Ugens dom er afsagt af Højesteret medio oktober 2020, og vedrører en kommune (K) som beskadigede et telekabel ifm. oprensning af en vejgrøft. Spørgsmålet om hvorvidt oprensningen var gravearbejder efter lov om registrering af ledningsejere (LER-loven) nåede helt til Højesteret.
Hvert andet år blev der renset grøfter i K, hvor der blev fjernet ca. 3 cm materiale der havde lagt sig siden sidste oprensning. I forbindelse med en oprensning af en vejgrøft i marts 2016 blev et telekabel tilhørende (A) beskadiget, da grøfterenseren skar kablet over.
K havde ikke indhentet oplysninger i LER-registreret før oprensningen, da grøfterenseren efter K’s opfattelse ikke kunne anses for at være en gravemaskine, hvorfor der ikke var tale om gravearbejde efter LER-lovens § 9.
A anførte derimod, at gravearbejde efter LER-loven omfatter alt fysisk arbejde, som kan beskadige nedgravede ledninger.
Byretten fandt at A havde ret til erstatning, da K havde handlet uagtsomt. K burde havde anset det for en nærliggende mulighed, at der lå ledninger i vejkanten, og burde som følge heraf havde udvist større agtpågivenhed.
Dommen blev anket til landsretten af K. Landsretten fandt at oprensningen ikke var udtryk for gravearbejde omfattet af LER-loven. K var derfor ikke forpligtet til inden oprensningen at undersøge LER-registret. Landsretten frifandt herefter K, da der ikke var handlet uagtsomt.
Højesteret
Hovedspørgsmålet som Højesteret skulle tage stilling til, var hvorvidt K efter LER-lovens § 9, stk. 1 skulle have indhentet oplysninger i LER-registret.
Flertallet af dommerne (3-2) stadfæstede landsrettens afgørelse. Dommerne henviste i den forbindelse til LER-lovens § 9, stk. 2. I forarbejderne til denne bestemmelse fremgik det, ”at den vil blive anvendt til at undtage almindelig jordbearbejdning og overfladiske gravearbejder (…)”.
Herefter foretog flertallet en fortolkning af den ”naturlige sproglige forståelse af ordet ’gravearbejder’”. Efter deres opfattelse er gravearbejder som udtryk ikke omfattet af overfladiske jordarbejder.
En skønsmand udtalte, at grøfterenseren som blev anvendt havde en max arbejdsdybe på 10cm. Grøfterenseren var velegnet til at fjerne vådt materiale på overfladen, men ikke beregnet til at grave med.
Som følge af ovenstående fandt Højesterets flertal, at oprensningen var overfladisk jordarbejder og derfor ikke gravearbejder efter LER-loven § 9.
Mindretallet bemærkede ligesom flertallet, at LER-lovens § 9, stk. 2 gjorde det muligt at undtage visse former for gravearbejde fra forespørgselspligten. Mindretallet henviste ligesom flertallet til forarbejderne til bestemmelsen, hvor det fremgik ” at almindelig jordbearbejdning og overfladisk gravearbejde i landbrug og private haver og lignende ville blive undtaget”.
Mindretallet fortolkede at dette var udtryk for, at almindeligt jordbearbejdning og overfladisk gravearbejde måtte være ”gravearbejder” i lovens forstand, hvorfor der skulle foretages en forespørgsel i LER-registret inden påbegyndelsen af arbejdet. Mindretallet fandt at K var erstatningsansvarlig, da det var ansvarspådragende ikke at havde undersøgt LER-registret inden påbegyndelsen af gravearbejdet.
Hvad kan vi lære af denne dom?
Højesterets dom er udtryk for en præcisering af hvad der ligger i betydningen af ”gravearbejder” efter LER-loven. Flertallet fandt i denne dom frem til, at overfladiske gravearbejder og almindelig jordbearbejdning ikke var ”gravearbejder”. Dette var med henvisning til bl.a. grøfterenseren som ikke var beregnet til at grave, og som havde en max arbejdsdybde på 10cm. Hvis arbejdet bliver udført med en maskine som ikke er beregnet til at grave, og hensigten ikke er at grave dybt, må det for fremtiden antages at der ikke er tale om gravearbejde efter LER-loven, og der skal derfor ikke forespørges i LER-registret. Det er særligt vedligeholdelsesarbejde som med denne dom bliver undtaget fra at forespørge i registret.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i U 2021.103 H / Sag BS-59253/2019-HJR (2. afdeling)
#ugensdom #entrepriseret #gravearbejder
-0O0-
H.D. 12. oktober 2020 i sag BS-59253/2019-HJR (2. afd.)
(Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs og Jørgen Steen Sørensen).
TDC A/S (adv. René Offersen, Kbh.) mod Hedensted Kommune (adv. Jacob Fenger, Aarhus)
Biintervenient til støtte for TDC A/S: Teleindustrien (adv. AllanLund Christensen, Kbh.)
Biintervenient til støtte for Hedensted Kommune: Kommunernes Landsforening (adv. Jacob Fenger, Aarhus)
Retten i Horsens’ dom 15. januar 2018, BS-398/2017-HRS
…
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 29. marts 2017. Sagen vedrører spørgsmålet om erstatning for en skade påført TDC’s telekommunikationskabel af Hedensted Kommune i forbindelse med kommunens oprensning af en vejgrøft.
Sagsøger, TDC A/S, har fremsat påstand om, at Hedensted Kommune til TDC A/S skal betale 23.639,82 kr. med procesrente af 23.439,82 kr. fra den 10. juni 2016.
Sagsøgte, Hedensted Kommune, har påstået frifindelse. Der er enighed om den talmæssige opgørelse.
Retten har besluttet, at sagen behandles efter de almindelige regler for civile sager, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1, nr. 1. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen den 8. januar 2018 afgivet følgende forklaringer:
V1 har som vidne forklaret bl.a., at han har været ansat i TDC i ca. 19 år og er servicetekniker. Han installerer internet m.v. hos forbrugerne og retter fejl. Han har en bibeskæftigelse med teknikersupport og har også telefonisk kundekontakt. Han fik meddelt fejlen af en abonnent, der var blevet afbrudt. Bilag 2, foto nr. 1, viser teltene, der er rejst af TDC til fejlrettelsen, hvor kablet skal samles. Kablet var helt gennembrudt. Foto nr. 2 viser kobberkablet, der var rykket over og stritter op af jorden. Han var første mand på stedet, og han mener, at kun den ene ende af kablet kunne ses stikke op, da han ankom. Han ved ikke, om kommunens entreprenør har trukket kablet op for at markere, hvor der skal arbejdes. Der var vådt og mudret på stedet. Han kender ikke til jordarbejdet efter samling af kablet. Det var V2, der arbejdede med det. Han så 1-1½ m af kablet ligge frilagt; det var den ene ende svarende til det, der var trukket op. Han husker ikke at have set den anden ende og mener derfor, at kablet har været nedgravet. Typisk er et sådant kabel nedgravet i 35 cm’s dybde. Han husker ikke, om han så dækbånd, der normalt lægges i sand over kablet.
