Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio februar 2020, og vedrører hvorvidt bygherre (BH) har ret til at afhjælpe mangler hos tredjemand som følge af totalentreprenørs (TE) passivitet. Derudover vedrører kendelsen også spørgsmål om prisstørrelsen på den afhjælpning som BH har foretaget hos tredjemand.
TE og BH indgik aftale om en totalentreprise. Der skulle i den forbindelse opsættes stinkskabe, hvilket TE ikke havde den fornødne kompetence til. En leverandør blev antaget til at opsætte stinkskabene.
Ved afleveringsforretningen den 5 juli. 2016 blev det konstateret, at der var mangler ved stinkskabene. Det viste sig at stinkskabene ikke overholdt den nødvendige standard (EN 17145). Stinkskabene kunne overholde EN 17145 ved udskiftning af spjældet.
Parterne kunne ikke blive enige om afhjælpning. Som følge heraf blev der holdt syn og skøn. I første omgang nåede parterne frem til, at der kunne ske udbedring for 250.000 kr.
BH opfordrede TE til at foretage afhjælpning ved 3 mails af 5. marts, 9. april og 24. april. TE reagerede ikke på nogle af disse mails.
Som følge af TE’s passivitet, foretog BH afhjælpning hos tredjemand henover sommeren. BH valgte en løsning til en værdi af 650.000 kr. TE blev først bekendt med denne dyrere løsning i forbindelse med supplerende skønstema.
BH nedlagde påstand om, at TE skulle betale afhjælpningsprisen på ca. 750.000 kr. TE påstod frifindelse, eller subsidiært betaling af et mindre beløb, da TE ikke mente at afhjælpningen til en værdi af 650.000 kr. var en del af byggeprogrammet.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten konstaterede uden videre, at stinkskabene var mangelfulde.
TE hverken forsøgte eller tilbød, at afhjælpe manglerne ved den første eller den anden skønserklæring. BH opfordrede desuden TE til at afhjælpe manglerne i tre mails af 5. marts, 9. april og 24. april 2018. BH havde i alle tre mails varslet, at der ville blive foretaget afhjælpning på TE’s regning, såfremt TE ikke reagerede herpå.
Voldgiftsretten fandt at TE havde udvist passivitet, og derved mistet afhjælpningsretten. BH var derfor berettiget til, at afhjælpe manglerne hos tredjemand på TE’s regning.
Spørgsmålet var efterfølgende, om BH kunne kræve betaling for hele afhjælpning, eller om der var tale om afhjælpning som indebar en forbedring i forhold til det oprindelige byggeprogram.
Skønsmanden vurderede udgifterne ved afhjælpningen, og fandt i den forbindelse at afhjælpningen var nødvendig, for at stinkskabene kunne leve op til EN 17145.
TE kunne hverken ved syn og skøn eller på andet grundlaget godtgøre, at der var sket en forbedring af byggeriet i forbindelse med afhjælpningsarbejdet. Voldgiftsretten fandt, at enkelte mindre afhjælpningsposter skulle nedsættes helt eller delvist.
BH’s krav blev derfor taget til følge med ca. 650.000 kr.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Denne kendelse er et godt eksempel på, at en part kan miste sin ret til at foretage afhjælpning, hvis denne forholder sig passivt. En (total)entreprenør skal være opmærksom på, at afhjælpningsretten kan fortabes, hvilket ofte vil resultere i yderligere omkostninger. For at undgå at være passiv, må der som minimum reageres på mails og henvendelser.
Desuden skal en bygherre være opmærksom på, at der ikke blot kan foretages afhjælpning hos tredjemand ved den første passivitet. I denne kendelse forholder TE sig passiv i en periode på lige omkring 2 måneder. Det er en konkret vurdering om en entreprenør har forholdt sig passivt, og en kortere periode kan også udgøre passivitet.
