UGD 2022.4.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo maj 2021 og omhandler en hovedentreprenør der hæftede overfor bygherren for mangler ved gulvplanker fra leverandør, der blev tilpligtet at friholde hovedentreprenøren.
I forbindelse med en bygherre (BH’s) totalrenovering af en erhvervsejendom, stod hovedentreprenøren (HE) for gulventreprisen.
Leverandør (L) leverede såkaldte ”Slotsplanker” som var udvalgt af BH blandt HE’s forslag. Underentreprenør (UE) monterede for HE, der selv havde udført undergulvet. BH konstaterede revner og delamineringer i gulvplankerne forud for afleveringen. L mente, at problemerne skyldtes en sjælden produktionsfejl, men senere mente L, at undergulv, temperatur, luftfugtighed og brug i stedet var årsagen. BH indledte voldgiftssag mod HE, der adciterede UE og L.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fandt indledningsvist, at plankerne havde en produktionsfejl og at der dermed var mangler ved HE’s gulvleverance. Retten fandt endvidere, at manglerne i al væsentlighed skyldtes mangler ved gulvplanker fra L, og at de skyldtes produktionsfejl i et så stort antal gulvplanker, at det allerede som følge heraf lider af en væsentlig mangel. Dette kunne alene udbedres ved en total udskiftning. HE fik ikke medhold i, at undergulv, indeklima eller små slagmærker eller manglende limning kunne fritage HE for ansvar.
Til HE’s påstand om, at det var BH der havde valgt plankerne, udtalte retten, at HE som følge af BH’s ønsker til gulvets udtryk havde foreslået flere typer lamelparketgulve, og at BH herefter blandt de foreslåede havde valgt ”Slotsplanker”. Herefter, og da det ikke var godtgjort, at HE ved aftale eller på anden vis havde været så begrænset i sit materialevalg, at HE ikke havde haft mulighed for at levere mangelfrie planker, kunne HE ikke fritages for ansvar.
HE skulle herefter godtgøre BH udbedringsomkostninger med 3,3 mio. kr. Voldgiftsretten fandt desuden, at alene mindre og ubetydelige mekaniske skader, kunne henføres til monteringen af gulvet. Efter manglernes karakter var det ikke godtgjort, at UE burde have opdaget manglerne i forbindelse med monteringen, hvorfor UE blev frifundet.
Endvidere blev HE friholdt overfor L, da manglerne ved HE’s gulvleverance i al væsentlighed var forårsaget af de gulvplanker, som L havde leveret. Et anbringende fra L om, at reklamationen var for sen, blev afvist, da det var fremsat under 8 dage forud for hovedforhandlingen.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Ved mangler er det først og fremmest vigtigt at vurdere hvorvidt den pågældende mangel er væsentlig. I denne sag var der tale om en lang række kraftige delamineringer og revner som derfor vurderedes at være væsentlige. Der forelå dog også mindre revner, endeflæk mv. som vurderedes at være forventeligt og dermed ikke væsentligt, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan kræves godtgørelse for sådanne problemer.
I forhold til spørgsmålet om L havde reklameret for sent, fremgår det af voldgiftsreglernes § 15, stk. 2, at nova (fremsættelse af nyt processtof), der fremkommer senere end 8 dage før hovedforhandlingen, ikke tages i betragtning, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2021.571 / Sag nr. C-15262
#ugensdom #entrepriseret #mangler
-0O0-
Bygherre BH (advokat Hans Erik Steffensen) mod Hovedentreprenør HE (advokat Lars Mumm)1. adciterede:Underentreprenør UE (advokat Christian Skov Jakobsen)2. adciterede:Leverandør L (advokat Niels Lyhne)
Voldgiftsnævnet
1. Indledning
Mellem klageren, bygherre BH (herefter BH), og indklagede, hovedentreprenør HE (herefter HE), og adciterede 1, underentreprenør UE (herefter UE), og adciterede 2, leverandør L (herefter L), er der opstået en tvist om mangler ved gulve udført i en erhvervsejendom i ….
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af civilingeniør Erik Brandt, tekniker Peter Funch og landsdommer Henrik Twilhøj, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt påstand om, at HE skal betale 4.125.000 kr. inkl. moms med procesrente af 3.300.000 kr. ekskl. moms fra sagens anlæg.
HE har nedlagt påstand om frifindelse.
Overfor UE har HE nedlagt påstand om friholdelse for ethvert tab, herunder sagsomkostninger, som HE måtte blive pålagt at betale til BH, og som kan henføres til den af UE udførte entreprise.
