UGENS DOM: Hvordan fordeler voldgiftsretten ansvar ved forsinkelse?

TBB2025.401 / Sag nr. C-16342

Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 21. februar 2025, C-16342

1. Indledning

Mellem hovedentreprenør HE A/S (herefter HE), bygherre BH (herefter BH), totalrådgiver TR ApS (herefter TR), og underrådgiver UR A/S (herefter UR), er der opstået en tvist om ekstraarbejder, erstatning for tidsfristforlængelse og ekstraudgifter som følge af forsinkelser i forbindelse med en renoveringsentreprise i ….

Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af arkitekt maa. …., adm. direktør, civilingeniør …. og fhv. landsdommer …., med sidstnævnte som formand.

2.  Påstande og hovedforhandling

Klageren, HE, har nedlagt påstand om, at indklagede til klager tilpligtes at betale kr. 1.447.595 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 465.000 fra 18. august 2022, kr. 795.368,75 fra 7. november 2022 og af kr. 187.226,25 fra 7. december 2022.

Klageren har overfor adciterede 1 nedlagt påstand om, at adciterede 1 tilpligtes at friholde klager for ethvert tab, herunder renter og sagsomkostninger – dvs. i det omfang klagers honorarkrav mod indklagede fortabes – alt som følge af, at voldgiftsretten måtte finde, at adciterede 1 ikke har haft fuldmagt til de indgåede aftaler om ændrede afregningsmetode vedrørende mureristandsættelser og faktureringsproces/metode.

Indklagede, BH, har overfor klagerens påstand nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede har nedlagt selvstændig påstand overfor klager om, at klager tilpligtes til indklagede at betale kr. 814.583,22 med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker.

Indklagede har overfor adciterede 1 nedlagt påstand om, at adciterede 1 skal friholde indklagede for ethvert krav, som indklagede måtte blive dømt til at betale til klagerne.

Over for den af adciterede 1 selvstændigt nedlagte betalingspåstand, har indklagede nedlagt påstand om frifindelse

Adciterede 1, TR, har nedlagt principal påstand om frifindelse.

Over for underrådgiveren, UR, har adciterede 1 nedlagt subsidiær påstand om, at UR tilpligtes at friholde TR for ethvert krav, som TR måtte blive pålagt at betale til BH inklusive sagsomkostninger og renter.

Over for BH har adciterede 1 nedlagt selvstændig påstand om, at BH til TR ApS tilpligtes at betale DKK 313.062,21 med tillæg af procesrente af DKK 71.788,50 fra den 28. juli 2022 og af DKK 241.273,71 fra den 27. februar 2023 til betaling sker.

Over for Underrådgiverens selvstændige påstand har adciterede 1 nedlagt påstand om frifindelse.

Adciterede 2, UR, har nedlagt påstand om frifindelse.

Overfor TR har UR nedlagt endelig selvstændig påstand om betaling af 105.514,53 kr. (inkl. moms) med tillæg af rente af 14.062,50 kr. fra 29.1.2021 og af yderligere 91.452,03 kr. fra 30.12.2022, subsidiært betaling af et af voldgiftsretten skønsmæssigt fastsat mindre beløb.

Hovedforhandling har fundet sted den 16.-17. januar og den 17. februar 2025 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.

V1, V2, V3, V4, V5, V6 og V7 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen, ligesom skønsmanden, direktør, diplomingeniør Morten Kaas, er blevet afhjemlet.

I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

1.  Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat

Voldgiftsretten forholder sig i det følgende til denne sags tvistepunkter. I relation til HE’s fakturakrav vil der blive forholdt til de indsigelser mod dette, som er gjort gældende af BH, og som fremgår af foreningens opgørelse over beløb, som skal fradrages i HE’s krav.

Voldgiftsretten vil i afsnit 5.1. forholde sig til BH’s indsigelser mod HE’s krav på ekstrabetaling. I afsnit 5.2. forholdes til de påberåbte mangler, og i afsnit 5.3. forholder voldgiftsretten sig til spørgsmålet om forsinkelse, tidsfristforlængelse og dagbod.

I afsnit 5.4. vil voldgiftsretten forholde sig til totalrådgiverens krav og i afsnit 5.5. forholdes til dennes underrådgivers krav.

