UGENS DOM: Er bygherren bundet af en voldgiftsaftale, som de ikke selv har indgået?

TBB2025.438 / Sag nr. BS-35722/2022-VLR

Retten I Herning (byretten)

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 13. juli 2018.

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, UE1, er ansvarlig for støj og trækgener fra ventilationsanlægget i Autismecenter … beliggende …. Autismecenter … er opført i totalentreprise med TE A/S som totalentreprenør. UE1 A/S har udført ventilationsentreprisen for totalentreprenøren TE A/S. Ventilationsanlægget er afleveret i februar 2015. Det er i kontraktsgrundlaget mellem bygherre og totalentreprenør og mellem totalentreprenør og underentreprenør aftalt, at tvister mellem parterne afgøres ved voldgiftsbehandling.

Der er spørgsmål om, hvorvidt sagen skal behandles ved voldgift, og om et eventuelt krav er forældet.

BH har fremsat følgende påstand: UE1 A/S skal til BH betale 3.388.050,00 kr. med procesrente fra den 28. januar 2021 af 3.388.050,00 kr.

UE1 A/S, i det følgende UE1, har fremsat følgende påstande: Principalt: Afvisning

Subsidiært: Frifindelse

Mere subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb end det påståede. Der har været foretaget syn og skøn.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf.  retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

UE1-V1 har forklaret, at han er uddannet VVS tekniker. Han har arbejdet hos UE1 siden 1976. Han har været afdelingsleder for ventilationsafdelingen i omkring 30 år. Der er omkring 12 ansatte i afdelingen. Selskabet har en egenkapital på ca. 3,5 mio. kr. De udfører også almindeligt VVS arbejde.

TE var totalentreprenør på byggeriet og kontaktede UE1 og så blev han inddraget på ventilationsdelen. Der blev lavet et byggeprogram, ekstraktens side 149, hvor det var forudsat, at der blev lavet et særskilt teknikrum til ventilation. Han har ikke haft indflydelse på programmet. Der foreligger et tilbud, ekstraktens side 202, af 8. marts 2013. Det var en tilbudsliste, som de fik tilsendt med mail fra totalentreprenøren, som havde fået det fra bygherren.

Af tilbudslisten, ekstraktens side 203, fremgår, at de skulle levere et ventilationsanlæg.

Anlægget består af ventilatorer og genindvinding, mens CTS-styrekomponenterne skulle leveres særskilt af UE2. Det havde de intet med at gøre. I tilbudslisten, ekstraktens side 202, er der ikke afsat beløb til projektering og byggeledelse, da det var totalentreprenøren, der stod for det og skulle levere anlægget. UE1 var en del af projekteringen sammen med totalrådgiver TE-R. Deres rolle blev afgrænset på handelsmøder. De skulle komme med luftmængder til de enkelte rum. TE-R foretog B-Sim-beregningerne, som er beregninger på grundlag af rummets belastninger. Det er en metode til at beregne, hvor stor luftmængde, man skal have.

Tjeklisten på ventilationsentreprisen, ekstraktens side 194, er lavet af TE. Det fremgår, at grænsefladerne var aftalt med rådgiveren. B-Sim-beregninger, indeklimaredegørelse og optegninger var en del af projektet. UE1 lavede en råskitse ud fra TE-R’s B-Sim-beregninger. Dette brugte TE-R til at lave tegningerne, ekstraktens side 362, som en del af deres projekteringsarbejde.

Bygningens udformning gjorde, at de ikke kunne lave teknikrum. De kunne have lavet det i tagrummet eller nedenunder. I starten var det meningen, at det skulle laves i tagrummet, men TE mente, at det var for dyrt og besluttede, at de i stedet skulle inddække anlæggene.

Et teknikrum er et rum, man kan gå ind i. Bygherren valgte i stedet at acceptere, at de havde nogle kasser omkring anlægget fritstående i tagrummet. Det betød, at der skulle laves udveksling af spær, så man kunne servicere anlægget. UE1 havde intet med bygningen at gøre. De fik at vide, at der blev lavet en platform og en inddæmning med brandhæmmende materialer. Normalt er der et teknikrum, men det fravalgte man. Det var TE der aftalte det med TE-R og fik det godkendt hos kommunen. Det var under projekteringsfasen.

De havde brugt TE-R’s B-Sim-beregninger som grundlag for dimensionering af anlægget. Af ekstraktens side 204, mail af 10. februar 2014 fra … fremgår, at han var kommet i tvivl, om det var nok og spurgte, om de kunne øge udluftningen.

Af ekstraktens side 205 fremgår, hvor mange anlæg, der er, og hvor de er placeret. Det fremgår, at der skulle være tagrum med adgang via taglemme. Redegørelsen er sendt til kommunen, som har godkendt det. Det er totalentreprenørens rådgiver og totalentreprenøren, der har afleveret det. Det var de ikke involveret i.

Betjeningen af anlægget blev placeret af hensyn til beboerne med autisme mv. Klagen går på, at det er uhensigtsmæssigt. Det var oprindeligt tænkt samlet et sted, sådan at elektrikeren kunne samle det i en kasse, men på udførelsestidspunktet blev det vedtaget, at det skulle ligge i tagrummet, så beboerne ikke kunne komme til det. Det var de ikke involveret i. De leverede anlægget med en betjeningsenhed. Det ville typisk være placeret i boligen, men man valgte at lægge det på anlægget. De koblede dem til anlægget og placerede dem på anlægget som aftalt. Det skete i samarbejde med totalentreprenøren og autismecenteret.

For ham var det ligegyldigt, hvor det skulle placeres. Fravalget af teknikrum var formentlig for at spare penge.

Der var et rum med et loftsrum. TE opbyggede et lyddæmpende lag mellem spær og rummet nedenunder, hvor de placerede anlægget. Bagefter inddæmmede de det med brandhæmmende materiale.

