Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten den 19. september 2019, og vedrører en tvist mellem en hovedentreprenør og dennes underentreprenør, og hovedentreprenørens mulighed for at foretage bestemte fradrag i det af underentreprenøren påståede betalingskrav.
Hovedentreprenør (HE) og underentreprenør (UE) indgik i 2016 en entrepriseaftale vedrørende UE’s udførelse af noget fugearbejde. AB 92 blev vedtaget mellem parterne. Arbejdet blev udført af UE, men grundet mangler ved fugearbejdet fandt HE det nødvendigt at lave arbejdet om. HE gjorde overfor UE gældende, at arbejdet ikke var udført håndværksmæssigt korrekt, hvilket blev afvist af UE.
Uenigheden om hvorvidt fugearbejdet var udført håndværksmæssigt korrekt eller ej, var dog ikke det eneste, som parterne var uenige om. HE mente desuden, at HE havde udført arbejde, som ifølge entrepriseaftalen skulle udføres af UE. HE ønskede derfor værdien af det udførte arbejde modregnet i UE’s betalingskrav. Herudover mente HE, at UE skulle ifalde dagbod som følge af den forsinkelse, som UE’s mangelfulde arbejde havde forårsaget, ligesom HE ønskede erstatning for de omkostninger, som HE havde haft som følge af tilbagehold fra bygherren.
Voldgiftsretten
UE nedlagde påstand om betaling af kr. 537.475,25 inkl. moms. Under sagen blev HE’s tre modregningskrav behandlet. Først blev kravet om modregning, som følge af udbedring af mangler ved UE’s arbejde, behandlet. Med hensyn til dette krav fandt voldgiftsretten, at HE ikke havde bevist, at UE’s arbejde var mangelfuldt, idet HE uden videre, og uden at inddrage UE, blot havde fastslået, at det udførte arbejde af UE var mangelfuldt samtidig med, at HE ikke havde sikret bevis for eventuelle mangler. Voldgiftsretten gav dermed ikke HE medhold i relation til påstanden om, at der skulle ske fradrag i betalingen af UE’s udførte arbejde med udgifter afholdt af HE til udbedring af UE’s arbejde.
Herefter behandlede voldgiftsretten spørgsmålet om, hvorvidt der skulle ske fradrag i UE’s krav for de udgifter HE måtte bære efter at have udført arbejde, som var omfattet af entrepriseaftalen. Voldgiftsretten fandt det bevist, at HE havde udført arbejder, der ellers skulle være udført af UE, idet UE ikke havde rejst indsigelse over for HE i forbindelse med en mail fremsat at HE, hvor han gør UE opmærksom på, at det var HE, der foretog omfugningen. Henset til, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om kravets størrelse, fastsatte voldgiftsretten kravets størrelse skønsmæssigt til 30.000,00 kr. inkl. moms.
Voldgiftsretten fandt i relation til spørgsmålet om dagbøder, at entreprisekontrakten ikke var udformet således, at det kunne bevises, at UE overfor HE ville ifalde dagbøder i tilfælde af forsinkelse. Herudover fandt voldgiftsretten, at HE ikke foretog korrekt varsling af dagbod. Voldgiftsretten afviste derfor påstanden om UE’s betaling af dagbøder. I relation til HE’s fremsatte krav om erstatning, slog voldgiftsretten fast, at der ikke både kan kræves dagbod og erstatning jf. AB 92 § 25 stk. 2 og 3 (dette svarer til AB 18 § 40, stk. 2 og 5). Derudover fandt voldgiftsretten det heller ikke bevist, at UE’s arbejde havde forhindret eller sinket ibrugtagningen af ejendommen. De eventuelle mangler ved UE’s arbejde havde derfor, ifølge voldgiftsretten, ikke haft en indflydelse på tidspunktet for afleveringen af entreprisen.
