UGD 2021.42.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo juli 2020, og vedrører en kommune som fik medhold i mindre end 10% af sit krav mod forsikringsselskab, da skader pga. vandindtrængning overvejende skyldtes mangelfuld afdækning.
Den 2. november 2012 indgik en kommune som bygherre en entreprisekontrakt med en hovedentreprenør om opførelse af nye bygninger på en entreprisesum på ca. 125 mio. kr.
Kommunen havde tegnet entrepriseforsikring (”all risk-forsikring”) hos forsikringsselskab (FS) med en forsikringssum på 130 mio. kr.
I forsikringsbetingelserne under overskriften ”140 undtagelser” stod der bl.a. ”141.30 Tab eller skade, der skyldes mangelfuldt udført arbejde, herunder mangelfuld afstivning eller afdækning. 141.31 Undtagelserne i pkt. 141.30 gælder kun den del af entreprisen, som bliver skaderamt som en direkte følge af det mangelfulde arbejde.”
I oktober 2013 opstod uenighed om acontoafregninger, og kommunen gennemførte en stadeopgørelse, der bl.a. dokumenterede omfattende problemer med afdækning.
Den 19. november 2013 gik HE konkurs, hvorefter en gennemgang af byggeriet viste, at der på det tidspunkt hvor byggeriet gik i stå, fortsat var store problemer med utilstrækkelig afdækning og værn mod vandindtrængen samt risiko for opfugtning.
Den 5.-6 december 2013 hærgede stormen ”Bodil”. Den 14. februar 2014 indsendte kommunen skadesanmeldelse til FS, der nægtede at dække skaderne med begrundelsen, at skaderne skyldtes mangelfuld afdækning.
Voldgiftsretten
Kommunen lagde sag an mod FS med krav om betaling af 8 mio. kr.
Retten fandt, at kommunen ikke havde godtgjort, at ”Bodil” var hovedårsagen til vand- og fugtskaderne.
Retten lagde derfor til grund, at den mindre del af skaderne, som ”Bodil” var årsag til, skyldtes mangelfuld afdækning.
Vedrørende den mindre del af skaderne, var der tale om sådanne primære skader, som var omfattet af undtagelsen i forsikringsbetingelsernes punkt 141.31, jf. 141.30.
Der var derfor ingen forsikringsdækning for den merskade, som beroede på mangelfuld dækning – heller ikke for den merskade som ”Bodil” medførte.
Spørgsmålet var herefter om der kunne blive tale om forsikringsdækning for den del af skaderne og udbedringsudgifterne, som skyldtes ”Bodil” og som ville være indtrådt, selv om afdækningen havde været i orden. Hertil fandt retten dog, at det ikke var muligt at foretage en afgrænsning af den omtalte del over for den merskade der beroede på mangelfuld afdækning.
Herefter fandt retten, at udgifterne til afhjælpning af vand- og fugtskaderne, som alene skyldtes ”Bodil” og som ikke beroede på mangelfuld afdækning, kunne opgøres til 700.000 kr.
Forsikringsselskabet, havde således fået mere end 90% medhold.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
En storm som Bodil betegnes som en uforudset begivenhed som dermed dækkes – såfremt den er hovedårsagen til skaderne – af entrepriseforsikringen. En hovedentreprenørs konkurs og konsekvenserne heraf er derimod ikke en forsikringsbegivenhed, som er dækket af forsikringen.
Kommunen tilkendes ikke mere dækning grundet det faktum, at byggeriet i en længere periode havde henstået ubeskyttet mod vandindtrængning.
Til sidst skal det bemærkes, at det kommer kommunen til skade, at der først indsendes skadesanmeldelse mere end 2 måneder efter stormen ”Bodil” hvorefter forsikringsselskabet er afskåret fra at foretage en besigtigelse efter forsikringsbegivenheden.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2020.788 / Sag nr. C-14190
#ugensdom #entrepriseret #forsikring
-0O0-
Kommune (advokat Nicolaj Brøndal Jacobsen) mod Forsikringsselskab FS (advokat Asger Birkegaard)
1. Indledning
Mellem klageren, Kommune … (herefter kommunen), og indklagede, forsikringsselskabet FS (herefter FS), er der opstået en tvist om forsikringsdækning under entrepriseforsikringen af vandskader på … Skole beliggende i ….
I den anledninger der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med direktør, akademiingeniør Niels Anker Jørgensen, arkitekt
m.a.a. Erik Jørgensen og højesteretsdommer Lars Apostoli, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
Kommunen har nedlagt påstand om, at FS skal betale 8.000.000 kr. med tillæg af renter i henhold til renteloven fra den 14. november 2014, subsidiært betaling af et mindre beløb.
FS har nedlagt påstand om frifindelse subsidiært betaling af et mindre beløb og forrentning fra et senere tidspunkt.
Under voldgiftssagen er direktør Flemming Correll udmeldt som skønsmand, og han har afgivet skønserklæring af 16. marts 2018 samt tillægserklæring 1 af 19. september 2018 og tillægserklæring 2 af 2. januar 2019. Skønsomkostningerne på i alt 164.871,26 kr. inkl. moms og afgift til Voldgiftsnævnet er foreløbig betalt af kommunen med 81.979,38 kr. og af FS med 82.891,88 kr. Udgifter til skønsmanden på i alt 10.125 kr. inkl. moms i forbindelse med afhjemling af skønserklæringerne under hovedforhandlingen er foreløbig betalt af kommunen.
Hovedforhandling har fundet sted den 29.-30. juni 2020 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
Arkitekt A (fagtilsyn), bygningskonstruktør B (byggeledelse), bygningsingeniør C (bygherrerådgiver) og tidl. overtaksator i FS D har afgivet vidneforklaring under hovedforhandlingen. Endvidere er skønserklæringerne som nævnt afhjemlet af skønsmanden direktør Flemming Correll.
Parterne har erklæret sig indforstået med, at voldgiftsrettens kendelse udfærdiges på sædvanlig vis uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne, men med gengivelse af parternes påstande og hovedsynspunkter samt voldgiftsrettens konklusioner og begrundelsen herfor.
3. Sagsfremstilling
Ved entreprisekontrakt af 2. november 2012 mellem kommunen som bygherre og HE som hovedentreprenør påtog HE sig udførelsen af hovedentreprisen vedrørende udvidelse af … Skole i … for en entreprisesum på 124.946.937 kr. inkl. moms. BH-R var bygherrerådgiver og UR varetog bygherrens byggeledelse som underrådgiver til BH-R. Fagtilsyn og projektopfølgning blev varetaget af totalrådgiver TR.
