Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo april 2009, og vedrører en entreprenør som kræver tidsfristforlængelse, som følge af en stilladsstrejke.
Bygherre (BH) og entreprenør (E) underskrev den 15. juni 2006 en entreprisekontrakt vedrørende renoveringsarbejder.
Forud for underskrivelsen af kontrakten, var E så småt gået i gang med nedbrydningsarbejder. E’s arbejde måtte dog sættes på pause, da en stilladsstrejke gjorde det umuligt at påbegynde arbejdet med facaden og taget.
E gjorde gældende, at stilladsstrejken var et tidsfristforlængende forhold. BH anførte at stilladsstrejken ved aftaleindgåelse var overstået, hvorfor E ikke kunne få tidsfristforlængelse.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten konstaterede indledningsvist, at stilladsstrejken var ophørt forud for kontraktindgåelse den 15. juni 2006. Omfanget af strejken, og konsekvenserne heraf, var derfor kendt på tidspunktet for aftaleindgåelse.
På baggrund af ovenstående bestemte voldgiftsretten, at stilladsstrejken ikke gav E ret til tidsfristforlængelse, da konsekvenserne af denne kunne være indregnet i aftalens angivelse af byggeperioden.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Strejke kan som udgangspunkt godt give entreprenører ret til tidsfristforlængelse jf. AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3 (videreført i AB 18 § 39, stk. 1, c)). Strejke sidestilles med ”force majeure” hvilket er en udefrakommende omstændighed, som parterne ikke kan afværge.
Om en strejke giver ret til tidsfristforlængelse eller ej, vil altid være en konkret vurdering, men denne kendelse illustrerer, at der ikke gives medhold i et krav om tidsfristforlængelse, når strejken er ophørt ved tidspunktet for underskrivelse. Når parterne er bekendte med konsekvenserne af en strejke forud for aftaleindgåelse, er der ikke tale om en udefrakommende omstændighed som ikke kan afværges, da aftalen blot kan tilpasses hertil.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2009.576 / Sag nr. C-10130
Det bemærkes, at denne kendelse tidligere har været anvendt som UGENS DOM i uge 30.
#ugensdom #entrepriseret #strejke
-0O0-
[fusion_tagline_box content_alignment=”left” link=”” button=”” linktarget=”_self” modal=”” button_size=”” button_type=”” button_border_radius=”” buttoncolor=”default” title=”S2VuZGVsc2VuIGkgZnVsZCBsw6ZuZ2Rl” description=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” backgroundcolor=”” shadow=”no” shadowopacity=”0.70″ border=”1″ bordercolor=”” highlightposition=”left” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]
Entreprenør E ApS (adv. Ronny Wisholm) mod Bygherre BH2 ApS (adv. Rasmus Haugaard).
Advokat Ronny Herman Wisholm har ved klageskrift modtaget den 10. august 2007 anmodet Voldgiftsnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af en tvist mellem ovennævnte parter om betaling af restentreprisesummen i forbindelse med renovering af en ejendom i – – -.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf vedtaget at nedsætte en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af arkitekt m.a.a. Ole Dreyer, murermester Hans-Ulrik Revsbech Jensen og landsdommer Mogens Heinsen, med sidstnævnte som formand.
Påstande:
Klageren, E ApS, har nedlagt påstand om, at indklagede, BH2 ApS, tilpligtes at betale 657.635 kr. med tillæg af procesrente af 250.000 kr. fra den 9. februar 2007 til den 28. april 2007 og med tillæg af procesrente af 657.635 kr. fra den 29. april 2007, til betaling sker. Klageren har påstået frifindelse over for indklagedes selvstændige påstand.
Indklagede har påstået frifindelse og har nedlagt selvstændig påstand om, at klageren tilpligtes at betale 2.232.000 kr., med tillæg af procesrente af 1.460.000 kr. fra den 6. oktober 2007 til den 8. juli 2008, og af 2.232.000 kr. fra den 9. juli 2008, indtil betaling sker.
