– Om LEG3 og DE5 udvidelserne på kombineret entrepriseforsikring.
Primær/sekundær problematikken
De fleste byggerier i Danmark kører efter aftalesættene AB92/ ABT93. I disse fastslås det som bekendt, at bygherre tegner forsikring imod brand/storm og at entreprenøren skal have en sædvanlig ansvarsforsikring det vil sige en erhvervs- og produktansvarsforsikring. I mange byggerier er disse forsikringer ikke tilstrækkelige og bygherre og entreprenør aftaler, at der udover kravene i AB systemet også skal tegnes en kombineret entreprise-/all risk forsikring.
Som udgangspunkt dækker all risk forsikringen mod enhver skade på den forsikrede entreprise, som følge af en hvilken som helst uforudset begivenhed. Eksempler er skader som følge af vejrlig, hærværk, tyveri, hændelige uheld og dårligt udført arbejde.
Dette udgangspunkt er dog undergivet væsentlige modifikationer i de standard all risk betingelser, der tegnes i Danmark. Det afgørende ved all risk forsikringer er således hvad den ikke dækker snarere end hvad den dækker.
Det er forsikringstageren der skal godtgøre, at der har været ”tab” eller ”fysisk skade på de forsikrede genstande”. Vil forsikringsselskabet ikke dække er det op til selskabet at bevise, at den pågældende årsag er undtaget.
En væsentlig undtagelse i standard all risk forsikringerne er undtagelsen for mangelfuldt udført arbejde, materialer og projektering. I standardvilkårene er det formuleret således:
”Forsikringen dækker ikke… skader der skyldes mangelfuldt udført arbejde, mangelfulde materialer eller mangelfuld udførelse af projektering, beregning eller konstruktion.
Denne undtagelse er begrænset til den del af arbejdsobjektet, hvori det slidte, forringede eller fejlbehæftede indgår, som bliver direkte ramt af skaden, men vedrører ikke andre dele af arbejdsobjektet, der bliver beskadiget som sekundær følge af en primær skade”.
Essensen i undtagelsen er således, at den primære skade ” mangelfuldt udført arbejde, mangelfulde materialer eller mangelfuld udførelse af projektering, beregning eller konstruktion” ikke er forsikringsdækket, mens indirekte følgeskader ” andre dele af arbejdsobjektet, der bliver beskadiget som sekundær følge af en primær skade” er forsikringsdækket.
Sondringen mellem sådanne primære og sekundære skader har givet anledning til nogle afgørelser i praksis, se fx
FED 2007.31Ø (Øresundstunnelens ”waterspray-system”), hvor udgiften til retablering af en ledning der pga. mangelfuld fastgørelse var gået løs, blev anset som en samlet primær skade og ikke som en sekundær følge af en primær skade. Ledning og fastgørelse måtte betragtes som en samlet konstruktion og der var derfor ikke forsikringsdækning på entrepriseforsikringen. (skaden blev anset som dækningsberettiget projekteringsfejl iht. den professionelle ansvarsforsikring fordi der var tale om en projekteringsfejl. Dog er man alt andet lige bedre stillet ved at have dækning på en kombineret entrepriseforsikring, som er en slags kaskoforsikring, som i udgangspunktet dækker uanset skadesårsag. Ved at skulle dokumentere uagtsomhed hos en rådgiver som kræves af en ansvarsforsikring. Dækning på fx en rådgiveransvarsforsikring kræver, at man kan dokumentere uagtsomhed og det er ikke sikkert at man kan løfte denne bevisbyrde).
UfR 2014.939H (Epoxy-gulvkonstruktionen), hvor en epoxybelægning bulede, hvilket ifølge skønserklæringer skyldtes både mangelfuld projektering og mangelfuld udførelse af arbejdet, idet der burde have været en fugtspærre under betonen og idet der var anvendt grus uden tilstrækkelig vandsugende evne. Højesteret fandt, at epoxybelægningen udgjorde en integreret del af gulvkonstruktionen og at der var tale om en primærskade som ikke var forsikringsdækket på entrepriseforsikringen fordi gulvkonstruktionen således var én samlet primær skade, som var undtaget.
Mulighed for forsikringsdækning.
