Et enkelt “ca.” kan være dyrt. I denne sag var stålvægten ikke en løs teknisk detalje, men en prisbærende forudsætning i en totalentreprenørs tilbud. Rådgiveren oplyste i en mail af 27. april 2021, at hovedstålet udgjorde “ca. 200 ton”. Totalentreprenøren prissatte derefter sin aftale med bygherren. Da produktionstegningerne senere lå på bordet, viste det sig, at der skulle bruges betydeligt mere stål.

Voldgiftsretten fandt rådgiveren ansvarlig for at levere en uforbeholden vægtangivelse i en kontekst, hvor rådgiveren måtte forstå, at tallet blev brugt direkte til prisfastsættelse. Men retten satte også en klar grænse: det, der lå inden for “ca.”-spændet og ikke blev reklameret rettidigt, gav ikke erstatning.

Sagens forløb

Projektet handlede om renovering af en eksisterende bygning og etablering af ungdomsboliger som en selvbærende konstruktion ovenpå. Totalentreprenøren og rådgiveren indgik en rådgiveraftale efter ABR 18, men det var udtrykkeligt en del af aftalen, at den også dækkede rådgivningsarbejdet før kontraktindgåelsen, altså i tilbudsfasen. Entreprisesummen over for bygherren var ca. 120 mio. kr. ekskl. moms, og vægten af hovedstålet var et centralt tema i foråret 2021.

Den 21. april 2021 bad totalentreprenøren om bekræftelse af seneste stålprojekt og vægt “ASAP”. Den 27. april svarede rådgiveren, at hovedstålet udgjorde “ca. 200 t”, uden at angive usikkerheder eller forudsætninger. På det tidspunkt forelå der alene et projektforslag.

Senere materiale viste, at billedet var mere komplekst. En materialeliste og et underentreprenørtilbud pegede på ca. 180,5 t profiler og et samlingstillæg på ca. 27 t samlet omkring 207,5 t. Da produktionstegningerne blev udarbejdet, opgjorde underentreprenøren et yderligere behov på +39.362 kg. Totalentreprenøren rejste et krav på 1.491.084,39 kr. ekskl. moms, opgjort som 39.362 kg á 31,78 kr./kg plus 7.537 kg. Rådgiveren bestred ansvar og gjorde bl.a. gældende, at “ca.” og projektfasens karakter måtte spille ind.

Voldgiftsretten

Kendelsens elegante og for praktikerne vigtige greb er, at retten ikke nøjes med at afgøre sagen som en ren diskussion om, hvad projektforslaget “skulle” indeholde. Voldgiftsretten fandt ikke med tilstrækkelig sikkerhed, at parterne havde aftalt, at projektforslaget på dette tidspunkt skulle indeholde endelige mængder for hovedstål. Rådgiveren kunne altså ikke gøres ansvarlig alene med udgangspunkt i den uklarhed.

Men rådgiveren blev ansvarlig alligevel, og det er her, kendelsen får sin særskilte pointe. Retten lagde vægt på hændelsesforløbet: vægtspørgsmålet havde været et gennemgående tema, rådgiveren var bekendt med bygherrens maksimalpris, og rådgiveren burde have indset, at mailen af 27. april 2021 ville blive brugt direkte i totalentreprenørens tilbudsgivning. At rådgiveren samtidig kommenterede montageforudsætninger, som kunne påvirke antallet af samlinger og dermed vægten, uden at tage forbehold, trak i samme retning. Vægtangivelsen blev derfor anset som en del af rådgivningen i tilbudsfasen, og rådgiveren havde handlet ansvarspådragende.

“Ca.” reddede dog ikke alt, men det reddede noget. Retten afskar erstatning for stigningen fra ca. 200 t til ca. 207,5 t, fordi denne del både lå inden for forbeholdet og ikke var reklameret rettidigt. Den erstatningsrelevante mer-mængde blev i stedet knyttet til den vægtforøgelse на 28.718,6 kg, som rådgiveren selv havde angivet i mail af 4. maj 2022.

