Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten den 18. december 2019, og vedrører om underentreprenøren skal hæfte for skader som følge af vandindtrængning forårsaget af utilstrækkelig afdækning.
Hovedentreprenøren (HE) og underentreprenøren (UE) indgik en underentreprisekontrakt i juni 2014, hvorefter UE skulle udføre alt gipsarbejde i forbindelse med opførelsen samt foretage afdækning af 6 ovenlysvinduer, efter at disse var blevet demonteret. Det var tillige anført, at UE hæftede for skader, som denne forvoldte andre, herunder skader, der påførtes andre UE’ere, bygherren (BH) eller totalentreprenøren (TE). Om forsikring var følgende aftalt:
»Underentreprenøren og dennes underentreprenører medtages som sikrede på den af bygherren i henhold til AB 92 § 8 tegnede brand- og stormskadeforsikring, medmindre andre er aftalt mellem Bygherren og Totalentreprenøren. Det påhviler Underentreprenøren at tegne de forsikringer, der er nødvendige for hans arbejdsfelt, herunder sædvanlige ulykkes- og ansvarsforsikringer [samt] eventuel tyveriforsikring.«
Umiddelbart før kontraktindgåelsen korresponderede UE og TE om afdækningen per e-mail. UE oplyste, at han forestillede sig at lægge en presenning over hullet, når nedbryderen havde demonteret vinduerne. Hertil svarede TE: ”Hvis det kan holde tæt og ikke blæser væk, så fint med mig, men tror du det, det skal ligge der nogle måneder og vi kommer først i gang et stykke efter sommerferien. Du skal jo selv skifte gipsen hvis den bliver våd.” Hertil svarede UE: ”Enig, det skal holde tæt og det er mit ansvar.”
Voldgiftsretten lagde ud fra bevisførelsen til grund, at UE foretog den ovennævnte afdækning.
Den 30.-31. august 2014 faldt der store mængder nedbør, som medførte betydelige skader som følge af vandindtrængning via afdækningen af de fjernede ovenlysvinduer.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde til grund, at afdækningen havde mistet sin vandafledende evne, hvorfor betydelige mængder vand trængte ind i bygningen og forårsagede omfattende ødelæggelser af gipsvægge og trætrapper mv.
Voldgiftsretten konkluderede indledningsvist, at UE, som følge af e-mailen fremsendt til TE, havde påtaget sig ansvaret for den skete skade. Voldgiftsretten konkluderede i forlængelse heraf, at der allerede som følge af denne e-mail forelå det fornødne grundlag for at pålægge UE erstatningsansvar for de skete skader.
Voldsgiftsretten bemærkede endvidere, at voldgiftsretten var enig med skønsmændene i, at den anvendte afdækning hverken kunne anses for sædvanlig eller håndværksmæssig korrekt henset til, at afdækningen skulle ligge i en længere periode, hvilket UE var bekendt med som følge af e-mailkorrespondancen.
Afslutningsvist bemærkede voldsgiftsretten, at der forelå den fornødne årsagssammenhæng og påregnelighed for at pålægge UE erstatningsansvar, og at UE’s synspunkter om force majeure-lignende forhold og BH’s all risk-forsikring mv., ikke kunne føre til et andet resultat.
Voldgiftretten kom således frem til, at UE skulle betale kr. 825.000,00 ekskl. moms til dækning af de vandskader der skete den 30.-31. august 2014, som UE bar ansvaret for.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen illustrerer, at en mailkorrespondance kan få afgørende betydning for erstatningsansvaret, hvorfor det altid er vigtigt nøje at overveje, hvad man overfor modparten erklærer at hæfte for.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2020.190 / Sag nr. C-14062
#ugensdom #skade #vandindtrængning
-oOo-
Kendelsen i fuld længde
Hovedentreprenør HE (advokat Eivind Einersen) mod Underentrepenør UE (advokat Lars Mumm)
Advokat Eivind Einersen har ved klageskrift modtaget den 17. juni 2016 anmodet Voldgiftsnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af en tvist mellem ovennævnte parter om erstatningsansvar for vandskader efter vandindtrængen gennem 6 afdækkede ovenlysvinduesåbninger i forbindelse med til- og ombygning af 225 ungdomsboliger i en ejendom beliggende i …gade, … .
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af adm. direktør, civilingeniør Niels Techen, tømrermester Michael Simonsen og fhv. landsdommer Karsten Bo Knudsen, med sidstnævnte som formand.
Forud for voldgiftssagen er civilingeniør Erik Brandt og direktør Sven Mortensen udmeldt som skønsmænd i sag A-8832. Der er afgivet skønserklæring af 23. november 2015. Skønsomkostningerne på samlet 69.950 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af klager med 42.475 kr. og af den procestilvarslede med 27.475 kr.