Voldgiftsretten vil endvidere, hvor det er hensigtsmæssigt, forholde sig til parternes indbyrdes friholdelsespåstande.

• BH’s indsigelser mod HE’s fakturakrav 

Efter hovedentrepriseaftalen mellem BH og HE, har parterne aftalt en fast pris i et år fra den 26. august 2021 og et år frem. Entreprisesummen i henhold til aftalen udgør 6.171.085 kr. inkl. moms.

Af parternes aftale fremgår blandt andet følgende om ekstraarbejder og betaling:

»Entreprisesum: 

…

Intet ekstraarbejde må påbegyndes uden skriftlig aftale i form af en aftaleseddel underskrevet af tilsynet eller i form af en aftale optaget i byggemødereferatet.

…

Betaling:

Anmodning om acontobegæringer for en måned, skal fremsendes til godkendelse hos tilsynet senest den sidste arbejdsdag før månedsskriftet. Anmodningen skal være tilsynet i hænde senest den 5. i måneden, idet anmodningen ellers først betragtes som modtaget den 5. i efterfølgende måned. Fakturaen skal indeholde opgørelse over udført arbejde på sagen specificeret med detailaktiviteter for opgaven.

Evt. tillægsydelser udført i måneden opgøres hver måned og faktureres særskilt. Arbejder, der ikke er angivet på disse opgørelser, vil ikke senere blive honoreret.

…«

• Aftalen med L2 

I HE’s krav indgår et beløb til dækning af omkostninger i forbindelse med levering af »betonelementer« fra L2.

Som anført ovenfor overtog HE en allerede indgået aftale mellem BH og L2, da HE efter ønske fra bygherren påtog sig også at forestå altanentreprisen.

BH’s aftale med L2 var indgået på leveringsvilkåret »ab lager«. Der blev ikke i forbindelse med aftalen mellem BH og HE taget stilling til udgiften til levering.

HE har som ekstrabetaling krævet godtgørelse for omkostningerne i forbindelse med levering, herunder til afspærring, fra underentreprenørerne som følge af at materialerne skulle og blev leveret på byggepladsen.

I en situation som den foreliggende, hvor HE er indtrådt i et aftaleforhold, som oprindeligt var indgået mellem BH og L2, og hvor der ikke i den forbindelse er forholdt til spørgsmålet om betaling af transport, finder voldgiftsretten, at BH skal dække de omkostninger, der har været forbundet med levering af »elementerne«. Dette må gælde uanset at den endelige ordrebekræftelse er modtaget af HE den 20. januar 2022.

Herefter, og da det ikke er godtgjort, at den beløbsmæssige opgørelse af HE’s krav ikke er rimelig, kan der ikke gives BH medhold i, at HE ikke har krav på dækning af denne udgift.

Der er ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for, at TR skal friholde BH for dette krav, som BH under alle omstændigheder ville være kommet til at skulle betale.

5.1.2 Ekstraarbejder i forbindelse med murerarbejde

 5.1.3. Tilpasning altan murværk

BH har navnlig gjort gældende, at HE ikke har overholdt kontraktens krav om forudgående godkendelse af ekstraarbejder samt separat afregning af disse, men har derimod afregnet disse sammen med kontraktarbejder. Videre er det gjort gældende, at HE heller ikke har kunnet aftale med TR, at store dele af murerarbejderne skulle udgå af tilbudslisten og i stedet udføres som ekstraarbejder, uden aftale herom med BH. HE har herefter ikke bevist, at der er leveret ekstraarbejder i det påståede omfang og udover det, som BH ved sin efterfølgende gennemgang har godkendt.

HE har navnlig gjort gældende, at BH har været behørigt orienteret om og godkendt den i øvrigt velbegrundede, ændrede afregningsmetode vedrørende mureristandsættelser og faktureringsproces/metode. Af entreprisekontraktens afsnit om entreprisesum, fremgår udtrykkeligt, at tilsynet har fuldmagt til at indgå aftaler om ekstraarbejder i form af aftalesedler eller på byggemøde. Krav om skriftlighed, som i øvrigt er opfyldt, er alene en bevisregel. Denne fuldmagt omfatter, hvorledes kontrakt- og ekstrabeløb som sket formelt faktureres.