Kommunen havde tegnet entrepriseforsikring (»all risk- forsikring«) hos FS med en forsikringssum på 130 mio. kr. I forsikringsbetingelserne hedder det bl.a.:
»120. Forsikringens omfang
121. Forsikringen dækker fysisk tab af og skade på de forsikrede genstande ved uforudsete begivenheder med de undtagelser, som er angivet nedenfor og på de vilkår, som er skrevet i policen.
…
130. Forsikrede genstande
131. Forsikringen omfatter entreprisen, som beskrevet i policen, herunder materialer, der er beregnet til indføjelse i den færdige konstruktion, hvis de er sikredes ejendom, eller sikrede bærer risikoen for dem. Desuden omfattes midlertidige arbejder til brug for udførelse af entreprisen, hvis de udelukkende udføres i forbindelse med entreprisen, og hvis den fulde værdi af dem, inklusive materialer, er indregnet i den totale entreprisesum.
140. Undtagelser
141. Forsikringen dækker ikke:
…
141.20 Tab og skade, der skyldes:
– mangelfulde materialer
– slid eller gradvis forringelse
– mekanisk eller elektrisk afbrydelse (maskinhavari) på arbejdsmaskiner eller andet entreprenørmaterie I
– mangelfuld udførelse af projektering, beregning eller konstruktion
141.21 Undtagelserne i pkt. 141.20 gælder kun den bygningsdel eller det konstruktionselement, hvori den mangelfulde, slidte, gradvist forringede eller fejlprojekterede, -beregnede eller – konstruerede del indgår.
141.22 Undtagelserne i pkt. 141.20 vedrører ikke andre dele af entreprisen, som derefter skades som følge af den første skade.
141.30 Tab eller skade, der skyldes mangelfuldt udført arbejde, herunder mangelfuld afstivning eller afdækning.
141.31 Undtagelserne i pkt. 141.30 gælder kun den del af entreprisen, som bliver skaderamt som en direkte følge af det mangelfulde arbejde.
141.32 Undtagelsen i pkt. 141.30 vedrører ikke andre dele af entreprisen, som derefter skades som følge af den første skade.
…
141.80 Driftstab eller andet indirekte tab af enhver art.
…
590. Anmeldelse af skade
591. Ethvert tab og enhver skade, som sikrede antager, at forsikringen dækker, skal straks anmeldes skriftligt til FS.
…
592. Udbedres en skade før FS har haft mulighed for at besigtige det beskadigede, fortabes retten til erstatning, medmindre sikrede kan godtgøre skadens omfang og årsag, og at den er dækket af forsikringen.
593. Afværgelse eller begrænsning af skade skal altid forsøges.
…
610. Skadeopgørelse
611. Skade opgøres som de normale omkostninger ved nødvendig udskiftning eller reparation af beskadigede genstande tilden stand, som de befandt sig i umiddelbart før skaden skete.
612. I opgørelsen medregnes:
– udgifter til materialer, arbejdsløn, materielindsats og andre nødvendige ydelser efter normale takster
– normal avance til den genopførende entreprenør
– meromkostninger til nødvendige og normale arkitekt- og ingeniørhonorarer
– oprydning af beskadigede genstande og transport heraf til nærmeste affaldsdepot
– rimelige omkostninger til afværgelse eller begrænsning af dækningsberettigede skader ifølge aftale med FS.
…
999. Ordforklaring Indirekte tab
Ved indirekte tab forstås f.eks. tab af lejeindtægt, rentetab, genhusningsudgifter.«
I forsikringsvilkårenes punkt 230 om undtagelser er der bl.a. anført følgende:
»230. Undtagelser
231. Forsikringen dækker ikke:
…
231.20 Tab og skade på de genstande, der direkte beskadiges på grund af mangelfuldt udført arbejde.
231.30 Tab og skade, der skyldes:
– at udførelsen er i strid med offentlige forskrifter, eller
– at der i planlægningen af arbejdet ikke er taget forsvarlige forholdsregler mod skade ved udførelse af sikringsmæssige foranstaltninger, herunder afdækning og afstivning. Afdækning og afstivning skal være tilpasset arbejdets karakter, den eksisterende bygning samt perioden, hvori entreprisen udføres.«
Den nye skolebygning er beliggende ved siden af og fysisk adskilt fra den gamle skolebygning, og det er ubestridt, at byggeriet af den nye bygning havde et normalt forløb og fulgte tidsplanen i perioden frem til efteråret 2013. Omkring oktober 2013 indtraf en reduktion i HE’s fremdrift og aktiviteter, hvilket formentlig havde sammenhæng med økonomiske problemer i denne virksomhed, der gik konkurs den 19. november 2013.
Den 1. oktober 2013 modtog kommunen fra HE en acontofaktura (nr. 11) på ca. 10,8 mio. kr. inkl. moms for udført kontraktarbejde og en acontofaktura (nr. 7) på 750.000 kr. inkl. moms for ekstraarbejder i henhold til aftalesedler. De to fakturaer gav anledning til en stadeopgørelse med henblik på kontrol af grundlaget for og rimeligheden af de to fakturaer. Stadeopgørelsen blev gennemført den 29. oktober 2013 og er understøttet af fotodokumentation, der bl.a. viser betydelige problemer med manglende afdækning af åbninger og samlinger i facade mv. samt heraf følgende problemer med vandindtrængen og fugtskader. Resultatet af stadeopgørelsen blev, at der efter kommunens opfattelse alene var grundlag for at betale HE en del af det fakturerede beløb. Denne delbetaling fandt sted den 14. november 2013, og HE blev som nævnt erklæret konkurs 5 dage senere den 19. november 2013.
Konkursen gav anledning til en omhyggelig gennemgang af hele byggeriet, hvilket fremgår af en række tilsynsnotater af 21. november 2013, som er udarbejdet af … Arkitekter. Tilsynsnotaterne og den tilhørende fotodokumentation viser, at der på dette tidspunkt, hvor byggeriet somfølge af konkursen var gået
i stå, og byggepladsen var forladt, fortsat var store problemer med utilstrækkelig afdækning og værn mod vandindtrængen i bygningen navnlig via åbninger og samlinger i facaden og risiko for opfugtning af træ og facadeelementer mv. samt behov for undersøgelse og behandling af eventuelle råd- og svampeskader. Problemerne var ikke begrænset til enkelte steder, men blev observeret på alle dele af bygningsfacaderne og på alle etager samt på taget.
Den 26. november 2013 foretog … Laboratoriet ApS en besigtigelse, som resulterede i en rapport af 27. november 2013 til
… Arkitekter. I rapporten hedder det bl.a.:
»Efter aftale har vi den 26. november 2013 besigtiget ovennævnte byggeplads med henblik på at vurdere risikoen for evt. følgeskader fra fugt i ikke-færdigjorte skolebygninger.