Sagsfremstilling:
Klageren sendte den 20. marts 2006 et prisoverslag til BH1 ApS vedrørende arbejder med renovering af en villa beliggende – – -, – – -. Overslagsprisen var 3.386.785 kr. incl. moms. Bygherrens direktør, D, underskrev overslaget, der var skrevet på Dansk Byggeris standardformular, den 24. maj 2005. Klageren indgik på nogenlunde samme tidspunkt aftale med D om opførelse af en privat villa til denne i – – -. Entreprisekontrakt herom blev underskrevet af klageren den 29. marts 2006 og af D den 24. maj 2006. Denne kontrakt indeholdt – som en håndskrevet tilføjelse – en dagbodsklausul, hvorefter der i tilfælde af ansvarspådragende forsinkelse fra entreprenørens side skulle betales dagbod fra den 1. december 2006.
Klageren og BH1 ApS underskrev den 15. juni 2006 entreprisekontrakt vedrørende renoveringen af – – -. Entrepriseaftalen er udarbejdet på samme formular som aftalen vedrørende byggeriet i – – -. Der er for voldgiftsretten fremlagt to forskellige kopier af aftalen.
Den ene kopi – fremlagt af indklagede – indeholder en håndskrevet dagbodsklausul, hvorefter der i tilfælde af ansvarspådragende forsinkelse fra entreprenørens side skulle betales dagbod med 500 kr. pr. dag fra den 1. december 2006 til den 10. december 2006, med 2.000 kr. pr. dag fra den 11. december 2006 til den 20. december 2006 og fra den 21. december 2006 med 5.000 kr. pr. dag.
Den anden kopi – fremlagt af klageren – indeholder ikke en dagbodsklausul.
– – -‘s politi har på baggrund af en anmeldelse fra indklagedes advokat undersøgt den af klageren fremlagte kopi. Det hedder i politiets brev af 30. maj 2008 til klagerens advokat bl.a.:
»Jeg har i dag besluttet at standse efterforskningen i sagen om Deres anmeldelse mod A (fra E ApS) for overtrædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk.
Afgørelsen om at standse efterforskningen er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 749, stk. 2.
Jeg er enig med dem i, at der tilsyneladende er foretaget rettelser i den kopi af entreprisekontrakten vedrørende – – -, der er fremlagt som bilag 2 til advokat Ronni Wisholms klageskrift, og at dette dokument må antages at være forfalsket, da rettelserne må antages at være foretaget ensidigt og ikke i henhold til aftale mellem entrepriseparterne.
Ud fra det foreliggende materiale lader det sig efter min opfattelse ikke afgøre, om rettelserne er foretaget af Deres klient eller af A eller for den sags skyld af 3. mand, ligesom det ikke lader sig afgøre, nøjagtigt hvornår rettelserne er foretaget.
…«
Den 22. december 2006 skrev advokat Claus Nielsen på vegne af indklagede, som havde overtaget BH1 Aps’ rettigheder i henhold til entrepriseaftalen, til klageren i anledning af, at arbejdet angiveligt ikke var udført inden for den aftalte tidsramme. Som følge heraf varslede advokaten dagbod, opgjort pr. 22. december 2006 til 35.000 kr.
Der udspandt sig i den følgende tid en korrespondance herom, hvori klageren gjorde gældende, at der ikke var grundlag for dagbod, idet der forelå forhold, der begrundede tidsfristforlængelse, herunder stilladsarbejderstrejke, store nedbørsmængder i byggeperioden og ekstraarbejder. I et brev af 28. marts 2007 fra klagerens advokat anførtes endvidere, at der ikke mellem parterne var aftalt dagbod, idet den håndskrevne dagbodsbestemmelse var påført efter klagerens underskrift.
Indklagede fastholdt, at der var aftalt dagbod, og sendte flere opgørelse over dagbodkravet.
Ved brev af 1. marts 2007 meddelte klagerens advokat, at arbejdet nu var færdigt, og opfordrede indklagede til at indkalde til afleveringsforretning. Der blev den 12. marts 2006 afholdt et møde mellem parterne på ejendommen, som dog ikke førte til udarbejdelse af en afleveringsprotokol. Indklagede havde fået foretaget en gennemgang af byggeriet af firmaet – – – A/S, der den 13. marts 2007 udarbejdede en mangelliste, der er fremlagt i sagen, ligesom der er fremlagt en liste fra samme firma dateret 18. maj 2007, hvor en del af manglerne var udgået, mens der var kommet andre til, og der var tilføjet kommentarer til de punkter, der stadig ansås for mangler. På denne liste var der anført udbedringsomkostninger, der i alt beløb sig til ca. 414.000 kr. Heraf udgjorde 169.339,25 kr. manglende drifts- og vedligeholdelsesvejledning og opdateret tegningssæt.