Foreholdt kabelplan, bilag 3, har vidnet forklaret, at der godt kan ligge to parallelle kabler på stedet. V2 har som vidne forklaret bl.a., at han har været ansat i TDC i 32 år. Han er kabeltekniker og retter bl.a. kabelfejl. Vidnet har optaget fotografierne i bilag 2. Foto nr. 2 viser dét, vidnet kom ud til. Han husker ikke, om det var kommunen, der meldte, at kablet var beskadiget. Det var et 200-tråds aluminiumskabel fra ca. 1975. Dengang gravede man kablerne ned i de ønskede dybder; i dag bliver der i større omfang »snydt« med dybden. Der har sikkert været brugt en drænspade til at nedgrave kablet med.
Der var meget fugtigt og nærmest bundløst på stedet, idet vidnet trådte 5-10 cm ned i jorden. Det var værre i vejrabatten end i grøften. Kablet var flået over ca. 1 m’s længde, som det ses på bilag A, foto nr. 1. Det kunne let ses, at der havde været en grøfterenser, der så ud til at have slået et sving på 15-20 cm ind mod grøftens side og derved ramt kablet og trukket det ud af skrænten. Svinget ses lidt utydeligt på bilag 2, foto nr. 2. Han husker ikke, om han trak kablet op, som det ses på fotoet. Han husker ikke, om TDC eller kommunen satte de røde afmærkningscylindre op. Foreholdt kabelplan, bilag 3, har vidnet forklaret, at der er to kabeltracéer langs vejen. Den grønne linje viser kabelrenderne. Han har markeret skadestedet på planen. Planen viser ikke præcis, hvor kablerne ligger i forhold til grøften, idet den ikke er målsat, hvilket planerne er i bymæssig bebyggelse. TDC kan med udstyr måle præcist, hvor kablet ligger. Kablet er ikke gravet ned i bunden af grøften eller lagt dér. Han målte på stedet, at kablet i øvrigt lå i 30 cm’s dybde.
V3 har som vidne forklaret bl.a., at han har været ansat i Hedensted Kommune i 31 år, heraf 25 år i den tekniske afdeling, og er kommunens forsikringskonsulent.
Kommunen ville klart ikke anerkende to krav fra TDC vedrørende kabelskader på Ørumvej samme dato. Kommunen afviste kravene, fordi der ikke var tale om gravearbejde, men om grøfteoprensning. TDC anerkendte afslaget vedrørende det ene krav, men ikke vedrørende det andet, der er omfattet af denne sag. Kommunen hørte ikke noget om denne sags krav, førend der så dukkede en regning op, som kommunen også afviste. Efter noget dialog om et stævningsvarsel, hvorefter vidnet kontaktede kommunens forsikringsselskab.
Fotografierne i bilag A har kommunens folk taget på skadetidspunktet. De er kommunens dokumentation for, at kablerne ikke har været gravet ned. Kommunen betragter ikke grøfteoprensning som gravearbejde, idet grøfterenseren ikke kan grave i jorden, men kun slynger den løse slam op. Det er ikke meningen, at grøfterne skal uddybes/udvides. Før gravearbejder indhenter kommunen oplysninger fra ledningsejerregistret (LER). Grøfterenseren kan efter hans oplysninger kun gå 3 cm ned i jorden. Der er måske årligt 5-7 tilsvarende sager om kabelbrud i Hedensted Kommune.
V4 har som vidne forklaret bl.a., at han har været ansat i Hedensted Kommune i 8 år og er driftschef for materielgruppen. Han har ansvaret for bl.a. LER-forespørgsler og det praktiske om grøfteoprensning. Kommunen indhenter ikke LER-forespørgsler før grøfterensning, idet grøfterenseren ikke anses for en gravemaskine. Grøfterenseren er monteret på en arm, der monteres på en traktor. Grøfterenserens form giver grøften dens profil. Forrest sidder en propel, der renser grøften i siden og bunden. Renseren drives hydraulisk fra traktoren. Slammet hvirvles op på skrænten, væk fra vejen. Renseren slår selv fra, og armen bøjer af, hvis maskinen møder noget fast – f.eks. hvis armen trækkes ind i skrænten langs grøften. Maskinen kan ikke tvinges direkte ned i noget fast. Traktoren kan indstilles til af sig selv at køre fremad med 3 km/t, mens chaufføren betjener grøfterenseren med et joystick. Renseren kan kun tage 3 cm af det organiske materiale i grøften. Hvis der er faldet/skredet jord eller sten i grøften, skal det fjernes med en gravemaskine. De 402 km vejgrøfter i kommunen oprenses nu typisk hvert andet år. Ørumvej er ca. 4 km lang og har derfor ca. 8 km grøft. Vidnet har i anledning af sagen foretaget en LER-forespørgsel på de 8 km, hvilket tog ham ca. 1 time og kostede 154 kr. Det er ikke praktisk muligt at foretage arbejdet anderledes, end man gør, heller ikke selv om man forinden får oplysninger fra LER. V5 har som vidne forklaret bl.a., at han i 4 år har været traktorfører i Hedensted Kommune. Han renser grøfter, slår vejrabatter, laver skiltearbejde m.v. Han førte traktoren den pågældende dag og rensede grøften på Ørumvej. Grøfterne renses hvert andet år, hvor man tager de ca. 3 cm materiale, der har lagt sig i grøfterne siden seneste oprensning. Hvis der kommer en vis modstand på armen med grøfterenseren, vipper den tilbage. Man kan derfor ikke grave ned i grøften. Den pågældende grøfterenser gav grøften en diameter på 40 cm i grøftens bund. Vidnet har taget fotografierne i bilag A, lige efter at han opdagede skaden. Han sendte fotografierne til sin formand. Der var kun ét sted, hvor kablet stak ud; det var dér, skaden skete. Nogle steder var kablet således dækket af jord. På foto nr. 2 ses, at grøften længere fremme endnu ikke var oprenset, da fotografiet blev taget.
Parternes synspunkter
TDC A/S har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:
Skaden
Det gøres gældende, at skaden blev forvoldt af sagsøgte i forbindelse med grøfterensning, der foregik ved anvendelse af maskine. Den ødelagte ledning var beliggende under jordoverfladen.
Sagsøgtes maskine fik under arbejdet i den mudrede grøft fat i ledningen, der blev trukket op til overfladen og revet over.
Ansvarsgrundlag
Det gøres gældende, at sagsøgte har pådraget sig erstatningsansvar efter culpareglen ved i skadestilfældet at have udført gravearbejde uden at sikre sig, at arbejdet kunne udføres uden risiko for skader på sagsøgerens telekommunikationsledninger.
Sagsøgte arbejdede som professionel aktør under professionsansvar.
Sagsøgte havde pligt til at forespørge i ledningsejerregisteret forud for arbejdet, jf. bekendtgørelse af lov om registrering af ledningsejere (LBK nr. 578 af 06/06/2011), § 9 stk. 1, idet gravearbejdet er udført erhvervsmæssigt. Pligten gælder uanset omfanget af det gravearbejde, der skal udføres.
Sagsøgtes arbejde var gravearbejde, jf. definitionen i bekendtgørelse om registrering af ledningsejere (BEK nr. 1011 af 25/10/2012) § 12 stk. 1, hvorefter gravearbejde defineres som fysiske arbejder, der kan beskadige ledninger nedgravet i jord. Oprensning af grøfter er således gravearbejde i lovens forstand, idet der er tale om fysiske arbejder, som kan beskadige nedgravede ledninger.
Sagsøgte har ikke overholdt sin forpligtigelse i henhold til bekendtgørelse af lov om registrering af ledningsejere, idet sagsøgte har undladt at rette forespørgsel i ledningsejerregisteret.