Voldgiftsretten tog derfor UE’s påstand til følge med betaling af kr. 507.475,38, hvortil HE fik medhold i sin påstand om, at der skulle ske fradrag for de udgifter, HE måttet bære efter at have udført arbejde, som var omfattet af entrepriseaftalen med UE.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
I det tilfælde en hovedentreprenør mener, at arbejder udført af underentreprenøren er behæftet med mangler, skal hovedentreprenøren sørge for, at der sker bevissikring af manglerne inden afhjælpningen påbegyndes. En forhastet vurdering af hovedentreprenøren, og hvor der ikke sker bevissikring, vil som i kendelsen her kunne ende med, at hovedentreprenøren ikke vil kunne få medhold i en påstand om modregning som følge af mangler.
Derudover er det af afgørende betydning, at varsling af dagbod sker korrekt, da hovedentreprenøren i modsat fald vil miste sit krav på dagbod.
Denne kendelse slår endvidere fast, at en hovedentreprenør, der udfører arbejder, som skulle være blevet udført af en underentreprenør, naturligvis skal kunne modregne de hertil kommende udgifter i underentreprenørens krav på betaling.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2020.78 / Sag nr. C-14886
#ugensdom #entrepriseret #modregning
-oOo-
Kendelsen i fuld længde
Underentreprenør E (advokat Michael Hasløv Stæhr) mod Hovedentreprenør HE (advokat Brian Hebel Andersen)
Advokat Michael Hasløv Stæhr har ved klageskrift modtaget den 26. oktober 2018 anmodet Voldgiftsnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af en tvist mellem ovennævnte parter om betaling af tilgodehavende i forbindelse med udført murerentreprise, herunder udfræsning og omfugning af facader i bygningen … beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af landsdommer Margit Stassen, som eneste voldgiftsdommer.
Under voldgiftssagen er direktør, murermester Karsten Lange udmeldt som skønsmand. Der er afgivet skønserklæring af 31. januar 2019. Skønsomkostningerne på samlet 18.181,25 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af indklagede.
Parterne har under sagens forberedelse fremlagt følgende processkrifter:
…
Den 16. september 2019, kl. 9.00, blev voldgiftsretten sat til hovedforhandling i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2 B, 3. sal, 1620 København V.
…
Ved hovedforhandlingens indledning nedlagde klagers advokat selvstændig påstand om frifindelse overfor indklagedes selvstændige påstand, og indklagede korrigerede sin selvstændige påstand fra 23.321,38 kr. inkl. moms til 75.271,38 kr. inkl. moms. Indklagedes advokat tilkendegav, at han indestår for eventuelt yderligere depot på grund af den forhøjede selvstændige påstand. Parterne nedlagde herefter følgende påstande:
| Klagers påstand: | Indklagede, HE, tilpligtes til klager, UE, at betale kr. 537.475,25 inkl. moms, med tillæg af rente fra den 16. december 2017 indtil betaling sker, jf. AB 92 § 22. |
| Overfor klagers selvstændige påstand nedlagdes påstand om frifindelse. | |
| Indklagedes påstand: | Frifindelse. |
| Selvstændig påstand over for klager: | |
| Klager, UE, tilpligtes til indklagede, HE, at betale kr. 75.271,38 kr. inkl. moms med tillæg af sædvanlig procesrente fra indlevering af svarskrift til Voldgiftsnævnet den 14. maj 2019. |
Klagers advokat forelagde og dokumenterede sagen. Modparten havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.
Der blev afgivet partsforklaring af … og … samt vidneforklaring af ….
Sagen blev procederet.
Sagen blev optaget til kendelse.
Parterne erklærede sig indforstået med, at voldgiftsrettens kendelse udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Der afsagdes herefter sålydende
KENDELSE
Der er mellem parterne enighed om den beløbsmæssige opgørelse af UE’s påstand.
HE har gjort gældende, at der i UE’s påstand skal ske fradrag for HE’s udgifter til udbedring af mangler ved det af UE udførte arbejde, for betaling for arbejder udført af HE, men som var omfattet af entrepriseaftalen samt for dagbøder og andre omkostninger, som HE har afholdt som følge af mangler og forsinkelse ved det af UE udførte arbejde, hvorved HE selvstændige påstand fremkommer.