…
Besigtigelsen er udført visuelt udefra, og vi har ikke besigtiget bygningerne indvendigt. Der er ikke undersøgt i skjulte konstruktioner.
Bygningerne fremstår beklædt med uorganiske vindplader af mærket Power Board-M som eneste beskyttelse mod fugtindtrængning udefra. Disse plader har en begrænset holdbarhed med hensyn til direkte fugtpåvirkning og egner sig ikke som egentlig klimaskærm.
Imellem plader er der flere steder åbne sprækker, revner og skader, som kan medføre indtrængning af fugt.
Der er flere steder udækkede hjørner og åbninger, som også øger risikoen for indtrængning af fugt.
Sokler og betondæk fremstår flere steder udækkede med overflader, der kan suge fugt ved regn- og snevejr.
Foruden risikoen for frostsprængninger og kosmetiske skader er der stor risiko for fugt i de opsatte elementer.
De opsatte elementers opbygning egner sig ikke til fugtpåvirkning. Op står der fugt i disse, er der stor risiko for skader såsom skimmelsvamp og konstruktionsnedbrydende svampe.
Der er enkelte steder allerede begyndende skimmelvækst på udækkede trækonstruktioner og tydelige fugtaftegninger i bunden af disse elementer.
Konklusion
Vi har ved den visuelle gennemgang konstateret mindre områder med begyndende skimmelvækst. Der er på nuværende tidspunkt ikke konstateret større synlige mikrobiologiske skader på bygningerne.
Opstår der fugt i elementerne, kan det blive nødvendigt at kassere vindplader, isolering og indvendige gipsplader. Foruden dette skal der påregnes afrensning og evt. partiel udskiftning af trækonstruktioner.
Under optimale forhold kan skimmelsvampe udvikle sig på 4-6 dage, og det er derforvigtigt, at der handles hurtigt mht. af dækning og beskyttelse af de ufærdige bygninger.
Skades bygningerne med fugt, kan man risikere, at indeklimaet påvirkes negativt i de fremtidige skolelokaler.
…
Vi anbefaler, at man efter endt afdækning, og inden byggeriet genoptages, undersøger bygninger visuelt for herefter at vurdere behovet for yderligere undersøgelser og evt. prøveudtagninger.
Handles der hurtigt mht. afdækning, kan større følgeskader og reparationer formentlig undgås.«
Ifølge erklæring af 31. oktober 2017 fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev der udsendt varsel om voldsomt vejr den 1. december 2013, og det første egentlige stormvarsel for Københavnsområdet blev udsendt den 4. december 2013. På skolens adresse faldt der ifølge DMI 5,6 mm nedbør den 5. december og 3,0 mm nedbør den 6. december, og den højeste middelvind var begge dage stiv kuling, men med vindstød af stormstyrke.
»Meteorologisk set har der ikke været storm på adressen under Bodil, da 10-minuttersmiddelvinden ikke på noget tidspunkt nåede op på 24,5 m/s, der er grænseværdien for storm.« Af de fremlagte klimadata fremgår det bl.a., at den samlede nedbørsmængde på adressen i december 2013 var på 58,8 mm, hvilketer lidt over klimanormalen for perioden 1961-1990, som var på 56 mm. Der var 21 døgn med nedbør i december 2013, hvilket er omtrent det dobbelte af normalen forperioden 1961-1990.
Arkitekt A, som på daværende tidspunkt var partner i … Arkitekter, har forklaret bl.a., at der under stormen »Bodil« den 5.-6. december 2013 var trængt betydelige mængder vand ind i bygningen, ikke kun på grund af vind og regn, men også på grund af strømsvigt og heraf følgende stop for vandpumper. Efter hendes opfattelse medførte stormskaderne en forsinkelse af byggeriet med 3 måneder, og kombinationen af hovedentreprenørens konkurs og stormskaderne medførte 4 måneders merarbejde for rådgiver. Hun har udarbejdet fakturaoversigten, der er fremlagt som bilag 44 og omtalt i skønserklæringen. Der er tale om fakturaer, som efter hendes opfattelse alle angår merarbejde som følge af stormskaderne. Bygningskonstruktør B fra UR har forklaret bl.a., at han lige efter hovedentreprenørens konkurs engagerede 6-8 mand med henblik på de mest nødvendige afdækningsforanstaltninger, inden byggeriet kunne genoptages. Efter hans opfattelse medførte stormskaderne en samlet forsinkelse af byggeriet på 3-4 måneder.
Bygningsingeniør C fra BH-R har forklaret bl.a., at der efter »Bodil« på byggepladsen var synlige tegn på, at der havde været storm, men »at det ikke så slemt ud.« Man var ikke umiddelbart klar over, at der var sket skader af betydning, hvilket er årsagen til, at man ikke straks efter stormen rettede henvendelse til FS om stormskaden.
Skadeanmeldelse til FS blev indsendt den 19. februar 2014. I skadeanmeldelsen hedder det bl.a.:
»Hvorledes er skaden opstået?
Skaden opstod i forbindelse med skybrud den 5-6 december 2013. Kapaciteten på de midlertidige afvandingsforanstaltningerkunne ikke udlede de ekstreme nedbørsmængder.
Skadens omfang:
Store dele afmonterede gipsvægkonstruktioner, lette ydervægge og udhængskonstruktion har optaget fugt, og efter udtørring pågår der nu registrering af skadesomfang ved hjælp af eksternt konsulentfirma, der registrerer evt. råd og svamp.«
I skadesanmeldelsen er de samlede udgifter til udbedring, herunder byggeledelse, anslået til 630.000 kr.
Daværende overtaksator i FS D har forklaret, at han besigtigede byggepladsen første gang den 25. februar 2014, og at det vanskeliggjorde hans arbejde, at der var gået så lang tid fra stormen »Bodil« den 5.-6. december 2013, der var angivet som skadeårsag, inden skadeanmeldelsen – og dermed inden det tidspunkt, hvor han havde mulighed for besigtigelse.
I slutningen af december 2013 og begyndelsen af januar 2014 blev der gennemført en delvis overdækning af byggeriet, således at bygningsfacaderne og bygningstårnene blev overdækket. Endvidere indgik kommunen kontrakt med fagentreprenørerne, som tidligere havde arbejdet for HE, med henblik på at få dem til at fortsætte deres arbejde – nu med kommunen som kontraktpart. I overensstemmelse med anbefalingerne i … Laboratoriets rapport af 27. november 2013 blev der også foretaget nærmere undersøgelser af fugt- og svampeskader.