Under voldgiftssagen har civilingeniør Erik Brandt og direktør Sven Mortensen afgivet tillægserklæring af 31. januar og 11. april 2017 samt 3. oktober 2017. Skønsomkostningerne på samlet 55.100 kr. er foreløbigt betalt af klager med 25.020 kr. og indklagede med 30.080 kr.
Parterne har under sagens forberedelse fremlagt følgende processkrifter:
[…]
Den 18. november 2019 blev voldgiftsretten sat i Voldgiftsnævnets lokaler til hovedforhandling.
For klager mødte | Advokat Eivind Einersen |
… fra TE | |
For indklagede mødte | Advokat Lars Mumm |
… fra UE |
Procesindvarslede var ikke mødt.
Ved hovedforhandlingens indledning nedlagde parterne følgende påstande:
Klagers påstand: | Indklagede skal til klageren betale 1.715.633 kr. med tillæg af procesrente fra den 17. januar 2016, subsidiært betaling af et mindre beløb. |
Indklagedes påstand: | Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. |
Klagers advokat forelagde og dokumenterede sagen. Indklagedes advokat havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.
Der blev afgivet forklaring af [i alt 13 personer].
Skønsmændene blev afhjemlet. Der blev tillagt skønsmand Erik Brandt 5.625 kr. inkl. moms og skønsmand Svend Mortensen 4.500 kr. (uden moms) til dækning af mødesalær og eventuel rejseudgift, der foreløbigt betales af klager.
Sagen blev procederet.
Parterne erklærede sig indforstået med, at voldgiftsrettens kendelse udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Der afsagdes herefter sålydende
KENDELSE
Sagens parter indgik den 19. og 20. juni 2014 en underentreprisekontrakt, hvorefter indklagede skulle udføre alt gipsarbejde vedrørende opførelsen af 225 ungdomsboliger samt fælles- og butiksareal i det tidligere … -hovedkvarter beliggende …gade, … .
Det var en del af kontrakten, at UE ud over gipsarbejde skulle foretage afdækning af 6 af 7 ovenlysvinduer, efter at disse 6 ovenlysvinduer var blevet demonteret. Det var tillige anført, at underentreprenøren hæfter for skader, som denne forvolder andre, herunder skader, der påføres andre underentreprenører, bygherren eller totalentreprenøren. Om forsikring var følgende aftalt:
»Underentreprenøren og dennes underentreprenører medtages som sikrede på den af bygherren i henhold til AB 92 § 8 tegnede brand- og stormskadeforsikring, medmindre andre er aftalt mellem bygherren og Totalentreprenøren.
Det påhviler Underentreprenøren at tegne de forsikringer, der er nødvendige for hans arbejdsfelt, herunder sædvanlige ulykkes- og ansvarsforsikringer [samt] eventuel tyveriforsikring.«
Umiddelbart forud for kontraktindgåelsen foregik den 11. juni 2014 en e-mailkorrespondance mellem … fra indklagede og projektchef P (fra TE) vedrørende afdækningen af ovenlysvinduerne. … (fra UE) oplyste heri, at han vedrørende disse havde forestillet sig at lægge en presenning over hullet, når nedbryderen havde demonteret vinduet.
Hertil svarede P (fra TE):
»Hvis det kan holde tæt og ikke blæser væk, så fint med mig, men tror du det, det skal ligge der nogle måneder og vi kommer først i gang et stykke efter sommerferien.
Du skal jo selv skifte gipsen hvis den bliver våd.«
… (fra UE) svarede hertil:
»Enig, det skal holde tæt og det er mit ansvar.«
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at indklagede foretog afdækningen efter de fjernede ovenlysvinduer umiddelbart efter kontraktindgåelsen med et produkt fra firmaet X med betegnelsen »X-x vindspærre«.
Den 3.-4. august 2014 faldt der en betydelig mængde nedbør over området omkring …gade. DMI har om dette udtalt, at nedbøren »er faldet ad flere omgange i form af byger med stor tidslig og rumlig variation i regnmængde og -intensitet. Der har næppe været skybrud.«
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at der på byggeriet skete betydelige skader i forbindelse med indtrængning af vand som følge af åbentstående facadevinduer og betydelige vandmængder fra taget som følge af manglende nedløbsrør til afledning af vandet.
Den 30.-31. august 2014 (herefter 31. august 2014) faldt der igen betydelige mængder nedbør over området omkring …gade. Af en radaranalyse af nedbørsforholdene konkluderer DMI, at der havde været skybrud ved …gade. Skybrud defineres som 15 mm nedbør eller mere på 30 minutter. Af et diagram, der bla. viser regnmængden over …gade, fremgår, at regnmængden udgjorde mellem 15 og 20 mm/30 min.
