Denne dom er afsagt af Østre Landsret medio oktober 2018 og vedrører dels en tvist om entreprenørens (E) håndværksmæssige udførelse og dels en tvist om pligt til at tegne ansvarsforsikring i henhold til AB 92 samt personligt ansvar.
I 2014 udførte et entreprenørselskab (E ApS) arbejde for bygherre (BH) i dennes lejlighed. E, der var eneanpartshaver i og direktør for E ApS, udførte arbejdet. Arbejdet blev imidlertid ikke udført fagmæssigt korrekt, hvilket resulterede i, at der løb spartelmasse ned i underboens lejlighed.
E ApS gik efterfølgende konkurs.
Ved dom af den 13. januar 2016 blev BH dømt til at betale boligforeningen 63.603 kr. med tillæg af procesrenter samt sagsomkostninger pålydende 30.920 kr. BH havde under sagen adciteret E personligt med krav om friholdelse, men da E ikke mødte op, blev E dømt som udebleven.
E fik senere udeblivelsessagen genoptaget og hovedsagen blev anket, hvorefter sagerne blev adskilt.
BH påstod under sagen mod E dom for 114.523 kr., svarende til de 63.603 kr. med tillæg af sagsomkostninger for både by- og landsret i sagen mod boligforeningen. Under sagen blev der indhentet et responsum fra Forsikring & Pension om vilkårene for entreprenør forsikringer.
Landsretten
Landsretten lagde indledningsvist til grund, at skaden opstod som følge af E ApS’ utilstrækkelige tætning før påføring af selvflydende gulvmasse, hvilken tætning E både kunne og burde have foretaget som led i en forsvarlig håndværksmæssig udførelse. Landsretten lagde således til grund, at E ApS, havde begået en erstatningspådragende fejl. Efter de foreliggende oplysninger nåede Landsretten imidlertid ikke frem til, at den utilstrækkelige tætning havde en sådan grovhed, at der var grundlag for at statuere et direkte ansvar for E.
Landsretten bemærkede herefter, at E ApS i henhold til den indgåede aftale var forpligtet efter AB 92 § 8, stk. 3 til at tegne sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler.
Som ejer af og direktør for E ApS, var E den nærmeste til at dokumentere, at selskabet havde tegnet den lovpligtige forsikring. Da E ikke kunne fremlægges oplysninger herom, lagde Landsretten til grund, at E ApS ikke havde tegnet den lovpligtige forsikring.
Endnu som ejer af og direktør for E ApS, bemærkede Landsretten, at E havde udarbejdet og indgået kontrakten. Ved undladelsen af at tegne sædvanlig forsikring havde E således for at opnå en besparelse udsat sin kontraktspart, BH, for en betydelig økonomisk risiko, hvilket er ansvarspådragende.
E blev således dømt i overensstemmelse med BH’s påstand.
Hvad kan vi lære af denne dom?
Efter AB 92 § 8, stk. 3 skal entreprenører og eventuelle underentreprenører have sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. Entreprenøren skal samtidig ved anmodning kunne dokumentere, at forsikringen er i kraft. Skaderne omfattet af bestemmelsen kan eksempelvis være skader på bygherrens eller tredjemands ejendom, som i nærværende tilfælde.
I entreprenørselskabet var entreprenøren imidlertid eneanpartshaver og direktør. Da et anpartsselskab minimum hæfter med 50.000 kr. i selskabskapital, medfører dette, at entreprenøren ikke hæfter personligt i tilfælde af konkurs. (OBS! Efter nyt lovforslag af den 5. marts 2019, afskaffes iværksætterselskaber og kapitalkravet for anpartsselskaber sænkes fra 50.000 kr. til 40.000 kr. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dette betyder, at anpartsselskaber efter ikrafttrædelsen kun hæfter med 40.000 kr.)
Da entreprenøren imidlertid som ejer og direktør indgik kontrakten, hvorefter han var forpligtet til at tegne ansvarsforsikringen og herefter undlod at tegne denne for at opnå en besparelse, udsatte han bygherren for en betydelig økonomisk risiko, hvilket er ansvarspådragende.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere på https://nexusadvokater.dk/kurser/
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2019.60 / Anke 20. afd. B-20-17.