Overfor L har HE nedlagt påstand om friholdelse for ethvert tab, herunder sagsomkostninger, som HE måtte blive pålagt at betale til BH, og som kan henføres til det af L leverede.
Hovedforhandling har fundet sted i … den 19., 21. og 22. januar 2021.
…, HE-V1, …,L-V1, BH-V1, …, …, …, L, V2 og L-V3 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Der er sket afhjemling af skønserklæringerne ved skønsmand Jan Overgaard.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Indledning
Sagen angår, om der er mangler ved en gulventreprise på ca. 3.500 m2 gulve i en totalrenoveret erhvervsejendom fra år ca. 1900, og om sagens parter er ansvarlige for eventuelle mangler. Gulvopbygningen består af undergulv og 20 x 220 mm lamelparket, eg, plank, hvidlakeret og af typen Slotsplank – Kvalitet Rustik. Gulvene består i det væsentlige af store sammenhængende arealer. HE har leveret tømrerentreprisen, herunder gulventreprisen. UE har som underentreprenør monteret gulvene for HE, og L har leveret gulvbrædderne (slotsplankerne) til HE. HE har selv udført undergulvet.
Forholdet mellem BH og HE
Mangler
Der er i forbindelse med sagen indhentet en erklæring fra Teknologisk Institut, foretaget syn og skøn og afgivet 4 skønserklæringer. Voldgiftsretten har under hovedforhandlingen besigtiget de omhandlede gulve. Det fremgår af erklæringen fra Teknologisk Institut blandt andet, at der forud for undersøgelsen blev oplyst, at der generelt var 2 reklamationspunkter vedrørende gulvene: 1. langsgående revner i brædder og 2. lakering. Ifølge erklæringens konklusion var reklamationen berettiget, og gulvbrædder med delamineringer og/eller kraftige revner vurderedes at være mangelfulde. Mindre revner, endeflæk mm. vurderedes at være som forventeligt.
Det fremgår af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1, at skønsmanden ved besigtigelse generelt har konstateret en lang række fejl og mangler ved gulvet, herunder revner i slidlaget, delaminering, niveauspring mellem plankerne, utilstrækkelig lakering, åben porestruktur og forskelligartet lakering og finish. Voldgiftsretten har ved besigtigelse af gulvene og gennemgang af det fotomateriale, som har været forelagt skønsmanden, også konstateret de her nævnte synlige fejl og mangler ved gulvene, og voldgiftsretten kan tiltræde skønsmandens vurdering, hvorefter manglerne har et sådant omfang, at en udbedring, så gulvene samlet set fremstår håndværksmæssigt korrekt udført med en kvalitet og et udseende, som kan forventes ved en totaludskiftning, vil kræve en udskiftning af gulvene i deres helhed. Det er herefter bevist, at der er mangler ved gulvene.
HE’s mangelsansvar
Spørgsmålet er herefter, hvad der er årsagen eller hovedårsagen til de konstaterede mangler.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at BH konstaterede revner og delamineringer i flere af de anvendte gulvplanker forud for afleveringen den 21. december 2017, ligesom der blev konstateret lignende problemer med et større antal gulvplanker, efter ejendommen blev taget i brug den 2. januar 2018. Det er oplyst, at L i den forbindelse foretog destruktive indgreb i i alt 5 planker for nærmere at undersøge årsagen til de konstaterede forhold.
Det fremgår af et referat fra den 29. januar 2018 med overskriften »Referat efter dagens møde«, og hvor BH-V1 fra BH, HE-V1 fra HE og L-V3 fra L deltog, bl.a., at »problematikken omkring revnede gulve, hvor finer slipper underlag. Muligvis pga. manglende lim fra producent« blev drøftet. Det fremgår også, at L har sendt prøver til fabrikken, at man afventer svar, og at de gulvplanker, der på daværende tidspunkt var revnet – mellem 20-30 stk. – ville blive udskiftet.
