Bilag, som den ene part ønsker at forelægge for skønsmanden, skal som udgangspunkt være neutrale og ikke forsøge at påvirke skønsmanden på en utilbørlig måde. En nylig retssag, der blev behandlet både i byretten og landsretten, belyser spørgsmålet om, hvorvidt oplysninger der er indhentet ensidigt, kan fremlægges for skønsmanden.
Sagens forløb
I løbet af 2022 udførte Murerforretningen (E) indendørs klinkearbejde for virksomheden (V). Efterfølgende hævdede V, at der var mangler ved det udførte arbejde. Uden at indlede en retssag, anmodede V retten om at afholde syn og skøn (isoleret bevisoptagelse).
Skønsmanden konkluderede i en erklæring, at fliserne var skrukke (hule og løse), og at de derfor ikke var monteret håndværksmæssigt korrekt.
Efter modtagelsen af skønserklæringen indhentede E en udtalelse fra en civilingeniør. Kritikken i bilaget omhandlede, at skønsmanden ikke havde udført destruktive indgreb for at afklare årsagen til de konstaterede skrukke fliser.
En tvist opstod mellem parterne om, hvorvidt bilaget kunne fremlægges for skønsmanden i forbindelse med supplerende syn og skøn.
V mente, at bilaget ikke skulle fremlægges, da det blev brugt til at påvirke skønsmanden utilbørligt.
E argumenterede derimod for, at bilaget blot blev indhentet for at stille supplerende spørgsmål eller opnå en ny vurdering ved syn og skøn.
Byretten
Byretten afgjorde, at bilaget ikke kunne fremlægges for skønsmanden, da det indeholdt nye spørgsmål, som skønsmanden ikke tidligere havde taget stilling til. Sagen blev af E anket til Vestre Landsret.
Landsretten
Ifølge landsretten afhang vurderingen i høj grad af, hvad formålet med fremlæggelsen var.
Retten konstaterede ud fra parternes forklaringer og anbringender, at formålet med at præsentere bilaget var at udfordre “(…) om skønsmanden havde udøvet sit skøn på en korrekt og tilfredsstillende måde samt at give skønsmanden mulighed for eventuelt at genoverveje sin udtalelse.”
Retten vurderede derfor, at hensigten ikke var, at påvirke skønsmanden på en utilbørlig måde.
Landsretten ændrede derfor byrettens afgørelse og tillod, at bilaget kunne fremlægges for skønsmanden i forbindelse med supplerende syn og skøn.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Ensidigt indhentede bilag: Kendelsen illustrerer, at der kan præsenteres dokumenter for en skønsmand, som kun den ene part har indhentet, så længe formålet er at give skønsmanden mulighed for at revurdere sine tidligere udtalelser. Formålet med denne praksis er at sikre, at skønsmanden har adgang til at korrigere potentielle misforståelser og fejl i sin tidligere vurdering.
Det er værd at bemærke, at dokumentet ikke må præsenteres som et selvstændigt bevis. Det skal derimod være udformet på en sådan måde, der inviterer til supplerende spørgsmål til skønsmanden.
E præsenterede bilaget på følgende måde:
”Skønsmanden bedes oplyse, om det efter gennemgang af bilag A kan bekræftes, at det er afgørende for vurdering af skadesårsag vedrørende skrukke klinker, hvorvidt brudfladen forekommer ved overgang mellem flise og klæber, ved overgang mellem klæber og undergulv eller i selve undergulvet?”
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.1072 / U.2023.5289
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2023.1072 / U.2023.5289
Retten i Koldings kendelse 23. maj 2023, BS-14723/2022-KOL
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag om isoleret bevisoptagelse, der er modtaget i retten den 13. april 2022, vedrører belægning af indendørs klinker.
E Murerforretning ApS har anmodet om, at der stilles supplerende spørgsmål til skønsmanden og har den 10. februar 2023 indleveret udkast til supplerende spørgsmål, samt bilag A-C.
A ApS har protesteret mod, at bilag A tilgår skønsmanden.
Oplysningerne i sagen
Skønsmanden har i erklæring af 5. november 2022 vurderet bl.a., at fliserne ikke er monteret håndværksmæssigt korrekt i alle rum bortset fra badeværelset.