I pkt. 4.03. om facader – istandsættelse i udbudsmaterialets arbejdsbeskrivelse er de omhandlede murerarbejder nærmere beskrevet. Det fremgår, at entreprenøren for visse af arbejderne omfattet heraf har skullet prissætte et nærmere angivet antal svendetimer og tillægge en procentsats til materialer, for visse af arbejderne har en m² pris skullet oplyses.

V6 har under voldgiftssagen forklaret, at omfanget af murerarbejde i udbudsmaterialet var skønnet på grundlag af hans besigtigelse af bygningen fra gaden og besigtigelse ud ad vinduerne i et repræsentativt antal af de i alt ca. 20 lejligheder. Da stillads var opsat foretog han en mere grundig registrering fra stilladset. Under HE’s udbedringsarbejder viste det sig, at der var mere omfattende skader, end først antaget. Enten skulle han lade arbejdet udføre mod betaling, eller også skulle HE indstille reparationerne, når de forudsatte timer var brugt, og dermed kun lade arbejdet udføre delvist. Dette ville imidlertid være uhensigtsmæssigt og give et dårligt resultat. Derfor godkendte han ekstraarbejderne på grundlag af de ugentlige timeopgørelser, så bygningen kunne blive gennemrenoveret. Han holdt bestyrelsen løbende orienteret via de fremsendte byggeregnskaber, idet han søgte at spare andre steder, hvor det var muligt at trække beløb ud.

Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål IA-b oplistet de arbejder med reparation af skorstene, brandkamme, facadefuger, gesimser, bånd, sålbænke og puds samt malerbehandling og murerarbejder i forbindelse med altandøre, som han har forudsat omfattet af murerarbejdet. Han har oplyst, at han på baggrund af disse aktiviteter og et oplyst samlet timeforbrug på 834 timer ikke vurderer en pris på 502.545 kr. ekskl. moms, som værende en urimelig pris for det udførte murerarbejde.

Voldgiftsretten finder det godtgjort, at HE har udført murerarbejde i overensstemmelse med det, der er faktureret. Det ekstra timeforbrug i forhold til det, som var skønnet i kontrakten, er løbende godkendt af BH’s totalrådgiver i overensstemmelse med kontraktens bestemmelse herom. Det må videre lægges til grund, at BH løbende er orienteret om timeforbruget på murerarbejderne gennem de fremsendte mails fra V6 med vedhæftede løbende opdaterede byggeregnskaber.

Herefter og i øvrigt i overensstemmelse med hovedentreprisekontrakten har HE krav på betaling for ekstraarbejderne i forhold til det forudsatte på de fakturerede beløb.

Efter de afgivne forklaringer blev det mellem totalrådgiver og hovedentreprenør aftalt, at samtlige murerarbejder blev honoreret efter regning i stedet for som kontrakt- og ekstraarbejder, således som det oprindeligt var forudsat. Dette fremgår tillige af byggeregnskaberne og kan også udledes at de mails, som V6 sendte til BH. Efter skønserklæringen må det videre lægges til grund, at den samlede fakturerede pris for murerarbejder ikke er urimelig. Under disse omstændigheder kan TR ikke pålægges at friholde BH for denne ekstraudgift i forhold til det, som var skønnet og forudsat i kontrakten med HE.

Der kan således ikke gives BH medhold i påstanden vedrørende disse arbejder.

• Mangler

Der er under sagen gennemført syn og skøn, hvorunder skønsmanden har forholdt sig til og prissat angivelige mangler ved HE’s arbejde. Af et erklæringsbilag vedrørende udbedringsomkostninger fremgår således følgende:

Spm. 1 Udbedring af revner og pudsafskalninger på de to skorstene:	45.350,00 kr.
Spm. 2 Tætn. af huller omkring rækværksposter i fiberbetonpladerne:	66.750,00 kr.
Spm. 2 Udbedring af rustpletter på rækværk:	25.500,00 kr.
Spm. 3 Ændring af åbningsrækkefølge på trefagsaltandøre,	186.500,00 kr.
Spm. 4 Udbedring af kondens på dørtrin: Udbedringsomk. pr. dørtrin	7.175,00 kr.
Spm. 5 Udarbejdelse af manglende dokumentation. Udbedrings- omkostninger dækker udbedring af to etagebjælker i to lejligheder	95.100,00 kr.
I alt inkl. moms	426.375,00 kr.

