I denne Ugens Dom med Advokat Simon Heising: Voldgiftsretten skulle fortolke parternes aftale for at afgøre, hvem der havde ansvaret for følgeomkostningerne.
Mere specifikt: Skal entreprenøren betale for omkostninger til opgravning og tildækning, når de skal afhjælpe fejl ved utætte rør under jorden?
Som udgangspunkt har bygherren ret til fuld erstatning for alle følgeskader, så længe disse skader er en forudsigelig og naturlig følge af fejlen. Dog kan entreprenørens ansvar afhænge af de konkrete aftalevilkår mellem parterne. I denne ugens dom skulle voldgiftsretten fortolke parternes aftale for at afgøre, hvem der havde ansvaret for følgeomkostningerne.
Sagens forløb
I sommeren 2019 indgik fagentreprenøren (FE) en aftale med underentreprenøren (UE) om udførelse af et sprinkleranlæg. UE fik ansvaret for at levere og montere en underjordisk rørføring, som skulle forbinde et pumpehus med sprinklerrør i en sprinklercentral.
Arbejdet blev påbegyndt i august 2019 og afsluttet i april 2020. Først i oktober 2020, efter at rørene var blevet tildækket, blev der foretaget trykprøver. Under disse prøver blev der konstateret syv lækager.
For at afklare årsagerne til lækagerne blev der iværksat et syn og skøn. Retten fandt, baseret på skønserklæringen, at lækagerne skyldtes, at UE ikke havde rengjort og renset rørenderne før svejsningen. Ansvaret for dette blev tillagt UE, hvilket betød, at UE skulle dække de udgifter, FE havde i forbindelse med at udbedre skaderne.
FE gjorde derudover krav på, at UE også skulle betale for omkostningerne til lækagesporing, opgravning og retablering – en samlet regning på 2,3 millioner kroner. Voldgiftsretten skulle derfor afgøre, om UE også skulle betale for disse opgravnings- og tildækningsomkostninger.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten startede med at fastslå, at afgørelsen ville afhænge af parternes indgåede aftale og eventuel yderligere dokumentation, der kunne vise, om det var UE’s ansvar at dække disse omkostninger.
Retten undersøgte herefter de to centrale bestemmelser i aftalen, som lød:
- Hvis FE valgte at tildække rørene, inden trykprøvningen blev udført, ville FE selv være ansvarlig for omkostningerne til lækagesporing.
- Hvis der blev konstateret en utæthed i en svejset samling efter trykprøvning og tildækning, skulle UE dække udgifterne til opgravning og tildækning.
I sin vurdering lagde retten vægt på flere væsentlige punkter:
- I en naturlig fortolkning af aftalens ordlyd skulle følgeudgifterne til sporing, opgravning og tildækning ikke dækkes af UE, hvis rørene var blevet tildækket, inden trykprøvningen blev gennemført.
- Aftalevilkåret var forhandlet mellem parterne, hvilket betød, at FE var bekendt med det.
- Der var ikke grundlag for at betragte løbende trykprøvninger som en del af UE’s forpligtelser, selvom UE havde forpligtet sig til at udføre to trykprøvninger uden beregning. Aftalen specificerede ikke, om disse prøver skulle finde sted før eller efter tildækning.
- Det var FE, der havde ansvaret for at bestemme, hvornår rørene skulle tildækkes.
Som følge heraf måtte FE selv dække omkostningerne til lækagesporing, opgravning og retablering.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Følgeskader: Kendelsen viser, at entreprenøren kan begrænse sit ansvar for følgeskader, selvom han har ansvaret for en mangel, hvis dette tydeligt fremgår af parternes aftale.
En sådan bestemmelse kan karakteriseres som en ansvarsbegrænsning, og får sædvanligvis retsvirkning, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Den skal være vedtaget.
- Den skal ved fortolkning finde anvendelse på det specifikke tab.