Af ekstraktens side 197, tilsynsrapport lavet af TE-R fremgår af foto 1 ventilationsanlægget, hvor man kan se spærret foran, som skulle udveksles. TE havde lavet platformen, men spærret var generende for servicen. Det har de ikke haft indflydelse på. Spærret skulle fjernes, og der skulle laves en anden forstærkning. Spærret blev ikke fjernet. Han kan forestille sig, at det var fordi, økonomien hos TE var dårlig. TE skulle have lavet udvekslingen og en gangbro hen til den. Det er en af de ting, der er påtalt.

Kassen på foto 2 er lavet af TE. Den stod på platformen på loftet. Kanalerne løb i tagrummet. Der var ikke nedhængte lofter i boligerne. Det var der i vaskeriet og de andre steder, hvor der især var støjproblemer. I vaskeriet skulle ventilationsanlægget hænge ned med et lydloft under og en lem i loftet, der kunne fjernes, så man kunne komme ind til anlægget. Det var entreprenørens opgave. Lydisoleringen var også totalentreprenørens opgave.

Udskiftningen fra teknikrum til kasser var en tømreropgave. Det havde de ikke med at gøre. Det er de to lemme i loftet, der er beskrevet i rapporten.

Af ekstraktens side 205 fremgår, at der skulle være taglemme, der typisk er udformet som ovenlysvinduer. Side 389 viser en taglem som ovenlysvindue. De skrev til kommunen, at det var sådan, man fik adgang. Det er ikke noget, som de har været inde over, da det er en bygningsdel.

Side 377 er et foto fra taget, hvor der skulle have været gelænder og stige mv. Det har de ikke haft noget med at gøre. De havde kun ventilationsanlægget. De havde ikke noget at gøre med det bygningsmæssige.

Problemerne skyldes, at entreprenøren ikke fuldførte den del, der skulle til, herunder gangbroer, udveksling af spær, adgangsveje og så videre. De har leveret det, de skulle, til TE. Det er leveret digitalt.

De var ikke med til afleveringen i december 2015. Det var først til 1-årsgennemgang, hvor TE var gået konkurs, at de blev indkaldt og fik præsenteret en tjekliste med ting, de gerne ville have kigget på, og de blev bedt om at prissætte dem. De blev spurgt om, hvad det kostede at få det lavet. De nævnte støjproblemerne specielt i vaskeriet.

Ekstraktens side 267 er referatet fra mødet fra 1-årsgennemgang med lister. Han deltog i mødet den 25. januar 2016. Af side 273 fremgår, at der var støj og en pris på justering. Entreprenøren vurderede sammen med rådgiver, at der skulle bruges 8 timer. Det er BH-R eller rådgiver, der har sat det ind. Han har oplyst materialepris og timepris.

De sagde, at listen skulle bruges af kurator, som skulle have et krav over for boet. De sagde samtidig, at de gerne ville have det udført, og at de skulle have penge fra boet til at få det lavet. De ville få betaling for arbejdet. De mente ikke, at de skulle gøre det gratis. CTS-leverandøren blev sat i gang med at lave noget. De hørte ikke mere efter dette, før de fik et brev i februar 2018 fra kommunens advokat. De blev heller ikke antaget til at servicere anlægget. De undrede sig over, at de fik reklamationen af 18. februar 2018, ekstraktens side 277, da de ikke havde hørt noget inden da. Han undrede sig over kritikken af kapaciteten, som havde været gennem B-Sim-beregninger hos TE-R. Der

står ikke noget om støj eller træk. De havde ikke anden kontakt med dem, og bad om at få det præciseret, men det fik de ikke. De undrede sig over, at de ikke havde hørt mere efter 1-årsgennemgangen.

Servicerapporterne er udarbejdet af UE2 ekstraktens side 333 ff. UE2 beskriver nogle ting, som er fejl og mangler. De har beskrevet deres egne fejl. For eksempel på side 335. Det er deres egen leverance. Der sidder en PIR detektor, der registrerer, når nogen går ind i rummet, og så kører ventilationen op i luft. Det er en styringsdel, som UE1 ikke havde med at gøre. PIR detektoren er en del af CTS-styringssystemet, som sender signal til ventilationsanlægget. UE2 havde deres egen entreprise. UE1 havde ikke noget med den at gøre.

Skønsrapporten, ekstraktens side 298, beskriver støjgener og trækgener samt problemer med adgangsforhold. I vaskeriet var det spær og gangbroer, der manglede. Det var ikke noget, de var involveret i at bestemme. Af side 302 om vaskeriet fremgår, at der er monteret lyddæmper på aggregaterne.

Problemet er, at loftet ikke er lyddæmpende som et traditionelt loft. Af side 303 pkt. 139 fremgår, at der er pendlinger i udsugningen. Det sker, fordi styringen, der er monteret af UE2 har en føler, der ikke er placeret godt. Så kører anlægget lidt op og ned hele tiden. Dette er en styringsdel, som ikke er omfattet af deres arbejde.

Af side 304 om adgangsforhold fremgår, at bygningen ikke er disponeret godt. Han er enig i, at de tiltag, som totalentreprenøren skulle udføre, ikke var udført korrekt. Der er ikke etableret gangbro, gelænder osv. Det havde de ikke noget med at gøre.

Kassen, som ses på fotoet, har totalentreprenøren lavet. Det har de ikke været inde over.

Ventilationen er placeret over et nedhængt loft i vaskeriet, og adgang kræver demontering af loftet. Bygningens udformning er ikke hensigtsmæssig. Det er ikke et problem med hensyn til at lave kanaler.

Angående ekstraktens side 305, om manglende tilgængelighed, var det af hensyn til beboerne, at betjeningsenheden skulle ligge ovenpå anlæggene. Hvis de skulle flyttes, ville det typisk være en elektrikeropgave. Al styring er CTS. Det er de enheder, der sidder på selve aggregatet, så som trykføler og motorventiler mv.

Temperaturen, der blæses ind, koordineres af styringen på anlægget. CTS-stationen er ikke koordineret. Det hører under CTS-leverancen.

Hvis han skal angive, hvad deres arbejde kunne vedrøre, af det som skønsmanden har prissat, kunne det på type 1 anlægget vedrøre punkterne 2, 3, 5, 9 og 10, ekstraktens side 313, i alt ca. 120.000 kr. De øvrige punkter hører under tømrer, VVS og CTS.