Under hovedforhandlingen er det oplyst, at der mellem HE og BH er enighed om, at HE på nærmere vilkår skal afhjælpe de forhold, som er omfattet af skønserklæringens spørgsmål 1 (skorstene) og 4 (kondensproblemer, dørtrin) samt punktet vedrørende rustpletter under spørgsmål 2, idet BH kan tilbageholde det af skønsmanden skønnede beløb, indtil afhjælpning er sket. Voldgiftsretten undlader derfor at forholde sig til disse mangelkrav i BH’s påstand.

Voldgiftsretten skal herefter forholde sig til følgende mangelkrav:

• Tætning af huller omkring rækværksposter i fiberbetonpladerne

Efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 finder voldgiftsretten, at det er en mangel, at altanbundene er konstrueret så regnvand, der falder på altanpladerne kan løbe ned i underbeklædningerne og videre ind på facaden, hvorved denne opfugtes med risiko for frostsprængninger og råd i karmtræ.

Voldgiftsretten finder, at der er tale om en projekteringsfejl som TR hæfter for, og at der således ikke er tale om en udførelsesfejl, som HE kan gøres ansvarlig for.

Herefter finder voldgiftsretten, at TR skal erstatte BH den skønnede udgift på 66.750 kr. inkl. moms til afhjælpning af denne mangel og HE frifindes for BH’s påstand i relation til denne mangel.

• Ændring af åbningsrækkefølge på trefagsaltandøre

Skønsmanden er i spørgsmål 3 blevet bedt om navnlig at redegøre for, om altandørenes åbningspartier er udført fagmæssigt korrekt eller i strid med udbudsmaterialets anvisninger, og/eller om udbudsmaterialets anvisninger fraviger god projekteringsskik. Han er videre anmodet om at tage stilling til om konstruktionen er udført i henhold til produktionstegningerne.

Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmålet anført blandt andet, at dørene ikke er produceret som vist på opstalterne, men at dette heller ikke er muligt. Skønsmanden har videre anført, at han finder de monterede altandøre udført fagmæssigt korrekt. Endelig har han anført, at det efter hans vurdering er en holdningssag om først åbnede dørblad bør sidde i midten eller i siden.

Under afhjemlingen har skønsmanden forklaret, at dørene er udført i overensstemmelse med producentens, L1’s, produktionstegninger. Da han under hovedforhandlingen blev bedt om at sammenholde produktionstegningerne med

beskrivelsen i udbudsmaterialet, kunne han ikke påvise nogen afvigelse.

Under disse omstændigheder og da BH forud for produktion af dørene har været forelagt og har godkendt produktionstegningerne, kan der ikke gives BH medhold i, at der i dørenes åbningsgrad er en mangel i forhold til udbudsmaterialet, som kan føre til en reduktion i HE’s krav.

Der er ikke oplyst omstændigheder, som giver grundlag for, at TR kan pålægges at friholde BH vedrørende dette krav.

• Udarbejdelse af manglende dokumentation

Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 5 på baggrund af nærmere anført bilagsmateriale anført, at han ikke har modtaget dokumentation for konstruktionsændringer, herunder statisk kontrolrapport som dokumentation for statiske beregninger og bæreevne for afskåret bjælke. Skønsmanden har på den baggrund vurderet, at materialet ikke foreligger. Han har videre anført navnlig, at

»For at sikre at den statiske dokumentation er retvisende og er tilstrækkelig dokumenteret, skal der udføres kontrol af disse dokumenter. Denne kontrol er projektets kvalitetssikring.