Det fremgår af en mail af 14. februar 2018 fra L-V3 fra L til HE-V1 fra HE bl.a., at »Analysen i vores kvalitetsafdeling har afsløret en sjældent forekommende produktionsfejl ved fremstillingen af enkelte af toplagene, som ikke alle har en ensartet tykkelse. Konsekvensen heraf er, at vedhæftningen efter limning til den underliggende krydsfiner ikke har været tilstrækkelig. Efter ibrugtagning af lokalerne og påvirkning af gulvplankerne, reagerer disse ved, at slidlaget løsner sig de steder, hvor limningen ikke har været tilstrækkelig og i nogle tilfælde ved revnedannelser i toplaget. Det samlede antal gulvplanker med fejl anslås til at være de ca. 25 som er udskiftet plus yderligere ca. 25, hvor der er konstateret lignende fejl og som endnu ikke er udskiftet.«
Det må efter forklaringerne fra L-V1, L-V2 og L-V3 fra L lægges til grund, at L alene foretog undersøgelse af de nævnte 5 planker ud af de ca. 9.000 leverede planker, og at alle 5 planker havde den beskrevne fabrikationsfejl. Den påviste fabrikationsfejl førte ikke til yderligere undersøgelser af de leverede planker, og der foreligger ikke nærmere oplysninger fra producenten om omfanget af fabrikationsfejlen eller om producentens kvalitetskontrol.
Parterne aftalte efter oplysningen om mulige produktionsfejl, at L skulle foretage en registrering af samtlige synlige fejl ved gulvene. Registreringen blev påbegyndt af L-V3 i marts 2018, og det lægges efter forklaringerne til grund, at L-V3 i et »yoga-rum«, der udgør en mindre del af det samlede gulvareal, noterede 60-70 fejl ved gulvplankerne, hvorefter han stoppede den videre registrering.
Ved mail af 23. marts 2018 til HE afviste L ethvert ansvar for nuværende og fremtidige skader ved gulvene under henvisning til, at skaderne skyldtes en kraftig udtørring af bygningen, som BH var ansvarlig for.
Voldgiftsretten finder, at det på den anførte baggrund sammenholdt med det af skønsmanden beskrevne synlige skadesbillede og det skadesbillede, som voldgiftsretten har konstateret under besigtigelse, er usandsynligt, at en produktionsfejl som den foreliggende med manglende limning/vedhæftning mellem slidlaget og den underliggende krydsfiner alene omfatter 50 gulvplanker – som anerkendt af L – ud af de i alt ca. 9.000 leverede planker. Der er herved lagt vægt på, at det konstaterede udbredte skadesbillede med revner og delaminering stemmer med den beskrevne fabrikationsfejl, og at det efter forklaringerne kan lægges til grund, at plankerne er leveret i store samlede partier fra producenten og til L og videre til HE.
Voldgiftsretten finder herefter, at det efter en samlet vurdering er ubetænkeligt at lægge til grund, at produktionsfejlen forefindes i et så stort antal gulvplanker, at det leverede gulv allerede som følge heraf lider af en væsentlig mangel. Det vil således ikke være muligt håndværksmæssigt korrekt med en kvalitet og udseende, som med rette kan forventes ved levering af et nylagt gulv, at udbedre manglen ved en partiel udskiftning af fejlbehæftede planker. Den mangelfulde gulvleverance vil derfor alene kunne udbedres ved en total udskiftning af gulvet.
HE har gjort gældende, at de konstaterede limslip og revner skyldes forkert indeklima. Det fremgår af en mail af 14. februar 2018 fra L-V3 fra L til HE-V1 fra HE bl.a., at L-V3 har foretaget målinger af temperatur og luftfugtighed i lokalerne, at temperaturen var konstant omkring 22 grader celsius, at den relative luftfugtighed lå på 29-34 % RF, og at det vurderes, at den lave luftfugtighed ikke har medvirket til en udtørring af gulvplankerne og dermed bidraget til stavslip i plankerne.
Voldgiftsretten finder efter en gennemgang af de fremlagte målinger af den relative luftfugtighed i ejendommen, at det ikke er bevist, at indeklimaet i ejendommen efter afleveringen af gulventreprisen har afveget fra, hvad der er sædvanligt og forventeligt i et gennemsnitligt større dansk kontormiljø i en gennemsnitlig dansk vinter. Lav eller høj luftfugtighed vil som udgangspunkt alene kunne påvirke mangelfrie finerede og lamellimede gulve som det omhandlede, hvis påvirkningen har stået på i længere tid – flere uger, og selv om der er påvist enkelte dage med lav og høj luftfugtighed, er den gennemsnitlige relative luftfugtighed i den relevante periode på ca. 27 %.