På type 2 anlægget, side 314, er punkterne 6, 7, 8 og 9 deres, hvis det var aktuelt. Punkt 11 er deres, mens punkt 13 er CTS-delen. Punkt 5, ny EI 30 konstruktion er kassen, som totalentreprenøren har udført.

På type 3 anlægget, side 315, er punkterne 4, 5 (6 havde de selv bedt om) 7 og 8 deres, i alt 8.300 kr.

På type 4 anlægget, Side 316, er punkt 2, 3 og 4 deres. Pkt. 5 er en CTS-del, og punkt 6, 7 og 8 er deres. Omkring

50.000 kr. er relateret til dem.

De fik udleveret bilaget, ekstraktens side 273, ved årsgennemgangen. Det var en kurator, som bad dem om at prissætte det. Det var et oplæg fra BH-R som sandsynligvis havde TE-R inde over. Oplægget var, at de skulle have betaling. Han kan ikke sige, hvad det specifikt var, og hvad der var årsag til det. Timerne stod i skemaet. Han tror, at det kom fra BH-R og så gav de bare prisen på det.

Udfordringerne bestod i, at entreprenøren ikke havde lavet adgangsforhold, udveksling af spær og så videre. Hvis det havde været i orden, ville der ikke have været noget galt.

Af risikolisten, ekstraktens side 194, fremgår, at projekteringen er en del af aftalen, og at grænsefladerne er aftalt med TE. TE-R skulle lave B-Sim-beregninger, redegørelse og tegninger, og sørge for godkendelse mv. Det er noget, de sammen har aftalt under forhandlingerne. Det fremgår også, hvad der er VVS delen. Der er forskel i ordlyden på VVS-delen og ventilationsdelen. På VVS-delen er det TE-R der står for alt. På ventilationsdelen var de med til at lave oplægget sammen med TE-R. Man kan ikke se af tegningerne, at der er lavet B-sim-beregninger. De er lavet som grundlag for deres luftberegninger. Han fremsendte oplysninger om størrelsen på anlægget og blev efterfølgende bedt om at øge luftmængden.

De gik ud fra B-sim-beregningerne som grundlag for anlæggets størrelse. De skelede ikke til byggeprogrammet i den anledning. De brugte alene B-sim-beregningerne. Hvis der var tekniske krav om virkningsgrader og SCL-værdier, ville de have kigget i programmet.

Al styring var under CTS-delen. Styringen omfatter alt det elektriske. Hvis der for eksempel ønskes en bestemt rumtemperatur, er der et spjæld, der kan skrue op og ned for luften. Det er CTS-delen, der styrer, hvor meget luft, der kommer ind i rummet. Selve anlægget er forsynet med motorventil, spjældmotorer og følere, som CTS-delen står for.

Ovenover er der en boks med et spjæld, hvor man kan måle lufttemperaturen. De er gået ud fra, at når TE-R har lavet B-sim-beregningerne, er det dem, der danner grundlag for, hvor kraftigt anlægget skal være. Det afhænger af belastningerne i rummet, for eksempel andelen af sol, antal mennesker i rummet og andre faktorer. De overordnede krav, DS 428, beskriver forskellige krav, som de er inde over. Hvordan bygningen bliver udformet, er de ikke inde over. På ekstraktens side 426, fremgår en B-sim-beregningsmodel På ekstraktens side 425, fremgår den model, som TE-R har brugt. Det er et program, som rådgiveren har. Det har de ikke.

P har forklaret, at han har været ansat på Autismecenteret som pedel. Han var også ansat på det sted, hvor borgerne boede før. Han har været ansat i 12 år i institutionen. Beboerne har nogle psykiske udfordringer. Han var ikke inde over projektet, inden de flyttede ind i januar 2015. Han konstaterede, at der var støj i form af en slags rumlen fra anlægget. Pludselig begyndte det at larme. Han husker ikke, om det var der fra starten. De snakkede om, at det støjede. De fik nogen fra bygningsafdelingen derud, som de snakkede med.

Foreholdt ekstraktens side 269, forklarede han, at han ikke husker nogen fra BH-R.

Foreholdt ekstraktens side 273, liste fra juni 2015 vedrørende støj i kontorlokaler og fælles opholdsrum, side 275, om støj i fælles opholdsrum og side 276, om at ventilationen ikke kører optimalt, forklarede han, at han ikke husker, om det er på baggrund af noget, han har indberettet. Han tror, at han havde travlt med tusind andre ting. Han vil mene at det var forholdsvis kort tid efter indflytningen, at de konstaterede, at det larmede.

Han var med til afleveringsforretningen i kælderen, hvor overvågningen på computeren var. Om det var selve afleveringsforretningen, husker han ikke.

Der var nogen fra ventilationsfirmaet og måske nogen fra kommunen. Han husker ikke, at de var rundt i bygningerne ved afleveringen.

Om ekstraktens side 262, referat fra møde den 8. januar 2016, forklarede han, at han kender A og … og L. Han har set … et par gange.

Han husker ikke specielt, at han deltog i mødet.

Foreholdt side 263, 1. afsnit, vedrørende trækgener, forklarede han, at han husker, at der var trækgener. Der var nogen, der havde sagt til ham, at det trak. Det gjorde han opmærksom på. Det var A der havde forstand på det, og så skruede de ned for hastigheden.

Der var en, der sagde, at de havde et anlæg, der kunne køre 100 km/t, men at de var nødt til at skrue ned til 20 km/t, ellers støjede det. Det skulle indstilles, så der kom de rette luftmængder ind. Man kunne ikke betjene anlægget fra boligerne. Fjernbetjeningen lå på loftet. Han ved ikke, hvorfor den ikke lå i boligen. De havde et teknikskab med lås på i hver lejlighed. Man skulle have en stige for at kravle op til nogle loftlemme og derfra kravle ned med en stige, for at komme op til anlægget Der var nogle anlæg i vaskerummet, hvor man skulle pille loftet ned for at kunne komme til. Man skulle fjerne et gitter, da man ellers ikke kunne komme til de klapper, der skulle fjernes for at skifte filter. Han har selv fjernet lofter, så man kunne komme til. Det var senere end 2015. De fandt ud af det hen ad vejen. Han vidste ikke fra starten, at anlæggene var deroppe.