-oOo-
Dommen i fuld længde
E (tidligere ejer af og direktør for … E ApS) (advokat Jan Schøtt-Petersen) mod Bygherre BH (advokat Michael Hasløv Stæhr, besk.)
Retten på Frederiksbergs dom 20. december 2016
Sagens baggrund
Sagen vedrører, om BH har krav på, at E, som var direktør og eneanpartshaver i et anpartsselskab, som udførte en entreprise i BH`s lejlighed, og som personligt var med til at udføre entreprisen, skal friholde hende for boligforeningens krav på erstatning for skader på underboens lejlighed og for betaling af sagsomkostninger,
Sagen blev oprindeligt indledt den 26. februar 2014 ved BH´s adcitation af E i en verserende retssag mellem Boligforeningen som sagsøger og BH som sagsøgte.
Ved dom af 13. januar 2016 blev BH dømt til at betale Boligforeningen 63.603 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. november 2014 samt sagens omkostninger med 30.920 kr.
Ved dom af samme dato blev E som udebleven dømt til at friholde BH for ethvert beløb, som BH måtte blive tilpligtet at betale til Boligforeningen i hovedsagen med tillæg af renter og omkostninger.
Den 26. januar 2016 ankede BH dommen i hovedsagen til Østre Landsret.
Den 14. marts 2016 besluttede byretten mod sikkerhedsstillelse at genoptage sagen mellem BH og E.
Den 14. september 2016 afsagde Østre Landsret dom i ankesagen mellem BH og Boligforeningen. Ved dommen blev Boligforeningen frifundet for en af BH nedlagt påstand om tilbagebetaling af domsbeløbet. Samtidig blev BH dømt til at betale sagsomkostninger for landsretten med 20.000 kr.
Parternes påstande
BH har nedlagt endelig påstand om, at E skal tilpligtes at betale hende 114.523 kr., hvoraf 63.603 kr. forrentes med procesrente fra den 10. november 2014, 30,920 kr. forrentes fra den 29. januar 2016, og 20.000 kr. forrentes fra den 29. september 2016, samt sagens omkostninger.
E har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Forklaringer
BH har vedstået sin forklaring gengivet i Retten på Frederiksbergs dom af 13. januar 2016 og sin forklaring gengivet i Østre Landsrets dom af 14. september 2014 og har supplerende forklaret, at hun blev anbefalet … ApS af … Hun mødtes med E hos …, og sammen med en person fra … så de på, hvad der skulle laves. Hun fik derefter et tilbud fra E om udførelse af entreprisen. De drøftede ikke særskilt, at AB 92 skulle være gældende. Hun gik ud fra, at der var tegnet ansvarsforsikring. Hun spurgte ikke ind til, om der var tegnet ansvarsforsikring. E sagde ikke, at der ikke skulle være tegnet forsikring. E nævnte for hende, at hun burde tegne en All Risk-forsikring. Hun tænkte, at det ikke var nødvendigt, når AB 92 var gældende. Hun har betalt fakturaen til NT Entreprise ApS. Fakturaen blev betalt, inden arbejdet var færdigt. Det var hendes tante, som oplyste hende om, at AB 92 indeholdt krav om, at entreprenøren skulle tegne ansvarsforsikring. Det fik hun at vide, inden hun accepterede tilbuddet. Hun spurgte ikke E, om han havde tegnet forsikring. De tre billeder af en faldstamme ved vinduet er taget i hendes køkken.
E har forklaret, at han er uddannet tømrer. Han har arbejdet i entreprenørbranchen i 15 år, og han har lavet entreprenørarbejde inden for stort set alle fag. Han lavede det meste selv, men anvendte underentreprenører til f.eks. el- og VVS-arbejde. Han var eneejer af … ApS. Han fik kontakt til BH gennem … Aftalen mellem ham og BH var en totalentreprise.