E Murerforretning ApS har efter modtagelsen af skønserklæringen indhentet en udtalelse fra civilingeniør J. Det fremgår af udtalelsen, at J er blevet bedt om at forholde sig til den udarbejdede skønserklæring, og at han ikke
har foretaget besigtigelse af det udførte arbejde.
Parternes synspunkter
A ApS har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende:»… Bilag A
Det gøres gældende, at Bilag A skal udgå af sagen, og at skønsmanden ikke skal have adgang til eller udleveret bilag A, i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålene.
Bilag A er ensidig indhentet af E Murerforretning. Bilaget bliver af E Murerforretning brugt til utilbørligt at påvirke skønsmanden. Bilag A fremgår af:
Spørgsmål IE:
»Skønsmanden bedes oplyse, om det efter gennemgang af bilag A kan bekræftes, at det er afgørende for vurdering af skadesårsag vedrørende skrukke klinker, hvorvidt brudfladen forekommer ved overgang mellem flise og klæber, ved overgang mellem klæber og undergulv eller i selve undergulvet«
Spørgsmål IK:
»Skønsmanden bedes efter at have foretaget de nødvendige og tilstrækkelige destruktive indgreb og i forlængelse af svarene på spørgsmål IC, ID, og IE samt efter gennemgang af bilag A oplyse, hvad der må antages at være årsagen til, at fliser i henholdsvis køkkenalrum, mellemgang og toiletrum og enkelte i forgangen er skrukke, herunder men ikke begrænset til om årsagen
Den eneste grund til, at E Murerforretning ønsker at skønsmanden gennemgår bilag A, er, at E Murerforretning utilbørligt vil lede skønsmanden henimod samme besvarelse, som E Murerforretning har betalt sig til ved indhentelsen af bilag A.
Det er selvfølgelig ikke meningen ved et syn og skøn. Skønsmanden skal svare ud fra hans viden og observationer.
Bilag A skal derfor udgå af sagen.
…«
E Murerforretning ApS har til støtte for sin påstand gjort følgende gældende:
»…
Bilag A
A ApS har protesteret mod fremlæggelsen af bilag A, idet det anføres, at bilaget bliver brugt til at påvirke skønsmanden utilbørligt. Dette bestrides.
Bilag A er hverken indhentet eller fremlagt for at påvirke skønsmanden utilbørligt, da denne som bekendt allerede har udøvet sit skøn. Dokumentet er indhentet med henblik på principalt at få udmeldt nyt syn og skøn ved ny skønsmand, subsidiært med henblik på at stille skønsmanden supplerende spørgsmål.
Som anført i indlæg af henholdsvis 22. december 2022, 6. januar 2023 samt 19. januar 2023 er årsagen til E Murerforretning ApS’ indhentelse af bilag A, at skønsmanden ved sin erklæring af 5. november 2022 i besvarelsen af spørgsmål 1 konstaterer, at fliserne er skrukke, og at skønsmanden på denne baggrund i besvarelsen af spørgsmål 2 konstaterer, at arbejdet derfor ikke er udført håndværksmæssigt korrekt. E Murerforretning indhentede herefter en rapport, således at der kunne stilles nye og mere dybdegående spørgsmål til skønsmanden, så skønsmanden derved fik lejlighed til at genoverveje og nuancere det skøn, som han allerede har udøvet.
Retspraksis viser desuden, at ensidigt indhentede erklæringer kan fremlægges med henblik på at stille supplerende spørgsmål, også efter igangsættelse af og under en verserende isoleret bevisoptagelse, jf. for eksempel UfR 2020.282 H, UfR 2004.2164 V samt vedlagte utrykte afgørelse fra Voldgiftsnævnet for Byggeri- og Anlægsvirksomhed. Afgørelse af 6. december 2021 fremlægges som bilag D.