Kvalitetskontrollen af dette projekt skal udføres som »uafhængig kontrol«. Dette betyder, at dokumenterne skal kontrolleres af en ingeniør, som ikke har været med til at projektere altanerne. Der er på forsiderne af dokumenterne A1, A2, B1 og B2 oplyst, at … har foretaget denne »uafhængig kontrol«. Dokumenterne er dog ikke underskrevet som de skal være. Hvilket kan indikere, at denne kontrol ikke har været gennemført.«

Da det efter skønsmandens vurdering vil kræve en præcis opmåling af den udførte konstruktion og dermed et destruktivt indgreb har skønsmanden skønnet den samlede udgift til afhjælpning af denne mangel til 95.100 kr. inkl. moms.

Voldgiftsretten finder, at det er UR, der skulle have sørget for den fornødne dokumentation, herunder en statisk kontrolrapport, og at det er en mangel ved UR’s arbejde, at materialet ikke foreligger.

UR har under hovedforhandlingen oplyst, at man har udført den fornødne beregning af statik og har henvist til et fremlagt bilag. Skønsmanden har under afhjemlingen ikke kunnet forholde sig til, om det omhandlede bilag med en beregning af snitkræfter udgør den fornødne dokumentation.

Voldgiftsretten kan ikke vurdere, hvorvidt det omhandlede beregningsbilag udgør fornøden dokumentation. Herefter og da det må være UR’s risiko, at bilaget ikke er indeholdt i det materiale, som er blevet forelagt skønsmanden, herunder i givet fald ved et supplerende spørgsmål til skønsmanden, må skønsmandens skriftlige besvarelse af spørgsmålet lægges til grund. Det må derfor lægges til grund, at der ikke foreligger den fornødne statiske dokumentation for statiske beregninger og bæreevne for afskåret bjælke.

Voldgiftsretten finder herefter, at det er en mangel, som UR hæfter for, hvorfor UR skal dække den skønnede omkostning på 95.100 kr. inkl. moms, idet der ikke er grundlag for at fastsætte denne skønnede omkostning til et lavere beløb. Der er ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at gøre HE ansvarlig for dette forhold.

• Forsinkelse, dagbod og tidsfristforlængelse 

HE har gjort gældende, at der er opstået forsinkelse, som ikke skyldes HE’s forhold, og at HE derfor har krav på

223.300 kr. til dækning af omkostninger i forbindelse hermed.

BH har modsat nedlagt påstand om, at foreningen har et dagbodskrav på 814.583,22 kr. som følge af forsinkelsen. BH har herved navnlig gjort gældende, at HE har bevisbyrden for en forsinkelse, og denne er ikke løftet. Såfremt voldgiftsretten modsat finder, at dette er tilfældet, gøres det gældende, at TR er ansvarlig for denne forsinkelse. Der har

givetvis været en vis forsinkelse indledningsvis i projektet relateret til rådgiverens forhold, men det er usikkert, hvor meget af forsinkelsen, der skyldes disse forhold og hovedentreprenørens egne underleverandørers forsinkelse.

Voldgiftsretten finder efter de forklaringer, som er afgivet af V1 og V2, begge HE, og som støttes af forklaringen afgivet af V6, at det må lægges til grund, at der i forbindelse med opstart af arbejderne og i byggeperioden opstod forsinkelser, som ikke skyldes HE. Dette støttes yderligere af forklaringen afgivet af V3, BH, som har forklaret, at en regnefejl begået af UR gav ca. 2½ måneds stilstand fra januar måned efter, at projektet var begyndt godt til den aftalte tid. Hun har videre forklaret, at BH rejste et dagbodskrav mod HE, da det efter aftalen med TR ikke var muligt at pålægge totalrådgiveren dagbod.

Herefter må det lægges til grund, at den opståede forsinkelse i foråret ikke skyldes HE, og at HE derfor i forlængelse af sin varsling om tidsfristforlængelse og omkostningsdækning har krav på dækning af de øgede omkostninger, som er en følge af forsinkelsen. Der er ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at en mulig forsinkelse i efteråret 2022 skyldes HE og kan berettige BH til dagbod.