I forbindelse med udførelsen af arbejdet i BH`s lejlighed, har der været en murer inde over. I lejligheden skulle der fjernes en skillevæg, og der skulle laves ny vådrumssikring i badeværelset. Endvidere skulle afløbet i badeværelset udskiftes, og der skulle laves et pænt flisegulv oven på det eksisterende terrazzogulv. Terrazzogulvet havde en rundkant ud mod væggen, som blev hugget af, for at fliserne kunne lægges pænt. Efter afhugningen blev der støbt ud til væggen. Da afløbet var etableret, blev der tætnet. Derefter blev gulvet behandlet med primer, hvorefter den selvnivellerende spartelmasse blev hældt på. Efter massen var størknet, blev gulvet på ny behandlet med primer, derefter blev vådrumssikringen etableret, og afslutningsvis blev der lagt fliser. Foreningens formand var oppe at inspicere vådrumssikringen. Under terrazzogulvet var der betongulv. Afløbet, som de udskiftede, sluttede til faldstammen i underboens lejlighed. De fik adgang til underboens lejlighed, så blikkenslageren kunne skifte rørene. Efterfølgende aftalte de med underboen, at de skulle have adgang, så de kunne reetablere loftet. Underboen var imidlertid ikke til at komme i kontakt med.
Når man anvender selvnivellerende spartelmasse, skal der tætnes »ovenfra«. Det var derfor ikke til hinder for arbejdet, at de ikke kunne komme ind til underboen. Arbejdet blev udført af ham selv sammen med en murer. I forbindelse med arbejdet havde de beregnet, hvor meget spartelmasse der skulle røres op for at ramme den rigtige højde på gulvet. Beregningen var med en afvigelse på +/- 8 til 10 %. Da massen var hældt på, passede det meget godt med den forventede højde, så der var ingen mistanke om, at der var noget galt. En dag eller to senere kom gårdmanden, Per, op og sagde, at der var noget galt. Der blev holdt et møde med deltagelse af formanden for foreningen og dennes søn, som vist var byggesagkyndig. Endvidere deltog BH og hendes moster. Han blev bedt om at anmelde skaden til sit forsikringsselskab. Han svarede herpå, at han ikke havde gjort noget galt, og at han ikke ville anmelde det til forsikringen. Efter hans opfattelse må skaden skyldes huller i betonlaget i den eksisterende betonkonstruktion, idet de havde støbt helt ud til kanterne af terazzogulvet.
… ApS gik konkurs i 2014 eller 2015. Han gik samtidig psykisk ned. Han samlede alt sammen til kurator, herunder papirer, computere osv., som han satte i et skur. Uheldigvis havde han indbrud, og papirerne blev stjålet sammen med en masse værktøj. Indbruddet blev anmeldt til politiet. Han mener bestemt, at han havde tegnet ansvarsforsikring i selskabet. Han har imidlertid brugt mange forskellige forsikringsselskaber, og han kan ikke huske, hvilket forsikringsselskab … ApS havde. Da han gik psykisk ned, var han ligeglad med alt. Han er nu under konkurskarantæne. Han kan ikke huske præcis, hvad han har rådet BH til i forbindelse med All Risk-forsikringen. Han husker ikke at have talt med BH herom.
Parternes synspunkter
BH har procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument. Af påstandsdokumentet fremgår blandt andet:
»Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
at … ApS som erhvervsdrivende entreprenør må bære ansvaret for det leverede ikke volder skader på de omkringliggende lejligheder,
at E har handlet ansvarspådragende ved udelukkende at lukke hullerne i gulvet oppefra, og dermed hældt selvnivelleringsmassen på gulvet uden i tilstrækkeligt omfang at have sikret sig, at det ikke kunne sive ned til underboen,
at … ApS og E har pligt til at tegne en ansvarsforsikring på en AB 92 kontrakt jf. AB 92 § 8, stk. 3,
at såfremt E i kraft af sin stilling som direktør for …ApS ikke har tegnet en ansvarsforsikring for selskabet må det denne omstændighed være ansvarspådragende,
at E af denne grund må hæfte personligt,
at forbeholdene i tilbuddet (bilag A) ikke fritager E for at tegne sædvanlig ansvarsforsikring.