På det danske forsikringsmarked findes ingen standardiserede forsikringsdækninger af primære skader som dem i de ovenfor nævnte afgørelser. Der er derfor som udgangspunkt ingen forsikringsmulighed for bygherre og entreprenør i disse situationer.
Forsikringspligten efter AB 92 § 8, stk. 3 vedrører som nævnt indledningsvist alene tegning af en sædvanlig erhvervs- og produktansvarsforsikring, der dækker følgeskader.
Tegning af en individuel klausul er en mulighed, men kostbart. Der findes med inspiration fra udenlandske forsikringer visse standardklausuler, f.eks. DE (Design Exclusion Clauses) 1-5 og LEG (London Engineering Group) 1-3, som yder varierende dækning.
Londonmarkedet benytter LEG klausulerne (London Engineering Group):
- LEG1 – undtager både primære og sekundære skader.
- LEG2 – undtager primære skader, men dækker sekundære skader.
- LEG3 – dækker både primære og sekundære skader.
LEG3 findes i to udgaver – fra hhv. 1996 og 2006 – se evt. den fulde ordlyd på www.londonengineeringgroup.com
På kontinentet (og i store dele af resten af verden) anvendes DE (Design Extension) klausuler:
- DE1 – undtager både primære og sekundære skader.
- DE2 – undtager primære skader og de fleste sekundære skader.
- DE3 – undtager primære skader, men dækker sekundære skader.
- DE4 – dækker både sekundære skader og de fleste primære skader.
- DE5 – dækker både primære og sekundære skader.
Se evt. den fulde ordlyd af ovennævnte på http://www1.fidic.org
LEG3 klausulen lyder i sin originale engelske version (2006):
“The Insurer(s) shall not be liable for All costs rendered necessary by defects of material workmanship design plan or specification and should damage (which for the purposes of this exclusion shall include any patent detrimental change in the physical condition of the Insured Property) occur to any portion of the Insured Property containing any of the said defects the cost of replacement or rectification which is hereby excluded is that cost incurred to improve the original material workmanship design plan or specification. For the purpose of the policy and not merely this exclusion it is understood and agreed that any portion of the Insured Property shall not be regarded as damaged solely by virtue of the existence of any defect of material workmanship design plan or specification”.
DE5 og LEG3 omfatter (i hvert fald en del af den..) direkte skade som følge af mangelfuldt udført arbejde og mangelfuld projektering. Det der fortsat er undtaget forsikringsdækning er “ that cost incurred to improve the original material workmanship design plan or specification”. Det vil sige, at man stadig ikke dækker forbedringsudgiften. I sagen UfR 2014.939H om epoxy gulvet betyder det vel, at udgiften til fugtspærre samt evt. prisforskel til korrekt grus fortsat ville være undtaget – men med disse undtagelser ville skaden på gulvkonstruktionen have været dækket med en LEG3/DE5 klausul i policen. Det kan således være en ganske voldsom forskel det gør i konkrete skadestilfælde om udvidelsen er tegnet.
Udvidelserne DE5 og LEG3 er oplagte at få sat ind i en all risk forsikring, men de er dyre og fravælges ofte i praksis. Men udvidelserne bør af de årsager der er redegjort for ovenfor efter min opfattelse altid indtænkes i et forsikringsudbud.
Min pointe er således, at store dele af diskussionen omkring grænsedragningen imellem primære og sekundære skader kan elimineres ved at man i forsikringsudbud medtager krav om LEG3/DE5 klausul i entrepriseforsikringen. Det er erfaringen at de fleste af de forsikringsselskaber der tilbyder entrepriseforsikring efterhånden har fået kendskab til udvidelserne og også kan tilbyde disse. Men de er ofte dyre og selskaberne tilbyder dem ikke hvis man ikke spørger efter dem.
DE5 og LEG3 stiller krav om at der er sket en fysisk skade. Der er således stadig behov for at tegne rådgiveransvarsforsikring selvom DE5 og LEG3 på entrepriseforsikringen dækker fejl i ”design plan or specification”, idet rådgiveransvarsforsikringen ikke kræver at der er sket en fysisk skade.
Af Advokat Jonas Gredal
jgr@nexusadvokater.dk
21 46 78 14