Totalentreprenørens tab blev ikke anset som indirekte tab/avancetab efter ABR 18 § 50, selv om merudgiften naturligt pressede entreprenørens økonomi. Og ABR 18 § 46, stk. 2 om omprojektering fandt ikke anvendelse, fordi det ikke var sandsynliggjort, at omprojektering reelt stod åben inden for den allerede indgåede totalentreprisekontrakt.

I opgørelsen af tabet mindede voldgiftsretten om en klassisk fejl i entreprisetvister: man kan ikke uden videre lægge prisen for forarbejdet stål til grund, når bearbejdningsomfanget i det væsentlige er uændret. Tabet måtte i stedet fastsættes ud fra prisen på uforarbejdet stål med et mindre tillæg. På den baggrund endte erstatningen skønsmæssigt på 350.000 kr. ekskl. moms med rente fra 26. september 2022.

Hvad kan vi lære af kendelsen?

• Tal uden forbehold er rådgivning med risiko
  Når vægt/mængde oplyses i tilbudsfasen, skal usikkerheder og forudsætninger stå skarpt og eksplicit. Et ensomt “ca.” kan være for tyndt, hvis tallet er afgørende for prissætningen.
• Kend din modtagers brug af oplysningerne
  Bliver du bedt om vægt “ASAP”, og ved du, at bygherren opererer med maksimalpris, må du forvente, at tallet lander direkte i totalentreprenørens kalkulation. Skriv derfor klart, hvad der er inkluderet, og hvad der ikke er, herunder samlingsvægt og montageløsning.
• “Ca.” bør have et indhold ikke kun en tone
  Overvej at tilføje en praktisk tolerance (fx et interval eller en procentuel ramme) og en kort forklaring af, hvilke poster estimatet bygger på. Det gør risikoen mere synlig og senere bevis mere enkel.
• Reklamér tidligt også på de små afvigelser
  Kendelsen viser, at man kan have ret i ansvarsspørgsmålet og alligevel tabe dele af kroner-og-ører, hvis man ikke markerer uenigheden rettidigt.
• Opgør tabet nøgternt
  Når merforbruget skyldes en fejlagtig mængdeoplysning, skal opgørelsen afspejle den reelle meromkostning. Hvis bearbejdningen i det store hele er den samme, er det næppe prisen for fuldt forarbejdet stål, der bliver målestokken.

Perspektiv

Kendelsen føjer sig til den efterhånden faste linje i praksis, hvor voldgiftsretterne skærper kravene til præcision i rådgiveres udmeldinger – også når de sker uformelt på mail og under tidspres i tilbudsfasen.

Sagen viser især tre ting:

1. Tilbudsfasen er ikke et “frihjul” for rådgiveren
   Selv om projektet ikke er færdigprojekteret, og selv om både rådgiver og entreprenør ved, at der stadig er usikkerhed, kan konkrete taloplysninger i tilbudsfasen udløse ansvar. Det afgørende er, om tallet med rimelighed må forventes brugt direkte i prisfastsættelsen.
2. ”Ca.” er ikke en ansvarsfraskrivelse
   Formuleringer som “ca.”, “overslagsvist” eller “skønsmæssigt” kan dæmpe forventningerne – men kun, hvis det er tydeligt, hvad usikkerheden knytter sig til, og hvor stor den kan være. Ellers risikerer rådgiveren, at domstole og voldgiftsretter læser tallet langt mere kategorisk, end det var tænkt.
3. Bygherrer og entreprenører kan bruge kendelsen offensivt
   På bygherre- og entreprenørsiden styrker kendelsen argumentet for at kræve klare, dokumenterede forudsætninger fra rådgiverne, når tal indgår direkte i økonomien. Den illustrerer også, at manglende rettidig reklamation kan koste en del af kravet – og at det derfor er vigtigt hurtigt at få identificeret og meldt merforbrug ind.