Sagsøgte har ej heller rettet direkte henvendelse til TDC med henblik på at anmelde gravearbejdet eller anmode om kabelplan for området. Forespørgsel i ledningsejerregisteret eller direkte henvendelse til TDC ville have resulteret i fremsendelse af en kabelplan (bilag 3), hvorefter sagsøgte kunne have taget hensyn til ledningen.
Sagsøgte har iværksat arbejdet uden at undersøge, om der lå ledninger i området, og uden i øvrigt at tilrettelægge arbejdet under hensyntagen til disse. Denne undladelse er accept af risiko samt ansvarspådragende, særligt henset til at sagsøgte som professionel aktør burde være bekendt med risikoen ved at arbejde i vejareal, hvor der almindeligvis findes ledninger.
Det gøres gældende, at sagsøgte under de således foreliggende omstændigheder har pådraget sig erstatningsansvar efter culpareglen ved at have udført arbejde på stedet uden at sikre sig, at dette kunne udføres uden risiko for skader på sagsøgerens ledninger.
Rykkergebyrer og renter
Det gøres gældende, at rykkergebyrer kan opkræves, jf. renteloven(LBK nr. 459 af 13/05/2014) § 9.b, idet rykkerskrivelserne er fremsendt med rimelig grund. Rente kan kræves fra forfaldsdagen, den 10. juni 2016 (bilag 1), jf. renteloven § 3 stk. 1.«
Hedensted Kommune har i sit påstandsdokument anført bl.a. følgende:
»Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at Hedensted Kommune ikke har udført gravearbejde i ledningsejerlovens forstand. Der var tale om en sædvanlig og rutinemæssig oprensning af grøften. Dette er i øvrigt en nødvendig vedligeholdelsesopgave for kommunerne med henblik på at sikre forsvarlig afvanding af de offentlige vejarealer.
Arbejdet blev udført af en erfaren maskinfører og Hedensted Kommune har ved grøfterensningen ikke ændret grøftens form eller udseende. Hertil kommer, at den anvendte grøfterenser ikke fjerner mere end det organiske materiale, såsom blade og lign. I bunden af grøften.
Det gøres således gældende, at Hedensted Kommune ikke var forpligtet til at indhente ledningsoplysninger i henhold til ledningsejerlovens § 9.
Det gøres supplerende gældende, at Hedensted Kommune ikke kan pålægges at indhente fulde ledningsoplysninger i forbindelse med pligtmæssig grøfteoprensning langs vejene i kommunen, idet dette er forbundet med uforholdsmæssige store ressourcemæssige og administrative vanskeligheder. På skadestedet lå TDCs kabel placeret i jordoverfladen/i bunden af grøften. Dette understøttes af, at TDC i replikken på side 2 [har] anført, at kablet på skadestidspunktet ligger under jordoverfladen, bortset fra den strækning, hvor skaden er sket.
Hedensted Kommune bestrider, at den pågældende oprensning af grøften har medført, at kablet – som det fremgår af bilag A – blev »trukket op« til overfladen.
Det gøres i den forbindelse gældende, at kablet ikke har været placeret forskriftsmæssigt i relation til både dybden og placeringen(i grøftens bund). Der er i sagen klar dokumentation for, at kablet forud for skaden lå i bunden af grøften (jf. bilag A), og det gøres derfor gældende, at det er op til TDC at løfte bevisbyrden for, at kablet var nedlagt forskriftsmæssigt. Bilag B understøtter desuden det forhold, at kablet ikke var placeret forskriftsmæssigt, da bilaget viser, at TDC efterfølgende har lagt kablet ind i selve grøftekanten/skrænten. Det bemærkes i denne forbindelse, at TDC øjensynligt ikke kan redegøre nærmere for, hvornår kablet blev nedlagt, og i hvilken dybde dette skete.
Det gøres endvidere gældende, at Hedensted Kommune ikke ifalder erstatningsansvar, da der foreligger en objektiv ansvarsfrihedsgrund i form af accept af risiko, idet TDC på skadestedet har nedlagt kablet i bunden af grøften.
Det gøres under alle omstændigheder gældende, at det påhviler TDC – på baggrund af de i bilag A fremlagte fotos – at afkræfte formodningen for denne forskriftsovertrædelse i relation til den udviste egen skyld. Det gøres i den forbindelse gældende, at eventuelt erstatningsansvar skal bortfalde – subsidiært nedsættes – idet TDC har udvist erstatningsretlig relevant egen skyld, fordi TDC har placeret det pågældende kabel i bunden af grøften.
Derudover gøres det gældende, at der ikke foreligger fornøden hjemmel for de rykkergebyrer TDC har opkrævet Hedensted Kommune, idet det rejste krav er et erstatningskrav uden for kontrakt.
Endelig gøres det gældende, at TDC ikke kan kræve renter fra d.10. juni 2016, da TDC ikke har godtgjort, at kravet er rejst tidligere end d. 20. maj 2016 (jf. bilag 1), jf. rentelovens § 3, stk. 2.«
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Retten må efter V2’s forklaring lægge til grund, at det pågældende kabel har ligget langs den kommunale Ørumvej siden ca. 1975. Hedensted Kommune burde have anset det for nærliggende, at der lå kabler langs vejen nær grøften, og burde derfor have udvist større agtpågivenhed ved grøfteoprensning, også henset til at kabler kan have ligget på stedet i en betydelig årrække, hvorunder også terrænforholdene kunne have ændret sig, især som følge af jævnlig grøfteoprensning.
Der foreligger ingen oplysninger om, at kablet på det pågældende sted tidligere har været skadet ved grøfteoprensning eller lignende, og det har også derfor formodningen imod sig, at kablet eller dele heraf i ca. 1975 skulle være lagt enten direkte på bunden af grøften eller i øvrigt lagt, så det svingede ind og ud mellem den åbne grøft og dens sider. Bilag 2, foto nr. 2, synes også snarere at vise, at kablet ikke lå i bunden af grøften, og bilag 2, foto nr. 1, understøtter V2’s forklaring om, at grøfterenserens bane havde beskrevet en mindre, uregelmæssig bue mod grøftens side, afvigende i retning fra vejen med 15-20 cm fra grøftens hovedspor, formentlig hvorved den var kommet i kontakt med kablet Hedensted Kommune har på denne baggrund ikke bevist, at kablerne oprindeligt var placeret på en usædvanlig måde, hverken horisontalt eller vertikalt.
Uden at retten herefter har anledning til at tage stilling til, hvorvidt grøfteoprensning er »gravearbejde« i LER-lovens forstand, har Hedensted Kommune allerede efter det anførte handlet uagtsomt i en sådan grad, at den ifalder erstatningsansvar for det skete kabelbrud. Der foreligger endvidere ikke omstændigheder, hvorefter TDC har haft egen skyld, endsige har accepteret risikoen for kabelbruddet.
TDC kan ikke kræve rykkergebyrer efter rentelovens § 9 b, da der ikke foreligger en forudgående aftale. Endvidere kan renter først kræves fra 30 dage efter fakturadato, jf. lovens § 3, stk. 2. Med disse mindre ændringer tages TDC’s i øvrigt opgørelsesmæssigt ubestridte påstand til følge som anført nedenfor. Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande fastsættes sagsomkostninger som anført nedenfor. Af beløbet er 500 kr. til dækning af retsafgift og 14.000 kr. ekskl. moms til dækning af advokatbistand. Beløbet til advokatbistand er ekskl. moms, idet TDC er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på sagens økonomiske værdi, dens forløb og dens omfang.