Afslutningsvist understreger kendelsen, at en bygherre kun kan foretage afhjælpning for at beløb der er står i forhold til det oprindelige byggeprogram. Der er ikke fri mulighed for, at BH kan forbedre byggeriet på TE’s regning.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2020.407 / Sag nr. C-15043
#ugensdom #entrepriseret #afhjælpningsret
-0O0-
Kendelsen i fuld længde
Bygherre BH (advokat Morten Winsløw) mod Totalentreprenør E (advokat John Larsen)
1. Indledning
Mellem klageren, bygherre BH, og indklagede, totalentreprenør TE, er der opstået en tvist om mangler ved stinkskabe i forbindelse med opførelsen af et business- og sciencehus i … .
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af tømrermester Michael Simonsen, projektleder, el-ingeniør John Andersen og landsdommer Tuk Bagger, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
Klageren, BH, har nedlagt påstand om, at indklagede, TE, dømmes til at betale BH kr. 748.535,76 kr. inkl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente – p.t. svarende til Nationalbankens diskonto med et tillæg på 8 % p.a. – fra sagens anlæg, og til betaling sker.
Indklagede, TE, har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb.
Hovedforhandling fandt sted den 5. februar 2020 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
D (fra TE) har afgivet partsforklaring, og ingeniør BH-R har afgivet vidneforklaring under hovedforhandlingen.
Parterne erklærede sig indforstået med, at voldgiftsrettens kendelse udfærdiges uden sagsfremstilling og uden gengivelse af proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande, de afgivne forklaringer og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Forklaringer
D har forklaret, at han er 100 % ejer, direktør og daglig leder i TE A/S, der beskæftiger 100 medarbejdere. TE har i det daglige et samarbejde med BH, men det var den første totalentreprise. Opgaven var i udbud og omfattede byggeri af en næsten selvstændig bygning med en lille mellemgang og faglokaler på ca. 2.500 m2.
TE modtog skitsetegninger, byggesagsbeskrivelse, byggeprogram og rumbeskrivelse samt beskrivelse af det udvendige. For de mere bløde værdier udarbejdede han en planche med temaer i farver, som de arbejdede videre med. Der var en løbende dialog med arkitekt og bygherre.
Vedrørende stinkskabene har D (fra TE) forklaret, at han ikke har kompetence inden for installatørfaget. TE køber derfor el, VVS og inventar ude i byen. Konkret fandt de passende erfarne leverandører, og det har fx leverandør L1 inden for stinkskabe. Han havde en god dialog med L1 inden købet og fik et tilbud fra dem, som han accepterede. L1 stod for opsætningen direkte med ventilationsfirmaet. Han selv blev indimellem orienteret, hvis der opstod tvivlsspørgsmål fx om betaling, men ellers var han ikke involveret. Med hensyn til tidskoordineringen har han selvfølgelig haft dialog med bygherrerådgiver BH-R.
D (fra TE) sendte tegninger, byggeprogram og gældende normer til L1, og de bekræftede skriftligt, at normerne var overholdt. L1 anviste den valgte løsning som den, der levede op til byggeprogrammet. Der blev ikke fremsat indsigelser på det tidspunkt.
Han har selv udført tømrerarbejdet omkring stinkskabene. Arbejderne med stinkskabene var færdige på tidspunktet for den almindelige aflevering. Han deltog ikke i afleveringsforretningen. Det gjorde … for TE. El, VVS og ventilation lå i samme »pakke«, som de havde købt af VVS-firmaet, der tillige havde tilkøbt CTS. VVS-firmaet deltog i afleveringsforretningen. Han husker ikke, om L1 deltog.
Der var ikke noget alarmerende omkring stinkskabene på tidspunktet for afleveringsforretningen. Efter afleveringen kom der en drøftelse af nogle uklarheder i byggematerialet, og det blev klart, hvad BH ville have. Så kom tilbuddet fra L1 på de ca. 60.000 euro. Som udgangspunkt skal man overholde EN 14175, og det var de også indstillet på.
Han fik foranlediget, at L1 gav en pris på et hurtigt kørende motorspjæld, som skulle afhjælpe problemerne. Det blev i første omgang godkendt af BH, men så fandt de ud af, at det støjede for meget. Det var ikke den løsning, som bygherrerådgiver BH-R fra BH ville have. Skabene kunne være bragt til at overholde EN 14175 med en opgradering i form af udskiftning af spjældet. Da de ikke kunne blive enige, bad han om syn og skøn, så han havde noget at gå videre til leverandøren med.