Samlet set peger kendelsen i retning af en praksis, hvor både rådgivere og entreprenører må tage den “uformelle” kommunikation i tilbudsfasen lige så alvorligt som kontrakt og projektmateriale.

 

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB2025.704 / Sag nr. C – 16547

TBB2025.704  / Sag nr. C-16547

Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 28.april 2025, C-16547

1. Indledning

Mellem klageren, totalentreprenør TE A/S, herefter TE, og indklagede, rådgiver R A/S, herefter R, er der opstået en tvist vedrørende TE’s erstatningskrav for indkøb af yderligere stål i forbindelse med renovering af eksisterende bygning beliggende i … samt opførelse af ungdomsboliger her ovenpå.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« bestående af divisionschefen, ingeniøren og fhv. landsdommer med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling
TE har nedlagt påstand om, at R skal betale 1.491.084,39 kr. med tillæg af rente iht. rentelovens § 5, stk. 1, fra den 26. september 2022, til betaling sker.
R har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb.

Hovedforhandling har fundet sted den 3. og 4. april 2025 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
TE-V1, R-V1, UE-V1, TE-V2, BH-V1, R-V2 og skønsmand Peter Bang har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Aftalegrundlaget og sagens tvist
Parterne underskrev den 14. oktober 2021 en rådgiverkontrakt i henhold til ABR 18, hvorefter R skulle udføreprojektering og teknisk rådgivning i forbindelse med projektet, hvor ungdomsboligerne skulle placeres som en selvbærende konstruktion oven på den eksisterende bygning, der skulle renoveres. TE skulle udføre projektet som totalentreprenør for bygherren i henhold til en totalentreprisekontrakt, der var indgået med bygherren den 27.august 2021, og hvor entreprisesummen var fastsat til ca. 120 mio. kr. ekskl. moms.
Der er mellem parterne enighed om, at rådgiverkontrakten også gælder for det arbejde, som R udførte vedrørende projektet forud for kontraktens indgåelse, herunder i foråret 2021.
Tvisten under sagen er i første række, om R kan gøres erstatningsansvarlig for en oplysning om vægten på hovedstålet til bæring af ungdomsboligerne, som R gav i en mail af 27. april 2021, hvor vægten på hovedstålet varangivet til ca. 200 t, og såfremt R er erstatningsansvarlig opgørelsen af erstatningskravet.
TE’s krav fremkommer som summen af 39.362 kg stål til 31,78 kr. pr. kg ekskl. moms, svarende til 1.250.924 kr. ekskl. moms, med tillæg af 7.537 kg stål, svarende til 240.084,39 kr. ekskl. moms, eller samlet 1.491.084,39 kr. ekskl. moms.

4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Det fremgår af rådgiverkontrakten, at aftalegrundlaget ud over selve aftalen i prioriteret rækkefølge var bl.a. hovedtidsplan og YBL18 med tilhørende afkrydsningsskema. Af kontraktens punkt 6.1. fremgår, at R skulle leverede ydelser, der fremgår af aftalen, herunder afkrydsningsskemaet, og at R skulle sikre sig, at de nødvendige ydelser blev leveret i hver fase, hvor dette er relevant, hvorved »huller i projektet« undgås.
Af punkt 6.2. fremgår yderligere, at det understreges i særdeleshed, at R var ansvarlig for bistand til TE med at byde på projektet over for bygherren, jf. pkt. 6.3., hvoraf fremgår, at den mellem TE og bygherren aftalte entreprisesum fremkommer på baggrund af R’s rådgivning samt projektforslag. Det fremgår endvidere, at R’s ansvar op til tidspunktet for TE’s afgivelse af tilbud over for bygherren alene skulle bedømmes efter ABR18 § 49, stk. 1, og at § 49, stk. 2, således var fraveget.
Honoraret for opgaven, der omfattede projektering, rådgivning og bistand i form af ingeniørydelser i forbindelse med projektet, var aftalt til 4,9 mio. kr. ekskl. moms.