Thi kendes for ret
Inden 14 dage skal Hedensted Kommune til TDC A/S betale 23.439,82 kr., der forrentes med procesrente fra den 19. juni 2016, og sagsomkostninger med 14.500 kr., der forrentes efter rentelovens § 8 a.
Vestre Landsrets dom [U.2020.24]
Retten i Horsens har den 15. januar 2018 afsagt dom i 1. instans (…).
Landsdommerne Hanne Harritz Pedersen, Eva Staal og Cecilie Kabel Revsbech (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Hedensted Kommune, har gentaget frifindelsespåstanden og har subsidiært nedlagt påstand om, at TDC A/S tilkendes et mindre beløb end påstået.
Indstævnte, TDC A/S, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der har til brug for ankesagen været foretaget syn og skøn ved Lennart Ahlefeldt-Laurvig, der har afgivet erklæring den 6. november 2018 og supplerende erklæringer den 11. januar 2019 og den 12. juni 2019. Skønsmanden er i spørgsmål 3 blevet spurgt, om skønsmanden kan oplyse, om grøfterenseren kan grave sig ind i siden af grøften, eller under arbejdet slå et »sving« og i givet fald redegøre herfor. Skønsmanden har oplyst, at en grøfterenser maksimalt kan grave sig 80 mm ind i siden på en grøft, at grøftens side mest består af jord, som giver klippearmen stor modstand, hvorved klippearmen vil svinge tilbage, og at grøfterenseren ikke kan slå et sving, da den er fast monteret på klippearmen. Skønsmanden har endvidere i forbindelse med besvarelse af spørgsmål SS1 oplyst, at »Klippearmen hvorpå grøfterenseren er monteret er ikke beregnet til at trykke/grave ned.«
Forklaringer
V1, V4 og V5 har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har skønsmanden, Lennart Ahlefeldt-Laurvig, afgivet forklaring. V1 har forklaret, at grøften var ved en asfaltvej, og mellem grøften og vejen var der en jordrabat. Grøften var ved en skovkant, og jorden var blød efter regnvejr. På fotoet i ekstrakten side 98 ser man en forhenværende TDC-med-arbejder, der deltog i fejludbedringen. Stokken, medarbejderen står med, markerer, hvor kablet har været nedgravet. Han husker ikke, om grøften slog et sving på stedet, men på fotografiet kan man se grøftens forløb, og efter hans opfattelse ses der et sving. På oversigtskortet i ekstrakten side 100 kan man se, at der er mål på tegningen. De sorte bokse kan være samlinger på kablet. Telefonkasserne er over jorden og viser, at der er en kabeltrace i nærheden. På fotoet side 102 kan man øverst til venstre se en søjle, der er markeret på oversigtskortet. Man kan ved hjælp af kortet se, hvor der er kabler i jorden. Man kan hos TDC bestille en kabelsøger, der kan påvise, hvor ledningerne er placeret. Da han kom ud på stedet, så han markeringspinde, der markerede, hvor skaden var sket. Kablet er på fotoet side 98 stukket op i en markeringspind, og han mener, at kablet var placeret på den måde, da han kom. Han kan ikke huske, om grøften og kablet så ud som på fotografierne side 101 og 102. Han tog nogle billeder på sin mobiltelefon, men de findes ikke mere. På side 101 kan man se, at kablet ligger i venstre side af grøften. TDC lægger i dag typisk ikke kabler i grøfter. For 30 år siden var han ikke ansat i TDC. Han ved, at kablerne tidligere blev gravet ned, og har set, at der enkelte steder blev lagt dæksten ovenpå for at markere et kabel. Han kan ikke forestille sig, at man tidligere har lagt kabler ned i en grøft, der kan blive fugtig.
V4 har forklaret supplerende om grøfterenseren F50, som kommunen anvender. Propellen foran vil slå fra, hvis den rammer noget hårdt. Der fjernes græs og grene fra grøfterne hvert andet år, for at det ikke skal formulde og fylde grøften op, men der fjernes ikke jord. Skaden, der skete samme dag på den anden side af vejen, skete med samme maskine og på samme måde. Det ville betyde ekstra arbejde, hvis kommunen skulle indhente LER-oplysninger og bede en kabelsøger om at komme ud og påvise kabler. Hvis grøfteoprensning sidestilles med gravearbejde, vil der skulle indhentes gravetilladelser, der gælder i en måned. Hvis grøfteoprensningen f.eks. på grund af dårligt vejr ikke er afsluttet inden fristens udløb, skal der indhentes en ny tilladelse. Han er medlem af en arbejdsgruppe med deltagelse af 79 ud af landets 98 kommuner, og denne sag er blevet drøftet i gruppen. Andre kommuner løser grøfteoprensningsopgaven på samme måde som Hedensted Kommune, det vil sige uden at indhente oplysninger i LER og uden at søge gravetilladelse. Hedensted Kommune har løst opgaven på denne måde i mindst 16 år. Grøfterne i kommunen er 40 cm brede i bunden, men bredden i toppen varierer. Jo større vejen er, jo større skal grøfterne være. Dybden varierer også. Efter hans opfattelse viser fotografiet på side 98, at der ikke er gravet jord af, men kun »snadder« fra grøftebunden. Hvis grøften havde været fyldt op, skulle man have haft en gravemaskine ud først. De 5-7 årlige skader, der opstår i forbindelse med grøfteoprensningerne, skyldes, at kablerne er gravet forkert ned.
V5 har forklaret, at han sidder inde i traktoren og styrer grøfterenseren med et joystick. Når han skal rense en grøft, starter han ved en overføring over grøften, hvor der er et rør, og han kører så væk fra røret. Den pågældende dag havde han kørt nogle timer ved Ørumvej. Han havde ikke bemærket noget særligt ved grøften. Lige pludselig så han kablet, der var rykket over. Han tog fat i kablet, der lå i bunden af grøften, og kunne rykke det op, fordi det ikke lå dybt. Han tog nogle fotografier. Fotografiet på side 102 viser kabelstumperne og den lange del, han hev op. Han orienterede sin formand om, at han havde revet et kabel over, og formanden ringede så til TDC. Han fortsatte med grøfteoprensningen ved den næste overkørsel. Grøfterenseren følger bunden af grøften, og han styrer den ikke. Han følger bunden af grøften. På fotoet side 101 kan man se, at den højre kant er lige, og man kan se slam op ad siden. Grene og blade er kastet op i den modsatte side. Der er ingen instrukser vedrørende ledninger. Skønsmand Lennart Ahlefeldt-Laurvig har forklaret, at grøfterenseren består af et hjul, der kan have forskellig diameter. Hjulet bliver drevet rundt af en oliemotor, og der er nogle knive. Grøfterenseren er monteret på en hydraulisk arm. Grøfterenseren skal fjerne det humusmateriale, der er for meget i grøften. Glideskoen giver armen modstand, og hvis der ligger en stor sten i grøften, vil armen gå tilbage. Hvis den roterende del rammer noget, den ikke kan løfte op, vil den stoppe. Gravefunktionen er beregnet til at tage det humusmateriale, der ligger nede i bunden af grøfterne. Dette har han også beskrevet i sine erklæringer. Hvis et kabel ligger i sædvanlig dybde i en grøft, vil kablet ikke blive skåret over, men hvis det ikke ligger dybt nok, kan det blive skåret over af knivene. Grøfterenseren har ikke kræfter nok til at grave ned i jorden. En grøfterenser som model F50 er et godt værktøj for kommunerne til at løse grøfteoprensningsopgaven på en billig og effektiv måde. Maskinen har ikke kræfter til at ændre grøfternes profil. Man kan ikke bruge en for stor grøfterenser i forhold til grøftens diameter. Hvis kommunen gjorde det, ville grøfterenseren ikke holde længe. I Vestjylland er der ofte sand i bunden af grøfterne på grund af sandfygning, og maskinen kan godt fjerne sandet. Det samme gælder mudder, men normalt er jorden i bunden af grøfterne hård. Grøfterenseren vil kunne tage noget af grøftesiden hver gang og dermed ændre grøftens profil.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
TDC A/S har for landsretten yderligere anført, at arbejdet er omfattet af lovbekendtgørelse 662/2003 om graveadgang, etablering og udnyttelse af infrastruktur til telekommunikationsformål samt udnyttelse af infrastruktur på tværs af forsyningssektorer med senere ændringer.
