Ifølge Advokat Simon Heising, har materialeprisstigninger de seneste år været en hård nød at knække for byggebranchen – og udfordringerne fortsætter. Selvom man som bygherre måske tror, at man har styr på sagerne, kan selv de mest garvede ende med at spænde ben for sig selv, hvis man ikke er opmærksom på faldgruberne i kontrakten.
Advokat Simon Heising om fastprisaftaler og prisstigninger
Det almindelige udgangspunkt er, at entreprisesummen ligger fast for arbejde udført inden for 12 måneder fra tilbudsdatoen – den såkaldte fastprisperiode. Men som så ofte før, gemmer djævelen sig i detaljerne.
Entreprenøren kan nemlig kræve godtgørelse for ekstraordinære prisstigninger i fastprisperioden, hvis visse betingelser er opfyldt. Prisstigningen skal overstige 10% af materialets pris på tilbudsdagen, og der lægges yderligere 0,5% til for hver måned mellem tilbud og indkøb. Denne mekanisme kaldes populært for entreprenørens “selvrisiko”.
Her skal man holde tungen lige i munden, for “selvrisikoen” kan i praksis udgøre op til 80-90% af prisstigningen. Det betyder, at entreprenøren selv bærer størstedelen af mindre prisstigninger inden for de første 12 måneder.
Men pas på – efter de 12 måneder skifter spillereglerne markant. “Selvrisikoen” gælder nemlig ikke længere, og risikoen for prisstigninger kan dermed lande direkte i bygherrens skød.
Kontrakten skal være skudsikker
Mange bygherrer og entreprenører aftaler, at “prisen er fast i hele perioden”. Det lyder godt på papiret, men hvad sker der, når byggeperioden trækker ud eller bliver forsinket? Hvis man ikke har tænkt sig om, kan man ende med at stå med håret i postkassen.
For at undgå misforståelser og dyre lærepenge bør kontraktens fastprisklausul være krystalklar. Den bør tage højde for eventuelle tidsmæssige forskydninger og forsinkelser – uanset hvem der har skylden. På den måde sikrer man sig mod ubehagelige overraskelser, når tid er penge.
Ekstraarbejder – ikke alt der glimter er guld
Når det kommer til ekstraarbejder, er der også bump på vejen, man skal være opmærksom på. Jeg har set flere eksempler, hvor entreprenøren sender krav om indeksregulering for “udførte arbejder”, inklusive ekstraarbejder prissat undervejs.
Her skal bygherren være vaks ved havelågen. Ekstraarbejder, der er prissat i forbindelse med udførelsen, skal som udgangspunkt ikke indeksreguleres. Det er kun de ekstraarbejder, der udføres i henhold til en tidligere aftalt tilbudsliste fra kontrakten, der skal reguleres på samme måde som entreprisesummen.
Konklusion – forebyg før det går galt, råder Advokat Simon Heising
Materialeprisstigninger er en realitet, vi ikke kommer udenom. Men ved at være opmærksom på kontraktens detaljer og forstå spillereglerne, kan bygherren undgå at skyde sig selv i foden.
Sørg for, at kontrakten er vandtæt, og at potentielle tidsmæssige forskydninger er taget i betragtning. Vær opmærksom på reglerne for ekstraarbejder, så du ikke ender med at betale for mere end nødvendigt.
I byggebranchen gælder det om at være på forkant – ellers kan selv de bedste intentioner ende med at koste dyrt.
Advokat Simon Heising er specialist i entrepriseret og har mange års erfaring med at rådgive bygherrer og entreprenører i komplekse byggeprojekter. Med sin dybdegående forståelse af kontraktret og risikostyring hjælper han bygherrer med at navigere i udfordringer som prisstigninger og kontraktforhandlinger. Hans rådgivning sikrer, at bygherrer træffer de rette beslutninger for at undgå dyre faldgruber og sikre en gnidningsfri byggeproces. For yderligere information kan du læse mere om byggebranchen hos DI Byggeri.