L har forklaret, at han er uddannet pædagog og har taget en efteruddannelse i ledelse. Han har været ansat som offentlig leder siden 2007.

Han var daglig leder på autismecenteret. De skulle flytte borgene fra deres bolig på … til det nye center. Han var tilknyttet processen med at klargøre til flytningen.

Der var en konkurs, som forsinkede processen, men mange borgere havde opsagt deres lejemål og skulle flytte ind, selvom det ikke var helt færdigt. Han husker det, som at konkursen kom inden færdiggørelsen. Der manglede malerarbejde, elektrikerarbejde og anlægget uden for var ikke færdigt. Der manglede også at blive sat nogle døre i. De var nødt til at flytte borgerne ind. Det var problematisk på grund af deres handikap, og at de ikke forstod det. Det var meningen, at der ikke måtte være støj, da borgerne er meget sensitive overfor lyde. Han fik henvendelser fra starten om, at der var sus og støj og træk. Det var de pårørende, der henvendte sig. De flyttede trinvis ind fra januar og tre måneder frem. I denne periode og efterfølgende fik de henvendelser om, at der var nogle ting, der ikke var i orden.

Der var tit pårørende, som spurgte ham, om han ikke kunne høre, at der var noget galt. Det kunne han nogle gange. Der var også henvendelser om træk. Der var mange ting, der ikke var i orden, men der var mange henvendelser på dette område.

Han sendte klagerne videre til Byg i kommunen, som kontaktede teknikerne, der skulle ud at kigge på det. Der kom en, der hed A der prøvede at få rettet op på det. Han var derude flere gange. De fleste gange var han også selv til stede.

Forevist ekstraktens side 262, referat fra opfølgningsmøde den 8. januar 2016, forklarede han, at han ikke var med til mødet, men han husker optakten til det, og at nogen af de ting, der blev meldt ind, var svære at rette op på.

Baggrunden for mødet var, at de skulle have en opsamling på de pårørendes henvendelser generelt om ting, der ikke var i orden. Han husker, at der var rigtigt mange ting. Han tror, at A var derude både før og efter mødet.

Han havde ikke med betjeningen af anlæggene at gøre. Han bragte de pårørendes, typisk forældrenes klager videre til kommunen. Det var de mangellister, der fremgår af side 269-273, der var. Han stoppede i juni 2016. Han husker navnet BH-R. Han tror, at han var med der. Han var inde over mange ting.

Han fik flest henvendelser om bygning 51, hus 5, 6 og 7, hvor de mest sensitive borgere boede. Han blev ansat undervejs i processen, så han var med til at udfærdige nogle fondsansøgninger.

BH-R-V1 har forklaret, at han er bygningskonstruktør. Han var bygherrerådgiver for BH. Han blev tilknyttet projektet omkring 2012 til december 2015, da han skiftede job i januar 2016. Hans rolle var sammen med … at lave programmering, lave byggeprogram, udbyde opgaven og have bygherrerådgivertilsyn med projektering og byggefase. De var med til mangelgennemgange og til afleveringsforretningen.

Han husker, at der var en del punkter, da de var meget sent færdige. Der var en lang liste, og nogle ting var sat i bero. Der var vist også nogle dagbøder. Der var nogle servicearealer, hvor de kunne høre ventilationsstøj, mere end normalt.

Der var ikke dokumentation for, at anlægget var indreguleret og funktionsafprøvet.

De tænkte, at det ikke var sket. Det betyder, at der var nogle luftmængder, der ikke var indstillet som planlagt. De luftmængder, der kom fra anlægget, var ikke justeret ind. Så kommer der for meget luft og det giver mere bulder. De havde kontakt til TE for at få dokumentationen. De fik den ikke, som han husker det.

Efter afleveringen var TE meget svære at få fat i, og de gik konkurs noget tid efter.

Han genkender mangellisten, ekstraktens side 269. Der var nogle lister i forhold til at få lavet nogle ting. Han har været med til at udarbejde mangellisterne. Han var ikke ansat ved 1-årsgennemgangen i 2016. Han ved ikke, hvorfor der står fejl og mangler ved 1-årsgennemgangen.

Om side 273, støj i ventilation mv., forklarede han, at de kunne høre noget støj, der var højere end forventet. De tænkte, at det manglede at blive indjusteret. De havde ikke modtaget indreguleringsrapporter. Det fik de ikke, inden han stoppede.

Han er ikke bekendt med, at der blev foretaget indregulering. Han husker ikke, at der skete noget efter mangelgennemgangen i juni 2015. Der var en længere proces, hvor de gik byggeriet igennem igen og det blev sat op som krav, der skulle udbedres.

Han husker, at der var nogle få anlæg, der var svære at komme til. Han var med på projektet fra starten, hvor de fik opgaven. Han var med til at lave udbudsmaterialet. Han husker ikke, om det oprindeligt var skrevet, at der skulle være særskilte teknikrum. Det har måske været skrevet, at der skulle være teknikrum i kælderen, men han husker det ikke.

Han tror aldrig, at det var meningen, at anlæggene skulle i et teknikrum, da der var flere bygninger. Det var planlagt, at der kun skulle være kælder under produktionsbygningerne.

Ventilationsanlæggene blev placeret på loftet. Han husker ikke alle formuleringer. Han tror, at det var lagt ud som en del af konkurrencen, at man designede det. Han ved ikke, om det fremgik af udbuddet, at der skulle være teknikrum. Man kan godt lave et teknikrum på loftet. Han husker ikke, hvad der stod i programmet om det.

Han var med til afleveringsforretningen i januar 2015. Allerede dengang kunne man høre, at det støjede. Der var nogle decentrale loftrum, hvor der var en lem til, som han husker det, hvorfra man kunne betjene anlægget. Han husker ikke præcist, hvordan de var. De var ikke oppe i teknikrummene ved afleveringsforretningen, så dem har de ikke kontrolleret.