Hedensted Kommune har heroverfor anført, at kommunens grøfteoprensning ikke er omfattet af denne lov, idet loven omhandler muligheden for tvangsmæssig ekspropriation til nye anlæg eller udvidelse af kabler til brug for telekommunikationsformål.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at kablet i eller ved grøften har ligget langs Ørumvej siden 1975, og at kommunen i mange år har foretaget op rensning af kommunens grøfter, herunder grøften ved Ørumvej, på den måde, som det bl.a. er beskrevet af V5. Det kan endvidere lægges til grund, at kommunen ikke har opfattet grøfteoprensning som gravearbejde i ledningsejerlovens forstand, men som en vedligeholdelsesopgave for at sikre en forsvarlig afvanding af de offentlige vejarealer. V5 har forklaret, at han den pågældende dag anvendte og styrede grøfterenseren på sædvanlig måde, og at han ikke forinden havde bemærket noget særligt i eller omkring grøften, og at skaden på kablet skete et stykke tid, efter at han var gået i gang med grøfteoprensningen.
Man kan på oversigtskortet se, at der er et kabel i området ved grøften, men der er efter det oplyste ikke tidligere i forbindelse med grøfteoprensning ved Ørumvej opstået skader på kablet. Det er ikke muligt at fastslå, om det er forløbet af grøften ved siden af kommunevejen, der har ændret sig, eller om det er placeringen af kablet, der har ændret sig siden sidste grøfteoprensning, således at en del af kablet nu lå placeret på en sådan måde, at grøfterenserens knive kunne få fat i det.
Det kan efter skønsmandens besvarelser af de stillede spørgsmål og forklaring under hovedforhandlingen lægges til grund, at grøfterenseren F50 er et velegnet værktøj for kommunerne til at rense grøfter med, og at maskinen er konstrueret til at fjerne blade, græsafklip samt andre bløde materialer fra grøften, således at vandet kan løbe frit, og at klippearmen ikke er beregnet til at grave, men at den dog kan bevæge sig ind i grøftesiden og ned i bunden. Efter ledningsejerlovens § 9 skal enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, indhente oplysninger fra ledningsejerregistret om ledningsejere i graveområdet. Kommuners oprensning af grøfter langs kommunale veje med en grøfterenser af den type, F50, der blev anvendt af kommunens medarbejder, kan imidlertid ikke betegnes som gravearbejde omfattet af ledningsejerloven. Kommunen havde således ikke pligt til at undersøge ledningsejerregistret (LER), før medarbejderen gik i gang med grøfteoprensningen.
Kommunen skal herefter kun betale erstatning til TDC, hvis kommunens med arbejder i forbindelse med grøfteoprensningen har handlet culpøst, f.eks. ved at fejlbetjene grøfterenseren, således at den slog et sving og bevægede sig væk fra bunden af grøften, hvor der skulle foretages oprensning. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte V5’s forklaring om, at han den pågældende dag betjente grøfterenseren, som han plejede, og som han skulle, og det er derfor ikke bevist, at kommunen har handlet ansvarspådragende.
Landsretten tager derfor kommunens frifindelsespåstand til følge.
Efter sagens udfald skal TDC A/S i sagsomkostninger for begge retter betale 49.342,50 kr. til Hedensted Kommune. 40.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms, 750 kr. er til retsafgift, og 8.592,50 kr. er til dækning af udgifter til syn og skøn. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb og sagens betydning.
Thi kendes for ret
Hedensted Kommune frifindes.
I sagsomkostninger for begge retter skal TDC A/S inden 14 dage betale 49.342,50 kr. til Hedensted Kommune. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Højesterets dom
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Horsens den 15. januar 2018 (…) og af Vestre Landsrets 1. afdeling den 3. oktober 2019 (…).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs og Jørgen Steen Sørensen.
Påstande
Appellanten, TDC A/S, har nedlagt påstand om stadfæstelse af byrettens dom.
Indstævnte, Hedensted Kommune, har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.
Supplerende sagsfremstilling
Som anført i landsrettens dom har der været foretaget syn og skøn.
I skønsmandens erklæring af 6. november 2018 hedder det bl.a.: »
Spørgsmål 1:
Den sagkyndige bedes beskrive funktionen af grøfterenseren … og nærmere redegøre for, hvorledes grøfterenseren betjenes med henblik på oprensning af en grøft som i nærværende sag.
Svar på spørgsmål 1:
En hydraulisk drevet Grøfterenser monteres på en Klippearm for at kunne nå ned i Grøften. Klippearmen er forsynet med hydraulisk påkørselssikring der sikre[r] at udstyret ikke kan overbelastes. Klippearmen bøjer automatisk tilbage hvis modstanden i fremkørselsretningen er for stor. Grøfterenseren skal fjerne for meget materiale fra Grøften.
Spørgsmål 2:
Den sagkyndige bedes oplyse grøfterenserens maksimale »arbejdsdybde«.
Svar på spørgsmål 2:
En Grøfterenser har en Maks. Arbejdsdybde på 100 mm.
Spørgsmål 3:
Den sagkyndige bedes oplyse, om grøfterenseren … kan grave sig ind i siden af grøften eller under arbejdet slå et »sving« og i givet fald redegøre herfor.
Svar på spørgsmål 3:
En Grøfterenser kan maksimalt grave sig 80 mm ind i siden på en grøft. Siden på grøften består mest af jord som giver klippearmen stor modstand, klippearmen vil svinge tilbage.
Grøfterenseren kan ikke slå et sving da den er fast monteret på klippearmen.« I skønsmandens supplerende erklæring af 11. januar 2019 hedder det bl.a.: »
Spørgsmål SS 1:
I forlængelse af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 bedes skønsmanden nærmere redegøre for, at grøfterenseren har en max arbejdsdybde på 100 mm …
- Grøfterenseren har et roterende hjul med en diameter på 600 mm, på dette hjul er der monteret 6 stk. knive der friskærer og transporterer materialet op af grøften. Modstanden fra jorden i grøften vil stoppe rotationen af grøfterenser hjulet hvis der arbejdes mere end 100 mm i grøften. Bag grøftehjulet er der monteret en Glidesko som sikre[r] et anlæg ned mod den rensede grøft. Denne glidesko aflaster chaufføren og sikre[r] en ensartet arbejdsdybde. Klippearmen hvorpå grøfterenseren er monteret er ikke beregnet til at trykke/grave ned. Den er beregnet til at holde et værktøj så som Slagleklipper/Græsklipper, Ukrudtsbørste eller Grøfterenser flydende over det emne der arbejdes på, hvis trykket bliver for stort fra neden eller forfra svinger klippearmen tilbage via den hydrauliske påkørselssikring. Årsagen til at den maksimale arbejdsdybde er 100 mm og ikke mindre end 100 mm.