Første syn og skøn nåede til, at udbedring kunne ske for 250.000 kr. Han var indstillet på at betale og sætte BH fri til at købe det, de havde fundet ud af, de ville have. BH ville nemlig have en anden løsning end den, som var omfattet af byggeprogrammet. BH’s løsning er en opgradering i forhold til byggeprogrammet.
TE blev ikke informeret om den udskiftning, BH foretog hen over sommeren. Han blev først bekendt hermed i forbindelse med det supplerende skønstema.
Han ville ikke have været indstillet på at betale de 650.000 kr., som det supplerende skøn nåede frem til.
Om CTS-anlæg og CTS-styring har D (fra TE) forklaret, at det var omfattet af byggeprogrammet, at der skulle laves CTS på varme og ventilation, men det er vanskeligt for ham at forstå, at der skal være CTS på stinkskabene. Han har dog ikke forstand på det, men har fået det forklaret. Det er i hvert fald ikke beskrevet i byggeprogrammet. Der er ting i byggeprogrammet, som er en lille smule »loose« og kan fortolkes, som man selv vil det. Han formoder, at der var manuel styring til stinkskabene ved afleveringsforretningen. CTS er tilsluttet til ventilationsanlægget og gik ikke ud til stinkskabene på afleveringstidspunktet.
BH-R har forklaret, at han var bygherrerådgiver på sagen og med til at formulere byggeprogrammet, herunder de dele, der vedrører kravene til minilaboratoriet og stinkskabene. Han har lavet den del af byggeprogrammet, der vedrører VVS og ventilation. Andre har lavet resten. CTS indgik i byggeprogrammet under el-arbejdet vedrørende de rum, hvor stinkskabene er installeret. Byggeprogrammet har en el-del, der ikke er en del af det fremlagte, og hvor CTS-beskrivelsen ligger.
Det var tillige hans opgave at sørge for, at det, byggeprogrammet beskrev, også blev leveret.
I afleveringsforretningens mangelsliste, pkt. 25 ff., er det beskrevet, at stinkskabene ikke levede op til byggeprogrammet.
Han husker ikke, om han modtog leverandør L2’s tilbud, som TE indhentede en måned efter afleveringsforretningen, men han husker det som svarende stort set til det tilbud, som BH indhentede fra L2 senere. Han er ikke enig i, at der er tale om en opgradering, for stinkskabene var, som de var leveret, ikke lovlige.
Han stod for koordineringen mellem bygherre og de involverede entreprenører og den tyske leverandør [L2] under hele afhjælpningen, som skulle udføres i sommerferien. Det var en ganske omfattende ombygning, i og med lofterne skulle pilles ned, ventilationskanalerne over stinkskabene afmonteres, ny el-forbindelser etableres m.v. De kunne ikke vælge andre leverandører af stinkskabe til at bygge om på de eksisterende. Det ville ikke have været en fornuftig disposition.
Han var prisbevidst og indhentede priser fra de respektive entreprenører, tømrer, elektriker, VVS og CTS, inden udbedringsarbejdet blev sat i gang. Han sendte priserne til advokat Winsløv og BH. Han kan ikke svare på, om de blev sendt til TE eller TE’s advokat.
Fakturaen vedrørende el-arbejdet i forbindelse med udbedringen vedrører ombygning af ventilationskanalerne, som var nødvendig, fordi stinkskabene ved udbedringen blev lidt højere end de oprindeligt monterede. Han spurgte ind til CTS-regningens rimelighed. Tømreren pillede lofterne over stinkskabene og 1½ m ud ned, for at de kunne komme ind og arbejde over stinkskabene. Lysarmaturerne i lofterne måtte også demonteres.
Han har ikke indhentet kontrolpristilbud. Han fandt de afholdte udgifter rimelige, også i betragtning af, at arbejderne skulle udføres i sommerferien.
En sporgastest sikrer, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at benytte stinkskabene, og at forskrifterne er overholdt.