HE’s krav på forsinkelsesomkostninger var oprindeligt opgjort til et større beløb, men V6 forhandlede HE’s krav ned fra ca. 380.000 kr. til det krav, som er rejst under denne sag. Det fremgår af byggeregnskabet, rev. 26.10.22, at han har indstillet forsinkelsesomkostninger godkendt med i alt 222.300 kr. V6 har forklaret, at han finder, at HE’s forsinkelseskrav er rimeligt og velbegrundet. Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål IA-a. oplyst, at den beregnede pris på stilladsleje på 4.125 kr. pr. dag er rimelig. Herefter og idet der ikke er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at tilsidesætte det rejste krav, er der ikke grundlag for at reducere HE’s krav på dækning af forsinkelsesomkostninger.

Som følge af, at HE har krav på dækning af forsinkelsesomkostninger, kan der ikke gives BH medhold i dennes krav på dagbod overfor HE. HE frifindes derfor for BH’s selvstændigt nedlagte påstand.

Som det også fremgår af det, som BH har gjort gældende, er det ikke under sagen fastslået med sikkerhed, hvad årsagen til forsinkelsen var. V6 har forklaret, at det er svært at angive én årsag til forsinkelsen. Han har peget på flere mulige årsager, herunder ingeniørprojektet, og at L2 som følge af forsinkelser satte dette projekt bag i produktionskøen. V2 har forklaret, at entreprisen kom senere i gang end oprindeligt forudsat, og at der under byggeperioden viste sig at mangle en del afklaringer i ingeniørprojektet, og at der formentlig opstod en dominoeffekt, som førte til, at L2 satte produktionen bag i køen.

Uanset at det må lægges til grund, at UR begik en regnefejl ved beregningen af bæreevnen på de konsoller, som skulle bære de øverste altaner, og tillige under byggeperioden et par gange måtte rykkes for beregninger, så kan det ikke lægges til grund, at det var påregneligt, at de begåede fejl ville have følger i form af forsinkelse og forsinkelsesomkostninger i den størrelsesorden, der er tale om. Voldgiftsretten bemærker herved, at der ikke er ført bevis for, at UR var bekendt med tidsplanerne i sagen, eller at der overfor UR på noget tidspunkt blev varslet krav som følge af, at UR var for træg til at levere sine ydelser. UR kan således ikke tilpligtes at friholde BH for HE’s krav på forsinkelsesomkostninger.

Herefter, og da der heller ikke er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at fastslå, at TR har handlet ansvarspådragende i relation til den opståede forsinkelse, kan der ikke gives BH medhold i den nedlagte påstand om friholdelse, ligesom UR frifindes for den af TR nedlagte friholdelsespåstand relateret til forsinkelser.

• TR’s selvstændige krav

TR har til støtte for sin betalingspåstand overfor BH navnlig gjort gældende, at faktura 8192 er slutfaktura for arbejder under rådgiveraftalen – 15 % af de afholdte håndværkerudgifter med afsæt i det endelige byggeregnskab, i alt 153.773,71 kr. inkl. moms. BH har ikke begrundet manglende betaling med andet end, at der verserer en voldgiftssag i forlængelse af entreprisen. Faktura 8147 vedrører arbejder, som ikke endte med at være en del af hovedentreprisen. De omhandlede arbejder blev udført for at dække/imødekomme BH’s behov for at udskifte dennes mansardtag. Denne

ændring af opdraget blev foretaget én måned efter entreprisens opstart. Fakturaen angår således bestilte og udførte rådgivningsarbejder i denne sammenhæng, som foreningen efterfølgende valgte at annullere. Faktura 8193 vedrører rådgivningsarbejde i relation til, at HE stødte på en afløbsledning, som lå vandret i en etageadskillelse – dér, hvor en indspændingsbjælke skulle etableres. En tidligere entreprenør, som havde udført den nævnte afløbsledning, havde fjernet indskudslaget. Foreningen påstod herefter, at HE havde ødelagt konstruktionen og derfor måtte retablere den. Det var ikke oplyst i tidligere byggeansøgninger mm., at man ikke retablerede brand- og lydsikring, da man søgte om godkendelse til etablering af afløbsledningen. Der havde altså ikke været nogen brandsikring i etageadskillelsen i mange år.

BH har navnlig gjort gældende, at TR ikke har dokumenteret at have et berettiget krav på honorar med baggrund i de udstedte fakturaer. Rådgiverhonoraret skal efter aftalen beregnes som 15 % af faktiske entreprenørudgifter.

