Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo juni 2019 og vedrører hvorvidt en totalentreprenør var ansvarlig for projekterings- eller udførelsesfejl.
Ultimo december 2011 er der mellem bygherre (BH) og totalentreprenør (TE) indgået en aftale om udførelsen af en totalentreprise. Aftalegrundlaget skulle TE stå for udførelsen af, hvilket var opførelsen af to svinestalde – henholdsvis en drægtighedsstald og en farestald. Der var mellem parterne vedtaget ABT 93 for den samlede entreprisesum på 9.225.000 kr. ekskl. moms – delpriserne for drægtighedsstalden og farestalden var hhv. angivet til 5,4 mio. kr. samt 3 mio. kr.
Leveringen af elementerne til totalentreprisen skulle leverandør (L) stå for.
Der blev efterfølgende konstateret mangler ved arbejdet. BH reklamerede over disse i august 2012. Manglerne bestod i, at der var opstået revner i betonen. Spørgsmålet var herefter, om der var tale om kosmetiske mangler eller konstruktionsmæssige mangler.
Parterne forhandlede herefter om udbedringen af manglerne.
Ultimo august 2017 indledte BH voldgiftssag mod TE med krav om betaling af knap 1,5 mio. kr. Under sagen blev der udmeldt syn og skøn.
Voldgiftsretten
Indledningsvist konstaterede voldgiftsretten i overensstemmelse med skønserklæringen, at der forelå mangler ved totalentreprisen grundet revnerne i betonen. I tilknytning hertil fremhævede voldgiftsretten, at der alene var tale om kosmetiske skader, og at elementernes styrke ikke var forringet.
Voldgiftsretten lagde derfor til grund, at L ikke var ansvarlig for manglerne.
Voldgiftsretten fandt imidlertid, at der var tale om mangler ved elementkonstruktionen, som TE var ansvarlig for.
Angående udbedringen af manglerne, fandt voldgiftsretten, at eftersom manglerne ikke medførte risiko for kollaps eller sammenbrud, var der ikke grundlag for at kræve udskiftning af betonelementerne. Udbedring ville således kunne ske på anden tilstrækkelig og acceptabel vis for opfyldelsen af totalentreprisen.
Det blev herefter opgjort, at der kunne ske udbedring på den ene stald for 100.000 kr., tillagt ydermere 100.000 kr. til forhøjet vedligeholdelse. Til udbedring af den anden stald blev der fastlagt udbedringsomkostninger for 450.000 kr.
Endelig fik BH tilkendt et samlet beløb på 650.000 kr. i udbedringsgodtgørelse.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Nærværende kendelse er et godt eksempel på, at mangler ikke altid medfører en konstruktionsmæssig forringelse af byggeriet, men i nogle tilfælde alene er kosmetiske. Ved kosmetiske skader er der tale om mangler ved bygningens udseende og dermed ikke bygningens funktion. Er der således tale om tilstrækkelige og acceptable muligheder for udbedring af manglerne, er der ikke grundlag for at kunne kræve fuldstændig omgørelse af arbejderne – eller som i det konkrete tilfælde udskiftning af de i sagen omhandlede elementer.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2019.744 / Sag. nr. C-14449
#ugensdom #entrepriseret #mangler
-0O0-
Kendelsen i fuld længde
Bygherre BH (advokat Henrik Jørgensen) mod Totalentreprenør TE (advokat Hans Jeppesen)
Indledning
Mellem klageren, bygherre BH, og indklagede, totalentreprenør TE, er der opstået en tvist om påståede mangler ved betonelementer i to svinestalde i ….
I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med ingeniør Ole Møgelmose, ingeniør Hans O. Larsen og landsdommer Henrik Bjørnager Nielsen, med sidstnævnte som formand.
Påstande og hovedforhandling
BH har nedlagt påstand om, at indklagede skal betale 1.495.000,00 kr. med tillæg af sagsomkostninger samt sædvanlig procesrente fra klageskriftets indlevering den 29. august 2017.
TE har nedlagt påstand om frifindelse.
Der har i forbindelse med sagen været afholdt syn og skøn med rådgivende ingeniør Carsten Krogh Schrøder som skønsmand.
Sagen er hovedforhandlet den 23. maj 2019 i Aalborg.
BH [og 5 andre personer] har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Der er endvidere foretaget afhjemling af skønsmanden.
I forbindelse med, at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden sagsfremstilling og gengivelse af forklaringerne og proceduren, men alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Kort sagsfremstilling
Sagen angår spørgsmålet om mangler ved betonelementer i to svinestalde opført af TE A/S for BH. TE A/S blev i 2015 opløst ved fusion med TE.
Arbejdet blev i henhold til entreprisekontrakt af 21. december 2011 udført i totalentreprise efter ABT 93 for en samlet entreprisesum på 9.225.000 kr. ekskl. moms. Af ydelsesbeskrivelsen fremgår vedrørende ydervægge, at der i drægtighedsstald skulle udføres ydervægge i 26 cm tykke betonelementer med facadeside i frilagt svensk granit. De indvendige elementsider er støbt med lys cementpuds. I farestald skulle gavl udføres i 35 cm hulmur bestående af røde glatte maskinsten, 125 mm murbatts og bagmur af let betonelement støbt i lys cement. Elementerne blev leveret af leverandør L. Delpriserne for farestalden og drægtighedsstalden var angivet til henholdsvis 3 mio. kr. og 5,4 mio. kr.