Klageren fastholdt, at arbejdet var færdigmeldt den 1. marts 2007 og afleveret, om end det erkendtes, at der var visse ikke væsentlige mangler, der skulle udbedres. Det blev bestridt, at der var mangler i et omfang som anført på listen af 13. marts 2006.
Indklagede solgte ved købsaftale af 17. september 2007 ejendommen for 12.800.000 kr. med overtagelsesdag den 1. november 2007. Det fremgår af købsaftalen, at parterne havde aftalt, at indklagede til kompensation for håndværksmæssige fejl og mangler ved ejendommen betalte 737.000 kr. til køberen over refusionsopgørelsen. Der er i sagen fremlagt en tilstandsrapport, hvori det bl.a. anføres, at ejendommen »indenfor det seneste år er blevet gennemgribende renoveret i meget god udførelse. Der er kun få mindre skader/forhold, man skal være opmærksom på …« Tilstandsrapporten indeholder på sædvanlig vis opremsning og kategorisering af en række mangler.
Klagerens krav, der isoleret set er ubestridt, er sammensat af restentreprisesummen samt betaling for ekstraarbejder i henhold til 3 fremlagte aftalesedler.
Indklagedes krav består af dagbod beregnet for perioden fra 1. december 2006 til den 4. oktober 2007 med i alt 1.595.000 kr. samt erstatning for mangler svarende til afslaget i købesummen kr. 737.000 kr.
Forklaringer:
B har forklaret, at han er beskikket byggesagkyndig. Hans arbejdsområde består i væsentlig grad af gennemførelse af bygningsgennemgang og udarbejdelse af tilstandsrapporter. Han deltog i gennemgangen den 12. marts 2007 sammen med D. Der var tale om en foreløbig mangelgennemgang. Han kan vedstå den fremlagte liste over mangler på dette tidspunkt. Han mener ikke, at byggeriet var klart til aflevering, idet der var væsentlige mangler.
Anden gennemgang den 18. maj 2007 blev også foretaget alene af ham og D. De mangler, der nu var udbedret, blev slettet fra listen. De tilbageværende mangler har fået kommentarer med kursiv, ligesom der med kursiv er markeret nye mangler. De anførte priser – der er udtryk for, hvad en fremmed håndværker ville kræve for udbedring – er beregnet efter hans skøn over tidsforbrug og materialer. Huset var den 18. maj knap indflytningsklart. Gulvet på badeværelset ved det støre soveværelse havde fald den forkerte vej.
Efterfølgende var der en gennemgang af listen af 18. maj 2007, hvor A og en kvindelig advokat deltog. De besigtigede ejendommen ud fra listen af 18. maj. Han kan ikke huske datoen for denne gennemgang, men det var nok 1-3 uger efter den 18. maj. Vidnet påviste manglerne, og de drøftede nok, hvordan udbedring kunne ske. D deltog også i dette møde. Han har ikke set sagens bilag B før. Han mener ikke, at der blev sat datoer på udbedring. Han mener ikke, at der på det tidspunkt var lavet yderligere arbejder.
Han kendte intet til byggeriet forud for den 12. marts 2007. Han har ikke set noget kontraktgrundlag. Han vurderede på, om arbejderne var færdiggjort i almindelig håndværksmæssig stand. Han havde ikke kendskab til, hvem der skulle lave hvad, bortset fra, at bygherren selv skulle stå for el-arbejdet. Han ved ikke, hvem der skulle udføre VVS-arbejdet.
Han var ude på ejendommen efterfølgende, hvor der blev lavet noget arbejde på indkørslen. Det var muligvis i sensommeren. Han lavede ikke nogen opfølgning på mangellisten af 18. maj 2007.
A har forklaret, at han er udlært tømrer og direktør i E ApS, som har ageret som hovedentreprenør og ejendomsudvikler gennem 7-8 år. Selskabet samarbejder med faste underentreprenører. Han mødte D i forbindelse med en udstykning i – – -, hvor D ønskede et hus opført til sig selv. Først var – – – involveret, men det gik over til, at de indgik kontrakt direkte. Kontrakten var baseret på Bygs standardkontrakt og formularer, som han altid bruger. Der blev aftalt en dagbodsklausul, som blev skrevet til i hånden. De skrev begge noget tekst i hånden.
D bad ham komme med et overslag på renovering af – – -, hvilket han gjorde. D meddelte mundtligt accept i slutningen af marts. De mødtes ofte i den periode.
