Kendelsen er afsagt af voldgiftsretten primo november 2015, og vedrører hvorvidt en entreprenør kan blive bundet af en tastefejl i sit tilbud. I kendelsen medførte fejlen at tilbuddet var for lavt, grundet et manglende ”0”.
Bygherre (BH) og entreprenør (E) indgik primo august 2013 en større entreprisekontrakt mellem. Efterfølgende hævdede E, at der var sket en tastefejl, da tilbuddet pålød 58.000 kr. og ikke 5.800.000 kr., som E oprindeligt havde påregnet til underposten ”kraner”. E krævede derfor tilbuddet ændret med det manglende beløb.
BH havde ved sin gennemgang af tilbuddet bemærket, at udgifterne til kraner var posteret lavt. BH drøftede derfor dette med projektlederen (P) for totalrådgivning hos BH. P fandt imidlertid ikke, at der måtte antages at foreligge en fejl i E’s tilbud, da underposten omtrent svarede til det næstlaveste bud, der blev posteret for samme underpost i udbudsforretningen.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde til grund, at E havde begået tastefejlen. Voldgiftsretten konkluderede imidlertid, at det ikke var tilstrækkeligt for E, at P også havde gennemgået tilbuddet. BH burde således ikke have indset den foreliggende fejl og blev derfor ikke pålagt at have indset, at tilbuddet havde fået et andet indhold end tilsigtet efter aftalelovens § 32, stk. 1. På denne baggrund kunne aftalelovens § 36 ikke medføre en ændring af tilbuddet.
E blev således bundet af sit tilbud til BH.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Det er vigtigt at læse sine tilbud grundigt igennem for at imødekomme eventuelle situationer som ovenstående, hvor en simpel tastefejl påførte entreprenøren et relativt stort tab. Det kan herudover anbefales at have en advokat med på sidelinjen ved aftaleindgåelse, således at man både har styr på det formelle og materielle indhold.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2015.185 / Sag nr. C-13147
-oOo-
Kendelsen i fuld længde
Entreprenør E (adv. Martin Hørmann Pallesen) mod Bygherre BH (adv. Tina Braad).
Denne sag er behandlet af en voldgiftsret, der er nedsat af Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 11. oktober 2013, og som består af murermester Hans-Ulrik Revsbech Jensen, ingeniør Hans O. Larsen og landsdommer Ulrik Jensen.
Klageren, entreprenør E, har påstået indklagede, bygherre BH, Region – – -, tilpligtet at anerkende, at entreprisesummen i henhold til parternes entreprisekontrakt af 5. august 2013 skal forhøjes med 5.742.000 kr. ekskl. moms, således at entreprisesummen udgør 99.713.505 kr. ekskl. moms.
BH har påstået frifindelse.
Sagen angår spørgsmålet, om entreprenørforretningen er berettiget til at kræve sit tilbud under en licitation forhøjet med det påståede beløb, som tilbuddet angiveligt som følge af en tastefejl var blevet for lavt.
Sagen er blevet mundtligt forhandlet den 6. november 2011 på – – -, hvor der blev afgivet forklaring af – – -, projektleder P, – – -, – – -, – – -, – – – og – – -. Kendelsen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne eller sagens dokumenter, der i fornødent omfang er refereret i forbindelse med voldgiftsrettens begrundelse. Parternes advokater har procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
Voldgiftsrettens begrundelse og afgørelse
Efter de forklaringer, der er afgivet af – – – og – – -, og som støttes af – – – håndskrevne beregninger og tilbudskladde, er det bevist, at entreprenørforretningens tilbud som følge af en fejlskrift angav udgiften til kraner til 58.000 kr. i stedet for som tilsigtet til 5.800.000 kr.
Efter sin gennemgang af de indkomne tilbud bemærkede – – -, der for bygherrens totalrådgiver skulle foretage en vurdering af de indkomne tilbud for så vidt angår de bærende konstruktioner, at udgiften til kraner i entreprenørforretningens tilbud var meget lav. Tilsvarende anførte – – -, der for totalrådgiveren skulle vurdere tilbudene for så vidt angår arkitektarbejder, at udgiften til kraner sammenholdt med et tidligere tilbud og næstlavestbydendes tilbud var alt for lavt, og anbefalede, at det blev afklaret, om dette skyldtes en tastefejl. Disse bemærkninger blev forelagt for P, der som projektleder for totalrådgiveren skulle afgive indstilling til regionen om de indkomne tilbud. P har forklaret, at – – -‘s og – – -‘s bemærkninger vedrørte forhold, der lå uden for deres fagområde, men at han foranlediget heraf foretog en ekstra gennemgang af posten byggesagsbeskrivelse, som posten for kraner er et underpunkt til. Gennemgangen gav ham ikke grundlag for at antage, at der var fejl i entreprenørforretningens tilbud, og han orienterede derfor ikke regionen. Overordnet var de tre laveste tilbud meget sammenlignelige på posten byggesagsbeskrivelse, og entreprenørforretningens tilbud var på et andet underpunkt væsentligt højere end næstlavest bydendes. Der kunne ligge strategiske overvejelser bag en lav udgift til kraner, og udgiften kunne ligesom udgiften til lifter være indeholdt i andre underposter, der skulle betales tidligere, således at entreprenøren hurtigere ville få udgiften dækket. P har videre forklaret, at han er meget omhyggelig med EU-udbud og ikke kan se, at han kunne have handlet anderledes. Hvis der forelå en fejl, kunne det rigtige tal ikke udledes af tilbudets indhold i øvrigt, og fejlen kunne derfor ikke rettes uden at overtræde udbudsreglernes forhandlingsforbud.
Entreprenørforretningens bud indeholdt et samlet beløb for byggesagsbeskrivelse på 12.930.000 kr., mens næstlavestbydendes bud for samme underpost var lidt lavere med et beløb på 12.851.883 kr. På denne baggrund og efter P’s forklaring om de mulige forklaringer på det lave beløb for underposten for kraner er det ikke godtgjort, at P indså eller burde indse, at entreprenørforretningens tilbud som følge af en fejl havde fået et andet indhold end tilsigtet, jf. aftalelovens § 32, stk. 1.
Da aftalelovens § 36 ikke kan føre til et andet resultat, tager voldgiftsretten regionens påstand om frifindelse til følge.
Entreprenørforretningen skal betale sagsomkostninger til regionen med 225.000 kr. til udgifter til advokatbistand. Beløbet indeholder ikke moms. Entreprenørforretningen skal endvidere afholde voldgiftsrettens omkostninger.