Af skønserklæringen fremgår, at farestalden konstruktionsmæssigt er opbygget som en stålrammehal, hvor hallens ydervægge er udført med bagvægge i beton i 100 mm tykkelse. Ydervæggene er afsluttet med hulmursisolering og skalmur. Indvendig skillevæg er udført som 150 mm betonelementer. Løbe- og drægtighedsstalden er konstruktionsmæssigt opbygget som en stålrammehal, hvor hallens ydervægge er udført med sandwichbetonelementer. Sandwichelementernes forplade er ca. 70 mm tyk og udgør staldens udvendige overflade af mørkt frilagt tilslagsmateriale. Bagvægge i sandwichelementerne er 75-80 mm letklinkerbeton med plastfiberarmering. Herudover er elementerne forsynet med et ca. 25 mm pudslag, der udgør elementernes indvendige overflader. Mellem for- og bagvægge er der ca. 100 mm mineraluldsisolering.
Der blev i august 2012 fra BH’s side reklameret over revner i betonen. Fra L’s side blev det samlet set vurderet, at der var tale om kosmetiske skader, og at elementernes styrke ikke var forringet. Der har efterfølgende været omfattende drøftelser og korrespondance mellem parterne om revnerne og revneudviklingen, uden at parterne har kunnet nå til enighed om en løsning.
Der er i forbindelse med hovedforhandlingen forevist fotomateriale fra den 17. maj 2019 fra farestalden og løbe- og drægtighedsstalden.
BH har opgjort sit krav således:
| Forundersøgelser | 150.000 kr. |
| Forstærkning elementer i farestald | 350.000 kr. |
| Udskiftning af elementer i løbe- og drægtighedsstald | 800.000 kr. |
| Afskærmning | 100.000 kr. |
| De- og genmontage af gavl | 60.000 kr. |
| Ekstraomkostninger | 35.000 kr. |
| I alt | 1.495.000 kr. |
Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Voldgiftsretten lægger efter bevisførelsen, herunder de foreviste fotos og skønserklæringerne og skønsmandens forklaring, til grund, at der under udførelsen samt efterfølgende er sket en løbende udvikling af revnedannelser i de to stalde, og at staldene fremstår med revnedannelser, som i betydeligt omfang ligger ud over det sædvanlige og forventelige.
Det lægges efter skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 til grund, at den i sagen værende dokumentation i form af statiske beregninger ikke er retvisende for beregningsforudsætninger og for elementernes faktiske udførelse. Skønsmanden har bl.a. anført, at den mest sandsynlige konsekvens for det konstaterede misforhold mellem det dokumenterede og det udførte er, at der vil kunne forekomme udvikling af revnedannelser i elementerne. Ved besvarelsen af spørgsmål 2.7 har skønsmanden anført, at beregningerne i bilag 9 af sandwichelementer i løbe- og drægtighedsstalden ses at være beregnet som elementer armeret med armeringsnet, hvilket ikke er retvisende i forhold den faktiske udførelse. Endvidere ses forudsætningen om lastfordeling og eftervisning af murværket ikke dokumenteret. Ved besvarelsen af spørgsmål 3.2 har skønsmanden anført, at årsagen til revnedannelser i skillevægselementer i farestalden skønnes at være forårsaget af svind i elementerne, og at revnedannelser i bagvægselementer skal tilskrives elementernes armeringsforhold, og at mindre bevægelser i bygningens primære konstruktion af stålrammer kan være medvirkende årsag til, at elementerne påføres tvangskræfter, der vil kunne forstærke eventuelle revnedannelser. Årsagen til revnedannelser i løbe- og drægtighedsstalden skal primært tilskrives elementernes materiale og styrkemæssige egenskaber, ligesom mindre bevægelser i bygningens primære konstruktion af stålrammer kan være medvirkende årsag til, at elementerne påføres tvangskræfter, der vil kunne forstærke eventuelle revnedannelser. Ved besvarelsen af spørgsmål 3.3. har skønsmanden bl.a. anført, at det er hans sammenfattende skøn, at der er sammenhæng mellem revnedannelser og de beskrevne forhold omkring afvigelser mellem det projekterede/dokumenterede og det udførte arbejde. Endvidere er det vurderet, at tvangskræfter fra den primære stålkonstruktion kan forstærke eventuelle revnedannelser. Skønsmanden har i sine senere erklæringer i alt væsentligt fastholdt sine vurderinger om årsagen til revnedannelserne.