Han har lavet udkastet til kontrakten, bilag 2. Byggeperioden blev anført af ham som 1. april til 1. december 2006, da de jo var gået i gang i april. Han har måske lavet et udkast i forbindelse med, at han lavede overslaget, men han husker det ikke. Dengang var hans praksis, at han lavede et eksemplar, som blev underskrevet. Kunden fik originalen, mens han fik en kopi. Nu laver han to eksemplarer, som begge underskrives. De mødtes i forbindelse med underskriften enten på ejendommen eller nok snarere på D’s kontor. De tog en kopi med det samme. Nogle dage senere kom D og bad om, at overslaget blev ført ind som en fast pris. E kendte nu ejendommen så godt, at det var de villige til. Det tog et halvt minut at lave tilføjelsen. Han har ikke set dagbodsklausulen blive påført af D. Dagbod var slet ikke på tale på denne opgave, da det var renoveringsarbejder. Der var ikke nogen, der stod og skulle flytte ind. De havde ikke i forbindelse med overslaget talt om byggeperioden, som på daværende tidspunkt slet ikke var et tema. Han satte perioden ind for at have noget at arbejde ud fra, ikke mindst i relation til fastlæggelsen af betalingsrater.
Da han fik brevet fra advokaten med krav om dagbod, kom det meget bag på ham. Han og D talte jo sammen hver dag. Han tog fat i D, som slog det hen. De var enige om, at de bare skulle blive færdige. Han viste brevet til sin kone, – – -, som mente, at de måtte reagere. Han tænkte ikke over forskellen på dagbod og erstatning. D, der fulgte byggeriet tæt, havde ikke forud for 22. december 2006 klaget over, at tingene ikke gik hurtigt nok.
E ApS var så småt gået i gang med noget nedbrydningsarbejde i begyndelsen af april 2006, men de kunne ikke komme videre på grund af stilladsstrejken, som forhindrede dem i at gå i gang med facade og taget, der var det, de ville lave først.
Byggeriet stod derfor stille, hvilket D var helt bekendt med. Han husker ikke, om de drøftede brevet fra stilladsfirmaet, der kom i forbindelse med, at arbejdet kom i gang igen. Det var almindeligt kendt, at der var stilladsstrejke. Det lå i sagens natur, at det kunne give forsinkelse, og han varslede det mundtligt for D. Der blev aldrig skrevet noget om fristforlængelse. De kom nok i gang en uge efter den 17. maj. Det var ikke noget, de talte om i forbindelse med kontraktunderskrivelsen.
Det regnede usædvanligt meget den sommer.
Om sagens bilag 19, 3 aftalesedler, har A forklaret, at den første hovedsageligt vedrører ændringer i entreprisen indvendigt. Det lå i oktober eller november 2006. I januar 2007 var der noget snak om, at der var betalt for meget. Han har påført det håndskrevne, der ikke har med bestillingen, men derimod med betalingen at gøre. Arbejderne skulle laves, når de passede ind i arbejdsgangen, og arbejderne omfattet af denne aftaleseddel har forlænget byggeperioden med ca. 14 dage.
Aftaleseddel nr. 2 vedrører nye arbejder i haven. Der blev lavet to terrasser, mens nr. 3 vedrører forandringer af murene i haven. Disse ændringer gjorde det fornuftigt at afvente færdiggørelsen af fortrappen, som var en del af entreprisen. Ændringerne af murene krævede tilladelse, og derfor skød de terrassearbejdet ind mellem. Det gav nok i alt tre ugers forlængelse.
De fortsatte arbejderne, både entreprisen og ekstraarbejderne, i tiden efter den 22. december 2006. Den sidste aftaleseddel er fra 30. januar 2007.