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at der på byggeriet skete meget betydelige skader i forbindelse med indtrængen af vand, navnlig via de 6 afdækninger af de fjernede ovenlysvinduer, jf. yderligere herom nedenfor.
Klager har under hovedforhandlingen afgivet en processuel erklæring, hvorefter der udelukkende kræves erstatning for vandskader opstået i forbindelse med indtrængen af vand fra afdækningen af de 6 fjernede ovenlysvinduer og udelukkende for vandskader i forbindelse med regnvejret den 31. august 2014.
Klagers krav vedrører således ikke skader på facaderne og ikke indtrængen af vand fra facaderne.
Voldgiftsrettens begrundelse og resultat
Som ovenfor anført lægger voldgiftsretten til grund, at der den 31. august 2014 skete meget betydelig vandindtrængen via de 6 afdækninger af de fjernede ovenlysvinduer.
Indklagede har i forbindelse med sin erklæring i e-mailkorrespondancen af 11. juni 2014 om »mit ansvar« påtaget sig ansvaret herfor. Der foreligger derfor allerede som følge heraf fornødent grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar for de skete skader.
Hertil kommer, at voldgiftsretten er enig med skønsmændene i, at den anvendte afdækning hverken kan anses for sædvanlig eller håndværksmæssig korrekt henset til, at afdækningen skulle ligge i en længere periode, hvilket indklagede var bekendt med, jf. e-mailkorrespondancen af 11. juni 2014 eller burde være bekendt med på anden vis.
Voldgiftsretten lægger til grund, at afdækningen den 31. august 2014 havde mistet sin vandafledende evne, hvorfor betydelige mængder vand trængte ind i bygningen og forårsagede omfattende ødelæggelser af gipsvægge og trætrapper mv.
Der foreligger således den fornødne årsagssammenhæng og påregnelighed for at pålægge indklagede erstatningsansvar. Indklagedes synspunkter, herunder om force majeure-lignende forhold, bygherrens all risk-forsikring mv., kan ikke føre til et andet resultat.
Med hensyn til erstatningsfastsættelsen finder voldgiftsretten efter bevisførelsen, at der ved regnskyllet den 31. august 2014 også er trængt vand ind i bygningen via åbninger i facaden og i øvrigt fra tidligere regnskyl samt fra andre aktiviteter på byggepladsen, der ikke kan lægges indklagede til last. Voldgiftsretten har derfor skønsmæssigt vurderet indklagedes andel af udbedringsomkostningerne til 750.000 kr. ekskl. moms.
Ved beløbets fastsættelse er der taget udgangspunkt i de i sagen fremlagte fakturaer og opgørelser, de afgivne parts- og vidneforklaringer sammenholdt med de oplysninger, der fremgår af …’s rapport af 3. oktober 2014 og de fremlagte skadesregistreringer.
Voldgiftsretten finder endvidere, at der alene kan tillægges styringsomkostninger, der skønsmæssigt fastsættes til 10 % af de udbedringsomkostninger, som indklagede bærer ansvaret for, svarende til et beløb på 75.000 kr. ekskl. moms. I fastsættelsen har voldgiftsretten taget hensyn til, at sagen dels var igangværende, og at klager, som totalentreprenør, i forvejen havde den overordnede styring af entreprisen.
Indklagede skal derfor til klager betale 825.000,00 kr. ekskl. moms til dækning af de vandskader den 31. august 2014, som indklagede bærer ansvaret for.
Med hensyn til renter bemærkes, at indklagede ikke har rejst indsigelse mod klagers rentepåstand.
Efter de under sagen nedlagte påstande og sagens forløb og udfald forholdes der med sagens omkostninger som nedenfor nævnt, idet der ved fastsættelsen heraf er taget hensyn til de af klager foreløbigt udlagte omkostninger til syn og skøn. Det er tillagt betydning for omkostningsfastsættelsen, at det som følge af indklagedes påstand om frifindelse var nødvendigt for klager at anmode om syn og skøn og at anlægge voldgiftssag for at få fastslået et erstatningsgrundlag.
Thi bestemmes
Indklagede, UE, skal til klageren, TE, betale 825.000,00 kr. ekskl. moms med tillæg af procesrente fra den 17. januar 2016 til betaling sker.
I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 60.000,00 kr. til delvis dækning af udgifter til advokat.
Indklagede skal endvidere til klageren betale 67.495,00 kr. til dækning af klagers udgifter til syn og skøn.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klager med en tredjedel og af indklagede med to tredjedele efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.