- Den må ikke blive anset for urimelig.
Voldgiftsretten fremhævede i denne kendelse, at aftalen var indgået i fællesskab, og at det var FE, der bestemte, hvornår tildækningen skulle finde sted. Dette indikerer, at voldgiftsretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte vilkåret som urimeligt.
Afgørelsen understreger vigtigheden af, at aftalevilkår om ansvar og forpligtelser er klart og præcist beskrevet for at håndtere forskellige situationer korrekt.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet. Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2023.696 / Sag nr. C-16130
Læs kendelsen i fuld længde her
TBB2023.696 / Sag nr. C-16130
Voldgiftsnævnets kendelse
1. Indledning
Mellem klager, fagentreprenør FE A/S (herefter FE), og indklagede, underentreprenør UE A/S (herefter UE), er der opstået en tvist om årsagen til lækager på et underjordisk sprinkleranlæg og om fortolkning af parternes aftale i relation til spørgsmålet om opgørelsen af et eventuelt erstatningskrav.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgift 2018« bestående af rådgivende ingeniør …, direktør … og landsdommer Hans-…, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
FE har nedlagt påstand om, at UE til FE skal betale 2.320.349,28 kr. med tillæg af procesrente fra klageskriftets indlevering, til betaling sker.
Over for UE’s selvstændige påstand har FE nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.
UE har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Over for FE har UE nedlagt selvstændig påstand om, at FE skal betale 862.730 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. juli 2022.
FE’s betalingspåstand er i klageskriftet opgjort således
Egne styringsomkostninger i henhold til opgørelse 862.032,50 kr.
Udlæg til underentreprenører plus 15 % 1.458.316,78 kr.
I alt 2.320.349,28 kr.
UE’s selvstændige betalingspåstand er i svarskriftet opgjort således:
Skyldige fakturaer for perioden 30/9-20 – 22/3-21 414.102,16 kr.
Renter (bilag J) 129.705,04 kr.
UE’s omkostninger til udbedring af lækager 318.923,00 kr.
I alt (afrundet) 862.730,00 kr.
Hovedforhandling har fundet sted den 6. marts 2023 i Hotel Postgårdens lokaler, Oldenborggade 4, 7000 Fredericia.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden sagsfremstilling og uden gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling
FE har som fagentreprenør udført en sprinklerentreprise på et byggeri i …. Parterne er underlagt fortrolighed i forhold til oplysninger om bygherres identitet og byggeriets placering.
FE indgik den 3. juli 2019 (bilag 1) aftale med UE, hvorefter UE som underentreprenør skulle forestå levering og samling af en samlet underjordisk rørføring på sprinklerhovedrør fra et pumpehus til indføring af sprinklerrør i en sprinklercentral. Rørsystemet i jorden skulle udføres i PE-rør (størrelse Ø 225 mm og Ø 315 mm) og omfattede i alt ca.
- meter PE-rør og 500 rørsamlinger/sammensvejsninger. Vederlaget for arbejdet var i underentrepriseaftalen fastsat til enhedspriser for levering og montering af rør og fittings mv. og indeholdt priser for samlinger ved brug af henholdsvis stuksvejsning og elmuffe. Aftalen inkluderede 2 stk. trykprøvninger uden beregning, mens prisen for yderligere trykprøvninger var fastsat til 14.500 kr.
Gravearbejdet i forbindelse med den underjordiske rørføring indgik ikke i FE’s sprinklerentreprise, idet bygherren havde entreret direkte med selskabet A A/S (herefter A).
Aftalegrundlaget mellem bygherren og FE indgår ikke i voldgiftssagen, men det er oplyst, at bygherren i udbudsmaterialet havde krævet trykprøvning af anlægget udført efter standarden NFPA 13. Der er mellem voldgiftssagens parter enighed om, at trykprøvning af sprinkleranlægget skulle udføres efter standarden DS455.