Af ydelsesfordelingsskemaet i henhold til YBL18, der foreligger i en version fra den 26. februar 2021, fremgår, at såvel TE, arkitekten og R var ansvarlige for projektforslaget, og at der yderligere skulle udarbejdes bl.a. myndighedsprojekt, udbudsprojekt og udførelsesprojekt, hvilke bl.a. R var ansvarlig for. Det er i skemaets pkt. 3.2 ud for projektforslag anført, at »Projektforslaget skal have en kvalitet, så det kan bruges til udbud. Alle mængder skal være på plads«. Det fremgår af hovedtidsplanen, at udbuds- og udførelsesprojekt skulle være afsluttet den 5.juli 2021, og at arbejdet indtil myndighedsgodkendelse skulle være afsluttet den 21. juli 2021.

Voldgiftsretten bemærker i denne forbindelse, at tilføjelsen til skemaets punkt 3.2 vedrørende projektforslaget er uklar, idet der anføres udbud, uanset der efterfølgende skulle laves et udbudsprojekt, hvorfor tilføjelsen om mængder kan give anledning til tvivl særligt i forhold til, hvornår disse skulle være på plads. Dette gælder, uanset at bemærkningen er anført under punktet for projektforslag.

I hvert fald under disse omstændigheder, og hvor bemærkningen om mængder findes i det underliggende afkrydsningsskema, finder voldgiftsretten ikke med sikkerhed at kunne fastslå, at det mellem parterne var aftalt, at det projektforslag, der er omtalt i rådgiveraftalens pkt. 6.3. til brug for fastsættelsen af entreprisesummen i forhold til bygherren, skulle indeholde endelige mængder på hovedstålet.

Voldgiftsretten finder derfor, at R ikke alene på grundlag af aftalen kan anses for ansvarlig for den omtvistede forøgelse af vægten på hovedstålet.

Det kan på grundlag af bevisførelsen vedrørende hændelsesforløbet, herunder de afgivne forklaringer, lægges til grund, at der fra november 2020 foregik en drøftelse mellem TE og R om projektet og om mulige besparelser i dette, herunder om vægten på hovedstålet, der oprindelig – på baggrund af en robotmodel – var anslået til 400 t. Det fremgår af et grænsefladeskema fra starten af 2021, at ingeniøren havde ansvaret for det samlede statiske system og dimensionering af stålkonstruktionen.

Endvidere kan det lægges til grund, at disse drøftelser bl.a. angik nedbringelsen af vægten på hovedstålet, herunder hvilke stålprofiler der skulle anvendes, og at man aftalte at anvende RHS-profiler.

Det kan også lægges til grund, at TE i samme periode havde drøftelser med bygherren om at finde besparelser i projektet, og at bygherren havde en maksimalpris på 120 mio. kr. for projektet.

R fakturerede i foråret 2021 TE for det udførte arbejde i form af aconto fakturaer, således at der den 30. april 2021var faktureret 2.336.360 kr. ekskl. moms ud af det samlede rådgiverhonorar på 4,9 mio. kr. ekskl. moms.

R-V1 har forklaret bl.a., at R var bekendt med prisen på 120 mio. kr., og at projektforslaget skulle anvendes af TE tilberegning af pris over for bygherren, men at R ikke rådgav i forhold til denne entreprisesum.

Der foreligger i sagen håndtegninger fra den 13. april 2021 af samlinger af stålprofiler.

I en mail af 21. april 2021 til R anmodede TE bl.a. R om at bekræfte seneste stålprojekt samt vægttonnage »ASAP« og oplyste yderligere, at TE ville undersøge valg af korrosionsbeskyttelse samt »montage opdeling/rækkefølger m.v.«

Denne mail besvarede R-V2 fra R den 27. april 2021, hvori bl.a. blev anført, at alt stål fremgår af tegningerne for projektforslaget, og at vægten for hovedstålet, der skal bære de nye studieboliger, udgjorde ca. 200 t, ligesom det blev bemærket, at R mod at have lagt en del ekstra ingeniørtimer i ståldesignet havde formået at bringe tonnagen af hovedstålet væsentligt ned. Endvidere var anført vedrørende spørgsmålet om montage bl.a., at hvis R ikke hørte andet inden den 5. maj 2021, blev det antaget, at alle søjler skulle deles med boltede stød pr. eksisterende etage.

