Denne kendelse er afsagt af voldgiftsretten ultimo november 2018 og vedrører spørgsmålet om, hvorvidt en entreprenørs valg af MgO-plader var i strid med aftalegrundlaget samt spørgsmålet om erstatning.
Der var mellem entreprenør (E) og bygherre (BH) indgået en aftale om, at E skulle påtage sig udførelsen af en entreprise for BH, der var et projektselskab. Det blev aftalt mellem parterne, at E skulle udføre træfacaden, og at elementerne til denne skulle bestå af ”fibercement vindplade, mineraluld kl. 37, Hygrodiode eller lign.”, hvilket fremgik af konstruktions- og materialebeskrivelsen.
Leveringen af de ønskede plader stod en underleverandør (UL) for. UL leverede dog MgO-plader, i stedet for de aftalte fibercement vindplader. Ændringen af materialevalget til MgO-plader var ikke aftalt med hverken BH eller E, hvorfor UL egenhændigt havde foretaget andet materialevalg end det oprindeligt aftalte.
Ved leveringen af MgO-pladerne var E ikke opmærksom på, at der skete levering af disse og ikke – som aftalt – fibercement vindplader. E har dog efterfølgende reklameret over leveringen af MgO-pladerne overfor UL.
Der har under sagen været afholdt syn og skøn.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten indledte sine bemærkninger med at lægge til grund, at det mellem parterne var aftalt, at der skulle leveres fibercement vindplader til opførelsen af træfacaden. På baggrund af dette, konstaterede voldgiftsretten, at E ikke havde været berettiget til at bruge MgO-plader uden forudgående aftale. Voldgiftsretten fremhævede, at BH og E ikke af UL var blevet oplyst om, at der ville blive leveret MgO-plader i stedet for de aftalte fibercement vindplader. Ændringen blev dog først oplyst af UL i et senere bilag. Det blev derfor af voldgiftsretten lagt til grund, at UL ikke egenhændigt kunne ændre valget af materialer, og at UL ej heller havde modtaget tilsagn om, at der skulle ske en ændring af materialevalget ved leveringen af dette.
Det blev derfor af voldgiftsretten konkluderet, at E måtte anses for at have reklameret rettidigt overfor UL, dog dømte voldgiftsretten E erstatningsansvarlig for 2,3 mio. kr., til udgifterne for udskiftningen af vindspærrepladerne. Derudover dømte voldgiftsretten UL til delvist at betale erstatningsbeløbet til E for i alt 1,7 mio. kr., idet UL i en ansvarsfraskrivelsesklausul i deres almindelige salgs- og leveringsbetingelser har fraskrevet sig ansvar ud over levering af materialer.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Det er altid vigtigt, når man skal have leveret materialer fra f.eks. en underleverandør, at man er opmærksom på, at de materialer, man får leveret, er de aftalte. Såfremt de aftalte materialer ikke kan bliver leveret, og man er nødsaget til at få leveret alternativer hertil, er det derfor vigtigt, at alle parter er indforstået hermed, så man ikke efterfølgende bliver mødt med et erstatningskrav grundet forkert levering af materialer.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere på https://nexusadvokater.dk/kurser/
Du er også altid velkommen til at kontakte mig på LinkedIn.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2019.151 / Sag. Nr. C-14196
-oOo-
Kendelsen i fuld længde
Projektselskab BH (advokat Thomas Heintzelmann)Entreprenør E (advokat Jacob Thomsen) mod Underleverandør UL (advokat Niels S. Vase).
Advokat Thomas Heintzelmann har ved klageskrift af 12. december 2016 anmodet Voldgiftsnævnet om at nedsætte en voldgiftsret til afgørelse af en tvist mellem ovennævnte parter om erstatning af udgifter til udskiftning af vindspærreplader i boligbebyggelse i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf vedtaget at nedsætte en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af arkitekt m.a.a. Ole Dreyer, afdelingschef Niels Bank og landsdommer Lis Frost, med sidstnævnte som formand.
Ved adcitationsklageskrift modtaget den 16. december 2016 har indklagede inddraget adciterede i sagen.
Forud for voldgiftssagen er akademiingeniør Peter Sellebjerg udmeldt som skønsmand under Voldgiftsnævnets j.nr. A-9016. Der er afgivet skønserklæring af 26. juli 2016. Under voldgiftssagen er yderligere afgivet tillægserklæring af 19. maj 2017. Skønsomkostningerne på samlet 60.575 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbigt betalt af klageren med 46.575 kr., af indklagede med 7.000 kr. og af adciterede med 7.000 kr.
Parterne har under sagens forberedelse fremlagt følgende processkrifter:
…
Den 12. september 2018 kl. 09.30 blev voldgiftsretten sat i … til hovedforhandling.
| For klageren mødte | Advokat Thomas Heintzelmann |
| … | |
| For indklagede mødte | Advokat Jacob Thomsen |
| … | |
| For adciterede mødte | Advokat Niels S. Vase |
| … |
Ved hovedforhandlingens indledning nedlagde parterne følgende påstande:
| Klagerens påstand: | Indklagede (E) skal til klageren (Projektselskabet) betale 2.300.000,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. |
| Indklagedes påstande: | Frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. |
| Overfor adciterede: | |
| Adciterede (UL) skal friholde adcitanten (E) for ethvert krav inklusive procesrenter og sagsomkostninger, som E måtte blive tilpligtet at betale Projektselskabet. | |
| Adciteredes påstande: | Over for adcitanten (E): |
| Frifindelse. | |
| Det af E deponerede beløb hos …bank konto nr. … frigives til UL. |
Projektselskabets advokat forelagde og dokumenterede sagen. De øvrige parter havde lejlighed til at supplere forelæggelsen.
