En ny voldgiftskendelse viser, hvor hurtigt et samarbejde kan køre af sporet, når aftaler og ansvar ikke er skrevet ned. For når der mangler papir, må Voldgiftsretten finde sandheden i mails, betalinger og adfærd på byggepladsen.
Kendelsen minder os om de grundlæggende bevisregler i entrepriseretten: Hvem skal bevise hvad – og hvem kommer tvivlen til gode?
Sagens forløb
I 2021 udførte en underentreprenør (UE) forskellige arbejder for en hovedentreprenør (HE) på fem projekter i hovedstadsområdet.
Da projekterne var afsluttet, stod parterne langt fra hinanden: UE krævede betaling på godt 600.000 kr., mens HE mente, at beløbet skulle udlignes af modkrav for mangler, dagbod og oprydning. Kort sagt mente begge, at det var den anden, der skyldte penge.
Problemet var bare, at der aldrig var lavet en skriftlig aftale. De få dokumenter, der fandtes – mails, tilbud og fakturaer – tegnede kun et fragmenteret billede af samarbejdet. Flere tilbud var ovenikøbet udstedt af et andet selskab, som arbejdede tæt sammen med UE.
HE gjorde derfor gældende, at de slet ikke havde indgået aftale med UE – og nægtede at betale.
Dermed stod Voldgiftsretten over for spørgsmålet: Hvem får ret, når intet er skrevet ned?
Voldgiftsretten
Uden en skriftlig aftale måtte retten danne sig et billede af samarbejdet ud fra parternes mails, tilbud og betalinger.
Den slog herefter fast, at den, der fremsætter et krav, skal bevise det – uanset om der er tale om et hovedkrav eller et modkrav.
🔹 Aftaleforholdet
Retten lagde vægt på, at HE under hele forløbet havde været i dialog med UE, modtaget fakturaer fra dem og dermed måtte vide, at det var UE’s folk, der udførte arbejdet.
HE kunne derfor ikke undgå betalingsansvar ved at henvise til, at tilbuddene formelt stod i et andet selskabs CVR-nr.
🔹 Udført arbejde og ekstraarbejder
UE’s fakturaer og den faktiske udførelse blev anset som tilstrækkelig dokumentation for, at arbejdet var udført og skulle betales.Til gengæld blev krav om ekstraarbejder afvist, fordi UE ikke kunne bevise, hvad der var aftalt eller bestilt uden en skriftlig aftale.
🔹 Mangler og dagbod
HE’s modkrav om mangler, dagbod og oprydning blev afvist. Beviserne var for svage – der var hverken dokumentation for, hvilke standarder der var aftalt, eller at der overhovedet var aftalt dagbod.
🔹 Moms
UE’s tilbud nævnte ikke, om priserne var inklusive eller eksklusive moms. Retten lagde derfor HE’s fortolkning til grund – priserne blev anset som inklusive moms. Uklarheden kom UE til skade, fordi det var ham, der havde udformet tilbuddet.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen er et tydeligt eksempel på, hvor hurtigt et samarbejde kan løbe af sporet, når aftaler og ansvarsfordeling ikke er skrevet ned.
Heraf kan udledes flere principper om bevisførelse i entrepriseretten:
- Den, der kræver noget, skal bevise det. Bevisbyrden ligger hos den part, der fremsætter et krav – uanset om der er tale om et hovedkrav eller et modkrav.
- Retten ser på adfærden. Når der ikke findes skriftlige aftaler, vurderes samarbejdet ud fra mails, kommunikation og betalinger. Retten baserer afgørelsen på, hvad der efter en samlet vurdering fremstår som mest sandsynligt og/eller rimeligt.
- Uklarhed rammer den, der skaber den. Hvis et tilbud er uklart om fx moms, lægger retten som udgangspunkt modpartens fortolkning til grund.
- Passivitet kan koste. Undlader en part at reagere på fakturaer eller indsigelser, kan det opfattes som accept.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2025.515 / Sag nr. C-16576
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2025.515 / Sag nr. C-16576
Voldgiftsnævnets kendelse afsagt den 12. marts 2025, C-16576
1. Indledning
Mellem klager, underentreprenør UE ApS, og indklagede, hovedentreprenør HE ApS, er der opstået en tvist om manglende betaling for diverse entreprisearbejder udført af klager. Disse entreprisearbejder blev udført på ejendommene:
- [Projekt1],
- [Projekt2],
- [Projekt3],
- [Projekt4],
- [Projekt5].