R-V2 har forklaret bl.a., at han ikke var involveret i tilbuddet til bygherren, og at han ikke vidste præcist, hvad oplysningen om vægten af hovedstålet skulle bruges til. Oplysningen havde dog noget med økonomien at gøre, men han vidste ikke, at den skulle bruges til buddet over for bygherren. Når der er anført »ca.« 200 t, hænger det sammen med, at vægten er taget fra projektforslaget, hvori er der en usikkerhed, men der var ikke tale om et maksimum. Hvis der havde været spurgt ind hertil, ville han have rådgivet om usikkerhederne herved. Det var meget vigtigt, at TE besluttede, hvorledes montagen gennem den eksisterende bygning skulle ske, herunder om der skulle anvendes et langt gennemgående stålprofil eller stålprofiler, der var samlet i etageadskillelserne, hvilket endte med at blive løsningen. Dette ville have betydning dels for, hvorledes montagen skulle ske og omkostningerne herved, men den eksakte vægt af hovedstålet var også påvirket heraf, idet den samlede vægt af samlingerne var påvirket af antallet af samlinger af stålprofilerne. Han studsede i øvrigt over, at dette var den eneste mængde, som TE bad om at få oplyst.

Repræsentanterne for TE har forklaret, at vægten af hovedstålet på 200 t, som de anså som et maksimum, lå til grund for deres pris i kontrakten med bygherren, idet man, som det også fremgår af den fremlagte kalkulation, regnede med 8 mio. kr., svarende til 40 kr. pr. kg.
Der foreligger i sagen som bilag 26 en materialeliste af 25. november 2021 for stålprofiler med en samlet vægt på ca. 180,5 t, og en tilbudsliste fra UE af 17. december 2021, hvor der blev afgivet tilbud på ca. 180,5 t stål med tillæg for samlinger på ca. 27 t, anført som svarende til 15 % af totalvægt. Dette svarer således samlet til ca. 207,5 t hovedstål.

R lavede efterfølgende for UE produktionstegninger, hvilke er daterede den 25. februar 2022, og den 29. april 2022opgjorde UE i en mail til TE, at der herefter i forhold til de ca. 207,5 t stål, der var givet tilbud på, skulle anvendes yderligere 39.362 kg stål til 31,78 kr. pr. kg ekskl. moms, svarende til 1.250.924 kr. ekskl. moms.

Ved mail af 2. maj 2022 til R spurgte TE, hvorfor der manglede ca. 39,4 t hovedstål i forhold til angivelsen i tilbudslisten, hvortil R ved mail af 4. maj 2022 bl.a. svarede, at alle profiler i tilbudslisten var modelleret medcenterafstande, og at alle samlinger ikke var modelleret ved udarbejdelsen af tilbudslisten. Videre fremgår, at det først var, da smeden fik lavet produktionstegningerne, hvilke var smedens opgave, at den faktiske vægt af samlingerne forelå, ligesom vægten af profilerne blev mindsket, da der ikke længere som følge af samlingernes udformning var brug for at modellere profilerne til center. Endvidere fremgår af vægten på samlingerne på 15 % af vægten på profilerne var baseret på erfaring, men at man var blevet snydt af, at alle søjlerne skulle deles pr. etage, hvilket gav mange tunge samlinger. Yderligere fremgår, at der ikke var sket ændringer i stålprojektet eller kompleksiteten af den samlede konstruktion, men at problemet alene var den estimerede vægt af samlingerne. Ranførte endeligt i mailen, at man alene fandt, at vægtforøgelsen i forhold til tilbudslisten udgjorde 28.718,6 kg.