… Laboratoriet har afgivet supplerende rapporter den 21. februar 2014, den 22. april 2014, den 25. april 2014 og den 9. maj 2014. I rapporten af 21. februar 2014 er der bl.a. anført følgende i konklusionen:
»Vi har ved besigtigelsen af bygningerne målt forhøjede skimmelforekomster og forhøjede fugtværdier, som kan udgøre et problem med henblik på fremtidig brug/indeklima af bygningerne. Vi anbefaler derfor, at der igangsættes udtørring af fugtskader, og at skimmelvækst fjernes fra inficerede konstruktioner.
Følgende problematikker er registreret:
1. Fugt og skimmel i ydervægge mod bundrem i stueplan.
2. Fugt og skimmel i ydervægge under vinduer og ved hjørner i tårne.
3. Skimmelvækst på indvendige vægge i stueplan.
4. Forhøjet fugt og synlig vand forskellige steder i bygningen fra betonelementer.
5. Skimmelvækst på trækonstruktioner under udhæng (primær forskalling).
…
Ydervægge (punkt 1 og 2):
…
På baggrund af den visuelle undersøgelse, fugtmålinger og prøveresultater vurderer vi, at der er risiko for, at indeklimaet i de fremtidige lokaler kan påvirkes negativt af fugt og skimmelsvamp. Der skal derfor foretages en udtørring af fugtskaderne og en efterfølgende afgrænsning af følgeskader i form af skimmelsvamp. Vores vurdering er, at der skal åbnes i ydervægge omkring hele bygningen indvendigt, fra gulv og ca. 1,0 meter op. Her fjernes isolering og udtørring kan begynde. Alle vægge under vinduer og hjørner i tårne kontrolleres for fugt. I områder med fugt/skimmel åbnes der, indtil der ikke længere er fugt/misfarvninger.
Der skal påregnes afrensning af skimmelsvamp i alle de blotlagte områder, dog formoder vi, at man inden afrensningen kan gennemgå området og justere/mindske omfang af afrensning. Pga. lokalernes fremtidige anvendelse bør der vælges afrensning med tørdamp (Micro Clean-metoden), hvorved skimmelvæksten fjernes fra overfladen og eventuelle svampehyfer inde i materialet destrueres. Fravælges tørdamp, kan der som alternativ afrenses ved afslibning og brug af egnet desinfektionsmiddel.
Indvendige vægge i stueplan (punkt 3)
På tegning 01 er der markeret områder, hvor gips fjernes fra gulv og ca. 1,5 meter op.
Gipsplader fjernes og tilbagestående stålskellet støvsuges grundigt med en støvsuger, som er monteret mikrofilter.
Der skal anvendes åndedrætsværn under hele arbejdet.
Forhøjet fugt og synligt vand forskellige steder i bygningen fra betonelementer (punkt 4)
Vi formoder, at der er igangsat udtørring af fugt/vand fra betonelementer. Risiko for følgeskader af organiske materialer i områderne bør følges nøje.
Skimmelvækst på trækonstruktioner under udhæng (punkt 5) Synlig angrebet træ (primært forskalling) udskiftes. Er der tale om bærende konstruktioner, kan disse afrenses ved afslibning og behandling med et egnet desinfektionsmiddel.«
I rapporten af 22. april 2014 fra … Laboratoriet hedder det bl.a.:
»2. Undersøgelse af skimmelvækst bag vindspærreplade Oplukningen til konstruktionen bag vindspærrepladen mellem lokale 007 og 006 afslørede kraftige mørke misfarvninger.
Ved udtagning af prøve er påvist høj kimbelastning fra bl.a. Penicillium glabrum (T), og Cladosporium sphaerospermum (A) som er kendt for hhv. toksiske og allergene. Der er derfor behov for at foretage afrensning af skimmelvæksten. Udbredelsen af misfarvningerne giver mistanke om, at skimmelvæksten skyldes indtrængende vand i samlinger mellem vindspærrepladerne samt ved sømhuller. Hvis dette er tilfældet, må det formodes, at skimmelvæksten ikke udelukkende er afgrænset til denne del af facaden, og der er behov for at få dette forhold undersøgt nærmere.«
I … Laboratoriets rapport af 25. april 2014 er der bl.a. anført følgende:
»Vi har ved besigtigelse af … Skole den 24. april 2014 konstateret følgende:
1. Kontrol af fugtniveau af vægkonstruktion, etape 1 Fugtniveauet i ydervæggen er generelt nedbragt til acceptabelt niveau, ligesom der kun kunne observeres få punkter med blankt vand på gulvet. Dog med undtagelse af følgende punkter:
2. Undersøgelse af skimmelvækst bag vindspærreplade
Vi har foretaget undersøgelse af yderligere 8 oplukkede punkter
– heraf 2 i østfacadestueplan og 6 i tårnene.
…
På baggrund af observationerne er det vores vurdering, at der er en betydelig risiko for skimmelvækst i den øvrige del af facaden, og vi anbefaler derfor, at der foretages tilsvarende oplukninger i den nord- og vestvendte del af facaden. 2 oplukninger i nordfacaden og 3 i vestfacaden.«
I … Laboratoriets rapport af 9. maj 2014 findes en handlingsplan om fjernelse af skimmelvækst i konstruktionen Det fremgår heraf, at en stor del af arbejdet med skimmelafrensning mv. allerede var udført på dette tidspunkt, og at der skulle foretages udtørring og afrensning i de manglende områder, og at genopsætning af dampspærre og vægkonstruktion herefter kunne finde sted. Endvidere skulle bl.a. vindspærreplader og isolering fjernes og klimaskærm retableres.
I en overordnet redegørelse af 19. august 2014 vedrørende vandindtrængning/fugtskader har BH-R bl.a. udtalt følgende:
»I forbindelse med skybruddet den 6. december 2013 var denne fulde overdækning således endnu ikke etableret og særligt ved denne lejlighed var der tale om vandindtrængning. Vandindtrængningen blev ved denne lejlighed forstærket af, at de midlertidige afløbsordninger ikke kunne følge med og dertil var det midlertidige afløbs-/pumpesystem ude af funktion på grund af strømsvigt under skybruddet.
…
Samlet kan det konstateres, at kombinationen af manglende af dækning op til konkursen og tidspunktet for konkursen (årstiden) har medført vandindtrængning før og i en kortere periode efter konkursen, hvilket har ført til omfattende udbedringsarbejder pga. de fugtfølsomme materialer primært i facaderne.«
Den 31. oktober 2014 gav FS afslag på anmodningen om forsikringsdækning. I afslagethedder det bl.a.:
»BH-R konkluderer i deres redegørelse fra den 19. august 2014, at skaderne skyldes manglende afdækning i kombination med årstiden.