Den oprindelige entreprise var – på nær den udvendige fortrappe, der afventede tilladelse til ændringerne af murene i forhaven – klar til aflevering den 1. marts 2007. D stod selv for levering af inventar og el-arbejde. Det skulle der jo så ses bort fra ved afleveringen. Han kan erkende, at der var mangler den 12. marts 2007. Advokat Claus Nielsen og advokat Wisholm kom til at diskutere om kontraktgrundlaget, og derfor skete der egentlig ikke nogen mangelgennemgang, og der blev ikke lavet en protokol. Han fik listen af 13. marts på et tidspunkt, og de var ude at lave noget arbejde. Dialogen med D var stadig fin, og D glattede ud i forhold til brevene. De udbedrede manglerne på den oprindelige entreprise, hvilket tog en uges tid. Listen af 18. maj havde det hele med, også det udvendige, der ikke var en del af den oprindelige entreprise. Han havde et møde med – – -, da der var noget på listerne, der ikke havde med klagerens entreprise at gøre. Det kan godt have været den 23. juli 2007. Skemaet bilag B er lavet ud fra det møde. De foretog udbedring, men hørte ikke mere. D’s andre folk, elektrikere, inventarfolk, belægningsfolk og gartnere gik der fra december 2006 og frem. Han kan ikke sige præcis, hvornår de kom i gang. Han fik ikke noget at vide om salgsforhandlinger, herunder om afslaget i købesummen.
Han oplyste sin kone om forsinkelsesgrundene efter brevet af 22. december fra advokat Nielsen, og han gav hende kopi af overlaget og entreprisekontrakten. Han kan ikke huske, om han sagde til D, at der ikke var en dagbodsklausul, men det er muligt. Foreholdt indholdet af replikken side 3, sidste afsnit, bekræfter han, at der har været sådan en samtale. Han hæftede sig ikke så meget ved den måde, det var stillet op på.
Han tror, at han og D talte om, at det kunne komme til at knibe med tiden, da de skrev under den 15. juni 2006. Det var ikke så afgørende for D, da han ikke havde nogen købere.
D har forklaret, at han har været medejer og direktør i det indklagede selskab, men har solgt sin andel i 2008. Han er uddannet ejendomsmægler og havde arbejdet som sådan i 10 år. Han stiftede derefter et ejendomsudviklingsselskab. Han har siden været ansat hos – – -, men er det ikke mere.
Kontrakten blev underskrevet på hans privatadresse, hvor han ikke havde en kopimaskine. Der var to eksemplarer af kontrakten, der begge blev underskrevet. Dagbodsklausulen blev indføjet den dag. Det er ham, der har påført både dagbodsklausulen og nogle dage senere bestemmelsen om fast pris, som blev påført på – – -. A havde da sit eksemplar af kontrakten med, da han havde en mappe med alle papirerne. Han mener, at arbejdet var sat i gang på det tidspunkt. Det var på et møde hos – – -, han blev gjort opmærksom på, at kontrakten gennem sine henvisninger kun indeholdt en overslagspris. Det havde han ikke tænkt over, og han tog derfor kontakt til A på – – -, som var indforstået med at lave tilføjelsen om fast pris. De skrev særskilt under på denne tilføjelse, fordi den blev tilføjet på et andet tidspunkt end underskriften på selve kontrakten. Det havde de også drøftet i relation til dagboden, men det var ikke nødvendigt, da den blev påført i umiddelbar forbindelse med underskriften på selve kontrakten.
Afleveringstidspunktet blev drøftet inden kontraktindgåelsen. Det var vigtigt for ham med fast tid og fast pris, da det var en meget dyr ejendom at ligge med. De havde først aftalt 1. november, men det blev så udskudt til den 1. december. Han husker ikke hvorfor. Det var vigtigt for ham at vide, hvornår ejendommen var færdig, og derfor ville han også have dagbod. Han har ikke selv sendt en kopi af kontrakten til A.
Han har haft et møde med deltagelse af A med en potentiel køber. Den nye ejer skulle overtage entreprisen. De talte om den 1. december og det var vigtigt for køberne, der ville flytte før jul. Dette var nogle måneder inden den 1. december. A sagde, at det ikke var noget problem.
Han mener ikke, at der har været aftalt egentlige ekstraarbejder, men der har været noget omkring kælderen, som oprindeligt skulle afleveres rå. De blev senere enige om at gøre den lidt mere indbydende. Dette arbejde var klart ekstraarbejde og omfattet af aftaleseddel 1. Han husker ikke, hvornår den blev lavet. Han husker ikke, hvornår de andre aftalesedler blev lavet, men det skal nok passe, at nr. 3 er fra den 30. januar 2007. A tog ikke forbehold om afleveringstidspunktet i forbindelse med aftalesedlerne. Det var selve huset, der skulle være færdig den 1. december 2006. Han er ikke blevet varslet, at arbejdet ikke ville være færdigt til tiden. Han har selv presset på og spurgt, om det ikke skulle mere fart på. Han havde advaret om, at det kostede dagbod, hvis det ikke blev færdigt.