Man skulle op på taget for at servicere anlæggene. Han husker ikke, at der var bemærkninger hertil, eller om der var bemærkninger om gelænder. Da TE var gået konkurs, hørte de, at der stadig var noget bulder. De gik da igennem det og påtalte støjgenerne. Han husker ikke, at der var klager om støj- og trækgener.

B har forklaret, at han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør.

De var bygherrerådgivere. Han arbejdede sammen med en kollega med rådgivningsopgaver…. Han startede 1. januar 2016 og blev tilknyttet projektet.

I januar 2016 var han ikke med til 1-årsgennemgangen. Han var med til opfølgningen. Det bestod i at udbedre de mangler, der var konstateret ved gennemgangen. Forud for hans start var der afholdt diverse gennemgange.

Referatet, ekstraktens side 267, har han skrevet. Det var en del af opfølgningen. Listen med fejl og mangler var medsendt. Ventilation var et gennemgående tema. Der var oplevet støj rundt omkring hos beboerne og noget træk fra et emfang i køkkenet. Efter deres opfattelse skyldtes det manglende indregulering af anlæggene. De havde folk ude at måle og var også selv rundt og lytte for at se, om de kunne konstatere manglerne.

Han tror, at A bistod dem på målingerne på de aktuelle forhold i boligerne. De havde ikke noget på, at der var indreguleret.

De var ude ad flere omgange og forsøgte med alle mulige indstillinger og prøvede at slukke og tænde. De prøvede at afhjælpe problemerne. Der var beboere der ikke kunne sove. A var der ude flere gange.

Han mener, at det var mangellisten, der var sendt med, der er i ekstraktens side 269. Den er udført før hans tid. Han ved ikke, hvornår gennemgangen er foretaget.

Side 258 er afleveringsprotokollen. Han er ikke bekendt med, om man kan finde alle mangellisterne. Man kan finde nogen af dem.

Han ved ikke, om det var aftalt, at der skulle laves teknikrum. Der blev ikke etableret kælder ved boligerne. Der var en kælder under det fælles opholdsrum, hvor der også var kontor. Der var også boliger i den klynge. De andre boliger lå i andre klynger.

Foreholdt ekstraktens side 129, forklarede han, at han ikke har tænkt over, at der skulle være teknikrum.

Foreholdt ekstraktens side 148-149, 4. afsnit, om at ventilationsanlæg skal opstilles i teknikrum, forklarede han, at det har han ikke tænkt over.

Foreholdt ekstraktens side 205, forklarede han, at han er ikke bekendt med redegørelsen fra TE-R hvor de skriver, at ventilationsanlæg skal udføres som ventilationsanlæg i tagrum.

Han var oppe at kigge på lofterne. Anlægget var ikke i teknikrum. Han har ikke kendskab til en aftale om at ændre projektet til en anden løsning end teknikrum.

Skønsmand … har forklaret, at han har udarbejdet to skønserklæringer. Han kan vedstå disse.

Skønsmanden har forklaret, at når ventilationsanlæg installeres, skal der fastlægges et luftbehov og derefter skal der ses på de fysiske forhold. I loftet sidder nogle armaturer, der blæser luft ind og ud. Over loftet sidder et spjæld, der styrer luftmængden, et kanalsystem, nogle brand- og røgspjæld, nogle lyddæmpere, et ventilationsaggregat, luftindtag og noget automatik, der får det hele til at spille sammen.

Der er tilknyttet automatik, der styrer funktionerne på anlægget. Det er noget CTS, der måler på funktionerne og giver signal til ventilationsanlægget om, hvad temperatur og trykket skal være. CTS anmoder om at få en temperatur og et tryk og så styrer automatikken det.

CTS-firmaet indstiller anlægget til det ønskede tryk. Der kan jo så indstilles på det efterfølgende af driftspersonale, men så har man måske ikke den ønskede luftmængde længere.

Foreholdt ekstraktens side 301, har han forklaret, at det er beskrevet i byggeprogrammet, hvad det forventede støjniveau i anlægget må være, svarende til forventeligt niveau. Det er ikke defineret, hvad trækkravene er. Han er gået ud fra, hvad der er normalt for arbejdsmiljø, som er 0,2 m/s. Det ville nok have været defineret, hvis der havde været skærpede krav. Hastigheden i dette anlæg er højere end forventet. I praksis monteres et anlæg af en montør ud fra en tegning, og det giver ikke mening at tale om, hvorvidt montøren har monteret det håndværksmæssigt korrekt.

Projektet vedrører hele forløbet fra design til montering, og det overholder måske ikke forventningerne.

Om årsagen til støjgenerne har han forklaret, at der er 4 typer af anlæg. Type 1 anlægget er i vaskeriet, hvor der er ophængt et ventilationsaggregat under loftet, hvor der er for lidt plads til at montere det, og da det hænger synligt, vil det støje til omgivelserne, hvis det ikke pakkes meget ind. Det vil man konstatere, når man monterer anlægget. Anlægstypen støjer lidt ekstra, og da pladsforholdene er meget knebne, kræver det, at man flytter nogle af funktionerne ud i et tilstødende lokale. Det har han beskrevet og prissat i besvarelsen. Utætheder på kanalsystemet er noget, man kan lukke relativt enkelt, ved at lytte sig frem til, hvor hullerne er, og tætne dem. Luften i dette anlæg skal løbe i siksak, hvilket kræver ekstra energi. Det vil i sig selv give støj. Den overordnede årsag til støj, er placeringen af anlægget.

Type 2 anlægget er i boligerne. B.04 er i forrum. I disse anlæg kommer støjen fra selve ventilationsaggregatet. Hvis lyddæmperen mangler lidt i længden, kan man høre noget støj. Der er 8 anlæg af samme type, hvor der kan være noget på lyddæmperen. Kanalerne er blevet presset, for at komme ud under loftet, og der er måske noget strålingstøj. Han beskriver, at der måske skal være et skjold om det. Forholdene skyldes, at man skal tage hensyn til tryktab i systemet. Hvis kanalføringen ikke kan lade sig gøre, fordi huset er dimensioneret på anden måde, er man nødt til at presse systemet. Der skulle have været brugt større lyddæmpere for at udligne tryktabet.