Som det fremgår af redegørelsen samt tilsynsnotaterne udarbejdet af… Arkitekter er der i perioden før og efter hovedentreprenøren HE’s konkurs konstateret adskillige fejl og mangler, primært i form af manglende afdækning af tagkonstruktionen samt lukning af facader.
Afdækningen/sikringen af byggeriet blev startet medio december og var fuldtetableret primo januar 2014.
Det er vores vurdering, at skaderne alene skyldes vandindtrængen gennem tag og facader i perioden medio oktober og frem til primo januar 2014, hvor afdækningen var etableret.
Forsikringen dækker ikke skade, der skyldes mangelfuldt udført arbejde, herunder mangelfuld afdækning iht. vilkårenes punkt
141.30. Vi kan derfor ikke betale erstatning i sagen.«
Byggeriet blev afleveret i januar 2015 – med en forsinkelse på ca.
½ år. I et notat af 8. april 2015 har kommunens totalrådgiver, TR, afgivet følgende erklæring:
»Opfugtning af facader
Stormen Bodil den 6. december 2013 forårsagede skader på det igangværende byggeri i forbindelse med udvidelsen af … Skole
…. På tidspunktet for vandets indtrængning i bygningen var byggeriet sat i stå på grund af hovedentreprenørens konkurs, og … Kommune var i samarbejde med byggeledelse og totalrådgiver i gang med at løse en afdækning af byggeriet frem mod en ny entreprenør kunne overtage den fortsatte udførelse.
Byggeriet består af en meget stor tagflade over stueetagen samt mindre tårne/bygninger, som stikker op igennem tagfladen. Størstedelen af den store tagflade var afdækket med en midlertidig byggemembran, som ikke var tæt alle steder. Tårnene havde færdig tagpapbelægning. Hvor den store tagflade ikke var dækket af byggemembranen var tagelementer/betonelementer blotlagt og manglede udstøbning af samlingerne mellem betonelementerne. Det vurderes, at det meste af det vand, der er trængt ind i bygningen under stormen, er trængt ind gennem den store tagflade, hvorved vandet har fundet vej gennem kanalerne i betonelementerne, idet de er udført som huldæk. Fra huldækkene vurderes det, at vandet er løbet ned i facaderne i stueetagen, som efterfølgende alle har måttet blive udtørrede, skiftet isolering samt facadebeklædning.
Vandskade Tilsyn før storm
Tilsynsnotaterne før stormen beskriver partielle mangelfulde afdækninger af enkelte dele af facadeelementer, hvor der er konstateret opfugtning af synligt træværk.
Før konkursen blev disse mangler afhjulpet af hovedentreprenøren umiddelbart efter de blev konstateret.
Efter konkursen blev der, den 21. november 2013, ligeledes konstateret partiel mangelfuld afdækning af enkelte facadeelementer samt mangelfuld afdækning af enkelte vinduesåbninger i tårn A, B og C.
I stueetagen blev der konstateret mangelfuld af dækning af enkelte facadeelementer. Ligeledes blev det konstateret, at tagflade/betonelementer over stueetage ikke var tilstrækkeligt lukket med membran og dele af dækkonstruktionen ikke var færdiggjort med risiko for indtrængen af vand.
Byggeledelsen iværksatte straks de nødvendige tiltag for at afdække i nødvendigt omfang og fugtspecialister … fra Laboratoriet besigtiger samtidig det samlede byggeri og påpeger, at der i mindre områder kan registreres begyndende skimmelvækst, men at der ikke kan konstateres større mikrobiologiske skader på byggeriet. Vandskade efter storm
Efter stormen den 6. december 2013 konstaterer byggeledelsen, at der er trængt vand ind i bygningen.
… Laboratoriet tilkaldes og bliver bedt om at foretage undersøgelser af, hvorvidt facadeelementerne i tårne og stueetage er opfugtet. Der foretages partielle opluk af facadeelementer indefra i både tårne og i stueetagen.
I tårn A, B og C konstateres der partiel opfugtning i nogle af elementerne og i den del af elementet, der ligger under vinduesbrystningernes niveau. Det besluttes at åbne elementerne indefra i de opfugtede områder, udtørre disse og tage prøver og afrense for begyndende skimmelvækst.
I stueetagen viser de partielle opluk, at elementer er opfugtet i langt højere grad, og det besluttes at åbne elementer op både indefra og udefra, hvorved det kan konstateres, at der er behov for at udtørre samtlige elementer og efterfølgende afrense for begyndende skimmelvækst i hele stueetagen.
Fugtskaderne i tårnene må efter vores skøn tilskrives, at der var mangelfuld afdækning af enkelte af facadeelementerne og af de vinduesåbninger, hvor der endnu ikke var monteret vinduespartier.
Endvidere er det vores skøn, at fugtskaderne i stueetagen må tilskrives den manglende færdiggørelse af membran på tag og udstøbning af dækelementer over stueetage, idet skaderne var omfattende på alle dele af stueetagens 4 facader. Endvidere pågik arbejdet med afdækning af de få mangelfuldt afdækkede elementdele, og ydermere var facaderne lukket med færdige vinduespartier.«
Ved klageskrift af 2. december 2016 har kommunen indbragt sagen for Voldgiftsnævnet med den begrundelse, at størstedelen af de udgifter, som har været forbundet med afhjælpning af vand- og fugtskaderne, er dækket af entrepriseforsikringen i FS. Ifølge kommunens opgørelse udgør de samlede udgifter, herunder udgifterne som følge af den forsinkelse af byggeriet, som afhjælpningsarbejdet medførte, 10.087.652 kr. ekskl. moms. Efter skønsmæssig reduktion for den del af skaderne, som ifølge forsikringsbetingelsernes undtagelsesbestemmelser ikke er dækket, udgør det dækningsberettigede tab efter kommunens opfattelse påstandsbeløbet på 8 mio. kr. ekskl. moms.
Under afhjemlingen af skønserklæringerne har skønsmanden, Flemming Correll, betegnet sit arbejde med syn og skøn som en
»skrivebordsopgave«, idet sagen angår skader, som allerede var udbedret på det tidspunkt, hvor hans besigtigelse og besvarelse af spørgsmål fandt sted. Han har derfor været henvist til at løse opgaven så godt som muligt i det væsentlige på grundlag af de bilag, der er fremlagt i sagen.
I skønserklæringen af 16. marts 2018 hedder det bl.a.:
»Svar på spørgsmål 3:
Skønsmanden kan ikke ud fra det fremlagte materiale udskille skader forvoldt før, under eller efter stormen Bodil.