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed (2010)« bestående af projekt- og byggeleder …, bygningskonstruktør …. og landsdommer ….., med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
UE har nedlagt følgende påstande:
HE skal til UE betale 598.576,30 kr. med tillæg af 0,7% rente per påbegyndt måned af:
- 693,05 kr. fra 16. juli 2021,
- 348,75 kr. fra 21. december 2021,
- 053,25 kr. fra 24. december 2021,
- 812,50 kr. fra 25. december 2021 samt
- 668,75 kr. fra 28. december 2021.
Herudover skal HE betale 2.480 kr. bestående af 8 faste kompensationskrav á 310 kr.
HE har nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 26. februar 2025 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
V1, V2 og V3 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, blev det aftalt med parterne, at kendelsen kunne udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Voldgiftsretten har af fremstillingsmæssige årsager imidlertid medtaget en sagsfremstilling og parternes anbringender, men har udeladt en gengivelse af forklaringerne i sagen.
1. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Om bevisbyrde mv.
Indledningsvis bemærkes, at det er den, der påstår at have et krav mod en anden, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at kravet eksisterer. Det samme gælder for den, der påstår at have et modkrav mod en anden.
Om [Selskab2]
Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten det godtgjort, at [Selskab2] var et selskab, der arbejdede tæt sammen med UE, og som i relation til HE indgik aftaler på vegne af UE og udførte UE’s arbejde. Voldgiftsretten finder endvidere, at dette må have stået HE klart. På denne baggrund lægger voldgiftsretten til grund, at UE er berettiget til at modtage betaling for det arbejde, som måtte være udført i regi af Blåmejsen ApS. HE anbringende om, at tilbud fra [Selskab2] ikke skulle have nogen aftalemæssig relevans i forhold til indklagede tages derfor ikke til følge.
Om [Projekt1]
UE har for så vidt angår entreprisen på [Projekt1], nedlagt påstand om betaling af 308.693,05 kr. med renter fra den 16. juli 2021.
Det er ubestridt, at det arbejde, som UE har faktureret HE ved faktura nr. 8395 og faktura nr. 8397 af 8. juli 2021, er udført efter anmodning fra HE. Det forhold, at der ikke er fremlagt tilbud og accept for de pågældende arbejder, kan derfor ikke i sig selv føre til, at UE ikke kan gøre et krav gældende i den forbindelse. Det bemærkes, at betalingskravet på det foreliggende grundlag ikke kan anses for ubilligt, og at HE derfor som udgangspunkt er forpligtet til at betale den pris, som UE forlanger, jf. herved princippet i købelovens § 5.
Spørgsmålet er herefter, om HE er berettiget til at foretage fradrag i entreprisesummen på i alt 77.208,05 kr. som følge af, at arbejdet har været mangelfuldt.
HE har som dokumentation for, at UE’s arbejde har været mangelfuldt, fremlagt to fakturaer fra [Selskab4] til HE på i alt 10.600 kr. for »forskelligt slibning og malingsarbejde mv.« samt en faktura på [Selskab3] til HE på 9.305,50 kr. for
»diverse«.
Som anført er det den, der påstår at have et krav mod en anden, der har bevisbyrden for, at kravet består. Voldgiftsretten finder, at HE ikke ved at fremlægge de pågældende fakturaer fra [Selskab4] har dokumenteret, at UE’s arbejde var mangelfuldt. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke foreligger oplysninger om en skøns- eller stadeforretning foretaget i forbindelse med afleveringen af entreprisen. Hertil kommer, at V1 for voldgiftsretten har forklaret, at han første gang hørte om de pågældende mangler, efter at sagen var anlagt, og at UE følgelig ikke havde fået mulighed for at udøve sin ret til afhjælpning. V1s forklaring herom er ikke tilbagevist af HE.
På denne baggrund har HE ikke krav på modregning for de påberåbte mangler.
For så vidt angår UE’s krav om betaling af 13.375,00 kr. inkl. moms for ekstraarbejde i form af opfyldning og tilstøbning, lukning af pejs og pudsning af væg er dette arbejde bestridt udført af HE. Da UE ikke har ført bevis for, at det pågældende ekstraarbejde er aftalt eller udført, tager Voldgiftsretten ikke denne del af UE’s krav til følge.
UE’s krav mod HE i anledning af entreprisen på [Projekt1] kan herefter fastsættes til 295.318,05 kr. svarende til kravet på 308.693,05 kr. fratrukket 13.375,00 kr.