I opholdsrummene er der type 2 anlæg, som har de samme problemstillinger som i boligerne.

Af ekstraktens side 303 fremgår, at der er tale om et type 2 anlæg i boligen, hvor ventilationsanlægget står på loftet over boligen, og lyden forplanter sig ned til lejligheden.

I køkkenet, A0.131 opholdskøkken type 2, skyldes støjen aggregatstøj på grund af en kanalføring, der ikke kan udføres, som vist på tegningen. Kanalerne kommer ovenfra og er ført ned, i stedet for at være ført ind fra siden. Pladsforholdene har gjort, at man har været nødt til at presse det hele lidt mere sammen. For stuen er aggregatet placeret i en gipskasse, uden supplerende lyddæmpningstiltag i tagrummet over lejligheden.

Som udførende entreprenør ville man normalt orientere bygherren om, at det kunne give støj, og så ville man finde en løsning i fællesskab. For A0 139, type 2 gælder, at man har været nødt til at føre kanalerne under et nedhængt loft, så de er ført anderledes. Pendlinger betyder, at noget kører op og ned i hastighed.

Indblæsningsventilatoren er styret af, at der skal holdes et vist tryk i kanalsystemet, for eksempel 100 pascal. Styringen kommer fra CTS’en. Bagspjældet giver tryktabet, så man kan åbne og lukke for bagspjældet. Når det åbner, falder trykket, og så stiger luftens hastighed. Udsugningsventilatoren er styret af, at den skal have samme tryk som indblæsningen. Denne del af projektet ligger under ventilationsfabrikatet.

For type 4, A0.103 i kantinekøkkenet gælder, at der er mere luft end projekteret. Der er ikke spjæld på, og der mangler lyddæmpning. Hvis det havde haft den rigtige luftmængde, ville det ikke have støjet så meget. De konstaterede, at der manglede spjæld ved besigtigelsen.

Type 3 er relateret til hver enkelt lejlighed, hvor aggregatet står i tagrummet. I dette rum kunne man se, at det var et problem Årsagen til trækgenerne kan være, at der kommer for meget luft ud i emhætten, hvilket giver for store lufthastigheder. En emhætte skal blæse ind over hele fladen, så hvis luften ikke fordeles ligeligt, opleves det som træk. Det kræver, at der er reguleringsspjæld. Spjældene og indreguleringen er mangelfuld. Emhætten er OK.

På side 313 er beskrevet afhjælpningstiltag. De af forholdene, der relaterer sig til støj og trækgener er for Type 1 anlæggene alle støjgener. Udbedring af adgangsveje ligger også i denne omkostning. Pkt. 7, omfatter, at der monteres nyt loft med isolering med en lem. Så man er nødt til at demontere loftet. Det udgør 50% af de 17.500 kr.

Der er mange følgevirkninger af, at der skal foretages små ændringer. På side 314 fremgår, at det hele vedrører støj og sikre adgangsforhold Linje 1, 2 og 3 vedrører adgangsforhold.

Pkt. 4 og 5 vedrører lyd for halvdelen, og service og anlæg for halvdelen. På side 315 fremgår at punkt 1, og halvdelen af punkt 2 og 3, vedrører adgangsforholdene.

Punkt 6 går mere på, om man kan betjene anlægget. Resten går på lyd. Side 316 vedrører for punkt 1 adgangsforhold, punkt 2, 6 og halvdelen af punkt 7 vedrører træk og den anden halvdel af punkt 7 samt de resterende punkter vedrører støj.

Han har set byggeprogrammet. Han husker ikke, om han har set, at der var projekteret med teknikrum. Det, han har set, er ikke teknikrum.

Forevist side 205, redegørelse fra TE-R og side 206, forklarede han at der er etableret anlæg i tagrum med taglemme.

Forevist Side 302, forklarede han, at man kan se, at der ikke er teknikrum. Dimensioneringen af ventilationskanaler er sådan, at hastighederne generelt er overholdt.

Han har svaret generelt, at han har henholdt sig til, om målingen overstiger det, der er beskrevet i kontraktsgrundlaget.

Forevist side 304, forklarede han, at bygningen ikke er disponeret, så der er god adgang. Problemet med adgang er den måde, bygningen er udformet på. Anlægget er opbygget med aggregatet i tagrum. Bygningens udformning medfører, at det ikke er hensigtsmæssigt. Luftmængderne er bestemt. Når man vælger at placere kanalerne ovenpå en bolig, burde det give anledning til at overveje, om det ville give et lydproblem. Han ville have gjort anskrig og taget forbehold. Ingeniøren laver beregningen for luftmængden og efterviser, at der er plads til kanaler. Der har måske ikke været plads til alle de komponenter, der var nødvendige. Man skulle have lavet en mere lyddæmpende kasse omkring og supplerende lyddæmper på aggregatet.

De adgangsveje, der er lavet, er ikke hensigtsmæssige.

Han har fået oplyst ved gennemgangen, at betjeningspanelet ikke skulle kunne tilgås af beboerne.

Utæthederne ved kanalerne er simple at udbedre. Det kræver en mand i en dag, der kan komme rundt og fuge og tætne.

Det, der koster, er, at der skal tages lofter ned og laves teknikrum i tagetagen. Det er hans løsning, at der skal laves teknik, samt at ventilationssystemet lyddæmpes.

Det ligger i lokalplanen, at anlægget ikke må lægges på taget. På side 314 fremgår, at punkt 8 er vurderet til 1.800 kr.

Det fysiske arbejde anslås til ca. 20.000 kr. med tillæg for lydmåling og indregulering.

Om de supplerende spørgsmål side 321, forklarede han, at hvis der var foretaget lydisolering af loftet, ville der ikke have været problemer på type 1 anlægget, hvor støjen blev målt i en lejlighed. Det havde ikke noget med lejligheden at gøre, men at anlægget var placeret oven over denne.

Selv hvis der var foretaget lydisolering af loftet, kunne man ikke helt have undgået støj. Anlægget skulle stadig tætnes, og aggregatet skulle lyddæmpes. Hvis det var stillet i særskilt teknikrum, ville det have udbedret det.