- De hydrauliske kræfter der driver grøfterenser hjulet samt klippearmen der holder grøfterenseren klare[r] ikke mere end 100 mm arbejdsdybde. Hvis chaufføren løfter klippearmen kan arbejdsdybden blive mindre end 100 mm, Chaufføren vælger at løfte klippe armen hvis modstanden bliver for stor, klippearmen svinger tilbage. Om den maksimale arbejdsdybde varierer alt efter bundforholdene.
- Grøfterenseren er konstrueret til af fjerne Blade, Græsafklip samt andre bløde materialer op af grøften. Når dette er fjernet efterlader den en grøft der er fast i bunden hvor vandet kan løbe frit. En nærmere beskrivelse af den oplyste hydrauliske påkørselssikring, herunder om den pågældende modstand i fremkørselsretningen er fastsat til en nærmere værdi.
Endvidere bedes skønsmanden bekræfte, at skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 vedrører den pågældende konkrete grøfterenser, idet skønsmanden har anført i sin besvarelse »en grøfterenser ».
Svar på spørgsmål SS 1:
Hvis redskabet rammer en forhindring og de derved opståede kraftpåvirkninger overstiger hydraulik cylinderens holdekraft svinger klippearmen tilbage. Når forhindringen er passeret, svinger klippearmen automatisk tilbage i arbejdspositionen.« I skønsmandens supplerende erklæring af 12. juni 2019 hedder det bl.a.:
»Spørgsmål SS 3:
Ved besvarelsen af spørgsmål SS 1 har skønsmanden under litra A anført, at grøfterenseren har et roterende hjul med en diameter på 600 mm, på dette hjul er der monteret 6 stk. knive, der friskærer og transporterer materialet op af grøften. Det fremgår … at der de facto er blevet anvendt en grøfterenser model F50, hvoraf det fremgår, at denne type grøfterenser har en rotordiameter på 500 mm, og at der på rotorskiven er monteret 4 stk. knive.
Skønsmanden bedes oplyse, om grøfterenseren model F50 har samme arbejdsdybde som en grøfterenser med en diameter på 600 mm med påmonteret 6 stk. knive. I den forbindelse bedes skønsmanden endvidere oplyse, om det har betydning for arbejdsdybden og grøfterenserens egnethed til at forårsage skade på eventuelle kabler og ledninger beliggende i grøften/arbejdsområdet, at skærenes design og udformning på den grøfterenser, der fremgår af fotos vedlagt den supplerende skønserklæring, afviger fra skærene på grøfterensermodellen F50
…
Svar på spørgsmål SS 3:
Den anvendte Grøfterenser F50 med en rotordiameter på 500 mm arbejder på samme måde som den Grøfterenser skønsmanden omtaler med en rotordiameter på 600 mm.
…
Nej det har ikke betydning for arbejdsdybden og eventuelle skader på kabler samt ledninger, de to modeller Grøfterenser arbejder på samme måde.
Spørgsmål SS 4:
I skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3 har skønsmanden anført, at »en grøfterenser kan maksimalt grave sig 80 mm ind i siden på en grøft. Siden på grøften består mest af jord, som giver klippearmen stor modstand, klippearmen vil svinge tilbage. Grøfterenseren kan ikke slå et sving, da den er fastmonteret på klippearmen«.
Skønsmanden bedes nærmere redegøre for, hvordan grøfterenser model F50 … maksimalt kan grave sig 80 mm ind i siden på en grøft, herunder betydningen af at skærene på grøfterenseren … er afskærmet.
Svar på spørgsmål SS 4:
På vedhæftet billede … ses et af de fire monterede skær. Dette og de andre tre skær stikker ca. 50 mm under rotorskiven. Her er det så at bl.a. Glideskoen forhindre[r] skæret [i] at arbejde dybere end 80 mm, samt at belastningen på Armklipperen bliver for stor og denne svinger tilbage. Afskærmningen sikre[r] at det friskåret materiale transporteres op af grøften.«
Retsgrundlag
Bestemmelserne i §§ 1, 8 og 9, stk. 1 og 2, i lov om registrering af ledningsejere havde på tidspunktet for skaden i marts 2016 følgende ordlyd (lovbekendtgørelse nr. 578 af 6. juni 2011):
»§ 1. Loven har til formål gennem etablering af et ledningsejerregister at reducere antallet af skader på ledninger nedgravet i jord eller nedgravet i eller anbragt på havbunden indenfor det danske søterritorium med henblik på at
1) lette entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden eller i havbunden inden for det danske søterritorium,
2) reducere de samlede omkostninger som følge af skader og
3) bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed
.…
§ 8. Enhver af loven omfattet ledningsejer, som modtager forespørgsel om ledningsoplysninger, skal snarest muligt og senest 5 hverdage, efter at forespørgslen er modtaget, fremsende de nødvendige ledningsoplysninger til forespørgeren eller indgå aftale med denne om påvisning på stedet …
…
§ 9. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, skal indhente oplysninger fra ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. De nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om fritagelse for forespørgselspligten i henhold til stk. 1.«
Bestemmelserne i §§ 1, 8 og 9, stk. 1, blev oprindeligt indført ved lov nr. 119 af 24. februar 2004 om registrering af ledningsejere, der navnlig omfattede ledninger beliggende helt eller delvist i offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej. I lovforslagets almindelige bemærkninger hedder det om ordningens baggrund og formål bl.a. (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 52, s. 1712): »Lovforslaget har til formål at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger som følge af gravearbejder samt at lette administrationen for entreprenører og andre, der skal identificere ledninger i jorden, inden et gravearbejde påbegyndes. For at opnå dette mål foreslås det, at der oprettes et landsdækkende register med oplysning om, hvem der ejer nedgravede ledninger i jorden, og hvorfra nærmere oplysning om disse ledninger kan hentes.