Ved besvarelsen af spørgsmål L har skønsmanden vurderet, at der næppe vil være risiko for egentlige kollaps eller sammenbrud af elementer, men at revnedannelserne ud over det æstetiske aspekt kan have en forkortende effekt med hensyn til holdbarhed og levetid. Ved besvarelsen af spørgsmål X har skønsmanden bl.a. vurderet og redegjort for, at levetidsforkortelsen vil kunne reduceres ved at foretage reparation mv. og evt. indrilning af armering, ligesom gentagen reparation og vedligeholdelse kan komme på tale. Ved besvarelsen af spørgsmål Ø har skønsmanden vurderet, at besvarelsen af spørgsmål X også kan omfatte en fuld reduktion og dermed bortfald af levetidsforkortelse, og ved besvarelsen af spørgsmål AA har skønsmanden vurderet, at en udskiftning af sandwichelementerne i løbe- og drægtighedsstalden ikke er påkrævet af styrkemæssige hensyn.
Skønsmanden har under afhjemlingen fastholdt sine vurderinger i skønserklæringerne og anført, at revnedannelserne samlet må antages at skyldes en kombination af svind i betonen, problemer i forhold til overbelastning og utilsigtede påvirkninger fra rammekonstruktionerne. Efter skønsmandens udtalelser lægges det endvidere til grund, at det skadesbillede, der fremgår af det foreviste fotomateriale fra farestalden og løbe- og drægtighedsstalden, er generelt for elementerne i de to stalde.
… fra L har videre bl.a. forklaret, at der under den besigtigelse, han deltog i, i løbe- og drægtighedsstalden var brudrevner, og et element havde forskubbet sig. Ved langsiden var der et ens revnemønster, og et sted kunne mærkes en svag forskydning. Et element viste et helt tydeligt brud, og mønsteret var det samme ned ad langsiden ved dørene, hvor der også tydede på brud. I farestalden var antallet af revner klart ud over det forventelige og ikke acceptabelt.
Voldgiftsretten kan samlet set tiltræde skønsmandens vurderinger, og at revnedannelserne, herunder de betydelige revnedannelser i løbe- og drægtighedsstalden, hvor der er konstateret egentlige brudskader, hvor elementerne er fikseret til stålkonstruktionen, og hvor der ikke som anført i beregningerne er anvendt elementer armeret med armeringsnet, men elementer armeret med plastfibre, i hvert fald til dels må tilskrives selve de konstruktionsmæssige forhold, hvor elementerne er påført »tvangskræfter«, der har medført eller forstærket revnedannelserne. Herefter og når henses til skadesbilledet og udviklingen heraf med omfattende og til dels betydelige revnedannelser, finder voldgiftsretten det godtgjort, at der foreligger mangler ved selve elementkonstruktionen, som TE som totalentreprenør er ansvarlig for.
Får så vidt angår løbe- og drægtighedsstalden lægger voldgiftsretten til grund, at en udskiftning af elementerne ikke er påkrævet af styrkemæssige hensyn, og voldgiftsretten finder efter bevisførelsen, at en udbedring af forholdende med udbedrings- og forstærkningsarbejder som beskrevet af skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 4.2 må anses for en tilstrækkelig og acceptabel løsning. Beløbet hertil fastsættes efter karakteren af manglerne og karakteren og omfanget af skaderne skønsmæssigt til 450.000 kr.
Revnedannelserne i farestalen har efter bevisførelsen en anden karakter end revnerne i løbe- og drægtighedsstalden, idet revnerne trods omfanget er mindre revner i det væsentlige af samme karakter som svindrevner. Voldgiftsretten finder, at en tilstrækkelig udbedring heraf kan ske som beskrevet af skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål X og spørgsmål AD for et samlet beløb på 100.000 kr., hvortil der i væggenes »restlevetid« med passende mellemrum må antages at være omkostninger til en løbende mindre udbedring, der ligger ud over almindelig vedligeholdelse. Det samlede beløb hertil fastsættes skønsmæssigt til 4 x 25.000 kr., i alt 100.000 kr., således at det samlede beløb til udbedring af manglerne i farestalden fastsættes til 200.000 kr.
Herefter, og da det, der er anført af TE vedrørende tilbud om afhjælpning, under de foreliggende omstændigheder ikke kan føre til andet resultat, skal TE samlet til BH betale 650.000 kr.
Efter sagens forløb og udfald skal TE betale 60.000 kr. til BH til delvis dækning af udgifter til advokatbistand.
Efter sagens udfald skal TE betale 2/3 af de samlede omkostninger til syn og skøn, mens BH skal betale 1/3 af omkostningerne til syn og skøn. Skønsomkostningerne inkl. omkostningerne til skønsmanden i forbindelse med afhjemlingen under hovedforhandlingen er på samlet 195.267,70 kr. ekskl. moms. BH har heraf foreløbig betalt 103.367,70 kr. ekskl. moms. Da 1/3 af de samlede omkostninger til syn og skøn udgør 65.089,20 kr. ekskl. moms, skal TE godtgøre BH 38.278,40 kr.
I samlede sagsomkostninger skal TE herefter betale 98.278,40 kr. til BH.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, skal betales af TE med 2/3 og af BH med 1/3 hver efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.