TE indgik med underskrifter af henholdsvis den 12. og 20. maj 2022 underentreprisekontrakt med UE vedrørende smedeentreprisen, hvorefter prisen var fastsat på grundlag af tilbudsprisen med tillæg for prisstigninger og det ovenfor nævnte beløb på 1.250.924 kr. ekskl. moms for yderligere stål i forhold til tilbudslisten.
Voldgiftsretten finder under disse omstændigheder, at R ved i mailen af 27. april 2021 uden yderligere forbehold eller nærmere oplysninger om usikkerheder at have oplyst vægten på hovedstålet til ca. 200 t har handlet ansvarspådragende, hvilket gælder, uanset at der på det pågældende tidspunkt alene forelå et projektforslag med de usikkerheder, der heri ligger med hensyn til mængderne.

Voldgiftsretten har herved navnlig lagt vægt på, at spørgsmålet om nedbringelsen af vægten på stålet havde været i tema mellem parterne i løbet af foråret, hvilket også fremgår af pkt. 3.2 i ydelsesfordelingsskemaet. Endvidere fremgår af rådgivningsaftalens punkt 6.3, at prisen til bygherren skulle fremkomme på grundlag af både R’s rådgivning og projektforslaget, og voldgiftsretten finder, at mailen af 27. april 2021 må anses for en del af denne rådgivning, som nævnt i pkt. 6.3, ligesom det i mailen er nævnt, at R har brugt ekstra ingeniørtimer vedrørende ståldesignet og vægten.

Endvidere var R, der var bekendt med bygherrens maksimalpris, ved mailen af 21. april 2021 blevet bedt om at bekræfte det seneste stålprojekt og vægten, og det burde derfor efter forløbet have stået R klart, at oplysningen om vægten skulle indgå i tilbudsgivningen over for bygherren, hvilket gælder, uanset at TE ikke anmodede om andre mængdeangivelser til brug for denne tilbudsgivning.

Hertil kommer, at det efter R-V2’s forklaring må lægges til grund, at R var opmærksom på, at montageproblematikken, som han også kommenterede i mailen af 27. april 2021, var af betydning for antallet af samlinger og dermed vægten af hovedstålet, men der blev heller ikke i den anledning taget noget forbehold eller oplyst om usikkerheder i relation til den angivne vægt.

Det er i den forbindelse uden betydning, at TE ikke spurgte nærmere ind til vægten, inden der blev afgivet tilbud overfor bygherren, hvorved bemærkes, at dette efter indholdet af tilbudslisterne alene må antages alene at have ført til en vægtforøgelse på ca. 7,5 t. Se i øvrigt om denne vægtforøgelse nærmere nedenfor.

Endvidere kan det ikke føre til et andet resultat, at TE i sit tilbud over for bygherren alene havde kalkuleret med en risikomargin på 7 % og yderligere reducerede denne til 4,5 %, da denne risikomargin ikke findes at have betydning for et tab, som TE måtte lide på grund af ansvarspådragende handlinger.

Voldgiftsretten lægger til grund, at TE på dette grundlag led et tab, idet det er godtgjort, at prisen, som TE som totalentreprenør havde aftalt med bygherren, ikke kunne forhøjes i anledning af det yderligere stål. Det bemærkes i denne forbindelse, at dette tab, uanset det reducerer TE’s avance på projektet, ikke kan anses for et sådant avancetab, som er omfattet af ABR18 § 50, stk. 1, om indirekte tab.

Allerede fordi det ikke er sandsynliggjort, at der, da vægtforøgelsen blev konstateret, var mulighed for omprojektering, indenfor den allerede indgåede totalentreprisekontrakt, finder voldgiftsretten ikke, at den foreliggende situation, hvor R ikke havde budgetansvar, kan anses for omfattet af ABR18 § 46, stk. 2, om omprojektering.

Med hensyn til tabets størrelse finder voldgiftsretten, at stigningen af vægten fra ca. 200 t til ca. 207,5 t i henhold til tilbudslisten må anses for omfattet af det forbehold, der var angivet ved i mailen af 27. april 2021 at skrive »ca. 200tons«, hvorfor denne del af vægtforøgelsen ikke kan anses erstatningsberettiget. Det bemærkes også i denne forbindelse, at der ikke ses reklameret rettidigt over denne del af vægtforøgelsen.