På foranledning af UE blev der i aftalen mellem FE og UE indsat følgende afsnit om udgifter til sporing, opgravning og tildækning ved eventuelle utætheder:
»…
- Hvis FE vælger at rør bliver dækket til inden trykprøvning er det FE der afholder udgiften ved sporing, opgravning og tildækning ved en eventuel utæthed.
- Hvis der efter trykprøvning og tildækning viser sig en utæthed i en svejst samling er det UE som afholder udgiften ved opgravning og tildækning undtagen ved mekaniske «
UE startede op på sprinklerentreprisen i august 2019 og afsluttede arbejdet i april 2020. Samlingerne har for hovedparten været udført nede i rørgravene med anvendelse af elmuffer, mens en mindre del har været udført som stuksvejsninger på terræn.
UE gennemførte den 11. august 2019 trykprøvning på to dele af rørføringen på i alt ca. 50 meter. Trykprøvningen blev gennemført, idet der skulle opføres en bygning over rørene på denne strækning. Skema fra trykprøvningen, der er underskrevet af repræsentanter fra hovedentreprenøren, FE og UE, er fremlagt som bilag 4.
Der har været gennemført en række trykprøvninger af det samlede anlæg. Der er fremlagt skema fra trykprøver gennemført henholdsvis den 29. oktober 2020, den 14. november 2020 og den 4. december 2020 (bilag 8 og 15), der alle er underskrevet af repræsentanter fra FE og hovedentreprenøren. Der er ikke enighed mellem parterne om, hvorvidt UE har deltaget i disse trykprøver.
Efter at der var sket tildækning af det underjordiske sprinkleranlæg, blev der i forbindelse med gennemførelsen af trykprøverne af det samlede anlæg og i tiden efter konstateret i alt 7 lækager på sprinkleranlægget. Lækagerne er følgende:
Nr. 1 Lækage ved svejsning på nordlige del af rørsystem ved asfalteret vej. Lækagen blev konstateret i forbindelse med trykprøvning den 29. oktober 2020.
Nr. 2. Lækage ved en rørbøjning placeret ved »…« på den sydlige del af rørsystemet. Lækagen blev konstateret i forbindelse med udført trykprøvning den 6. november 2020.
Nr. 3. Lækage ved T-stykke bag sprinklerpumpehuset. Lækagen blev konstateret i forbindelse med opstart af ny trykprøvning den 11. november 2020.
Nr. 4 Lækage konstateret den 13. november 2020 ved en rørbøjning i nærheden af det udskiftede T-stykke fra lækage nr. 3.
Nr. 5 Lækage konstateret den 1. december 2020 ved elmuffe nord for …-bygning. Nr. 6 Lækage konstateret den 1. februar 2021 ved elmuffe ved et T-stykke
Nr. 7 Lækage konstateret den 1. september 2021 ved afpropning ved ventil.
Der har i anledning af parternes tvist været gennemført syn og skøn ved skønsmand, akademiingeniør Bent Lyhne, der har besvaret parternes spørgsmål i skønserklæring af 10. maj 2021 og tillægserklæringer af 18. september 2021 og 3. januar 2023.
Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 1 og 2 i erklæring af 10. maj 2021 anført, at de trykprøvninger, som blev gennemført henholdsvis den 29. oktober 2020, den 14. november 2020 og den 4. december 2020 ikke er udført i overensstemmelse med kravene i projektet, der er angivet i Method of Statement Form (skønssagens bilag 2), idet trykprøvningerne bl.a. er udført ved for lavt tryk, ligesom der ved trykprøvningerne er konstateret trykfald over det tilladte.