idet der alene er tale om en anbefaling til BH, samt
idet det ikke er oplyst i forbindelse med aftaleindgåelsen, at entreprenøren ikke havde en gyldig ansvarsforsikring,
at en sædvanlig ansvarsforsikring for entreprenører må antages at dække en skade af denne størrelse inden for dækningsmaksimum,
at det i sig selv er ansvarspådragende at tegne en ansvarsforsikring med så lavt dækningsmaksimum, at det ikke ville dække skaden i nærværende sag, uden at oplyse dette ved aftaleindgåelsen,
at BH ikke har udvist egen skyld eller accepteret yderligere risici ved ikke selv at tegne en all-risk forsikring,
idet entreprenøren under alle omstændigheder var pligtig til at tegne en sædvanlig ansvarsforsikring jf. AB 92 jf. § 8, stk. 3, hvor der kunne forventes dækning af den konkrete skade.
at det er uvæsentligt, hvorvidt der eventuelt var dækning under boligforeningens bygningsforsikring,
at det ikke er en fortømmelse fra BH ikke at have gjort gældende i hovedsagen, at der jf. reglerne i erstatningsansvarsloven ikke er ansvar, når der er forsikring,
idet EAL § 19, stk. 1 ikke finder anvendelse, såfremt skaden er forvoldt ved grov uagtsomhed, jf. EAL § 19, stk. 2, nr. 1,
idet EAL § 19, stk. 1, ikke finder anvendelse, såfremt skaden er forvoldt under udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed jf. EAL § 19, stk. 2, nr. 2,
idet det må antages for usandsynligt, at boligforeningens bygningsforsikring dækker skader forvoldt af selvstændigt virkende tredjemand og som skyldes, at arbejdet ikke er håndværksmæssigt korrekt udført, samt
idet forsikringsselskabet kunne og sandsynligvis ville rette et regreskrav mod sagsøgte såfremt der var dækning under policen,
at der således ikke et støttepunkter for, at BH skulle være afskåret fra at indtale nærværende krav over for E i henhold til erstatningsansvarslovens bestemmelser,
at i det omfang E har antaget en underentreprenør til at udføre sin kontraktmæssige forpligtelse over for BH, hæfter E for underentreprenørens skadegørende handlinger,
at det ikke bør komme BH til last, at E ikke var indkaldt til at afgive vidneforklaring under ankesagen,
idet E selv valgte ikke at give møde og afgive forklaring under hovedsagen mens denne verserede for byretten, og
at E derfor må dømmes i overensstemmelse med den nedlagte påstand.«
E her procederet i overensstemmelse med sit påstandsdokument. Af påstandsdokumentet fremgår blandt andet:
»Det bemærkes indledningsvis, at sagsøgte var indehaver af … Entreprise ApS (cvr.nr … …), og at dette selskab har udført arbejde i sagsøgers lejlighed, jf. tilbud af 9. maj 2013…
Sagsøgte bestrider at hæfte for skader, som … Entreprise ApS måtte være skyld i, eller som det omhandlede selskab eventuelt måtte hæfte for på andet grundlag.
Det bestrides således, at der foreligger ansvarsgrundlag eller andet grundlag for hæftelse i nærværende sag.
Det gøres gældende, at entreprenøren foretog sædvanlig tætning, og at forløbet hvorefter nivelleringsmassen flød ned som beskrevet i sagen, var upåregneligt og i hvert fald fik et langt større omfang, end man kunne have grund til at forvente.
Det gøres gældende, at sagsøger har bevisbyrden for, at entreprenøren har optrådt culpøst, ligesom sagsøger har bevisbyrden for, at fællesbetingelserne for erstatningsansvar er opfyldt
Med henvisning til [tilbud af 9. maj 2013] gøres i øvrigt i anden række gældende, at sagsøger har fortabt et eventuelt krav mod entreprenørselskabet, idet hun som bygherre efter tilbuddets forbehold selv skulle meddele ombygningsarbejder overfor ejendommens nuværende forsikringsselskab. Det fremgår ikke, at dette er sket, tværtimod er det en del af grundlaget for afgørelsen i hovedsagen, at hun netop ikke foretog underretning til boligselskabet. Sagsøger skulle tillige selv forestå indhentning af alle nødvendige tilladelser, og sagsøgte blev anbefalet at tegne en all risk forsikring, som netop kunne dække skader, som den der har givet anledning til betalingskrav i hovedsagen.