Når registret er oprettet, vil en entreprenør eller bygherre, som skal forberede et gravearbejde, ved en enkelt forespørgsel i registret kunne få oplyst, hvem der eventuelt har ledninger på gravestedet. Forespørgeren vil desuden få oplyst, hvordan man kontakter de pågældende ledningsejere for at få nærmere information om de enkelte ledninger. Ledningsejere skal som udgangspunkt kun indberette oplysninger til registret i forbindelse med registrets etablering. Derefter vil enhver entreprenør, som forespørger registret, forud for et gravearbejde kunne rekvirere nærmere oplysninger om hvilke ledningsejere, der kan kontaktes. Entreprenøren skal derefter tilrettelægge og udføre gravearbejdet under hensyntagen til de indhentede oplysninger.«
I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen i § 9 hedder det bl.a. (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 52, s. 1723 f.): »I stk. 1 fastlægges den lovpligtige forespørgselspligt, således at enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder i offentlig vejareal eller på et areal, som er udlagt til privat fællesvej, er forpligtet til at foretage en forespørgsel i ledningsejerregistret inden gravearbejdet påbegyndes. Forespørgselspligten gælder således både private og offentlige bygherrer eller entreprenører, der på vegne af bygherren udfører gravearbejder. Det vejareal, som der forespørges på, omfatter det samlede, faktiske vejanlæg hhv. vejudlæg for offentlige veje og private fællesveje, uanset om disse er matrikulært udskilt. Forespørgselspligten gælder for entreprenører o.a., der skal grave i vej, idet langt størstedelen af alle nedgravede forsyningsledninger ligger i vej. Dermed sikrer reglen, at der forespørges der, hvor der er størst behov for at kende ledningsføringen i jorden. Ledningsejerne har dog pligt til at give oplysning om deres ledninger, uanset hvor de ligger, således at entreprenøren også har mulighed for også at søge ledningsejere, som ejer ledninger på private grundarealer. Begrebet gravearbejde omfatter alle fysiske arbejder, som kan beskadige nedgravede ledninger, herunder også skydning af ledninger gennem jorden, boring af huller, grubning eller nedramning af rør, pæle, pløkker eller spyd. Det afhænger af en samlet vurdering, om en person er selvstændig erhvervsdrivende, men udføres et gravearbejde mod betaling, således at det foretages på personens egen regning og risiko, er der en formodning for, at den, der graver, er erhvervsdrivende.
Såfremt en person i skatteretlig forstand anses for selvstændig erhvervsdrivende, vil denne normalt være omfattet af loven. Personer, der udfører hobby- eller fritidsbetonet gravning, er dog ikke omfattet af loven, ligesom landmænd, der udfører markarbejde og personer, der udfører f.eks. havearbejder og selvbyggerarbejde, heller ikke vil være omfattet af loven.
De nævnte personer vil dog kunne ifalde et erstatningsansvar efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.
Der er efter bestemmelsen ikke forespørgselspligt for gravearbejder eller anden jordbehandling på privat grund, herunder på stiarealer eller på interne veje, som ikke er omfattet af lov om offentlige veje eller lov om private fællesveje.
Det betyder, at eksempelvis havearbejde eller bygge- og anlægsarbejder på privat grund eller grøftegravning på et landbrugsareal ikke udløser pligt til at forespørge i registret, selv om det formentlig i en række situationer ville være nyttigt. Ønsker en entreprenør alligevel at indhente ledningsejeroplysninger for sådanne arealer, vil denne dog for en kunne forespørge på registret.
Efter forespørgslen skal den pågældende entreprenør tilrettelægge gravearbejdet under hensyntagen til de indhentede oplysninger. Normalt vil dette medføre, at entreprenøren kontakter de pågældende ledningsejere direkte og modtager mere detaljerede oplysninger om de eventuelle ledningers beliggenhed, som omtalt under bemærkningerne til § 8. Der er ikke med forespørgselspligten tilsigtet en skærpelse af den almindelige erstatningsretlige retspraksis, som gælder for de professionelle entreprenørers udførelse af gravearbejder i jorden. Bestemmelsen om forespørgselspligt vil dog kunne indgå som ét blandt flere elementer i sagen, som får indvirkning på bedømmelsen af ansvarsspørgsmålet i graveskadesager, såfremt en erhvervsmæssig entreprenør ikke har opfyldt sin forespørgselspligt.«
Bestemmelsen i lovens § 9, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 1274 af 16. december 2009 om ændring af lov om ledningsejere, der bl.a. indebar en udvidelse af lovens generelle dækningsområde. I lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen hedder det bl.a.
(Folketingstidende 2009-10, tillæg A, Lovforslag nr. L12, s. 7): »I § 9 foreslås som et nyt stykke 2 indsat en bestemmelse, hvorefter ministeren får hjemmel til at fastsætte undtagelser for forespørgselspligten. Bestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte bestemmelser om undtagelse af almindelig jordbearbejdning og overfladiske gravearbejder foretaget af erhvervsmæssige aktører på landbrug, i private haver og lignende, herunder i forbindelse med pløjning, anlæg af terrasser, bede, mv. Grubning og anden dybere gravning og jordbearbejdning vil ikke blive omfattet af undtagelsesbestemmelserne.«
Med hjemmel i bl.a. lovens § 9, stk. 2, var på tidspunktet for skaden udstedt bekendtgørelse nr. 1011 af 25. oktober 2012 om registrering af ledningsejere. Bekendtgørelsens § 12, stk. 1 og 2, havde følgende ordlyd: »§ 12. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, det vil sige fysiske arbejder, som kan beskadige ledninger nedgravet i jord eller ledninger nedgravet i eller anbragt på havbunden, herunder skydning af ledninger gennem jorden, boring af huller, grubning eller nedramning af rør, pæle, pløkker eller spyd, skal efter lov om registrering afledningsejere, § 9, stk. 1, indhente oplysninger fra ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. De nødvendige ledningsoplysninger skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Undtaget fra at forespørge i ledningsejerregistret er enhver graveaktør, der udfører gravearbejde: 1) på arealer uden for veje, der ejes af graveaktøren selv, når graveaktøren har kendskab til ledningers placering på arealet, eller 2) på arealer udenfor offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, når der ikke graves dybere end 40 cm under terræn.
Anbringender
TDC har anført navnlig, at det af forarbejderne til § 9, stk. 1, i lov om registrering af ledningsejere fremgår, at udtrykket »gravearbejder« omfatter alle fysiske arbejder, som kan beskadige nedgravede ledninger. Ved lovændringen i 2009 blev økonomi- og erhvervsministeren i lovens § 9, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om fritagelse fra forespørgselspligten, og bemyndigelsen tager efter sine forarbejder bl.a. sigte på almindelig jordbearbejdning og overfladiske gravearbejder foretaget af erhvervsmæssige aktører i landbrug, i private haver og lignende. Det viser, at også almindelig jordbearbejdning og overfladisk gravearbejde er gravearbejde i lovens forstand.
Efter skønsmandens erklæring må det lægges til grund, at grøfterenseren kunne bevæge sig 10 cm ned i grøftens bund og 8 cm ind i dens side og tage noget af grøften med hver gang.
Skønsmanden har for landsretten forklaret, at grøfterenseren over tid kan ændre grøftens profil, og det kan heraf udledes, at arbejdet med grøfterenseren indebar konkret risiko for beskadigelse af nedgravede ledninger. Når den foreliggende skade først skete i 2016, må det antagelig skyldes, at grøfterensningen de foregående år løbende har fjernet mere og mere af jorddækket omkring telekablet.
Hvis kommunen havde iagttaget sin forespørgselspligt, må det formodes, at grøfteoprensningen var blevet tilrettelagt således, at skaden ikke var sket. TDC kunne f.eks. have sendt kommunen et ledningskort, og der kunne være indgået aftale om påvisning på stedet, herunder med anvendelse af en kabelsøger.