Udgifter til udbedring af mangler ved UE’s arbejde
HE foretog efter det oplyste efter aftale med bygherren/bygherrerådgiveren i maj 2017 udbedring af fugearbejde udført af UE.
HE har henvist til, at det af skønserklæringen fremgår, at forudsat fuger over vandret bånd, som blev godkendt af bygherren, er repræsentative for, hvorledes fuger under vandret bånd fremstod før HE’s omgørelse heraf, var de af UE udførte fuger ikke udført håndværksmæssigt korrekt.
Under henvisning hertil, til at UE[*] i den fremlagte mailkorrespondance af 12. – 15. december 2016 afviste, at arbejdet var mangelfuldt, og til at HE i mailkorrespondancen af 19.-20. december 2016 tilsyneladende uden videre og uden inddragelse af UE accepterede bygherrens/bygherrerådgiverens vurdering, hvorefter arbejdet var mangelfuldt, har HE ikke godtgjort, at UE’s fugearbejde, som blev omgjort af HE, var mangelfuldt.
HE’s påstand om, at udbedringsudgiften skal fratrækkes UE’s krav, tages derfor ikke til følge.
Betaling for arbejde udført af HE, men som var omfattet af entrepriseaftalen
Der er mellem parterne ikke enighed om, af hvem eller for hvis regning fugning i facade 5 og 6 blev udført.
… (fra HE) har forklaret, at det var HE, der »stod for« fugerne i facade 5 og 6, da UE var bagud med arbejdet.
… (fra HE) har forklaret, at de omhandlede fuger blev udkradset af UE, mens hans folk foretog omfugningen, hvilket understøttes af hans mail den 19. december 2019, som UE ikke har rejst indsigelse overfor.
… (fra HE) har forklaret, at han har opgjort HE’s krav på 40.496,63 kr. inkl. moms på baggrund af timesedler fra medarbejdere. Da der ikke foreligger nærmere oplysninger om kravets opgørelse, tages kravet efter UE’s protest til følge med 30.000 kr. inkl. moms.
Dagbøder og andre omkostninger, som HE har afholdt
Angivelsen i entreprisekontraktens pkt. 7 er ikke en tilstrækkelig angivelse af, at UE overfor HE ville kunne ifalde dagbod i tilfælde af forsinkelse. Hertil kommer, at HE ikke foretog en sådan varsling af dagbod, som kræves efter praksis ved voldgiftsretten.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt UE efter almindelige erstatningsretlige regler skal godtgøre HE de omkostninger, som HE efter tilbagehold fra bygherren har haft, bemærkes indledningsvist, at der ikke både kan kræves dagbod og erstatning, jf. AB 92 § 25, stk. 2 og 3.
Hertil kommer, at eventuelle mangler ved UE’s arbejde efter arbejdets karakter ikke ville kunne have hindret eller sinket ibrugtagning af ejendommen, og dermed ikke at aflevering fandt sted, jf. AB 92 § 28, stk. 2.
HE’s krav om betaling af dagbøder og andre omkostninger, HE efter tilbagehold fra bygherren har haft, tages derfor ikke til følge.
Herefter tages UE’s påstand til følge med 507.475,38 kr. med tillæg af renter som påstået, hvilket ikke er bestridt af HE.
Efter de under sagen nedlagte påstande og sagens forløb og udfald forholdes der med sagens omkostninger som nedenfor bestemt, idet der ved fastsættelsen heraf er taget hensyn til, at de af HE foreløbigt udlagte omkostninger til syn og skøn angik spørgsmålet om, hvorvidt der var mangler ved det af UE udførte arbejde.
Thi bestemmes
HE skal til UE, betale 507.475,38 kr. med procesrente fra den 16. december 2017.
I sagsomkostninger skal HE til UE betale 30.000 kr.
HE afholder endeligt de afholdte omkostninger til syn og skøn 18.181,25 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af HE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.