[Projekt2]
UE har for så vidt angår entreprisen på [Projekt2], nedlagt påstand om betaling af 124.161,25 kr. med renter fra den 21. december 2021. Spørgsmålet for voldgiftsretten har i første omgang angået, hvorvidt den aftalte entreprisesum kan tillægges moms. Herudover angår spørgsmålet, om det beløb på 74.625 kr., som HE den 29. marts 2022 har overført til UE, skal anses som en betaling for det arbejde, som UE har udført på [Projekt2].
Det fremgår af den fremlagte reviderede tilbudsliste af 8. september 2020, som, voldgiftsretten lægger til grund, er aftalegrundlaget mellem parterne vedrørende [Projekt2], at den samlede tilbudssum er på 127.270 kr. inkl. moms. Uanset at det måtte være normalt mellem parterne at indgå aftaler eksklusiv moms, så finder voldgiftsretten, at det i dette tilfælde er klart og tydeligt aftalt, at tilbudssummen indeholder moms. På den baggrund er UE ikke berettiget til at tillægge moms i sin afregning af denne entreprise.
Det er anført i følgeteksten til HE’s overførsel af 74.625 kr. den 29. marts 2022 til UE, at beløbet vedrører [Projekt2]. På den baggrund finder voldgiftsretten det dokumenteret, at beløbet er tænkt til dækning af udeståender i forbindelse med entreprisen på [Projekt2].
UE’s krav mod HE i anledning af entreprisen på [Projekt2], kan herefter fastsættes til 17.718,75 kr. svarende til kravet på 124.161,25 kr. fratrukket den beregnede moms på 31.817,50 kr. samt fratrukket det betalte beløb på 74.625 kr.
Det bemærkes, at voldgiftsretten, som sagen er oplyst, ikke har mulighed for at forholde sig til, hvorvidt beløbet på 74.625 kr. skal fragå i afregningen af andre entrepriser mellem parterne.
[Projekt3]
UE har over for voldgiftsretten gjort gældende at have udført ekstraarbejde i form af malerarbejde mv. for 3.187,50 kr. inkl. moms. HE har ikke bestridt, at arbejdet er udført, men har gjort gældende, at arbejdet var en del af udbudsprojektet og derfor ikke kunne faktureres særskilt.
Det fremgår af udbudsmaterialet for [Projekt3], bl.a., at »alt træværk skal males, det vil sige nye fodpaneler, lyslysninger, indfatninger omkring vindue mod vejen og omkring før til tilbygningen«.
Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at UE ikke har ført bevis for, at malerarbejdet, som er faktureret med 3.187,50 kr. inkl. moms, ikke var omfattet af entreprisen. Hertil kommer, at UE ikke har fremlagt en aftale om, at arbejdet skulle regnes som ekstraarbejde. På denne baggrund kan UE ikke kræve det pågældende beløb.
[Projekt4]
UE har vedrørende entreprisen på [Projekt4], nedlagt påstand om betaling af 78.722,00 kr. HE har ikke bestridt beløbets størrelse, men har gjort gældende at have et modkrav som følge af dagbod og pga. omkostninger til mangeludbedring.
Som anført er det den, der påstår at have et krav mod en anden, der har bevisbyrden for, at kravet består. HE har ikke for voldgiftsretten godtgjort, at der er aftalt dagbod i forholdet mellem UE og HE. Det forhold, at HE måtte have aftalt – og være pålagt at betale – dagbod med bygherren af entreprisen på [Projekt4], medfører ikke, at UE får en tilsvarende forpligtelse. På denne baggrund tages HE påstand om, at der i UE’s krav skal ske fradrag for dagbod, ikke til følge.
Herudover finder voldgiftsretten, at det ikke er dokumenteret, at HE har et modkrav som følge af manglende oprydning mv. mod UE. Ud over, at det ikke er dokumenteret, at der har været et sådant udestående oprydningsarbejde, der skyldes UE, er der ikke fremlagt dokumentation for, at UE har fået lejlighed til selv at udbedre eventuelle udeståender i den forbindelse.
HE har herefter ikke noget modkrav i anledning af entreprisen på [Projekt4].
UE’s krav mod HE i anledning af entreprisen på [Projekt4], kan herefter fastsættes til 78.722 kr.