Skønsmanden har i sin besvarelse af FE’s spørgsmål 4 i tillægserklæring af 18. september 2021 og spørgsmål 9 i tillægserklæring af 3. januar 2023 udtalt sig om årsagen til to af de konstaterede utætheder. Der har til brug for skønsmandens besvarelse været udleveret samlinger, fotos og videomateriale, og samlingerne har i forbindelse med skønsforretningen været sendt til Teknologisk Institut til undersøgelse. FE har oplyst, at de udleverede samlinger har været fra lækage nr. 5 og 6. Skønsmanden har i overensstemmelse med konklusionerne fra Teknologisk Instituts undersøgelser i sin besvarelse af begge spørgsmål vurderet, at årsagen til de konstaterede utætheder var manglende rengøring og rensning af rørenderne i samlingen inden sammensvejsningen.
4. Forklaringer
V1, V2, V3, V4, V5, V6 og V7 har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Forklaringerne gengives ikke i kendelsen.
5. Procedure
Parterne har procederet i overensstemmelse med indholdet af deres påstandsdokumenter.
6. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Indledning
Sagen angår i første række spørgsmålet, om UE er ansvarlig for de konstaterede utætheder – herunder om der har været mangler ved de udførte samlinger/svejsninger og om dette i givet fald tillige kan tilskrives FE’s koordinering af arbejdet – eller om utæthederne kan tilskrives anlæggets design.
Såfremt UE anses for ansvarlig for de konstaterede utætheder, angår spørgsmålet i anden række en fortolkning af entrepriseaftalens regulering af følgeudgifter, når utætheder først konstateres efter tildækning.
Endelig angår sagen en stillingtagen til UE’s selvstændige påstand.
Årsagen til de konstaterede utætheder
UE har bestridt, at der ved skønserklæringerne eller i øvrigt er ført bevis for, at UE bærer ansvaret for alle de konstaterede utætheder, og UE har i den forbindelse rejst spørgsmål ved sporbarheden på de samlinger, som har været besigtiget og undersøgt af skønsmanden og Teknologisk Institut, navnlig i relation til tillægserklæringen af 23. januar 2023.
Der har for voldgiftsretten bl.a. været afspillet en videosekvens og forevist foto af en rørsamling med en kvittering for indlevering af rørsamlingen til Teknologisk Institut den 22. november 2022. V1 har forklaret, at videosekvensen viser lækage nr. 5 og at fotoet af rørsamlingen stammer fra lækage nr. 6. Fotoet af rørsamlingen stemmer med den afbildning af rørsamlingen, som Teknologisk Institut har undersøgt til brug for skønsmandens besvarelse af FE’s spørgsmål nr. 9 i erklæringen af 23. januar 2023, mens nogle af de fotos, der er indsat i skønsmandens besvarelse af samme spørgsmål, svarer til videosekvensen. UE har påpeget dette i en redegørelse, der er indleveret sammen med påstandsdokumentet, men har ikke ønsket afhjemling. Teknologisk Instituts vurderinger af årsagen til utætheden er baseret på en undersøgelse af den indleverede rørsamling, og skønsmanden har i sin erklæring og ved inddragelse af fotos af Teknologisk Instituts undersøgelser erklæret sig enig i vurderingen. Det forhold, at der til brug for skønsmandens besvarelse som anført tillige har været indleveret en videosekvens, der angiveligt har omhandlet en anden lækage, findes på denne baggrund ikke at skabe usikkerhed ved skønsmandens vurderinger om årsagen til utætheden ved den indleverede rørsamling. Voldgiftsretten lægger herefter og sammenholdt med V1’s forklaring til grund, at rørsamlingen, der blev undersøgt i forbindelse med skønsmandens besvarelse af FE’s spørgsmål 9 i skønserklæringen af 23. januar 2023 hidrørte fra lækage nr. 6, og at årsagen til denne lækager har været manglende rengøring og rensning af rørenderne i samlingen inden svejsningen.