Når det lægges til grund, at de af DMI oplyste nedbørsmængder, herunder forekomsten af betydelig slagregn som følge af vindstød og oplysningerne i bilag 8.1-8.9 om manglende afdækning, er det skønsmandens vurdering, at stormen Bodil har medført vandindtrængning.
…
Svar på spørgsmål 7:
Med udgangspunkt i de i bilag 21 og bilag 24 anførte fakturaer har skønsmanden skønnet, at udbedringsomkostningerne forbundet med aktuel skimmelafrensning, udskiftning af våde materialer og udtørring beløber sig til kr. 2.968.699 ekskl. moms.
…
Svar på spørgsmål 8:
Med udgangspunkt i oplysningerne angivet i bilag 7.1-7.3 og 8.1- 8.9, er det skønsmandens vurdering, at der på tidspunktet forud for stormen Bodil er konstateret opfugtning og dermed basis for skimmelvækst i konstruktionerne.
…
Svar på spørgsmål 10:
Det er ikke skønsmandens vurdering nødvendigt at udskifte MgO- vindspærrepladerne som en direkte følge af stormen Bodil, men andre bygningsfysiske, klimatiske og materialetekniske forhold kan nødvendiggøre udskiftning af MgO-vindspærreplader.
…
Svar på spørgsmål 14:
Med henvisning til svar på spørgsmål 3 vurderes det, at stormen Bodil har medført vandindtrængning, men at det ikke ud fra det fremlagte materiale vurderes muligt at udskille skader forvoldt før, under eller efter Bodil.
Skønsmanden finder det ikke på det foreliggende grundlag muligt at afgøre, hvilke udbedringsomkostninger, anført i bilag 21 og 22, der kan henføres til stormen Bodil.
…
Svar på spørgsmål C:
Efter skønsmandens vurdering var det muligt at foretage visse skadesforebyggende tiltag i perioden fra første varsel frem til stormen, men det vurderes ikke muligt at tilvejebringe tiltag, der kunne imødegå enhver form for vandindtrængning/skade under stormen.
…
Svar på spørgsmål E:
Skønsmanden har ikke mulighed for at afgøre, hvorvidt og hvilke af skaderne, der kan henføres til stormen Bodil.
…
Svar på spørgsmål F:
Skønsmanden har ikke mulighed for at opdele omkostningerne i bilag 20-24 i henholdsvis storm- og vandskader.
…
Svar på spørgsmål G:
Det er skønsmandens vurdering, at det er behæftet med særdeles stor usikkerhed at bestemme årsagen til og omfanget af en potentiel vandskade, efter at retablering/udbedring har fundet sted.«
Fra den supplerende skønserklæring 1 af 19. september 2018 kan fremdrages følgende citater:
»Svar på spørgsmål K:
Det vurderes, at omkostninger anført i svar på spørgsmål 7 i begrænset omfang kunne have været mindsket, såfremt der var foretaget udbedring før stormen Bodil. Det er dog under forudsætning af, at totalinddækning af bygningen var blevet gennemført, før stormen Bodil indtraf.
…
Svar på spørgsmål SB:
…
Det findes ikke muligt at udskille de anførte omkostninger, der direkte kan henføres til stormen Bodil. Det er dog skønsmandens vurdering, at en forlængelse af tidsplanen med 3-4 måneder alene som følge heraf er en lang periode.
…
Svar på spørgsmål SD:
…
Skønsmanden kan ikke ud fra det foreliggende materiale udlede, hvilke skader der er forvoldt af stormen Bodil, og hvilke skader, der er forvoldt i den efterfølgende periode, indtil tilstrækkelig overdækning og fugtsikring har fundet sted. Det vurderes således ikke muligt at afgøre, hvor stor forholdsmæssig skadevirkning stormen Bodil har haft på det samlede skadesbillede.«
I den supplerende skønserklæring 2 af 2. januar 2019 hedder det bl.a.:
»Der er modtaget yderligere bilagsmateriale i form af bilag 44 i forbindelse med dette 2. supplerende skønstema.
…
Klagers tillægsspørgsmål TE:
Skønsmanden anmodes om at lægge oplysningerne i bilag 44 til grund, idet det bemærkes, at parterne ikke er enige om disse oplysninger, og herefter oplyse, om det giver anledning til en ændret vurdering af størrelsen af de udgifter, der er forbundet med skimmelafrensning, udskiftning af våde materialer og udtørring, jf. besvarelsen af spørgsmål 7 og indholdet af erklæringsbilag 2. Svar på spørgsmål TE:
Det er skønsmandens vurdering, at de i bilag 21 nævnte fakturaoplysninger, som ligger til grund for skønsmandens besvarelse af spørgsmål 7 samt oplistningen i erklæringsbilag 2, kan ændres på baggrund af de i bilag 44 oplysninger iht. nedenstående tabel 1:
…
Det er skønsmandens vurdering, at der nu på baggrund af de i bilag 44 tydeliggørelser kan medtages yderligere kr. 1.266.461,23
ekskl. moms til de i erklæringsbilag 2 oplistede fakturaer, som vurderes at være relaterede til stormskader. Total sum (bilag 21 + tabel 1): 2.968.699 + 1.266.461,23 = 4.235.160,23 ekskl. moms.
Klagers tillægsspørgsmål TF:
Skønsmanden bedes foretage en skønsmæssig ansættelse af de yderligere omkostninger til fx drift af byggeplads, forbrug, projekt, tilsyn mv., der er påløbet i forbindelse med arbejdet med skimmelafrensning, udskiftning af våde materialer og udtørring, jf. besvarelsen af spørgsmål 7 og indholdet af erklæringsbilag 2. Svar på spørgsmål TF:
Det er skønsmandens vurdering, at følgende skønsmæssige ansættelse af omkostninger i forbindelse med skimmelafrensning, udtørring og udskiftning af våde materialer mv. – på baggrund af de i tidligere erklæringsbilag 2 skønnede omkostningssummer på henholdsvis 2.968.699 kr. (grå ciffer) og med i besvarelsen af spørgsmål TE med entreprisesum på 4.235.160,23 kr. kan estimeres således:
– Fortsat byggepladsdrift i perioden (3% af 2.968.699 =89.000)
o 3% af 4.235.160,23 – 127.000
– Projektering og kontrol af skimmelafrensning og udskiftning af våde materialer (12% af 2.968.699 =356.000)
o 12% af 4.235.160 = 508.000
– Byggeledelse, fagtilsyn og arbejdsmiljø (5% af 2.968.699 = 148.000)
o 5% af 4.235.160 = 212.000
– Udtørring skønsmæssigt ansat: 200.000
– Sum (793.000)
• 1.047.000«
Under afhjemlingen af skønserklæringerne har Flemming Correll præciseret, at efter inddragelse af oplysningerne i bilag 44 er det hans vurdering, at summen af beløbet på 4.235.160 og beløbet på 1.047.000 kr. = 5.282.160 kr. ekskl. moms udgør de samlede udgifter til afhjælpning af vand- og fugtskader – og ikke kun dem, der skyldes stormen »Bodil«, som efter hans opfattelse ikke kan udsondres, jf. herved svarene på spørgsmål 3, spørgsmål 14, spørgsmål E, spørgsmål F, spørgsmål SB og spørgsmål SD. Hvis der bortses fra oplysningerne i bilag 44, er det relevante tal summen af 2.968.699 kr., jf. svaret på spørgsmål 7, og beløbet i parentes (grå ciffer) på 793.000 kr. = 3.761.699 kr. ekskl. moms. Hvad særligt angår MgO-pladerne var det ikke stormen, som gjorde udskiftning nødvendig, men derimod, at de er uegnede til formålet i det danske klima.