Det føres gældende, at sagsøgers krav mod entreprenørselskabet er bortfaldet eller bør nedsættes på grund af egen skyld og accept af risiko, idet sagsøger ikke har forholdt sig i overensstemmelse med tilbuddet og de forbehold der lå heri.
Sagsøger har rettet krav mod sagsøgte, idet sagsøger har anset, at det foreligget hæftelsesgennembrud.
Det bestrides, at der foreligger hæftelsesgennembrud
Vedrørende hæftelsesgennembrud bemærkes, at ansvar for sagsøgte må forudsætte, at entreprenørselskabet har handlet culpøst, hvilket bestrides jf. ovenfor.
Det bestrides tillige, at sagsøgte har handlet culpøst i nærværende sag
Endelig bestrides sagsøgers tab, idet sagsøgte i nærværende sag finder, at sagsøger ikke har gjort tilstrækkeligt for at søge tabets omfang minimeret i hovedsagen.
Sagsøger har tillige i hovedsagen forsømt at gøre gældende, at der jf. reglerne i erstatningsansvarsloven ikke er ansvar, når der er forsikring. Konkret ses det ikke undersøgt, om ejendommens forsikring kunne have dækket den indtrufne skade.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte i nærværende sag burde være indkaldt i anken i hovedsagen, idet sagsøgte kunne have afgivet forklaring, som kunne have underbygget sagsøgers anbringender for landsretten om, at skaderne på underboens lejlighed var forårsaget af et hændeligt uheld.«
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i forbindelse med … Entreprise ApS’ påføring af selvnivellerende spartelmasse løb spartelmasse gennem etageadskillelsen og ned i underboens lejlighed, hvilket medførte en skade i underboens badeværelse. Retten lægger endvidere til grund, at nedsivningen af spartelmasse skyldtes manglende eller utilstrækkelig tætning før påføringen af spartelmassen.
Efter E´s forklaring herom samt sagens omstændigheder i øvrigt lægger retten til grund, at … Entreprise ApS havde tegnet almindelig ansvarsforsikring i overensstemmelse med kravet i AB 92 § 8, stk. 3. Efter indholdet af … Entreprise ApS’ skriftlige afvisning af at udbedre skaden og forklaringerne fra E og … lægger retten endvidere til grund, at E desuagtet afviste at anmelde skaden til selskabets ansvarsforsikring Retten lægger endvidere til grund, at E ikke ved denne lejlighed eller senere oplyste om, ved hvilket forsikringsselskab … Entreprise ApS var ansvarsforsikret E deltog i arbejdet med at påføre spartelmassen.
Retten finder, at E under disse omstændigheder har handlet ansvarspådragende over for BH ved som direktør og eneanpartshaver i selskabet at have nægtet at anmelde skaden til ansvarsforsikringsselskabet og ved i strid med princippet i AB 92 § 8, stk. 3, ikke at oplyse, hvor selskabet var ansvarsforsikret.
E skal herefter friholde BH for det beløb, som BH ved Retten på Frederiksbergs dom af 13. januar 2016, som stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 14. september 2016, blev pålagt at betale til Boligforeningen … samt de omkostninger, som BH blev pålagt at betale i byretten. E var ikke inddraget i ankesagen, og BH skal derfor selv bære omkostningerne i forbindelse hermed.
Efter sagens udfald skal E betale sagsomkostninger til BH med 20.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand og til statskassen med 920 kr. til dækning af statskassens friholdelse for betaling af retsafgift, jf. retsafgiftslovens § 13, stk. 2. Der er ved fastsættelsen af et passende beløb til dækning af udgifter til advokatbistand taget hensyn til sagens værdi og omfang. Der er endvidere taget hensyn til, at det allerede under telefonmødet den 18. august 2015 blev bemærket, at betingelserne for at afsige udeblivelsesdom var opfyldte, og at der derfor i sagen mellem BH og E alene er grundlag for at tilkende sagsomkostninger til dækning af advokatbistand svarende til deltagelse i én hovedforhandling.
Østre Landsrets dom
Retten på Frederiksbergs dom af 20. december 2016 (….) er anket af E med påstand om frifindelse.