Opmærksomheden henledes mod bilag D, hvor højesteretsdommer Lars Apostoli i afgørelsen på side 5 bemærker, at idet der er tilvejebragt et kvalificeret grundlag for at rejse tvivl om rigtigheden af de forudsætninger, som skønsmanden har lagt til grund for sin besvarelse af skønstemaet, bør der gives skønsmanden lejlighed til at genoverveje sine svar i lyset af disse oplysninger og dokumenter, herunder ved at lade skønsmanden forholde sig til det indhentede bilag. Højesteretsdommer Lars Apostoli bemærker videre, at det ikke indebærer risiko for utilbørlig påvirkning af skønsmanden, at den ensidigt indhentede sagkyndige erklæring fremlægges for skønsmanden på nuværende tidspunkt, fordi skønsmanden har afgivet sin erklæring om det pågældende forhold, og fordi formålet alene er at give skønsmanden mulighed for at korrigere eventuelle fejl i forudsætningsgrundlaget for en besvarelse, som han allerede har givet, samt rette de fejl i besvarelsen, som dette eventuelt måtte give anledning til. I relation hertil henviser højesteretsdommer … til de ovenfor nævnte afgørelser i UfR 2020.282 H og UfR 2004.2164 V.
Bilag A er derudover ikke fremlagt ikke søgt fremlagt for at skulle tjene som selvstændigt bevis, men med henblik på at stille supplerende spørgsmål, hvorved skønsmanden får mulighed for at forholde sig til vurderingen i bilag A.
Bilag A fastholdes.…«
Rettens begrundelse og resultat
Det følger af retspraksis, at det ikke er udelukket, at en ensidigt indhentet erklæring kan tilgå skønsmanden. Dette navnlig når erklæringen fremlægges for skønsmanden, efter skønsmanden har afgivet sin erklæring om forholdet, og hvor formålet er at give skønsmanden mulighed for at korrigere sin tidligere besvarelse.
Efter indholdet af bilag A, og da der er tale om nye spørgsmål, hvor skønsmanden ikke bedes forholde sig til sin tidligere besvarelse, finder retten, at bilag A er egnet til at påvirke skønsmanden utilbørligt, hvorfor det ikke tillades, at bilag A fremsendes til skønsmanden.
Thi bestemmes
Det tillades ikke, at Bilag A tilgår skønsmanden.
Vestre Landsrets kendelse
Ved kendelse af 23. maj 2023 har Retten i Kolding (…) bestemt, at det ikke tillades, at bilag A tilgår skønsmanden.
E Murerforretning ApS har ved kæreskrift af 6. juni 2023 fra advokat Søren Dolmer Andersen kæret kendelsen med påstand om, at det tillades E Murerforretning ApS at fremlægge bilag A for skønsmanden med henblik på at stille supplerende spørgsmål, jf. supplerende skønstema af 10. februar 2023.
Byretten har oplyst, at bevisoptagelsessagen afventer udfaldet af kæresagen. Byretten har ikke i øvrigt haft bemærkninger til kæremålet.
Landsretten afsagde
Kendelse
Tvisten under kæresagen er, om bilag A kan fremlægges for skønsmanden i forbindelse med et supplerende syn og skøn i en sag om isoleret bevisoptagelse, jf. retsplejelovens § 343.
Den første skønserklæring bygger ifølge erklæringens pkt. 9 på en besigtigelse af de omhandlede flisegulve, og der er efter det oplyste ikke foretaget destruktive indgreb. Kritikken i bilag A af skønserklæringen angår bl.a., at skønsmanden ikke har foretaget destruktive indgreb med henblik på at belyse årsagen til de konstaterede skrukke fliser.
Formålet med fremlæggelsen af bilag A må antages at være at stille spørgsmålstegn ved, om skønsmanden har udøvet sit skøn på et korrekt og fyldestgørende grundlag og for at give skønsmanden mulighed for eventuelt at revurdere sin besvarelse. Bilag A er isoleret set ikke formuleret på en utilbørlig måde. Bilaget kan derfor fremlægges for skønsmanden under bevisoptagelsessagen.
Landsretten ændrer herefter byrettens kendelse, således at bilag A kan fremlægges for skønsmanden i forbindelse med det supplerende syn og skøn. Landsretten har ikke herved taget stilling til formuleringen af det supplerende syns- og skønstema, herunder formuleringen af de enkelte spørgsmål.
Efter kæresagens udfald skal A ApS i sagsomkostninger for landsretten betale 2.000 kr. til E Murerforretning ApS til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms.
Thi bestemmes
Byrettens kendelse ændres, således at bilag A kan fremlægges for skønsmanden i forbindelse med det supplerende syn og skøn.
I sagsomkostninger for landsretten skal A ApS inden 14 dage betale 2.000 kr. til E Murerforretning ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Kæreafgiften skal betales tilbage. Sagen sluttet.