Denne dom er afsagt af Vestre Landsret ultimo oktober 2009 og vedrører en tvist om, hvorvidt AB 92 og dermed voldgiftsaftale kan anses for vedtaget mellem parterne, samt om syn- og skønserklæring indhentet gennem Voldgiftsretten kan tillægges samme bevismæssige værdi, som hvis den var indhentet gennem domstolene.
Da forudgående aftale om voldgiftsbehandling ikke er gyldig i forbrugerforhold efter voldgiftslovens § 7, stk. 2, skal det indledningsvist bemærkes, at der er tale om en professionel bygherre.
På en nybygning havde entreprenør (E) over for bygherre (BH) påtaget sig murerarbejdet. E tilkendegav imidlertid senere, at han ikke kunne færdiggøre entreprisen.
BH havde ved den forudgående tilbudsindhentning vedlagt et udateret følgebrev. Heraf fremgik det, at AB 92 var gældende for projektet, men E bestred senere at have modtaget følgebrevet. Det fremgik ikke af aftalegrundlaget, at AB 92 var gældende.
Landsretten
Landsretten fandt efter bevisførelsen, at det ikke kunne lægges til grund, at E havde modtaget følgefølget. AB 92 blev kunne således ikke anses for vedtaget.
Under sagen var der imidlertid indhentet en syns- og skønserklæring igennem Voldgiftsretten, hvilken Landsretten tillagde samme bevismæssige værdi som en erklæring indhentet igennem domstolene. Landsretten anførte, at BH havde en klar og anerkendelsesværdig interesse i at få foretaget stadeopgørelse så hurtigt som muligt og fremhævede endvidere, at E var blevet underrettet om BH’s henvendelse til Voldgiftsretten. E havde således haft mulighed for at udtale sig om den udvalgte skønsmand og de spørgsmål, denne blev stillet. E havde ydermere igennem sin udnyttelse af sin ret til at overvære stadeforretningen haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål. Endelig blev det også tillagt betydning, at E under afhjemlingen havde haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål.
Hvad kan vi lære af denne dom?
Nærværende dom vedrører vedtagelse af AB-regelsættet i et entrepriseforhold. AB-regelsættet vedtages i langt de fleste entrepriser, men der forekommer imidlertid situationer, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt det er vedtaget.
Af dommen kan det således udledes, at AB ikke kan anses for vedtaget, såfremt AB ikke fremgår af aftalegrundlaget og der alene henvises til AB i et følgebrev, som entreprenøren samtidig ikke modtager. Såfremt man som bygherre imidlertid har indhentet syn- og skønserklæring ved Voldgiftsretten i en sådan situation, er dommen endvidere et eksempel på, at en sådan kan tillægges samme bevismæssige værdi, som var den indhentet igennem domstolene.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere på https://nexusadvokater.dk/kurser/
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2019.91 / Anke 5. afd. B-2459-08
-oOo-
Dommen i fuld længde
Henrik Lundstrøm mod Rikke G. Hedegaard og Lasse Gedde Jensen (adv. Michael Sønderskov, Fredericia).
(Dorte Jensen, Lilholt og Thomas Jønler).
Retten i Koldings dom 15. december 2008:
– – –
Vestre Landsrets dom:
– – –
Landsrettens begrundelse og resultat:
Efter bevisførelsen kan det ikke lægges til grund, at Henrik Lundstrøm har modtaget følgebrevet, hvoraf fremgår, at AB92 er gældende. Herefter og da det ikke på anden måde er bevist, at AB92 er vedtaget, lægger landsretten til grund, at AB92 ikke er vedtaget.
– – –
Landsretten har efter det foreliggende ikke grundlag for at afvise skønsmandens erklæring og forklaringer som bevis, fordi skønsmanden ikke blev udmeldt af en byret som led i en isoleret bevisoptagelse uden anlæggelse af retssag. Gedde Jensen havde en klar og anerkendelsesværdig interesse i så hurtigt som muligt at få foretaget en stadeopgørelse, så byggeriet snarest kunne genoptages på baggrund af en økonomisk vurdering af de hidtil udførte arbejder og et skøn over udgifterne til byggeriets færdiggørelse uden mangler. Henrik Lundstrøm, som blev underrettet om de indstævntes henvendelse til Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, og som havde mulighed for at udtale sig om skønsmanden og om de spørgsmål, der blev stillet til denne, og som ved udnyttelse af sin ret til at overvære stadeforretningen havde haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden, har retssikkerhedsmæssigt ikke været stillet ringere, end hvis den isolerede bevisoptagelse havde fundet sted, efter at en skønsmand var udmeldt af en domstol. Det er herved også tillagt betydning, at Henrik Lundstrøm under afhjemlingen har haft mulighed for at stille supplerende spørgsmål til syns- og skønsmanden.