Indstævnte, BH, der har fri proces under ankesagen, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er under anken indhentet et responsum af 5. oktober 2017 fra Forsikring & Pension, hvoraf fremgår følgende bl.a.:
»Spørgsmål 1
Fandtes på det danske forsikringsmarked i 2014 generelt anvendte standardvilkår for erhvervsansvarsforsikringer?
I bekræftende fald bedes Forsikring & Pension med sin besvarelse vedhæfte et eksemplar af de omhandlende standardvilkår.
Svar på spørgsmål 1
Mange selskabers vilkår tager udgangspunkt i SKAFOR’s Almindelige betingelser for kombineret erhvervs- og produktansvarsforsikring fra 1987. Men vilkårene er typisk justeret og tilpasset af det enkelte selskab, hvorfor der ikke er tale om egentlige standardvilkår på området.
Spørgsmål 2
Fandtes på det danske forsikringsmarked i 2014 generelt anvendte standardvilkår på all-risk forsikring vedrørende bygningsentreprise?
I bekræftende fald bedes Forsikring & Pension med sin besvarelse vedhæfte et eksemplar af de omhandlende standardvilkår.
Svar på spørgsmål 2
Nej.
Forsikring & Pension har været med til at lave nogle betingelser for en modelforsikring, men der er ikke tale om standardvilkår, som benyttes af selskaberne. »
Endvidere er der indhentet en skønserklæring af 16. november 2017 fra civilingeniør Torben Hessing-Olsen, hvori anføres blandt andet:
»SPØRGSMÅL 1:
Den sagkyndige bedes oplyse, om der på det danske marked findes relevante forskrifter og/eller branchenormer gældende for udførelse af spartellag på gulve i etagebyggeri.
SVAR 1.
Der findes en række anvisninger for spartling af gulve. Valget af metoder og produkter afhænger ikke af den etage, hvor spartlingen skal udføres, og anvisningerne er således ikke specifikke i forhold til etagen i huset.
SPØRGSMÅL 2:
Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende, bedes skønsmanden til sin besvarelse vedlægge eksempler på sådanne relevante forskrifter og/eller branchenormer.
SVAR 2.
På www.gulvfakta.dk findes en række af de efterspurgte beskrivelser. Gulvfakta.dk er omfattende og ikke velegnet til at udskrive i sin helhed. I bilag 1 findes et eksempel på en beskrivelse for spartling af et terazzogulve. Der findes på YouTube en række video sekvenser der viser spartling af gulve mere generelt og herudover har mange leverandører udarbejdet beskriveler der i sagens natur relaterer sig til deres egne produkter, eksempler på sådanne beskrivelser er vedlagt i bilag 2 og 3.
SPØRGSMÅL 3:
Såfremt der ikke på det danske marked findes relevante forskrifter og/eller branchenormer, bedes skønsmanden oplyse om den relevante fremgangsmåde i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik ved etablering af flydespartellag på gulve i etagebyggeri.
SVAR 3
Se bilag 1.
SPØRGSMÅL 4:
Både for så vidt angår besvarelsen af spørgsmål 2 og spørgsmål 3, bedes skønsmanden oplyse, hvilke relevante skridt der bør gøres i henseende til sikring mod nedsivning af flydespartel materiale til den underliggende lejlighed.
SVAR 4
Forud for udlægning af flydespartelmassen bør undergulvet gennemgås for revner og huller med et særligt fokus på kanter og overgange, Eventuelle revner og huller skal lukkes forud for udlægningen af flydespartelmassen, dette kan fx, gøres med en standfast spartelmasse.«
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af E og BH.
