Kurser og webinarer
AB 18-certificering i forsinkelse (del 1 og 2)
Den 12. Maj 2026 og 13. maj 2026 (09.30-16.00) på Middelfartgade 15, 3.sal, 2100 København Ø
Arrangementbeskrivelse
Forsinkelse er et af de steder i byggeprojekter, hvor tid, økonomi og ansvar hurtigt bliver viklet ind i hinanden.
Når tidsplanen skrider, opstår de klassiske spørgsmål: Hvem bærer risikoen? Er der krav på tidsfristforlængelse? Kan bygherre kræve dagbod? Er der grundlag for forcering? Og er dokumentationen stærk nok til, at kravet kan holde?
På dette todages certificeringskursus går vi i dybden med reglerne om forsinkelse med udgangspunkt i AB 18. Du får et overblik over de væsentligste ændringer i forhold til AB 92, og hvad ændringerne betyder i praksis.
Kurset har et praktisk sigte. Målet er ikke blot, at du skal kende reglerne, men at du skal kunne bruge dem rigtigt, når tid, frister, varsler, dokumentation og økonomiske konsekvenser skal håndteres i et konkret byggeprojekt.
Målgruppe
Kurset henvender sig navnlig til bygherrer, entreprenører, rådgivere, projektledere og andre, som ønsker at blive opdateret på AB 18 og få en praktisk forståelse af reglerne om forsinkelse.
Formål
Du får et grundigt indblik i de juridiske regler om forsinkelse, som regulerer forholdet mellem bygherre og entreprenør under og efter byggeprocessen.
Tid og forsinkelse er centrale elementer i stort set alle byggesager. Derfor får du på kurset viden om, hvilken betydning AB 18 har for tidsplaner, tidsfristforlængelse, dagbod og forcering – og hvordan reglerne kan bruges i din hverdag i bygge- og anlægsbranchen.
På kurset fremhæver vi de typiske faldgruber og klæder dig på til at håndtere konsekvenserne af aftalevilkårene i praksis.
Kursusindhold
Kurset giver dig en god forståelse for reglerne om forsinkelse, herunder tidsplaner, tidsfristforlængelse, forcering og dagbod.
- Hvornår og hvordan tidsfristforlængelser påberåbes
- Dagbøder, og hvordan kravet kan påberåbes
- Forcering, og hvilke overvejelser du bør gøre dig
- Entreprenørens ansvarspådragende forsinkelse
- Bygherrens ansvarspådragende forsinkelse
- Tidsplaner, varsler og løbende dokumentation
- Hvilke overvejelser du bør gøre dig allerede ved kontraktindgåelsen for at undgå konflikter, hvis forsinkelse opstår
- Relevant voldgiftspraksis
Nexus Advokaters tilgang
Kurset bygger på Nexus Advokaters praktiske tilgang til entrepriseret: Juraen skal bruges til at skabe klarhed, fremdrift og løsninger – ikke til at gøre konflikter større end nødvendigt.
Derfor arbejder vi med forsinkelse som en praktisk styringsopgave: Hvad viser tidsplanen? Hvad er varslet? Hvad er årsagen? Hvem bærer risikoen? Hvad er konsekvensen? Og hvordan kan parterne håndtere situationen, før den udvikler sig til en unødvendig sag?
Du går fra kurset med en praktisk forståelse af, hvordan forsinkelse håndteres juridisk korrekt, dokumentationsmæssigt sikkert og løsningsorienteret.
Begge dage er der undervisning fra kl. 09:30-16:00.
Du modtager et certifikat som bevis på din gennemførsel.
Pris: 9.000 kr. ex. moms.
Du modtager en faktura efter din tilmelding.
Underviser
![]() |
| Partner og Advokat Simon Heising |