Efter det anførte finder voldgiftsretten, at indeklimaet alene kan antages at have været en medvirkende årsag til skader i gulvplanker, der har været særligt udsatte som følge af den beskrevne fabrikationsfejl. Der er således ikke påvist forhold ved indeklimaet i ejendommen, som kan fritage HE for ansvar. Voldgiftsretten bemærker i den forbindelse, at såfremt de leverede gulvplanker ikke er egnede til brug i et sædvanligt og forventeligt indeklima i et dansk kontormiljø, burde HE klart og tydeligt have gjort BH opmærksom herpå. Den omstændighed, at det fremgår af L’s pleje- og vedligeholdelsesvejledning, at »Den relative fugtighed i rummet både før, under og efter monteringen skal altid være mellem 35 og 65% RF«, kan under de anførte omstændigheder ikke tillægges afgørende betydning.
HE har endvidere gjort gældende, at BH som bygherre har valgt den omhandlede gulvplanke, og at BH derfor er ansvarlig for mangler ved planken. Voldgiftsretten finder, at det efter bevisførelsen, herunder mails af 21. og 27. april 2017 mellem … og BH-V1 og forklaringerne fra HE-V1 og BH-V1, må lægges til grund, at HE på baggrund af BH’s ønsker til gulvets udtryk bragte flere typer lamelparketgulve i forslag, og at BH blandt de foreslåede herefter valgte den omhandlede »slotsplanke«. Herefter, og da det ikke i øvrigt er bevist, at HE ved aftale eller på anden vis har været begrænset i sit materialevalg på en sådan måde, at HE ikke har haft mulighed for at levere mangelfrie gulvplanker, er der ikke grundlag for at fritage HE for dets mangelsansvar.
BH har gjort gældende, at der tillige er mangler ved undergulvene. Voldgiftsretten finder, at det uanset indholdet af skønserklæringerne ikke er bevist, at der er mangler ved undergulvene. Voldgiftsretten har herved lagt vægt på, at det efter bevisførelsen, herunder skønsmandens forklaring under afhjemlingen, må lægges til grund, at der er anvendt egnede og foreskrevne materialer til undergulvenes opbygning, og at skønsmanden ikke har foretaget destruktive indgreb i undergulvene med henblik på at vurdere, om undergulvene i øvrigt er udført i strid med forskrifterne eller i strid med god håndværkerskik. Voldgiftsretten har ikke ved besigtigelsen konstateret synlige forhold, der afgørende taler for mangler ved undergulvet, og det kan ikke tillægges afgørende betydning, at der i forbindelse med en mindre reparation et ikke nærmere angivet sted nede i gulvkonstruktionen er konstateret linoleum.
BH har også gjort gældende, at gulvene er påført mekaniske skader, herunder slagmærker, i forbindelse med monteringen, ligesom åbne stødfuger skyldes manglende limning, som HE også er ansvarlig for i forhold til BH. Skønsmanden og voldgiftsretten har alene konstateret mindre og ubetydelige mekaniske skader, der kan henføres til monteringen af gulvet, og det er ikke bevist, at åbne stødfuger skyldes manglende limning.
HE, der er BH’s kontraktspart, er som følge af det anførte ansvarlig for manglerne ved de leverede gulvplanker og skal derfor betale erstatning til BH i form af udbedringsomkostninger. Skønsmanden har opgjort udbedringsomkostningerne til 3.300.000 kr. ekskl. moms., og voldgiftsretten finder, at dette beløb er noget lavt sat for en total udskiftning af gulvet. BH skal derfor have medhold i selskabets påstand med 3.300.000 kr. med rente som påstået, idet det bemærkes, at der ikke er grundlag for at erstatte moms af erstatningsbeløbet, når BH er momsregistreret.
Forholdet mellem HE og UE
Som anført i hovedforholdet mellem BH og HE er det alene mindre og ubetydelige mekaniske skader, der kan henføres til monteringen af gulvet, og det er ikke bevist, at de åbne stødfuger skyldes manglende limning.
Voldgiftsretten finder, at det efter manglernes karakter ikke er bevist, at UE burde have opdaget fejl eller mangler ved gulvplankerne i forbindelse med montagen.
UE har fremlagt målinger af den relative luftfugtighed i bygningen i den periode i efteråret og vinteren 2017, hvor UE monterede gulvet, og voldgiftsretten finder efter en gennemgang af målingerne sammenholdt med det, som voldgiftsretten har anført ovenfor vedrørende produktionsfejl, at det ikke er bevist, at UE er ansvarlig for revner og delaminering eller andre mangler ved gulvplankerne, men alene for de anførte mekaniske skader.
På den anførte baggrund, hvor UE alene kan gøres ansvarlig for i det samlede skadesbillede helt ubetydelige mangler af kosmetisk karakter, finder voldgiftsretten, at der ikke i noget omfang er grundlag for at tage HE’s friholdelsespåstand over for UE til følge.