Der blev afgivet forklaring af [4 personer].
Skønsmanden, akademiingeniør Peter Sellebjerg, kom til stede og blev afhjemlet. Der blev tillagt skønsmanden i alt 10.645,55 kr. inkl. moms, hvoraf 7.200 kr. med tillæg af moms er til dækning af mødesalær, og 658 kr. med tillæg af moms er kørselsgodtgørelse.
Sagen blev procederet.
E anmodede voldgiftsretten om at afgøre sagen ved kendelse.
Sagen blev herefter optaget til kendelse, idet parterne erklærede sig indforstået med, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden gengivelse af proceduren, men alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
Der afsiges herefter sålydende
KENDELSE
Indledning
Sagen drejer sig om, hvorvidt E til Projektselskabet BH skal betale erstatning for udgifter til udskiftning af vindspærreplader i boligbebyggelse i …, og om, hvorvidt UL i givet fald skal friholde E helt eller delvist.
Påstande
| Klagerens påstand: | Indklagede (E) skal til klageren (Projektselskabet) betale 2.300.000,00 kr. med procesrente fra sagens anlæg til betaling sker. |
| Indklagedes påstande: | Frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. |
| Overfor adciterede: | |
| Adciterede (UL) skal friholde adcitanten (E) for ethvert krav inklusive procesrenter og sagsomkostninger, som E måtte blive tilpligtet at betale Projektselskabet. | |
| Adciteredes påstande: | Over for adcitanten (E): |
| Frifindelse. | |
| Det af E deponerede beløb hos … bank konto nr. … frigives til UL. |
Voldgiftsrettens begrundelse og resultat
Hovedsagen:
I konstruktions- og materialebeskrivelsen er der under overskriften Ydervægge anført bl.a. følgende:
»Udføres i 450mm, højisoleret mur, bestående af 110mm facadesten (syrefast) som Strøjer Tegl model B704 Silver Shadow. Opmuret af bakkemørtel 6,8% i kvartstens løberforbandt 1 og til fugning vådt til vådt, med skrabet og trykket fuge. Træfacadeelementerne består af en fibercement vindplade, mineraluld kl. 37, Hygrodiode eller lign.«.
Ifølge denne beskrivelse omfatter udtrykket »træfacadeelementer« tre forskellige delelementer: 1) fibercement-vindplade, 2) mineraluld kl. 37 og 3) »Hygrodiode eller lign.«. Det fremgår således af beskrivelsen, at Hygrodiode kunne anvendes som dampspærre, men at der også kunne anvendes et andet lignende produkt. Det fremgår derimod ikke tilsvarende, at der i stedet for fibercement-vindplader kunne anvendes et andet produkt.
På denne baggrund finder voldgiftsretten, at E ikke har været berettiget til som sket at anvende MgO-vindplader i stedet for fibercement-vindplader uden forudgående drøftelse med og klar tilladelse fra Projektselskabet.
Konklusion:
Voldgiftsretten tager derfor klagerens påstand til følge, således at E til Projektselskabet skal betale 2.300.000 kr. ekskl. moms med tillæg af procesrente fra den 12. december 2016. I betragtning af, at tilsyn og byggeledelse af byggeriet hørte under E, kan det ikke føre til et andet resultat, at E efter sin forklaring ikke umiddelbart bemærkede, at UL leverede MgO-plader i stedet for fibercement-vindplader. Vedrørende beløbets størrelse bemærkes, at der ikke for voldgiftsretten er fremkommet oplysninger, der kan begrunde en ændring af skønsmandens vurdering i sin besvarelse af spørgsmål 4.
Adcitationssagen:
Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, herunder om sagens forløb og karakter og indholdet af de afgivne forklaringer, lægger voldgiftsretten til grund, at UL hverken orienterede Projektselskabet eller E om, at man agtede at levere MgO-plader i stedet for de aftalte fibercement-vindplader, jf. UL’s tilbud af 17. marts 2014, at ændringen først kom til at fremgå af bilag Ad A dateret den 16. september 2014, at der intet grundlag er for at antage, at UL egenhændigt kunne ændre materialevalg, at der ikke foreligger nogen form for dokumentation for, at UL på nogen måde har fået godkendt fremgangsmåden, og at E ud fra det, der var muligt og sammenholdt med UL’s adfærd, må anses for at have reklameret rettidigt over for UL.
Konklusion:
Voldgiftsretten tager derfor E’s friholdelsespåstand delvis til følge, således at UL under hensyntagen til ansvarsbegrænsningsklausulen i UL’s salgs- og leveringsbetingelser punkt 5.8 skal friholde E for 1.699.472 kr. ekskl. moms.
Der er herefter ikke grundlag for at tage UL’s påstand om frigivelse af deponeret beløb til følge.
Sagsomkostninger i hovedsagen
Under hensyn til de nedlagte påstande samt sagens udfald og forløb bestemmer voldgiftsretten følgende:
E skal betale sagsomkostninger til Projektselskabet med 100.000 kr. ekskl. moms.
De udgifter til syn og skøn, herunder afhjemling af skønsmanden, der foreløbigt er afholdt af Projektselskabet, skal endeligt betales af E.
Sagsomkostninger i adcitationssagen
Under hensyn til de nedlagte påstande, sagens udfald og forløb bestemmer voldgiftsretten følgende:
UL skal betale sagsomkostninger til E med 75.000 kr. ekskl. moms.
Hver part skal endeligt betale de udgifter til syn og skøn, de hver især har afholdt foreløbigt.
Omkostninger forbundet med voldgiftssagens behandling
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af hoved- og adcitationssagen, betales af E med 1/3 og UL med 2/3 efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
…