Rådgiveren har fortabt sin evt. ret til yderligere honorar på baggrund af fejl i rådgiveropgaven fra Rådgiveren og dennes underrådgivers side.

Som det er fremgået af det ovenstående finder voldgiftsretten, at det ikke er godtgjort, at TR har begået sådanne fejl i sin rådgivning, at BH har et krav på reduktion i rådgiverhonoraret eller erstatning.

Voldgiftsretten finder derfor, at TR har krav på den resterende del af rådgiverhonoraret i henhold til den oprindelige aftale, jf. faktura 8192. Voldgiftsretten finder videre, at TR har krav på særskilt honorering af faktura 8193. Det lægges herved til grund, at denne faktura vedrører rådgivning, der går ud over det, som var forudsat i parternes aftale.

I relation til faktura 8147 bemærker voldgiftsretten, at det følger af ABR 89 pkt. 7.1.1., at en rådgiver kan have krav på honorar, hvis løsningen af en opgave udskydes, uden at det skyldes rådgiverens forhold. Det er dog en betingelse, at rådgiveren kan dokumentere et tab.

Voldgiftsretten bemærker herved, at det oprindeligt var forudsat, at taget på ejendommen skulle renoveres. Under projektets gennemførelse blev det imidlertid besluttet at udskifte taget. Udgiften hertil og rådgiverudgiften til projektering og tilsyn er særskilt honoreret.

Under disse omstændigheder, hvor der ikke er tale, om at arbejderne på taget er udskudt eller opgivet, men at projektet er erstattet med et andet og mere omfattende projekt, som TR er honoreret for med hensyn til projektering og tilsyn, finder voldgiftsretten, at TR ikke har godtgjort et tab i størrelsesordenen 71.778,50 kr. i forbindelse med det ændrede projekt.

Herefter kan TR alene kræve honorering af faktura 8192 og faktura 8193 med i alt 241.273,71 kr.

• UR’s selvstændige krav

UR har gjort gældende, at TR ikke har betalt de to omhandlede fakturaer. Det udfakturerede er dels aftalt, og har dels været nødvendigt for projektets gennemførelse, og det udfakturerede er i øvrigt ikke ubilligt. TR har i øvrigt ikke før under denne sag rejst indsigelser mod faktureringen, og har ikke været berettiget til at tilbageholde betaling.

Fakturaerne er derfor betalbare med tillæg af renter som påstået.

TR har til støtte for sin frifindelsespåstand navnlig anført, at UR’s honorar ifølge underrådgiveraftalen udgjorde 145.650,00 inkl. moms. UR har imidlertid faktureret samlet 240.114,94 kr. inkl. moms. Trods opfordring hertil har UR ikke specificeret hvilke arbejder, UR betragter som ekstraarbejder, og hvilke arbejder, som angår hvilke dele af entreprisen. Timetaksterne i Underrådgiverens fakturaer er ikke overensstemmende med timetaksterne i underrådgiveraftalen.

Voldgiftsretten bemærker, at faktura 8563 af 31. december 2020 på 14.062,50 kr. vedrører 25% af fase 1 under pkt.

8.1. i parternes aftale. Voldgiftsretten finder, at der ikke er oplyst omstændigheder, der gør, at UR ikke har krav på dette aftalte beløb.

I relation til faktura 10254 af 1. december 2022 bemærker voldgiftsretten, at det ikke under voldgiftssagen er sandsynliggjort, at UR har haft et tidsforbrug på 73 timer, som kan kræves honoreret ud over parternes aftale. På grundlag af de kortfattede notater om tidsforbruget, som er fremlagt i sagen, finder voldgiftsretten, at UR skønsmæssigt har anvendt 40 timer ud over det, som er omfattet af honoreringen i underrådgiveraftalen.

Voldgiftsretten bemærker herved, at UR ikke kan beregne sig ekstra honorar i forbindelse med opretning af egne fejl. Endelig bemærkes, at der er faktureret på grundlag af en timesats på 1.250 kr. ekskl. moms. Timesatsen i aftalen mellem TR og UR er angivet til 980 kr. ekskl. moms. UR kan derfor kræve skønsmæssigt 50.000 kr. inkl. moms til dækning af honorar og transport for ydelser ud over de ydelser, som er omfattet af parternes honoraraftale.