UE frifindes derfor i adcitationssagen.
Forholdet mellem HE og L
L har under sagens forberedelse alene gjort gældende, at der ikke er mangler ved de leverede gulvplanker. Først i L’s »opsummerende processkrift« af 12. januar 2021 -senere end 8 dage før hovedforhandlingen – er der gjort yderligere anbringender gældende, herunder at der i henhold til L’s salgs- og leveringsbetingelser ikke er reklameret rettidigt, og at »betingelserne sammenholdt med købeloven gør, at HE ikke kan rette et eventuelt regreskrav imod L A/S«.
Det fremgår af voldgiftsreglernes § 15, stk. 2, at nova, der fremkommer senere end 8 dage før hovedforhandlingen, ikke tages i betragtning, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder. Voldgiftsretten finder, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder, at de nye anbringender, der kunne være fremsat ved adcitationssagens start, mod HE’s protest bør tillades fremsat, og anbringenderne tages derfor ikke under pådømmelse. Voldgiftsretten bemærker, at det ved vurderingen af dette processuelle spørgsmål er uden betydning, om parternes materielle tvist skal afgøres efter købeloven, AB 92 eller efter andet aftalegrundlag.
Det eneste spørgsmål, der herefter er til pådømmelse i denne adcitationssag, er, om der er mangler ved de gulvplanker, som L har leveret til HE, og om L er ansvarlig for manglerne.
Som anført overfor finder voldgiftsretten det bevist, at der er mangler ved HE’s gulvleverance, og at manglerne alene kan udbedres ved en total udskiftning af gulvet. Voldgiftsretten finder endvidere, at manglerne i gulvleverancen i al væsentlighed skyldes mangler ved gulvplanker fra L, og at manglerne nærmere skyldes produktionsfejl i et så stort antal gulvplanker, at det leverede gulv allerede som følge heraf lider af en væsentlig mangel, som det ikke er muligt at udbedre håndværksmæssigt korrekt ved en partiel udskiftning af fejlbehæftede planker, så der opnås en kvalitet og et udseende, som med rette kan forventes ved levering af et nylagt gulv.
På den anførte baggrund, hvor manglerne ved HE’s gulvleverance i al væsentlighed er forårsaget af de gulvplanker, som L har leveret til HE, og hvor det således ikke er bevist, at manglerne skyldes BH’s, HE’s eller UE’s forhold, finder voldgiftsretten, at HE skal have medhold i sin friholdelsespåstand over for L. Den omstændighed, at L forud for voldgiftssagen har tilbudt at udskifte ca. 30 m2 gulvplanker med farvefejl og yderligere 25 planker med limslip kan ikke føre til et andet resultat.
L skal friholde HE for ethvert beløb, herunder sagsomkostninger, som HE skal betale til BH i denne sag.
Sagsomkostninger mv.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger, herunder omkostninger til syn og skøn og afhjemling, som nedenfor bestemt.
Sagsomkostningerne er udmålt under hensyn til sagens værdi, forløb og omfang i henholdsvis hovedsagen og adcitationssagerne, herunder at hovedforhandlingen er forløbet over 3 retsdage. Ved fordelingen af omkostningerne til syn og skøn er der lagt vægt på, at den tabende part som udgangspunkt må bære omkostningerne til syn og skøn, men også på at BH ikke har fået medhold i, at der er mangler ved undergulvet. I sagsomkostningsbeløbet til BH er således indeholdt 59.033,08 kr. inkl. moms som delvis dækning af BH’s udgifter til syn og skøn og afhjemling. L skal afholde egne omkostninger til syn og skøn, og skal betale HE’s omkostninger til syn og skøn på 5.104,58 kr. Beløbet er indeholdt i de tilkendte sagsomkostninger.
Thi bestemmes
Indklagede, HE A/S, skal til klageren, BH ApS, betale 3.300.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 14. oktober 2019.
I sagsomkostninger skal HE A/S til BH ApS betale 280.000 kr.
Adciterede 1, UE ApS, frifindes.
I sagsomkostninger skal HE A/S til UE ApS betale 160.000 kr.
Adciterede 2, L A/S, skal friholde HE A/S de beløb, herunder sagsomkostninger, som HE A/S skal betale til BH ApS i denne sag.
I sagsomkostninger skal L A/S til HE A/S betale 165.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af L A/S med tre fjerdedele og af BH ApS med en fjerdedel efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.