Der var et møde på ejendommen, hvor vidnet, A, dennes kone og – – – deltog. De gennemgik mangellisten af 18. maj og talte om, hvordan de fik arbejdet færdigt. Forevist bilag B kan han godt huske, at der blev lavet en liste over, hvornår tingene skulle laves. Det blev ikke lavet inden for fristerne, men han har selv haft andre håndværkere ude at lave noget, og så blev der givet et prisafslag ved salget. Noget af arbejdet er lavet af E, andet er ikke.
Spørgsmålet om manglerne indgik i høj grad i forhandlingerne med køberne. Trægulvene knirkede voldsomt, hvilket nødvendiggjorde omlægning. Det blev påtalt ved alle fremvisninger. Han husker ikke, om faldet i badeværelsesgulvet var udbedret på salgstidspunktet. Det var manglerne alene, der begrundede afslaget. På det tidspunkt var markedet stadig OK, om end ikke helt så godt som tidligere.
Kontrakten vedrørende huset i – – – var indgået tidligere. Der blev også der indsat en bestemmelse om dagbod. Det er korrekt, at han skrev selve dagbodsbestemmelsen, A skrev det om væsentlig forsinkelse, og så skrev de begge under.
Aftalen var, at de skulle have et nøglefærdigt hus. Han havde ikke en bygherrerådgiver på. Han og A havde egentlig et godt samarbejde hen ad vejen. Han havde fået lavet nogle tegninger, som A fik med henblik på at afgive tilbud. Der var ikke nogen materialebeskrivelse, men huset skulle stå med opførelsestidspunktets charme. Han husker ikke, hvornår han fik et udkast til kontrakt. Færdiggørelsestidspunktet var baseret på en dialog.
De arbejder, der er omtalt på aftalesedlerne, er lavet bortset fra gelænder på terrasse. Han har ikke hørt om asbest i kælderen, eller at det skulle forsinke byggeriet. A sagde, at det ville være hensigtsmæssigt at udskyde etableringen af fortrappen, til støttemurene var lavet. Det sagde han vel »fint nok« til, det var bare med at få det hele færdigt. Støttemure m.v. var færdige inden salget. Han kan ikke sige, hvordan køberen nåede frem til afslaget på 737.000 kr.
Han er sikker på, at han inden den 1. december 2006 sagde til A mange gange, at de skulle være færdige. Han begyndte også at snakke om dagbod. Han havde forventet at kunne sælge ejendommen pr. 1. december 2006.
Anbringender:
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der foreligger et ubestridt krav på betaling af restentreprisesummen og betaling for aftalte ekstraarbejder.
Klageren har vedrørende dagbodskravet i første række bestridt, at der mellem parterne er indgået aftale om dagbod. I anden række har klageren gjort gældende, at der frem til arbejdets aflevering den 1. marts 2007 forelå tidsfristforlængende forhold, bestående i stilladsarbejderstrejke, store nedbørsmængder og ekstraarbejder. Det gøres videre gældende, at D har givet afkald på et eventuelt dagbodskrav, der stedse er blevet bestridt af klageren.
Klageren bestrider som udokumenteret, at der har været mangler ved klagerens arbejde, der ikke er udbedret.
Indklagede, der ikke har bestridt hovedkravet, har gjort gældende, at der mellem parterne er aftalt dagbod, som fører til et krav mod klageren på 1.595.000 kr., da der ikke er sket rettidig aflevering af byggeriet. Den kopi af entreprisekontrakten, indklagede har fremlagt, er udtryk for parternes aftale. Dagbodsklausulen er i den kopi, klageren har fremlagt, ved forfalskning fjernet. Der er ikke på noget tidspunkt givet afkald på dagbod.
Indklagede har bestridt, at der foreligger tidsfristforlængende forhold. Strejken var overstået ved aftaleindgåelsen og har således indgået ved fastlæggelsen af byggeperioden. Det er ikke godtgjort, at der har været usædvanlige vejrforhold, eller at de aftalte ekstraarbejder kunne begrunde forlængelse, hvorom krav da heller ikke har været varslet.
Klageren har vedrørende mangelkravet gjort gældende, at det ved de fremlagte mangellister og købsaftalen, hvor det mellem uafhængige parter er aftalt et nedslag i købesummen på 737.000 kr., er godtgjort, at der var mangler ved klagerens arbejder med dette beløb.