Voldgiftsretten finder derfor, at TR skal betale 64.062,50 kr. til UR med tillæg af rente af 14.062,50 kr. fra 29.1.2021 og af yderligere 50.000 kr. fra 30.12.2022.

• Sammenfatning 

Det følger af ovenstående, at HE har krav på, at BH betaler det påståede beløb på 1.447.595 kr. med renter som påstået, og at HE frifindes for BH’s selvstændige krav.

Som konsekvens heraf frifindes TR for den af HE nedlagte friholdelsespåstand.

Efter parternes påstande, herunder de nedlagte friholdelsespåstande følger det af ovenstående, at UR i forhold til TR har krav på betaling af et samlet fakturakrav på i alt 64.062,50 kr., og at UR i henhold til pkt. 5.2.3. skal betale 95.100 kr. inkl. moms. UR skal således betale 31.037,50 kr. til TR.

I forholdet mellem BH og TR følger det af pkt. 5.2.3., at TR skal betale 95.100 kr. til BH. Det følger videre, af pkt. 5.2.1., at TR skal erstatte BH den skønnede udgift på 66.750 kr. inkl. moms vedrørende tætning af huller omkring rækværksposter i fiberbetonpladerne. Det følger af pkt. 5.4, at TR har et fakturakrav 241.273,71 kr. Samlet skal BH således betale 79.423,71 kr. til TR.

Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet bemærkes, at der ved afgørelsen om sagsomkostninger ud over sagens resultat og værdien af de nedlagte påstande er taget hensyn til sagens karakter og omfang, at der har været gennemført syn og skøn, og at hovedforhandling af sagen i alt væsentlighed har strakt sig over 3 dage af normal varighed. Det er også tillagt betydning, at BH først under hovedforhandlingen har præciseret sin påstand, således at de øvrige parter, herunder de adciterede har kunnet forholde sig hertil.

Herefter og henset til sagsgenstandens størrelse mellem BH og HE skal BH betale et beløb på 150.000 kr. til HE til dækning af advokatomkostninger.

Som parternes respektive påstande er nedlagt, må det lægges til grund, at BH’s friholdelsespåstand overfor TR kan opgøres til 1.447.595 kr., og at TR har videreført denne påstand overfor UR.

Herefter skal BH betale 180.000 kr. i sagsomkostninger til TR, og TR skal betale sagsomkostninger med 90.000 kr. til UR.

Skønsomkostningerne på samlet 66.812,50 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af HE med 57.982,50 kr. og af BH med 8.830 kr. Endvidere er omkostningerne til afhjemling af skønsmanden på 7.200 kr. inkl. moms foreløbigt betalt af BH.

Efter sagens udfald, hvori også indgår det forlig om visse mangler, der er indgået mellem BH og HE, finder voldgiftsretten, at de nævnte omkostninger forbundet med syn og skøn skal dækkes af parterne efter et forholdsmæssigt skøn med udgangspunkt i det beløb hver af parterne efter skønserklæringen må anses for at have tabt. Der er taget højde for beløbene ved sagsomkostningsafgørelsen nedenfor.

Efter det ovenfor anførte, skal de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Thi bestemmes

BH skal til HE betale 1.447.595 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 465.000 kr. fra 18. august 2022, af 795.368,75 kr. fra 7. november 2022 og af 187.226,25 kr. fra 7. december 2022.

HE frifindes for den af BH selvstændigt nedlagte påstand. TR frifindes for den af HE nedlagte friholdelsespåstand.

BH skal til TR betale 79.423,71 kr. med tillæg af procesrente af 71.788,50 kr. fra den 28. juli 2022 og af 7.635,21 kr. fra den 27. februar 2023 til betaling sker.

UR skal til TR betale 31.037,50 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 10. juni 2023. I sagsomkostninger skal BH til HE betale 195.000 kr.

I sagsomkostninger skal BH til TR betale 150.000 kr. I sagsomkostninger skal TR til UR betale 75.000 kr.

De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af BH efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.