Tilsvarende har skønsmanden i sin besvarelse af FE’s spørgsmål 4 i erklæringen af 18. september 2021 efter besigtigelse af en indleveret rørsamling og baseret på Teknologisk Instituts undersøgelser af den indleverede rørsamling vurderet, at årsagen til utætheden var manglende rengøring og rensning af rørenderne i samlingen inden svejsningen. Det kan af fotos fra Teknologisk Instituts erklæring konstateres, at der er tale om en anden rørsamling, end den som blev indleveret til undersøgelse den 22. november 2022, jf. ovenfor, og således vedrører en anden lækage. Voldgiftsretten finder det på baggrund af V1 forklaring og den øvrige bevisførelse for ubetænkeligt at lægge til grund, at rørsamlingen hidrører fra en anden af de konstaterede utætheder og sandsynligvis lækage nr. 6.
Voldgiftsretten finder det på den anførte baggrund bevist, at årsagen til lækagerne 5 og 6 har været manglende rengøring og rensning af rørenderne i samlingerne inden svejsningen.
V2 har i en mail af 15. november 2020 (bilag 6) om årsagen til de konstaterede utætheder anført, at dårlig vedhæftning typisk skyldes, at svejseoverfladen har været forurenet eller at afskrabning har været utilstrækkelig, og han har i mailen peget på vanskeligheder ved at anvende rotationsskraber og en øget risiko for forurening, når rørsamlingerne udføres i en rørgrav. Videre fremgår af en redegørelse, som er udarbejdet af UE i anledning af de konstaterede utætheder, og som blev fremsendt til FE ved V2’s mail af 16. november 2020 (bilag 7), at When examining the subject of the fittings and pipes, it appears that leaks have occured in the joint because there has been a lack of adhesion, og at Lack of adhesion mainly appears to be due to the welding of the zone’s surfaces have been contaminated which is why correct welding/assembly has not been achieved. I redegørelsen er i forlængelse af det anførte indsat foto af rørbøjningen, som er blevet udskiftet i forbindelse med udbedringen af lækage nr. 4.
Voldgiftsretten finder det på den anførte baggrund sandsynliggjort, at årsagen til lækagerne 1-4 ligeledes skyldes manglende rengøring og rensning af rørenderne i samlingerne inden sammensvejsningen. UE har ikke heroverfor sandsynliggjort, at årsagen til disse utætheder kan skyldes andre forhold, som UE ikke bærer ansvaret for, herunder at årsagen kan skyldes forekomsten af trykstød i rørsystemet. Voldgiftsretten bemærker hertil, at skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 6 fra UE i erklæringen af 18. september 2021 alene forholder sig generelt til muligheden for trykstød og således ikke udtaler sig om muligheden for forekomst af trykstød i det konkrete anlæg.
Voldgiftsretten finder det herefter godtgjort, at årsagen til lækagerne 1-4 ligeledes har været, at rørenderne ikke har været tilstrækkeligt rengjort og renset inden sammensvejsningen
UE har i anden række gjort gældende, at der skal ske en fordeling af ansvaret under henvisning til, at FE har anvist, at samlingerne skulle ske ved sammensvejsning med elmuffer i rørgraven frem for ved stuksvejsning på terræn, hvilket ifølge UE kunne indebære en forøgelse af risikoen for utætheder.
Det fremgår ikke af parternes aftale, om sammensvejsningen fortrinsvis skulle ske ved stuksvejsning eller ved brug af elmuffer. Det kan efter bevisførelsen for voldgiftsretten, herunder de afgivne forklaringer, ikke lægges til grund, at UE på noget tidspunkt har tilkendegivet over for FE, at sammensvejsninger ved brug af elmuffer i rørgraven kunne være forbundet med en forøget risiko for utætheder. Voldgiftsretten finder allerede af denne grund, at der ikke er grundlag
for at pålægge FE en del af ansvaret, uanset om det lægges til grund, at FE’s koordinering af arbejdet indebar, at sammensvejsningerne for hovedparten skulle udføres i rørgraven ved anvendelse af elmuffer.