For så vidt angår hans egne fakturaer på i alt 68.100 kr. inkl. moms er de vedlagt en udskrift af hans time-sagsregistreringssystem, som viser, at hovedparten af tiden er gået til udbedringen og derudover til korrespondance omkring syns- og skønsforretningen med advokat og bygherre. Al tiden er brugt vedrørende mangelsproblematikken. Han har brug i alt 48½ time, hvilket svarer til fakturaerne.
Bygherres totalrådgiver TR udførte ikke arbejde under udbedringen. Det er ikke vidnet, der har godkendt TR’s fakturaer.
Hvad der ligger til grund for …’s faktura, har han ikke kendskab til.
Fakturaerne vedrørende el, VVS og tømrerarbejde omhandler alle udbedringen og ikke andet.
Det står direkte i leverandørens anvisninger på de stinkskabe, TE har valgt at levere, at der skal være CTS på stinkskabene. Det står ikke i L2’s tilbud, men i deres tekniske specifikationer, som han modtog i forbindelse med udbedringsarbejdet. Forklaringen fra BH’s el-ingeniør er, at der skal et CTS-anlæg til at styre de leverede stinkskabe korrekt, og det er også det, skønsmanden skriver.
Testcertifikatet viser, at stinkskabene er godkendt og testet med variabel luftmængde i henhold til EN 14175 og CE-mærket, men når stinkskabene ikke er leveret og opstillet på den måde, som er foreskrevet i testcertifikatet, er kravene ikke opfyldt, og dermed er det ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende dem. Der var ikke variabel luftmængde i opstillingen, sådan som forudsætningen var i testcertifikatet.
Han har ikke modtaget oplysning om materialer, der påtænktes anvendt i forbindelse med stinkskabene, men det er korrekt, at forhåndsgodkendelse er et krav i henhold til byggeprogrammet.
Pkt. 26 i afleveringsforretningens mangelsliste omhandler støjgener, fordi der ikke var monteret lyddæmperfunktion, og spjældene støjede alt for meget.
Pkt. 27 i afleveringsforretningens mangelsliste handler om manglende typegodkendelse.
Vedrørende pkt. 28 i afleveringsforretningens mangelsliste har BH-R forklaret, at hvis der havde været en variabel luftmængde, kunne BH godt have levet med, at luftmængden ikke var 1000 m3/h. Det står ikke i byggeprogrammet, at der skulle være variabel luftmængde, men der står, at stinkskabene skulle være typemærket og sikkerhedsgodkendt.
Han mener, at stinkskabene ikke oprindeligt var tilsluttet CTS. Det var ikke et krav i byggeprogrammet, hvis de kunne »leve deres eget liv«.
De oprindelige stinkskabe var forsynet med alarm, til hvis noget gik galt.
Skønsmanden, specialist René Dreyer vedstod sine erklæringer og forklarede om omkostningerne i forbindelse med udbedringen til ventilationsarbejderne, at han ikke oprindeligt havde indset, at der ville skulle udføres så meget ventilationsarbejde i forbindelse med udbedringen. Ved revurderingen i den supplerende skønserklæring ad spørgsmål 5 er tilpasning af ventilation, VVS og el ikke med i den pris, som han godkender i den supplerende skønserklæring. Der vil være nødvendige arbejder på de nye rør hen til skabene, men han kan ikke gennemskue om det omfang, som ventilationsfakturaen omhandler, er rimeligt.
El-arbejdet vedrørende CTS var nødvendigt, men fakturaen virker dyr. Det er jo rent mandetimer, en programmering og ikke noget, der skal bygges. Han vil ikke mene, at det spiller ind på prisdannelsen, at arbejdet skulle udføres i skolernes sommerferie.
Tømrerens faktura vedrører nødvendigt tømrerarbejde. Han tør ikke sige, om prisen er rimelig.
Prisen på sporgastesten er helt rimelig, jf. også den supplerende skønserklæring.