E har supplerende forklaret blandt andet, at den murer, der var inde over projektet, udførte murerarbejdet, og at han alene assisterede mureren. Der blev pudset med hård beton, efter rundkanten var blevet hugget af. Der var hul ned til underboen i forbindelse med etablering af et nyt afløb. Hullet blev lukket af med isolering og pudset op med hård beton. Dette arbejde blev også udført af mureren. Primeren skaber en binding mellem betonlaget og vådrumssikringen og har konsistens som skummetmælk. Hvis der havde været utætheder i underlaget, ville man også have set primer i underboens badeværelse. Man ville også have bemærket det under pålægningen af primeren, da der ville opstå små tragte i primeren. Han kan derfor ikke se andre årsager til skaden, end at der har været skjulte revner i koksvæggene. Bestyrelsesformanden havde bedt ham om at anmelde skaden til ansvarsforsikringsselskabet, men han mente ikke, at det var hans ansvarsforsikring, men derimod ejendommens forsikring, der skulle dække skaden. Han har efterfølgende forgæves kontaktet nogle forsikringsselskaber for at undersøge, om han havde tegnet forsikring der. Mureren udførte arbejdet som underentreprenør, og der er afregnet med mureren for det udførte arbejde. Han har ikke rejst et krav mod mureren, da han mener, at mureren udførte sit arbejde fagligt korrekt. … Entreprise ApS eksisterede vistnok i 2-3 år. Han mener ikke, at der foreligger årsregnskaber for dette selskab.
BH har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke husker, om hun og E talte om all-risk forsikringen. De talte ikke om, hvorvidt E havde en ansvarsforsikring, da det fremgik af AB 92. Hun ved ikke, hvad E og andelsforeningen nærmere drøftede. Hun var kun til stede, da de besigtigede arbejdet i hendes lejlighed. Det er rigtigt, at der havde været en murer til stede i lejligheden i forbindelse med arbejdets udførelse.
Procedure
Parterne har for landsretten i det væsentligste gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten lagde i ankedom af 14. september 2016 (B-190-16) i sagen mellem BH og Boligforeningen … til grund, at skaden opstod som følge af … Entreprise ApS’ utilstrækkelige tætning før påføring af selvflydende gulvmasse, hvilken tætning entreprenøren både kunne og burde have foretaget som led i en forsvarlig håndværksmæssig udførelse.
Det af E anførte vedrørende arbejdets udførelse og bevisførelsen i øvrigt kan ikke føre til en ændret vurdering heraf, hvorfor det lægges til grund, at … Entreprise ApS, der optrådte som selvstændigt virkende hvervtager, har begået en erstatningspådragende fejl.
Efter de foreliggende oplysninger er det ikke godtgjort, at den utilstrækkelige tætning havde en sådan grovhed, at der er grundlag for at statuere et direkte ansvar for E.
… Entreprise ApS var i henhold til den indgåede aftale forpligtet til i medfør af AB 92 § 8, stk. 3, at tegne sædvanlig ansvarsforsikring for skader, for hvilke der er ansvar efter dansk rets almindelige regler. E er som ejer af og direktør for … Entreprise ApS den nærmeste til at dokumentere, at selskabet havde tegnet lovpligtig forsikring, og at der ikke var dækning for den konkrete skade. Da oplysninger herom ikke er fremlagt, lægges det herefter til grund, at … Entreprise ApS ikke havde tegnet lovpligtig forsikring.
E har som ejer af og direktør for … Entreprise ApS udarbejdet og indgået en kontrakt, hvorefter han var forpligtet til at følge AB 92 og dermed forpligtet til at tegne sædvanlig ansvarsforsikring. Ved herefter at undlade at tegne sædvanlig forsikring har E for at opnå en besparelse udsat sin kontraktspart for en betydelig økonomisk risiko, hvilket er ansvarspådragende, hvorfor byrettens dom stadfæstes.
E skal betale sagsomkostninger for landsretten til statskassen med i alt 20.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen heraf er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.
Thi kendes for ret
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal E betale 20.000 kr. til statskassen.
Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.
AB 92 er en aftale med en helt særlig status, men nogen lov er det trods alt ikke.
Det er ikke helt korrekt at sige, at E havde udsat »sin kontraktspart« for en betydelig økonomisk risiko. Det var E ApS – ikke E – der var BH’s kontraktspart. Det er imidlertid E, som har stået bag E ApS, og som har truffet alle afgørende dispositioner. Da der er tale om et groft retsbrud fra E’s side – en flagrant og uundskyldelig undladelse af at leve op til en aftale, som E som tegningsberettiget og fuldmægtig for E ApS har indgået med BH – kan resultatet fuldt ud tiltrædes.