Han har endvidere bemærket, at det særlige ved stormen »Bodil« var, at den medførte indtrængning af betydelige mængder vand fra siden – ind gennem facadeåbninger – i modsætning til nedbør, som ikke falder i forbindelse med en storm, og som derfor overvejende kommer ind via åbninger på oversiden af byggeriet.
4. Parternes hovedsynspunkter
Kommunen har anført, at stormen »Bodil« påførte entreprisen vandskader, som skulle udbedres. Den samlede pris for udbedring af skaderne kan opgøres til 10.087.652 kr. ekskl. moms og beror navnlig på den forsinkelse af byggeriet og det merarbejde ved udtørring og udskiftning af facadeelementer mv., som vandskaderne efter stormen nødvendiggjorde.
I erkendelse af, at en del af skaderne ikke er dækket af forsikringen, er kravet mod FS reduceret skønsmæssigt til 8 mio. kr. ekskl. moms. Det er således kun vandskaderne i stueetagens facader, der kræves erstattet – og ikke skaderne i tårnbygningerne. I modsætning til vandskaderne i tårnene skyldes vandskaderne i stueetagens facader vandindtrængning fra den store tagflade. Denne
vandindtrængning var en uundgåelig følge af stormen og skyldes ikke mangelfuldt arbejde, mangelfulde materialer eller mangelfuld afdækning. Men selv om skaderne helt eller delvis måtte være forårsaget af sådanne mangler, ville de alligevel være dækningsberettigede, idet der under alle omstændigheder er tale om sekundære skader, der ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 141.21, pkt. 141.22, pkt. 141.31 og pkt. 141.32 i alle tilfælde er dækket af forsikringen. Det er således kun hullerne i taget, der er den primære skade, som i givet fald er undtaget fra forsikringsdækning – ikke de følgeskader i stueetagens facadeelementer, som skyldes, at vandet har fundet vej gennem
– Rådgiverhonorar for ekstra 4 mdr.:
– Forlænget byggepladsdrift i 3 mdr.:
– Udgift til udtørring:
– Ekstra håndværkerudgifter:
– 3 mdr. ekstra leje af pavilloner mm.
Udgifterne er tilstrækkeligt dokumenteret med de fremlagte fakturaer samt vidneforklaringerne og de fremlagte erklæringer. Skønsmanden har undervurderet udgifternes størrelse, men har dog ansat de samlede udgifter til 5.282.160 kr. ekskl. moms.
Skadeanmeldelsen er ikke indgivet for sent, selv om der gik mere end to måneder efter forsikringsbegivenheden. Det stod nemlig ikke straks efter stormen klart for kommunen og dens rådgivere, at stormen havde medført de omfattende vandskader, der var tale om. Det var først efter nærmere undersøgelser udført af … Laboratoriet, at det blev klart, at der var tale om alvorlige skader, som var dækket af entrepriseforsikringen. Og selv på dette tidspunkt undervurderede man skadernes omfang og størrelsen af udbedringsudgifterne. Derfor kan man ikke bebrejde kommunen, at der gik nogen tid inden skadeanmeldelsen, ligesom man naturligvis heller ikke kan kritisere kommunen for straks at have iværksat afhjælpningsforanstaltninger, herunder gennemførelse af den overdækning, som var sket inden taksators første besigtigelse af byggepladsen i februar 2014.
Efter forsikringsaftalelovens § 24, stk. 2, har forsikringstageren krav på forrentning af erstatningen fra 14 dage efter det tidspunkt, hvor forsikringsselskabet har været i stand til at indhente de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af forsikringsbegivenheden og fastsættelse af erstatningens størrelse, jf. § 24, stk. 1. Da selskabet må antages at have haft de nødvendige oplysninger, senest da FS gav afslag på erstatningskravet den 31. oktober 2014, skal renteberegningen derfor ske fra den 14. november 2014.
FS har anført, at forsikringsdækning er udelukket, allerede fordi kommunen ikke har godtgjort, at de omhandlede vand- og fugtskader skyldes en »uforudset begivenhed«, jf. forsikringsbetingelsernes punkt 121. Det fremgår af de meteorologiske data om forholdene på adressen i …, at der var regn og blæst, men at hverken kriterierne for storm eller skybrud var opfyldt den 5.-6. december 2013, hvor »Bodil« ramte området. Hertil kommer, at de fremlagte oplysninger fra stadeopgørelsen den 29. oktober 2013 og tilsynsnotaterne af 21. november 2013 viser, at der allerede længe før »Bodil« havde været store problemer med vand og fugt i bygningen som følge af mangelfuld afdækning. De omhandlede vand- og fugtproblemer har derfor ikke karakter af en storm- eller skybrudsskade, men skyldes et langstrakt forløb, som begyndte længe før »Bodil« og sluttede længe efter. Der er således tale om en skade, som langsomt har udviklet sig over en længere periode, og som skyldes mangelfuldt arbejde, navnlig i form af utilstrækkelig sikring af byggeriet mod vand og fugt. FS
kanalerne i betonelementerne og ned i stueetagens facader som nærmere beskrevet i TR’s erklæring af 8. april 2015.
Efter forsikringsbetingelsernes punkt 121 er der dækning for uforudsete begivenheder, og der kan ikke være tvivl om, at denne betingelse er opfyldt i det foreliggende tilfælde, hvor forsikringsbegivenheden er stormen »Bodil«. Det må lægges til grund, at de mangler mv., som er omtalt i tilsynsnotaterne, allerede var udbedret inden stormen, og det fremgår i øvrigt også af skønserklæringerne, at der er trængt vand ind i bygningen under stormen. Ifølge kommunens erstatningsopgørelse er det samlede tab på 10.087.652 kr. ekskl. moms sammensat af følgende poster:
3.313.000 kr.