Der er ingen lemme i loftet. De er i taget. Man kravler gennem et ovenlysvindue for at komme ned til betjeningen. Det skal man vide. Der er ingen stiger og trapper, det skal man have med og stille op. Bygherren kan umiddelbart se, at det er den måde, man skal betjene anlægget på.

CTS-styringen har ikke indflydelse på støjgenerne, selvom det ikke er perfekt.

Rettens begrundelse og resultat

Det er ved sagens afgørelse i første omgang spørgsmålet, om sagen skulle have været anlagt som voldgiftssag, da der er aftalt voldgiftsbehandling i kontraktsgrundlaget mellem bygherre og totalentreprenør og i kontraktsgrundlaget mellem totalentreprenør og underentreprenør.

Sagen drejer sig om, hvorvidt bygherre har et direkte mangelskrav mod underentreprenøren.

Sagsøger har gjort gældende, at der er mangler ved ventilationsanlægget på grundlag af reglerne om erstatning uden for kontrakt. Sagsøger er på dette grundlag ikke bundet af de voldgiftsbestemmelser, som er vedtaget i kontraktsgrundlaget mellem bygherre og totalentreprenør og mellem totalentreprenør og underleverandør. På denne baggrund afvises sagen ikke fra retten.

Bygherren er på samme grundlag ikke bundet af en reklamationsforpligtelse overfor underentreprenøren udover de almindelige regler om forældelse og passivitet.

Retten lægger til grund, at anlægget blev afleveret i februar 2015 og at gener i form af støj og træk har bestået fra ibrugtagningen.

Vidnet P som var pedel på centeret har om støj- og trækgenerne forklaret, at generne blev konstateret kort tid efter indflytningen. Vidnet L som var afdelingsleder på centeret har forklaret, at beboerne flyttede ind fra januar 2015, og at de pårørende henvendte sig med klager om støj og træk fra ventilationsanlægget helt fra begyndelsen, samt at han viderebragte klagerne til kommunen. Bygherrerådgiver BH-R-V1 har forklaret at han var med ved afleveringsforretningen, og at man da kunne høre, at anlægget støjede.

De påberåbte mangler, der kan henføres til bygningens indretning, har kunnet konstateres fra afleveringen i februar 2015.

Under hensyn til karakteren af det installerede anlæg, lægger retten til grund, på den ene side, at støj- og trækgenerne har kunnet konstateres fra ibrugtagningen og på den anden side, at kommunen måtte gives mulighed

for at undersøge problemet og i en periode forsøge at udbedre generne ved at justere anlægget. Retten lægger dog til grund, at kommunen senest ved fremsendelsen af bygherres krav med mangelliste den 25. juni 2015, hvor der er henvist til støjgenerne og til at ventilationsanlægget ikke kørte optimalt, burde have indset, at der kunne være rimeligt grundlag for at rejse et krav mod UE1 uagtet at det ikke da var klarlagt, hvad der forårsagede manglerne.

Forældelsesfristen må derfor regnes fra dette tidspunkt.

Da retssag herom først er anlagt den 13. juli 2018, var et eventuelt krav således forældet, hvorfor UE1 frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 220.000 kr., og af øvrige udgifter med 5.625 kr., i alt 225.625 kr. UE1 A/S er momsregistreret.

Thi kendes for ret

UE1 A/S frifindes

BH skal betale sagsomkostninger til UE1 med 225.625 kr. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter  rentelovens § 8 a.

Vestre Landsrets dom

Retten i Herning har den 10. august 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-25448/2018-HER).

Landsdommerne Hanne Aagaard, Jon Esben Hvam og Linette Lysgaard (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, BH, har nedlagt påstand om, at UE1 A/S til BH skal betale 2.913.652,50 kr. med procesrente fra den 28. januar 2021, subsidiært med procesrente af 2.330.922 kr. fra den 28. januar 2021 og af 582.730,50 kr. fra den 14. august 2023.

Indstævnte, UE1 A/S, har principalt påstået byrettens dom ophævet og sagen afvist fra de almindelige domstole, dog således at byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes. UE1 A/S har subsidiært påstået dommen stadfæstet og mere subsidiært påstået frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten tilvejebragt supplerende skønserklæringer af 13. juni og 2. november 2023 og af 1. maj 2024. Der er for landsretten fremlagt indreguleringsrapporter og servicerapporter udarbejdet af UE2 A/S fra januar 2016.

Forklaringer

UE1-V1 og … har afgivet supplerende forklaring. UE1-V2 har endvidere afgivet forklaring.

UE1-V1 har supplerende forklaret med hensyn til projekteringen, at UE1 A/S fik B-Sim-beregninger fra TE-R A/S, som dannede grundlag for de luftmængder, som UE1 A/S indstillede anlægget med. UE1 A/S lavede skitserne til tegningerne, mens TE-R A/S lavede de endelige tegninger. UE1 A/S har fremlagt alt materiale, som selskabet har.

Han har ikke modtaget andre redegørelser om ventilation end redegørelsen fra oktober 2014, ekstrakten side 343ff. Spørgsmål om kommunens dispensationer til redegørelsen var TE-R A/S’ sag. Det var UE1 A/S ikke inde over.

UE1-V2 foretog indreguleringen på stedet for UE1 A/S.

Han renskrev selv indreguleringsrapporten og sendte den til TE A/S. UE1 A/S har ikke modtaget kritik for indreguleringen eller målerapporten. Hvis selskabet havde fået en reklamation, kunne der være rettet op på eventuelle mangler i målerapporten.

UE1 A/S skulle levere ventilationsanlægget, men ikke CTS-styringen til anlægget. Virksomheden skulle derfor heller ikke levere den funktionstest og afprøvningsrapport, som er nævnt i skønsmandens svar på spørgsmål 3.2 i skønserklæring af 15. maj 2020, ekstrakten side 494, og som vedrører CTS-styringen.

Det, som UE1 A/S aftalte med TE A/S og TE-R A/S om grænseflader, blev ikke skrevet ned. Det talte de ikke om. Efter hans opfattelse var der klare grænser mellem, hvad UE1 A/S henholdsvis TE-R A/S skulle levere til TE A/S.