Voldgiftsrettens begrundelse og resultat:
Klageren bestred i den korrespondance, der fulgte brevet af 22. december 2006 fra klagerens advokat, hvori der blev varslet dagbod, at der var grundlag for at kræve dagbod. Dette skete imidlertid ikke under henvisning til, at der ikke var aftalt dagbod. Klagerens advokat henviste derimod i korrespondancen til, at der var krav på tidsfristforlængelse som følge af den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse blandt stilladsarbejderne, til at der var bestilt ekstraarbejder, og til at der i byggeperioden havde været væsentlig mere nedbør end normalt. I brevet af 3. januar 2007 anførte klagerens advokat, at BH1 ApS ikke var berettiget til dagbøder »på nuværende tidspunkt«. Først i et brev af 28. marts 2007 blev det fra klagerens side gjort gældende, at der ikke var aftalt dagbod. På denne baggrund, og da dokumenternes fremtræden i hvert fald ikke taler mod dette resultat, anser voldgiftsretten det for godtgjort, at der mellem BH1 ApS og klageren blev aftalt en dagbodsbestemmelse, som det fremgår af sagens bilag A. Det er ikke godtgjort, at D over for A skulle have givet afkald på dagbodskravet.
Entrepriseaftalen blev underskrevet den 15. juni 2006. På dette tidspunkt var stilladsarbejderstrejken ophørt, og konsekvenserne af denne har således kunnet indregnes i aftalens angivelse af byggeperioden. Strejken kunne derfor ikke begrunde forlængelse af fristen for arbejdets aflevering. Voldgiftsretten finder det heller ikke godtgjort, at der i byggeperioden var nedbørsmængder, der kunne begrunde en tidsfristforlængelse.
Voldgiftsretten finder derimod på baggrund af de fremlagte aftalesedler, navnlig aftalesedlen vedrørende arbejderne i ejendommens kælder, og de afgivne forklaringer, at der blev aftalt ekstraarbejder i et omfang, som voldgiftsretten skønner har forlænget byggeperioden med 2 uger, og at det har stået indklagede klart, at byggeriet ville blive afleveret senere som følge af disse arbejder. Voldgiftsretten lægger herefter til grund, at aflevering senest den 15. december 2006 ville være rettidig.
Klageren meddelte den 1. marts 2007, at arbejdet var færdigt, og klageren opfordrede derfor indklagede til at indkalde til afleveringsforretning. Voldgiftsretten finder det ikke alene på baggrund af listen dateret 13. marts 2007, der er foranlediget udarbejdet ensidigt af indklagede, og forklaringerne afgivet af vidnerne – – – og D godtgjort, at der på dette tidspunkt var så væsentlige mangler ved entreprisen, at indklagede var berettiget til at afvise at modtage byggeriet. Aflevering anses derfor for sket den 1. marts 2007.
På denne baggrund, og da det ikke fra klagerens side under sagen er gjort gældende, at indklagede har udvist passivitet i forbindelse med varsling af dagbodskravet, kan indklagede kræve dagbod i perioden fra den 16. december 2006 til den 28. februar 2007. Herefter, og da voldgiftsretten ikke mod indklagedes protest har fundet at kunne tage hensyn til et anbringende fremsat af klageren under den mundtlige forhandling om, at der kun kan kræves dagbod for arbejdsdage, kan dagbodskravet opgøres til 300.000 kr.
Der er ikke under sagen afholdt syn og skøn, og voldgiftsretten finder det ikke efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, den fremlagte købsaftale og den fremlagte tilstandsrapport, godtgjort, at der var mangler ved klagerens arbejde, som kan begrunde erstatning eller afslag i entreprisesummen.
Herefter, og da klagerens krav isoleret set er ubestridt, skal indklagede til klageren betale 357.635 kr. med tillæg af procesrente af 250.000 kr. fra den 9. februar 2007 til den 28. april 2007 og af 357.635 kr. fra den 29. april 2007, til betaling sker.
Under hensyn til på den ene side, at indklagede har fået medhold i spørgsmålet om, hvorvidt der var aftalt dagbod, og på den anden side, at indklagede beløbsmæssigt kun i begrænset opfang har fået medhold, skal indklagede betale sagsomkostninger til klageren med 60.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klageren med 1/3 og af indklagede med 2/3, alt efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
[/fusion_tagline_box]