I flere kendelser har Ankenævnet udtalt, at forsikringsselskabet ikke skulle forestå udbedring eller rekvirere håndværkere, men blot opgøre erstatningen til kunden, uanset kunden havde forlangt, at forsikringsselskabet bestilte håndværkere til udbedringen.

Spørgsmålet er imidlertid, hvornår forsikringsselskabet alligevel kan risikere at skulle erstatte en kunde for fejl og mangler ved det arbejde, som en entreprenør har udført i forbindelse med en skadeudbedring?

Praksis

Tilbage i 2011 var praksis på området at det forhold, at forsikringsselskabet følger et reparationsarbejde via en taksator, ikke i sig selv medfører, at forsikringsselskabet er indtrådt som ansvarlig for gennemførelsen af reparationsarbejdet. Dette ses fx i kendelse 79642.

Ankenævnet skriver imidlertid i deres klageguide, at:

”Har taksatoren betinget sig, at en bestemt håndværker udbedrer skaden, eller er der tale om håndværkere, som selskabet har en samarbejdsaftale med om at udbedre forsikringsskader for dem, er det som udgangspunkt selskabet, der må sørge for, at håndværkeren retter manglerne eller i værste fald sørge for, at en anden håndværker retter manglerne.

Om problemstillingen se eksempelvis følgende sager: 57445738108180586144 og 86219.

I den senere tid er der kommet flere kendelser til, hvor forsikringsselskabet har været involveret i en sådan grad, at Ankenævnet har pålagt forsikringsselskabet, at erstatte yderligere i den forbindelse, herunder blandt andet kendelse 91398.

Ankenævnets vurdering

Ankenævnets vurdering er, at forsikringsselskabets forpligtigelse i forbindelse med en dækningsberettiget bygningsskade består i, at opgøre en forsikringserstatning og udbetale i takt med, at udbedringen er sket. Ankenævnet bemærker herved, at forsikringsselskabet som udgangspunkt ikke har noget ansvar for udførelsen af reparationen, men at selskabets rolle i skadeudbedringen imidlertid efter omstændighederne kan medføre, at selskabet har pådraget sig et ansvar for udførelsen af reparationsarbejdet.

I vurderingen lægger nævnet blandt andet vægt på, hvorvidt det er forsikringsselskabet, der har lavet udbudsmaterialet samt vurderet og accepteret indkomne tilbud. Herunder ligger nævnet også vægt på, hvorvidt selskabet har bedt de vindende håndværkere kontakte klagerne, og om selskabet har gjort håndværkerne eller klagerne opmærksomme på, at udbudsrunden var til brug for fastsættelse af forsikringserstatningen, og at klagerne derfor var frit stillet med hensyn til at vælge andre håndværkere og betale en eventuelt fordyrelse af arbejdet ved et sådant valg.

Derudover har nævnet også lagt vægt på, hvorvidt klagernes rolle alene har været at bringe håndværkeren i forslag til tilbudsgivningen og således ikke har haft indflydelse på selve udarbejdelsen af udbudsmaterialet, accept af tilbuddene eller a conto betalingerne til håndværkeren undervejs.

Afgørende

Graden af forsikringsselskabets involvering er derfor af helt afgørende betydning for, hvordan Ankenævnet vurderer sagen.

Overvejelser

Forsikringsselskaberne presser i meget stort omfang på hos kunderne for brugen af selskabernes  håndværkernetværk, fordi selskaberne får favorable tilbud på udbedringerne. Dette skyldes selskabernes samlede årlige besparelse af en ikke uvæsentlig størrelse, som ligger i disse aftaler/samarbejder for de respektive selskaber.

Ankenævnet skriver ikke som sådan direkte, at den som har besparelsen og dermed gavn af disse samarbejdsaftaler også er den, som bør bære ansvaret for håndværkernes fejl i sådanne sager, men det er utvivlsomt, hvad der ligger i vurderingen i den forbindelse, altså en rimelighedsbetragtning.

Skal vi hjælpe dig?

Hos Nexus Advokater har vi erfaring med ovenstående sager. Vi behandler både sager for forsikringskunder og entreprenører.