Vedrørende lækage nr. 7 lægger voldgiftsretten på baggrund af skønsmandens besvarelse af UE’s spørgsmål 4 i erklæringen af 23. januar 2023 til grund, at de to dobbeltmuffer og slutpropper, som UE ifølge bilag G leverede til brug for en midlertidig afpropning af et trykløst rør, ikke var egnet til at modstå prøvetryk i speciel tæthedsklasse i trykafløbssystemer. Videre lægges til grund, at de midlertidige afpropninger ikke senere blev udskiftet af UE som udførende entreprenør, inden UE afsluttede arbejdet på anlægget, og systemet blev taget i brug. Voldgiftsretten finder på denne baggrund, at UE er ansvarlig også for denne lækage ved ikke at have foranlediget komponenterne udskiftet eller have sikret, at FE var bekendt med, at komponenterne ikke ville holde tæt, når systemet blev sat under tryk.
UE er herefter ansvarlig for samtlige de konstaterede 7 lækager og skal som udgangspunkt erstatte FE de udgifter, der har været forbundet med afhjælpningen.
Fortolkning af aftalevilkåret om følgeudgifter ved utætheder konstateret efter tildækning – aftalens punkt 8
Voldgiftsretten lægger som ubestridt til grund, at vilkåret om udgifter til sporing, opgravning og tildækning i tilfælde af konstaterede utætheder, som er indeholdt i underentrepriseaftalens punkt 8 (bilag 1), har været genstand for individuel forhandling mellem parterne og blev indføjet i kontrakten efter ønske fra UE.
Efter en naturlig sproglig forståelse af de to bestemmelser i sammenhæng vil følgeudgifterne til sporing, opgravning og tildækning i tilfælde af eventuelle utætheder ifølge entrepriseaftalen ikke skulle afholdes af UE, hvis anlægget er blevet tildækket, inden der gennemføres en trykprøvning, men alene hvis tildækningen først er sket efter, at anlægget har været trykprøvet og godkendt.
Bortset fra angivelsen i entrepriseaftalen om, at UE skulle levere to trykprøvninger uden beregning og derudover mod særskilt betaling, er gennemførelsen af trykprøver ikke nærmere behandlet i parternes aftale, og der er ikke i aftalen eller efter bevisførelsen grundlag for at anse løbende afvikling af trykprøver for at være en del af UE’s forpligtelser ifølge aftalen til at kvalitetssikre arbejdet.
V2’s forklaring om forløbet af trykprøvningen i april 2019, som UE var blevet instrueret i at udføre, inden man påbegyndte opførelsen af byggeri oven på rørforløbet, støtter også denne forståelse af aftalen, idet denne trykprøvning ubestridt udgjorde den ene af de to trykprøvninger, som selskabet skulle udføre uden beregning, og således ikke har været anset for en del af en forpligtelse hos UE til at foretage kvalitetssikring.
Den trykprøvning, der omtales i aftalevilkårets punkt 8, må herefter naturligt forstås som trykprøvningen af det samlede anlæg, som FE over for bygherre var forpligtet til at udføre.
Herefter, og da der ikke under bevisførelsen for voldgiftsretten i øvrigt er fremkommet oplysninger, der kan føre til, at aftalevilkåret skal forstås på en anden måde, end hvad der følger af en naturlig sproglig forståelse, er UE ikke forpligtet til at afholde de udgifter, der måtte for forbundet med sporing, opgravning og tildækning i de tilfælde, hvor rørene er blevet tildækket, inden der har været foretaget en trykprøvning.
Voldgiftsretten lægger efter forklaringerne fra blandt andre V1, V2, V4 og V5 til grund, at FE løbende anviste UE hvilke rørstrækninger, der skulle arbejdes på, og at FE i tilrettelæggelsen af arbejdet løbende koordinerede med henholdsvis hovedentreprenøren og A. Videre lægges til grund, at UE som underentreprenør ikke kunne afgøre, hvornår der skete tildækning.