Voldgiftsretten lægger i overensstemmelse med det ovenfor anførte til grund, at UE er blevet betalt for de yderligere 39.362 kg stål med 1.250.924 kr. ekskl. moms.
UE-V1 fra UE har på spørgsmål om, hvorvidt han bestilte stålprofiler på grundlag af materialelisten af 25. november2021, bilag 26, forklaret, at han i hvert fald beregnede tilbuddet på grundlag heraf, og at han bestilte stål, da der i maj 2022 var indgået en kontrakt, herunder på grundlag af materialelisten af 25. februar 2022 vedrørende samlingerne, bilag 27. Han bestilte hovedstålet i handelslængder, således at der måtte skæres noget af RHS-profilerne, men at det afskårne materiale alene kunne anvendes som skrot.

Voldgiftsretten finder, at uanset om UE måtte have købt stål på grundlag af bilag 26 og 27, og uanset om UE er blevet betalt i henhold hertil, at der ved opgørelsen af det tab, som R skal godtgøre, må tages udgangspunkt i den mængde stål, der er anvendt til stålkonstruktionen som hovedstål, således at der herved skal tages højde for den mindre mængder stålprofiler, der var nødvendige, når samlingerne var færdigberegnede. Det bemærkes i øvrigt, at der i bilag 27 også ses indeholdt nogle søjler.

Det er ikke ved UE-V1’s forklaring eller på anden måde dokumenteret, hvilken mængde dette drejer sig om, og voldgiftsretten finder derfor i mangel af andre oplysninger, at der må tages udgangspunkt i den mængde på28.718,6 kg, som R har angivet i mailen af 4. maj 2022, og hvorom R-V2 har forklaret, at denne vægtforøgelse fremkom ved udtræk fra produktionstegningerne.

Voldgiftsretten lægger endvidere efter forklaringerne til grund, at antallet af samlinger og disses konstruktion var uændrede fra udbudstidspunktet, således at omfanget af bearbejdningen af stålet til samlingerne i det væsentlige var uændret, uanset at vægten af stålet til samlingerne steg som følge af forøgede godstykkelser.
Under disse omstændigheder finder voldgiftsretten ikke, at der ved fastsættelsen af tabet kan tages udgangspunkt i prisen for forarbejdet stål, uanset om UE måtte have beregnet sin tillægspris på grundlag heraf. Derimod må tabet fastsættes på grundlag af prisen på uforarbejdet stål på det pågældende tidspunkt med et mindre tillæg som følge af, at der skulle ske forarbejdning af en større godstykkelse.

Voldgiftsretten fastsætter herefter tabet, som R skal betale, til skønsmæssigt 350.000 kr. ekskl. moms, hvilket beløb ubestridt skal forrentes fra den 26. september 2022 som påstået.

Efter sagens udfald, hvor TE har fået medhold i sagens hovedspørgsmål om erstatningsansvar, men alene har fået medhold i en mindre del af den nedlagte påstand, skal hver part bære egne omkostninger, herunder de omkostninger, som de hver især foreløbig har afholdt til syn og skøn, og således at TE endelig skal betaleomkostningerne til skønsmandens fremmøde under hovedforhandlingen, ligesom hver part skal bære halvdelen af omkostninger ved voldgiftsbehandlingen.

Thi bestemmes
Indklagede, R, skal til klageren, TE, betale 350.000 kr. med rente efter rentelovens § 5, stk. 1, fra den 26. september 2022.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klageren og indklagede med halvdelen hver efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Fodnoter
Claus Berg: Teknisk rådgivning – ABR 18 (2021) s. 581 f. 1.
Claus Berg: Teknisk rådgivning – ABR 18 (2021) s. 727 ff. 2.
Claus Berg: Teknisk rådgivning – ABR 18 (2021) s. 431.