Hedensted Kommune har anført navnlig, at de graveaktører, der omtales i lov om registrering af ledningsejere, er kendetegnet ved at udføre gravearbejde i ordets egentlige forstand, dvs. som led i en opgave, der indebærer forudgående planlægning og ofte projektering, således at det er naturligt og relevant at forespørge i registret. Der vil typisk være tale om entreprenører og bygherrer. Disse graveaktører adskiller sig væsentligt fra kommuner, der vedligeholder vejgrøfter mv. Hvis kommunen skal gå frem efter lov om registrering af ledningsejere, vil det indebære merarbejde og merudgifter af meget betydeligt omfang. Det må også tages i betragtning, at udtryk som »gravearbejde« eller lignende går igen i anden lovgivning, f.eks. vejloven. Kommunens brug af grøfterenseren var ikke et gravearbejde i lovens forstand. Grøfterenseren har ikke til formål at grave, og det må tillægges betydning, at forespørgselspligten ved arbejde på arealer uden for offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej efter ledningsejerbekendtgørelsens § 12, stk. 2, ikke omfatter gravearbejde med en dybde på mindre end 40 cm. Et opslag i registret ville ikke have forhindret den indtrufne skade. Det kort materiale, som kommunen ville have modtaget fra TDC, er ikke målfast, og opslag ville alene have vist, at der var ledninger i området, således at kommunen havde været forpligtet til at tage hensyn til dette. Kommunen ville have været berettiget til at antage, at kablet lå så dybt, at grøfterensningen ikke indebar risiko for beskadigelse. Det kan derfor ikke tilregnes kommunen som culpøst, at kablet, der befandt sig i de øverste 10 cm af grøften, ikke i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet blev opdaget.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
I forbindelse med Hedensted Kommunes oprensning af en vejgrøft i marts 2016 blev et telekabel, som tilhørte TDC A/S, beskadiget. Skaden skete ved, at kommunens grøfterenser skar kablet over. Sagen angår, om Hedensted Kommune er erstatningsansvarlig for skaden. Det er i den forbindelse et hovedspørgsmål, om kommunen efter § 9, stk. 1, i lov om registrering af ledningsejere skulle have indhentet oplysninger fra ledningsejerregistret, inden grøfteoprensningen blev udført. Dette beror navnlig på, om oprensningen indebar gravearbejder i bestemmelsens forstand.
Pligt til forespørgsel i ledningsejerregistret
Tre dommere – Marianne Højgaard Pedersen, Jon Stokholm og Vibeke Rønne – udtaler:
Efter lov om registrering af ledningsejere er der pligt for enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, til at indhente oplysninger fra ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. Pligten omfatter efter ordlyden af § 9, stk. 1, således enhver, der erhvervsmæssigt udfører »gravearbejder«. I forarbejderne til § 9 (Folketingstidende 2003-04, tillæg A, lovforslag nr. L 52, s. 1723) er det anført, at begrebet gravearbejde omfatter alle fysiske arbejder, som kan beskadige nedgravede ledninger, herunder også skydning af ledninger gennem jorden, boring af huller, grubning eller nedramning af rør, pæle, pløkker eller spyd. I forbindelse med udvidelse af dækningsområdet for lov om registrering af ledningsejere (Folketingstidende 2009-10, tillæg A, lovforslag nr. L 12, s. 7) til at omfatte ledninger nedgravet inden for det danske territorium indførtes i § 9, stk. 2, hjemmel til at undtage visse erhvervsmæssige gravearbejder fra pligten til at indhente oplysninger fra ledningsejerregistret. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at den vil blive anvendt til at undtage almindelig jordbearbejdning og overfladiske gravearbejder foretaget af erhvervsmæssige aktører inden for landbrug, i private haver og lignende. Som eksempler på arbejder, der vil blive undtaget, nævnes pløjning, anlæg af terrasser, bede m.v.
Det er efter vores opfattelse nærliggende ud fra en naturlig sproglig forståelse af ordet »gravearbejder«, at udtrykket ikke omfatter overfladiske jordarbejder, og de eksempler på gravearbejder, der er nævnt i lovens forarbejder, vedrører heller ikke sådanne arbejder.
Som anført af landsretten og skønsmanden er den grøfterenser, som kommunen anvendte, velegnet til at fjerne blade, græsafklip og andre bløde materialer (humus) fra grøften, så vandet kan løbe frit. Grøfterenseren er ikke beregnet til at grave. Maskinens maksimale arbejdsdybde er 10 cm, og den kan maksimalt grave sig 8 cm ind i siden på en grøft.
På den baggrund er vi enige med landsretten i, at kommunens arbejde med oprensningen af grøften ikke indebar gravearbejder omfattet af loven. Vi er endvidere enige i, at kommunen ikke har handlet ansvarspådragende, og stemmer derfor for at stadfæste landsrettens dom.
Dommerne Lars Hjortnæs og Jørgen Steen Sørensen udtaler: Som anført af flertallet skal enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder, efter § 9, stk. 1, i lov om registrering af ledningsejere indhente oplysninger fra ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. Oplysningerne skal være indhentet, inden gravearbejdet påbegyndes, og arbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger. Formålet med ledningsejerlovens registreringsordning og forespørgselspligt er at forebygge graveskader på nedgravede kabler mv. og de deraf følgende betydelige udgifter og ulemper for ledningsejerne, dem, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejde, og forbrugerne. Det fremgår – som også anført af flertallet – af forarbejderne til lovens § 9, stk. 1, og af § 12, stk. 1, 1. pkt., i den dagældende tilhørende bekendtgørelse om registrering af ledningsejere, at der ved »gravearbejder« skal forstås alle fysiske arbejder, som kan beskadige nedgravede ledninger, herunder skydning af ledninger gennem jorden, boring af huller, grubning eller nedramning af rør, pæle, pløkker eller spyd.
Ved en ændring i 2009 blev lovens anvendelsesområde udvidet, og der blev samtidig i lovens § 9, stk. 2, indført en bemyndigelse til at undtage visse former for gravearbejde fra forespørgselspligten. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, at almindelig jordbearbejdning og overfladisk gravearbejde i landbrug og private haver og lignende ville blive undtaget. Også almindelig jordbearbejdning og overfladisk gravearbejde er således »gravearbejde« i lovens forstand og dermed omfattet af forespørgselsordningen, medmindre det pågældende arbejde er undtaget i medfør af reglen i § 9, stk. 2.
Den grøfterenser, som forvoldte skaden på TDC’s kabel, er nærmere beskrevet i skønsmandens erklæringer. Det må efter disse erklæringer og skønsmandens forklaring for landsretten lægges til grund, at grøfterenseren har en arbejdsdybde på op til 10 cm, og at den kan grave sig op til 8 cm ind i siden på grøften, hver gang den bruges, og herved ændre grøftens profil. Det fremgår af V4’s og V5’s forklaringer for byretten og landsretten, at kommunens vejgrøfter typisk oprenses på denne måde hvert andet år. Det må således lægges til grund, at kommunens arbejde med den pågældende grøfterenser – i hvert fald med tiden – kunne beskadige det nedgravede kabel, således som det også skete.
Vi finder herefter, at oprensningen i marts 2016 må anses for gravearbejde efter § 9, stk. 1, i lov om registrering af ledningsejere, og at forespørgselspligten derfor fandt anvendelse. Vi har ikke herved taget stilling til betydningen af lignende udtryk i anden lovgivning.
Vi finder endvidere, at kommunen under de foreliggende omstændigheder er erstatningsansvarlig for den skade på kablet, som man har forvoldt, hvorved bemærkes, at vi ikke finder det godtgjort, at skaden ville være sket, uanset om kommunen havde rettet henvendelse til TDC som foreskrevet og tilrettelagt og udført arbejdet under hensyntagen til TDC’s reaktion. Vi stemmer derfor for at tage TDC’s påstand, hvis opgørelse ikke er bestridt, til følge. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Thi kendes for ret
Landsrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for Højesteret skal TDC A/S betale 35.000 kr. til Hedensted Kommune. De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.