UE1 A/S’ håndtegnede skitser er ikke fremlagt i sagen. Kun TE-R A/S’ endelige tegninger er fremlagt. Oplægget til, hvad der skulle leveres, blev udarbejdet efter dialog mellem UE1 A/S og TE-R A/S.

TE A/S var ansvarlig for det bygningsmæssige og stod for tømrerentreprisen. Der blev ikke lavet teknikrum. Det ændrede ikke på kravene til UE1 A/S, hvis blot TE A/S opfyldte kravene til bygningerne.

UE1-V2 har forklaret, at han har været ansat i UE1 A/S siden 2011. Han har arbejdet på projektet med Autismecenter….

Han arbejdede med montering og indregulering af ventilation. Det var ham og en kollega, som stod for indreguleringen af ventilationen. Indregulering går ud på, at man måler i de enkelte lokaler, om der er de projekterede luftmængder. De lavede først en håndskrevet rapport på pladsen med optegnelser om indreguleringen for hvert rum, som siden blev renskrevet. Han kan ikke huske, om han har været i alle boliger i autismecentret for at indregulere. Han har ikke hørt, at der skulle være reklameret over indreguleringen. Indreguleringen skete, som han husker det, i slutningen af byggeperioden, før beboerne flyttede ind.

Skønsmand … har supplerende forklaret, at han kan vedstå skønserklæringerne, som han har udarbejdet for landsretten.

Hans forklaring om type 2 anlægget i boligerne på ekstrakten side 18, 2. afsnit, refererer til, at anlægget er placeret over en bolig. Det er de ventilationsanlæg, som i svaret på spørgsmål 4.1 i skønserklæring af 15. maj 2020 er angivet som ”ventilationsanlæg i tagrum, til fællesområder”. Når der på side 18, 3. afsnit, henvises til de samme problemstillinger som i boligerne, er det en henvisning til side 18, 2. afsnit, om placeringen af anlæggene. Type 2 anlæg og type 3 anlæg er ikke sammenlignelige.

Henvisningen i samme skønserklæring i svaret på spørgsmål 3.2 nederst skulle have været til spørgsmål 1.2. og ikke spørgsmål 2.

Når han i svaret på spørgsmål SS 10 i sin skønserklæring af 13. juni 2023 anfører, at ventilationsanlæggene ikke er udført i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik, refererer han til de gældende normer i branchen. Det er bl.a. Dansk Standard DS 447:2013.

Hvis en målerapport ikke er udført i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik, kan man ikke se, om indreguleringen er sket korrekt.

Når han i byretten, ekstrakten side 18 øverst, har forklaret vedrørende type 1 anlægget, at den overordnede årsag til støj er placeringen af anlægget, er baggrunden, at støjen ikke ville forplante sig ud i et opholdsrum, hvis anlægget var placeret i et teknikrum. Man ville også kunne placere en lyddæmper på aggregatet, som ville forhindre støj gennem kanalerne. Der var ikke en lyddæmper på aggregatet i vaskeriet. Hvis anlægget havde været placeret i et teknikrum, ville nogle af de andre støjgener fra anlægget også være undgået.

Han har i sine erklæringer forholdt sig til udbudskravene i byggeprogrammet. Foreholdt sit svar på spørgsmål 1.2 i skønserklæring af 15. maj 2020, tabellen i ekstrakten side 488, har han forklaret, at man i et vaskeri normalt kun ville stille krav om et lydniveau på højst 40 db(A). Der er ikke præcise krav i bygningsreglementet. Der findes forskellige lydklasser. I beboelsesrum, f.eks. forrum og opholdsrum, er kravene normalt 30-35 db(A). Han husker ikke de nøjagtige krav i bygningsreglementet. Tallet 39,9 db(A) vedrørende lokalet ”AO.139 Ophold-Nr. 47” er det eneste tal i tabellen, som han vurderer som for højt i forhold til bygningsreglementet. Han kan ikke sige, om den målte støj i kantinekøkkenet på 59 db(A) ligger for højt i forhold til bygningsreglementet.

Han har kun foretaget lydmålinger i de rum, som er markeret med grønt i ekstrakten side 559ff. Svarene i skønsrapporterne refererer kun til hans observationer vedrørende disse rum.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår, om UE1 A/S som underentreprenør er ansvarlig over for bygherren, BH i anledning af en ventilationsentreprise, som UE1 A/S har udført efter aftale med totalentreprenøren, TE A/S.

UE1 ApS har i første række nedlagt påstand om, at sagen skal afvises fra domstolene, idet BH ikke kan gøre sit krav gældende ved domstolene, men alene ved voldgift.

Parterne er enige om, at der både i aftalen mellem BH og TE A/S og i aftalen mellem TE A/S og UE1 A/S er aftalt voldgift med henvisning til henholdsvis  ABT 93 og  AB 92.

BH har gjort gældende, at UE1 A/S har begået fejl ved udførelsen af ventilationsentreprisen. Landsretten lægger herefter til grund, at BH’s krav ville være omfattet af voldsgiftsbestemmelserne i begge aftaler. BH er derfor som bygherre tillige bundet af voldgiftsklausulerne, når kommunen som bygherre retter krav mod underentreprenøren, UE1 A/S. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at BH har anført, at kommunens krav er et direkte krav baseret på erstatning uden for kontrakt, jf. herved  U.2014.2042H.

Landsretten tager herefter UE1 A/S’ påstand om afvisning af sagen fra domstolene til følge.

Efter sagens udfald skal BH i sagsomkostninger for landsretten betale 200.000 kr. til UE1 A/S til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er ekskl. moms, da UE1 A/S er momsregistreret. Der er ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens værdi og omfang, herunder at der også for landsretten har været afholdt flere syn og skøn.

Thi kendes for ret

Sagen mellem BH og UE1 A/S afvises fra de almindelige domstole. Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal BH inden 14 dage betale 200.000 kr. til UE1 A/S. Beløbet forrentes efter

 rentelovens § 8 a.