at den aftalte reduktion på 150 løft ikke blev nået, og at TE derfor har lidt et tab ved i forbindelse med sin elementmontage at måtte udføre 28 løft for meget.

X har i svarskriftet afvist kravet med henvisning til bl.a., at TE efterfølgende, jf. bilag I-R, tilkøbte yderligere 132elementer, som skulle løftes ind.

Ifølge ordrebekræftelsen var X’ projekteringsydelse omfattet af BIPS A113 af januar 2005 Fordeling af projekteringsydelser og ansvar, model 4LI.

Skønsmanden har i svaret på spørgsmål RBB-9.1 oplyst, at det er hans vurdering, at optimering af elementinddeling udføres i samarbejde mellem den bygværksprojekterende og elementleverandøren. Voldgiftsretten forstår skønsmandens besvarelse således, at det ikke er alene er elementleverandøren, der kan beslutte alle elementinddelinger.

Skønsmanden har i svaret på spørgsmål RBB-9.1 endvidere anført, at der kan være forhold ved bygningen, bl.a. indretning, etagehøjde og konstruktive belastninger mm., der gør, at elementleverandøren ikke kan optimere på den samlede elementproduktion.

Voldgiftsretten forstår svaret således, at der er grænser for, hvor meget elementproduktionen kan optimeres for at opnå en begrænsning i løft.

Det må lægges til grund, at TE eller TE’s rådgiver i forløbet har godkendt X’ elementtegninger. Der foreligger ikkeoplysninger om, at antallet af elementer i den forbindelse skulle være påtalt.

TE tog i mail af 12. januar 2022 (bilag 65) forbehold for at gøre krav gældende i anledning af manglende reduktion af løft. Krav i anledning af manglende reduktion af løft blev imidlertid først rejst i klageskrift af 17. november 2022.Det rejste krav var dengang på 675.000 kr. Det krav om betaling af 98.000 kr., som påstanden angår, er først rejst i replikken af 27. september 2024.

Voldgiftsretten finder efter en samlet vurdering af de anførte oplysninger, at det ikke kan bebrejdes X, at antallet af løft ikke blev begrænset mere end sket. Da betalingskravet endvidere er rejst for sent, tages det ikke til følge.

Ad 5.1.2.2. Krav vedrørende transportstykker

TE’s krav er på 256.400 kr. ekskl. moms.

Beløbet fremkommer som 641 multipliceret med 400 kr. ekskl. moms. TE har således måttet fjerne (bortskære og bortskaffe) 641 transportstykker af beton, hvilket ifølge skønsmandens svar på spørgsmål RBB-10-1 koster 400 kr.pr. stk.

TE har bl.a. gjort gældende, at anvendelse af transportstykker af beton ikke var aftalt, og at elementerne kunne have været leveret uden transportstykker eller ved anvendelse af andre alternativer, som var billigere at fjerne.

L har bl.a. gjort gældende, at anvendelse af transportstykker er hjemlet i parternes aftale, jf. pkt. 5.8.2. i X’ leverandør brugsanvisning, som er en del af ordregrundlaget i parternes aftale (ordrebekræftelsen).

Det er voldgiftsrettens faglige opfattelse, at anvendelse af transportstykker er helt almindelig, hvis elementproducenten finder det nødvendigt, og at det er op til elementproducenten at vurdere, hvilken typetransportafstivning der vælges.

På denne baggrund og efter det, der i øvrigt er anført oven for, tager voldgiftsretten ikke kravet til følge.

Ad 5.1.2.3. Tilbagesøgningskrav vedrørende prisstigninger på stål

TE’s krav er på 178.925 kr. inkl. moms.

Kravet er anerkendt af L og tages derfor til følge som nedenfor bestemt.

Ad 5.1.2.4. Tilbagesøgningskrav vedrørende mængdeopgørelser

TE’s krav er på 333.950 kr. inkl. moms.

Kravet skal ses i sammenhæng med L’s påstand om betaling af 321.805,95 kr. inkl. moms vedrørende mængdeopgørelse, jf. pkt. 5.2.1. nedenfor.

L’s krav om betaling af 321.805,95 kr. inkl. moms er fremsat i faktura af 10. januar 2023, jf. sagens bilag W.

Det fremgår af fakturaens side 2, at X’ krav vedrørende mængdeopgørelse var på 806.611,05 kr. ekskl. moms.

TE havde imidlertid allerede med tilbagesøgningsforbehold betalt 549.166,29 kr. ekskl. moms, som var blevet opkrævet ved fakturaerne fremlagt som bilag 60-64.