[Projekt5]
UE har vedrørende entreprisen på [Projekt5] nedlagt påstand om betaling af 83.812,50 kr. HE har ikke bestridt, at arbejdet er udført, men har gjort gældende, at kravet ikke stemmer overens med tilbuddet af 15. juli 2020. UE har heroverfor gjort gældende, at det, som HE omtaler som et tilbud, alene var et overslag, hvilket også fremgår af skrivelsen herom.
Det fremgår af oplysninger i sagen, at HE først i begyndelsen af april 2022, dvs. næsten 4 måneder efter, UE havde fremsendt sin faktura, gjorde indsigelse mod beløbets størrelse. På denne baggrund, og da voldgiftsretten er enig med UE i, at UE’s brev af 15. juli 2020 alene kan anses for at være et overslag, og at fakturabeløbet ikke er kendeligt uoverensstemmende med overslaget, tages HE påstand ikke til følge.
UE’s krav mod HE i anledning af entreprisen på [Projekt5], kan herefter fastsættes til 83.812,50 kr. HE’s øvrige modkrav
HE har endvidere fremlagt en række fakturaer fra diverse underentreprenører og gjort gældende, at disse fakturaer dokumenterer, at HE har et modkrav mod UE’s krav som følge af de omkostninger, som HE påstår, har været nødvendige for at udbedre mangler ved UE’s arbejder. UE har bestridt, at HE er berettiget til at modregne noget beløb i deres krav.
Som anført er det den, der påstår at have et modkrav, som skal dokumentere, at dette krav består. En fremlæggelse af fakturaer mv. fra andre bygherrer dokumenterer ikke i sig selv, at UE har handlet ansvarspådragende i disse sager. De fremlagte fakturaer angår efter det oplyste entrepriser, som i øvrigt ikke er belyst under denne sag.
Henset hertil og til, at der ikke er fremlagt stadeopgørelser, foretaget skønsforretninger eller på anden måde dokumenteret, at UE er ansvarlig for mangler mv., der relaterer sig til de fremlagte fakturaer, tages HE’ anbringender herom ikke til følge.
Renter
Det fremgår af rentelovens § 3, stk. 3, at en skyldner tidligst skal betale rente, når der er gået 30 dage efter den dag, hvor skyldneren var i stand til at indhente oplysninger, som må anses for nødvendige for at bedømme kravets berettigelse og størrelse. Uanset at UE har fået medhold i at have et krav mod HE, finder voldgiftsretten, at det – i hvert fald ind til sagens anlæg for voldgiftsretten – har været uklart, hvor stort dette krav har været. Kravets størrelse er endvidere flere gange justeret under voldgiftssagen. På denne baggrund kan UE først kræve rente fra det tidspunkt, hvor kravet er blevet fremsat for voldgiftsretten.
Der kan herefter kræves rente af 393.910,70 kr. fra indgivelsen af klageskriftet den 9. november 2023 og rente af det resterende beløb på 81.660,60 kr. fra indgivelsen af processkrift 1 den 10. maj 2024.
Kompensationskrav
UE har nedlagt påstand om, at HE skal betale 8 kompensationskrav á 310 kr. for hver af de 8 fakturaer. UE har ikke nærmere redegjort for retten til at fremsætte kompensationskrav i anledning af ikke betalte fakturaer. Hertil kommer, at UE ud over renter i fakturaerne har anført et gebyr på 100 kr. ved for sen betaling. Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at kompensationskravet må være begrænset til det fastsatte gebyr på 100 kr.
UE’s kompensationskrav mod HE kan herefter fastsættes til 800 kr. Beløbet forrentes fra fremsættelsen af kravet den 12. november 2024.
Konklusion
HE skal herefter samlet *477.171,30 kr. til UE med sædvanlig procesrente af 393.910,70 kr. fra den 9. november 2023, af 81.660,60 kr. fra den 10. maj 2024 og af 800 kr. fra den 12. november 2024.
Sagsomkostninger
Efter sagens forløb og resultat skal HE i sagsomkostninger til UE betale 40.000 kr. Beløbet er til dækning af rimelige advokatomkostninger ekskl. moms. Voldgiftsretten har ved fastsættelsen af dette beløb navnlig lagt vægt på det vundne beløb samt sagens omfang og karakter.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
HE skal til UE betale 477.171,30 kr. med procesrente af 393.910,70 kr. fra den 9. november 2023, af 82.460,60 kr. fra den 10. maj 2024 og af 800 kr. fra den 12. november 2024.
I sagsomkostninger skal HE til UE betale 40.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af HE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.