Han har ikke tilsynsomkostninger med i sit prisestimat, men det er nødvendigt med tilsyn. En tilsynsudgift på 40-55.000 kr. ekskl. moms passer meget godt med, at der har været tilsyn 8 timer om ugen i en 6-ugers periode. I skønserklæringen beskriver han, hvad der skulle gøres ved de stinkskabe, der allerede stod der, herunder blandt andet udskiftning af spjæld, men han har også sidenhen lært, at hele overparten af sådanne W-skabe skal udskiftes. Han har talt med W om det. Han har ikke spurgt konkurrenter, om den vurdering er rigtig. Hans egen vurdering er, at overparten skal skiftes på disse W-skabe, hvilket er en meget større operation og gør det meget dyrere.
Om alternativet, køb af nye stinkskabe, har skønsmanden forklaret, at han ikke ved, hvad værdien af de i så fald nedtagne skabe ville være. Han er ikke blevet spurgt om det.
Han mener, at han i materialet har fået at vide, at de oprindelige stinkskabe var styret ved CTS, og det var de også. Skabene var ikke manuelt styret. Det er ikke et krav, at der er CTS på skabene, det var en fejl. Der er heller ikke CTS på de nye stinkskabe, de er lokalt styret. Det er hans opfattelse, at el-fakturaen på udbedringen vedrører afmontering af CTS. Det er forkert at kalde det CTS, som der står i el-fakturaen, hvis ikke der er tale om central styring, og den nye W-styring skulle ikke programmeres. Den »styringsautomatik«, han omtaler i 2. supplerende skønserklæring ad spørgsmål A, del 1, er W-styring, ikke CTS.
Testcertifikatet viser, at en EN 14175-godkendelse forudsætter controller på hvert skab, og det var der ikke. Det er den udskiftning, der er sket, og det krævede den omfattende udskiftning, som er sket.
4. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Skønsmanden har til brug for udarbejdelsen af skønserklæringerne været i besiddelse af byggesagens materiale, herunder hele byggeprogrammet, og ad spørgsmål 1,1. del, har han udtalt blandt andet, at han »kan konstatere at de 10 opstillede W-stinkskabe ikke opfylder EN 14175 part 6, idet de opstillede stinkskabe ikke er monteret med tilhørende styring-/automatfunktion for regulering af luftmængderne, der suges gennem de enkelte skabe.« Videre har skønsmanden udtalt, at »De opstillede stinkskabe er således ikke etableret i overensstemmelse med god projekterings- og udførelsesskik og opfylder ikke byggeprogrammets krav om 50 % samtidighed for brug af stinkskabene.«
Testcertifikatets resultater bygger på en forudsætning om »Air exchange«, men det fremgår af underleverandøren, L1’s mail af 30. august 2016, at de 10 W-stinkskabe er »bestilt og leveret uden variabel luft«.
Voldgiftsretten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skønsmandens vurdering. Stinkskabene var således behæftet med mangler ved leveringen.
Det er i afleveringsforretningens mangelsliste af 5. juli 2016 konstateret, at der var mangler ved stinkskabene. D (fra TE) har forklaret, at parterne var i dialog om udbedring derefter, men at TE’s underleverandør, Ll’s afvisende holdning nødvendiggjorde for TE, at der blev foretaget syn og skøn, så TE havde noget at gå videre til underleverandøren med. TE har ikke i forbindelse hermed tilbudt eller søgt at afhjælpe, og heller ikke efter skønserklæringen af 2. marts 2018 og trods opfordringer hertil i BH’s mails af 5. marts, 9. april og 24. april 2018 taget skridt til afhjælpning. TE har på denne baggrund fortabt retten til afhjælpning, og BH har været berettiget til at lade afhjælpning ske ved anden entreprenør.
Med hensyn til BH’s krav bemærkes indledningsvis, at BH i hver af sine mails af 5. marts, 9. april og 24. april 2018 til TE’s advokat varslede, at BH ville udføre afhjælpningen for TE’s regning, hvis ikke TE inden en fastsat frist tilkendegav at ville udføre afhjælpningen. Dette responderede TE ikke på, hvorfor BH var berettiget til at lade afhjælpningen udføre for TE’s regning.
Udgiften til L2 vedrører afhjælpning med W-produkter, og udgiften hertil er godkendt af skønsmanden, jf. supplerende skønserklæring ad spørgsmål 5. Udgiften til L2 skal derfor godtgøres i sin helhed.