L’s krav fremsat i bilag W fremkommer herefter som 806.611,05 kr. ekskl. moms minus 549.166,29 kr. ekskl. momslig med 257.444,76 kr. ekskl. moms plus moms lig med 321.805,95 kr. inkl. moms.

L har til støtte for sit krav som bilag AC fremlagt en opgørelse over antal udsparinger, elindstøbninger og korrugerede rør.

Af parternes aftale fremgår, at det er hjemlet i aftalen, at der kan kræves betaling for ændring i mængder, men bilaget udgør imidlertid efter voldgiftsrettens opfattelse ikke tilstrækkelig dokumentation for L’s krav.

TE har anerkendt 45.900 kr. ekskl moms vedrørende udsparringer, og voldgiftsretten kan på baggrund aftegningerne fremlagt som bilag D og E sammenholdt med prislisten fremlagt som bilag AA anerkende 16.800 kr. ekskl. moms vedrørende korrugerede rør.

Da det beløb, som TE kræver tilbagebetalt, således overstiger L’s berettigede krav, tager voldgiftsretten TE’s krav til følge.

5.2. L’s selvstændige påstand

L’s selvstændige påstand om betaling af 630.022,20 kr. fremkommer således:

5.2.1. Mængdeopgørelse                321.805,95 kr. 5.2.2 Omprojektering                      115.437,50 kr. 5.2.3 Lagerleje                               371.703,75 kr.

5.2.4. Med fradrag af et anerkendt beløb, jf. ovf. pkt. 5.1.2.3. – 178.865,00 kr. I alt (afviger fra den nedlagte påstand med 60 kr.) 630.082,20 kr.

Ad 5.2.1. Mængdeopgørelse

Efter det, der er anført oven for under ad 5.1.2.4. om TE’s tilbagesøgningskrav vedrørende mængdeopgørelser, tages kravet ikke til følge.

Ad. 5.2.2. Omprojektering

Kravet er på 115.437,50 kr. inkl. moms.

Kravet er fremsat i faktura af 10. januar 2023, jf. bilag V.

I fakturaen er henvist til »Omprojektering jf. mail sendt til V4 i perioden 18-28 juni 2021…«.

Voldgiftsretten finder, at kravet er fremsat for sent og tager det ikke til følge.

Ad. 5.2.3. Lagerleje

Kravet er på 371.703,75 kr.

Kravet er, med et meget større beløb, fremsat i faktura af 10. januar 2023, jf. bilag X.

De sidste elementleverancer fandt sted primo 2022, og krav om betaling af lagerleje kunne derfor have været opgjort og opkrævet på dette tidspunkt.

Voldgiftsretten finder, at kravet er fremsat for sent og tager det ikke til følge.

5.3. Samlet opgørelse af parternes krav

TE har fået medhold for 178.925 kr. inkl. moms, jf. pkt. ad 5.1.2.3. og 333.950 kr. inkl. moms, jf. pkt. ad 5.1.2.4., i alt512.875 kr. inkl. moms. Rentepåstanden er ikke bestridt.

L er blevet frifundet for den resterende del af TE’s påstand, og TE er blevet frifundet for L’s selvstændige påstand.

5.4. Sagsomkostninger

Sagens værdi udgør summen af TE’s påstand på 4.923.325,56 kr. og L’s selvstændige påstand på 630.022,20 kr., i alt 5.553.347,76 kr.

TE har fået medhold for 512.875 kr. af sin egen påstand på 4.923.325,56 kr. og har med held forsvaret sig imod L’s selvstændige påstand på 630.022,20 kr., i alt 1.142.807,20 kr., svarende til godt 20 procent af sagens værdi på5.553.347,76 kr. TE har tabt tvisten om sagens hovedspørgsmål om L’s erstatningsansvar.

TE har dermed i overvejende grad tabt sagen og skal derfor betale delvise sagsomkostninger til L.

 

TE skal endvidere endeligt afholde de udgifter, som har været forbundet med syn og skøn, og som TE foreløbigt har betalt.

I sagsomkostninger skal TE herefter til L betale 250.000 kr. Beløbet, der er uden moms, da L er momsregistreret, vedrører udgifter til advokatbistand. Der er ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på størrelsen af det krav, som L har forsvaret sig imod, og på sagens forløb, herunder at der har været syn og skøn, at hovedforhandlingen varede to dage, og at L først nedsatte sin selvstændige påstand umiddelbart før hovedforhandlingen.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal efter sagens udfald betales af TE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes

L skal til TE betale 512.875 kr. med procesrente fra den 5. oktober 2022, til betaling sker.

I sagsomkostninger skal TE til L betale 250.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af TE efteropgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

….