Aftalevilkåret i entrepriseaftalens punkt 8 har som anført været særskilt forhandlet, og UE har kunnet forvente, at vilkåret var kendt af FE’s folk på pladsen, der løbende har været orienteret om gravearbejderne og været bekendt medde foretagne tildækninger. UE har derfor ikke haft anledning til særskilt at gøre opmærksom på de øgede udgifter, der ville være forbundet med udbedringer af eventuelle utætheder, såfremt der skete tildækning.
FE har i anden række gjort gældende, at UE uanset aftalevilkåret er forpligtet til at afholde følgeudgifterne ved lækage nr. 2-7, da disse lækager alle er indtruffet efter den gennemførte trykprøve ultimo oktober 2020.
Voldgiftsretten lægger efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1 og 2 i erklæringen af 10. maj 2021 til grund, at trykprøverne, som blev gennemført henholdsvis den 29. oktober 2020, den 14. november 2020 og den 4. december 2020, ikke blev udført i overensstemmelse med de krav, der gjaldt for projektet, idet prøverne bl.a. blev udført ved for lavt tryk, ligesom der ved trykprøvningerne blev konstateret trykfald over det tilladte. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at UE ikke havde ansvaret for udførelsen af disse trykprøver.
Det er ikke heroverfor godtgjort af FE, at de utætheder, som løbende opstod ved lækage nr. 2-7, ikke alle ville have vist sig, hvis trykprøvning af anlægget havde været udført forskriftsmæssigt og været gennemført, indtil resultaterne af trykprøven kunne godkendes.
Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at UE ikke er forpligtet til at afholde udgifterne til sporing, opgravning og tildækning i anledning af udbedringen af de 7 lækager, da udgifterne hertil ifølge parternes aftale påhviler FE.
FE har opgjort sit erstatningskrav til lækageopsporing, opgravning og retablering vedrørende lækagerne 2-7 til i alt 2.320.349,28 kr., der fordeler sig med 1.458.316,78 kr. til udlæg til underentreprenører med tillæg på 15 % i administrationstillæg og 862.032,50 kr. i egne styringsomkostninger. FE har oplyst, at der i opgørelsen ikke er medtaget udgifter, der knytter sig til den første lækage, idet selskabet mener sig forpligtet ved aftalevilkårets punkt 8 til selv at afholde disse. Det er ubestridt, at UE selv har forestået selve rørarbejderne i forbindelse med udbedringerne af utæthederne ved lækagerne.
Således som FE’s erstatningskrav er opgjort og præsenteret for voldgiftsretten, er der herefter ikke grundlag for at tage nogen del af kravet til følge, da det ikke er godtgjort, at en del af udgifterne under alle omstændigheder har skullet afholdes uanset den skete tildækning.
Voldgiftsretten tager derfor UE’s påstand om frifindelse til følge.
UE’s selvstændige påstand
UE’s selvstændige påstand på 862.730 kr. udgør ifølge skriftvekslingen skyldige leverancer på 414.102 kr. med tillæg af renter opgjort til 129.705 kr. (bilag J) og UE’s omkostninger til udbedring af konstaterede lækager på 318.923 kr. Fakturakravet er opgjort inklusive moms.
Som konsekvens af voldgiftsrettens afgørelse af spørgsmålet om årsagen til og ansvaret for de konstaterede utætheder, hvorefter det opgjorte krav på 318.923 kr. i det hele angår afhjælpning af mangler ved eget arbejde, frifindes FE for denne del af kravet.
FE har til støtte for frifindelsespåstanden for den øvrige del af kravet gjort gældende, at selskabet dels har bestridt en del af de opgjorte fakturakrav, jf. bilag 20, og for den øvrige del af fakturakravet har modregnet i selskabets erstatningskrav, dels har bestridt det opgjorte rentekrav under henvisning til, at fakturaerne ikke er forfaldne på grund af de fremsendte indsigelser mod fakturaernes indhold.