Ventilationsarbejdet fremtræder ifølge fakturaen som udført i regning. Skønsmanden har under afhjemlingen forklaret, at ventilationsarbejdet har været nødvendigt, og han har ikke kunnet tilsidesætte omfanget. Udgiften vedrørende ventilationsarbejdet skal derfor godtgøres i sin helhed.
Fakturaen vedrørende el-arbejdet omfatter som en væsentlig post »CTS Controllere og programmering«. Skønsmanden har herom forklaret, at arbejdet var nødvendigt, men at »det virker dyrt«. Det må efter skønsmandens forklaring lægges til grund, at el-arbejdet har bestået i en afmontering af CTS, der fejlagtigt var tilsluttet stinkskabene, og at der er tale om ren programmering. Voldgiftsretten kan derfor tiltræde skønsmandens vurdering og finder, at udgiften til el-arbejdet skønsmæssigt alene skal refunderes med 30.000 kr. inkl. moms.
Skønsmanden har godkendt udgiften til sporgastest i sin supplerende skønserklæring ad spørgsmål 5, hvorfor TE skal godtgøre denne post.
Skønsmanden har ikke haft bemærkninger til tømrerens faktura, og voldgiftsretten finder heller ikke grundlag for at tilsidesætte den helt eller delvis, hvorfor TE skal godtgøre BH denne udgift.
Fakturaen fra det rådgivende ingeniørfirma vedrører tilsynsarbejde, der tidsmæssigt er udført efter afleveringen og angår udbedring af mangler. Skønsmanden har herom forklaret, at han ikke har tilsynsomkostninger med i sit prisestimat, men at det er nødvendigt med tilsyn, og at en tilsynsudgift på 40-55.000 kr. ekskl. moms passer meget godt med, at der har været tilsyn 8 timer om ugen i en 6-ugers periode. Arbejdet har derfor været nødvendigt, og da der ikke er grundlag for at tilsidesætte opgørelsen, skal TE godtgøre denne udgift.
Arkitektens faktura vedrører rådgivning i forbindelse med syn og skøn og henhører under omkostningsafgørelsen. Beløbet skal derfor ikke indgå i erstatningsopgørelsen.
Fakturaen fra … vedrører en reklamation, som kunne være rettet mod den udførende, og tages derfor ikke til følge.
TE har ikke godtgjort, hverken ved syn og skøn eller på andet grundlag, at afhjælpningsarbejdet skulle indebære en forbedring, og TE har heller ikke over for skønsmandens udtalelse i 2. supplerende skønserklæring ad spørgsmål B om, at »De tilbageværende materialer fra stinkskabenes ombygning vurderes ikke at have værdi« godtgjort, at der er grundlag for fradrag vedrørende værdien af dele, der er fjernet i forbindelse med afhjælpningen.
BH’s krav tages herefter til følge med
| L2 | 134.224,22 kr. |
| L2 | 312.178,91 kr. |
| … A/S (Ventilation) | 66.565,00 kr. |
| … A/S (El og CTS) | 30.000,00 kr. |
| Sporgastest | 11.600,00 kr. |
| Tømrer | 24.436,88 kr. |
| Ingeniør | 68.100,00 kr. |
| I alt | 647.105,01 kr. |
Beløbene er inklusive moms.
Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagsomkostningerne i sagen C-15043 og A-9495 som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at BH har oplyst, at BH er en selvejende institution baseret på statslige midler fra Undervisningsministeriet og som sådan ikke momsregistreret i relation til denne sags krav. Sagsomkostningsbeløbet omfatter tillige udgiften til arkitektbistand i forbindelse med det udførte syn og skøn.
Thi bestemmes
Indklagede, TE A/S, skal til klageren, BH, betale 647.105,01 kr. inkl. moms med procesrente fra den 14. marts 2019.
I sagsomkostninger skal TE A/S til BH betale 130.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, både C-15043 og A-9495, betales af TE A/S efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Udgiften til syn og skøn, herunder vedrørende afhjemlingen, udredes endeligt af TE A/S.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.