Som konsekvens af voldgiftsrettens afgørelse, hvorefter UE er frifundet for FE’s erstatningskrav, har FE ikke været berettiget til at foretage tilbagehold eller modregning i det opgjorte fakturakrav.
V1 fremkom i en mail af 8. marts 2021 med 4 indsigelser til UE’s fakturanr. 405540, 379712 og 397792. De tre af indsigelserne ses ikke imødegået i det skriftlige materiale, der har været forelagt voldgiftsretten, og har heller ikke i øvrigt været behandlet under bevisførelsen. Voldgiftsretten finder på den anførte baggrund, at der skal foretages fradrag i den skete fakturering i overensstemmelse med de rejste indsigelser i mailen svarende til 4.500 kr. ekskl. moms (fakturanr. 405540), 5.825 kr. ekskl. moms (fakturanr. 379712) og 1.232 kr. ekskl. moms (fakturanr. 397792) i alt 11.557 kr. ekskl. moms. Beløbet udgør inkl. moms 14.446,25.
Den fjerde indsigelse angår fakturering af et beløb på 92.500 kr. ekskl. moms (faktura 405540) for Leje trykprøvningsudstyr i FE periode. Voldgiftsretten lægger efter indholdet af den fremlagte mailkorrespondance i bilag 20 og bilag F til grund, at parterne aftalte, at FE kunne disponere over UE’s trykprøvningsudstyr mod at betale leje pr. dag, hvor udstyret blev anvendt. Det fremgår af forklaringerne for voldgiftsretten, at FE faktisk anvendte UE’s udstyr i forbindelse med gennemførelsen af trykprøvninger, herunder også på sprinkleranlæg i bygningerne, men der foreligger ikke en opgørelse over antal dage, ligesom lejens størrelse heller ikke sikkert kan fastlægges. Voldgiftsretten nedsætter på den anførte baggrund UE’s krav på betaling for leje af trykprøvningsudstyr skønsmæssigt til 30.000 kr. ekskl. moms eller 37.500 kr. inkl. moms.
Herefter og da fakturakravet i øvrigt er ubestridt, tager voldgiftsretten den del af UE’s betalingspåstand – der støttes på fakturatilgodehavendet – til følge med i alt 321.530,75 kr. inkl. moms.
FE har om det opgjorte rentekrav gjort gældende, at fakturaerne henset til de fremsatte indsigelser, jf. bilag 20, ikke er forfaldne.
Rentekravet, der er opgjort i UE’s bilag J, angår i alt 14 fakturaer med forfaldsdato fra 14. november 2020 til 15. maj 2021. FE er fremkommet med indsigelser mod 3 af fakturaerne (fakturanr. 405540, 379712 og 397792), der som konsekvens af voldgiftsrettens afgørelse ovenfor har været berettigede, og rentekravet vedrørende disse tre fakturaer skal herefter udgå, mens voldgiftsretten for den resterende del, der udgør i alt 35.289,43 kr., tager UE’s rentekrav til følge.
Sammenfattende tager voldgiftsretten herefter UE’s subsidiære selvstændige betalingspåstand til følge med i alt 356.820,18 kr.
Sagens omkostninger
UE anses efter udfaldet af de spørgsmål, voldgiftsretten har taget stilling til, for at have vundet sagen, og FE skal efter sagens forløb og udfald betale sagsomkostninger til UE med i alt 237.443 kr. Beløbet udgør 175.000 kr. til dækning af udgifter til advokat ekskl. moms og 62.443 kr. til dækning af udgifter til syn og skøn. I øvrigt forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
Klageren, FE, skal til indklagede, UE, betale 356.820,18 kr. med procesrente fra den 7. juli 2022. I sagsomkostninger skal FE til UE betale 237.443 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af FE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
….