1.313.427 kr.
256.000 kr.
4.941.247 kr. 263.978 kr.
har derfor med rette givet afslag på kravet om forsikringsdækning af skaden.
Det er også forkert, når kommunen hævder, at vand- og fugtskaderne har karakter af sekundære skader. Der er tværtimod tale om primære skader direkte som følge af manglende eller mangelfuld afdækning af byggeriet, og sådanne skader er udtrykkeligt undtaget fra forsikringsdækning ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 141.30. Dette gælder ikke kun skaderne i tårnene, men også skaderne i stueetagen, hvor vand er trængt ind – ikke kun fra taget, men også fra alle de uafdækkede åbninger og samlinger i facaden, som er udførligt beskrevet i tilsynsnotaterne af 21. november 2013.
Det er udokumenteret, at de mange fejl og mangler ved afdækningen, som fremgår af tilsynsnotaterne, skulle være udbedret inden »Bodil«, som indtraf blot et par uger senere.
Realiteten er, at byggeriet i denne periode lå stille på grund af hovedentreprenørens konkurs. Skønsmanden har ikke tiltrådt kommunens tabsopgørelse, og den er da også helt udokumenteret. Det bestrides ikke, at byggeriet blev forsinket, men det bestrides som udokumenteret, at forsinkelsen skyldtes »Bodil«. Hovedårsagen til forsinkelsen må antages at være hovedentreprenørens konkurs, som medførte, at hele byggeriet gik i stå i en længere periode. Vand- og fugtskaderne har vel også medført forsinkelse, men disse skader skyldes som nævnt ikke »Bodil«, men derimod at byggeriet i en lang periode både før og efter »Bodil« havde været udsat for vand indtrængning gennem de mange huller og åbninger i såvel facader som tag. De fremlagte fakturaer indeholder ikke den specifikation, som er nødvendig for at kunne fastslå, om de angår arbejde med vandskader eller andet, og skønsmanden har da også taget forbehold. Hertil kommer, at kommunen også har medregnet udgifter, som helt klart intet har med vandskaderne at gøre, herunder udskiftning af MgO-plader, som under alle omstændigheder skulle udskiftes, fordi de er uegnede somvindskærm i det danske klima. Kommunen har anmeldt skaden mere end 2 måneder efter den påståede forsikringsbegivenhed, hvilket i sig selv afsvækker kommunens påstand om, at det er stormen »Bodil«, som skulle være skadesårsag. Den sene anmeldelse betød, at det var helt umuligt for taksator at danne sig et billede af forholdene på skadestidspunktet, da han besigtigede byggeriet, og den heraf følgende bevisusikkerhed må i hvert fald komme kommunen til skade.
Det bestrides endvidere, at der kan kræves renter allerede fra den
14. november 2014. Betingelserne i forsikringsaftalelovens § 24 er ikke opfyldt.
Efter loven er det relevante tidspunkt ikke, hvornår forsikringsselskabet har afvist kravet om forsikringsdækning, men hvornår det er muligt at forholde sig til kravet og dets størrelse.
5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Voldgiftsretten finder, at selv om nedbørsmængden under stormen
»Bodil« i hvert fald ikke på adressen i … havde et sådant omfang, at der var tale om skybrud ifølge den meteorologiske definition (mere end 15 mm nedbør på 30 minutter), og selv om vindstyrken kun var stiv kuling med vindstød af stormstyrke – og således ikke havde karakter af storm i meteorologisk forstand – var kombinationen af vind og nedbør samt strømsvigt en forsikringsbegivenhed, som opfylder kriteriet om »uforudsete begivenheder« i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 121. Forsikringsbegivenheden, der består af denne kombination, vil i det følgende for nemheds skyld blive betegnet som »Bodil«. Hovedentreprenørens konkurs og konsekvenserne heraf er derimod ikke en forsikringsbegivenhed, som er dækket af entrepriseforsikringen.
Efter bevisførelsen er det voldgiftsrettens opfattelse, at kommunen ikke har ført bevis for, at »Bodil« var den eneste årsag eller blot hovedårsagen til de vand- og fugtskader, som sagen drejer sig om. Ved bevisbedømmelsen har voldgiftsretten navnlig lagt vægt på de oplysninger om vand- og fugtskader samt problemer medhelt utilstrækkelig afdækning af især facaderne på alle dele af byggeriet, som fremgår af stadeopgørelsen den 29. oktober 2013 og af tilsynsnotaterne af 21. november 2013. Disse oplysninger viser, at byggeriets facade i en længere periode i efteråret og den første del af vinteren havde henstået i det væsentlige ubeskyttet mod vandindtrængning i facadeelementerne med den risiko for skader, som også er beskrevet allerede i den første rapport af 27. november 2013 fra … Laboratoriet. … Laboratoriet havde besigtiget byggeriet den 26. november 2013, men ikke indvendigt, og der blev heller ikke foretaget undersøgelse i skjulte konstruktioner ved den lejlighed. Da man senere foretog undersøgelser indvendigt og i de skjulte dele, viste detsig, at der var udbredte forekomster af skimmelvækst overalt i facadekonstruktionerne, og at en meget omfattende indsats med nedtagning, udtørring og retablering var nødvendig.
Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten til grund, at problemerne med manglende afdækning af åbninger og samlinger i facaden mv., som er beskrevet bl.a. i tilsynsnotaterne af 21. november 2013 og i rapporten af 27. november 2013 fra … Laboratoriet, ikke var løst, da »Bodil« indtraf den 5.-6. december 2013, men at situationen i det væsentlige var uændret på dette tidspunkt.
Ved bevisbedømmelsen lægger voldgiftsretten herved navnlig vægt på, at byggeriet på dette tidspunkt stod stille på grund af hovedentreprenørens konkurs, og på manglende skriftlig dokumentation for andet. Ved bevisbedømmelsen kommer det også kommunen til skade, at der ikke blev indsendt en skadeanmeldelse til FS før den 19. februar 2014 – mere end 2 måneder efter »Bodil«, og at FS derfor var afskåret fra at foretage en besigtigelse umiddelbart efter forsikringsbegivenheden. Først i begyndelsen af januar 2014 var der udført en sådan overdækning af facader mv., at problemerne med fortsat indtrængning af vand var bragt til ophør, og arbejdet med udbedring af vand- og fugtskader kunne påbegyndes.
Ligesom skønsmanden finder voldgiftsretten, at »Bodil« har bidraget til vand- og fugtskaderne, idet det findes godtgjort, at betydelige mængder vand er trængt ind i bygningen også den 5.-6. december. Den stærke blæst må antages at have været særlig problematisk, fordi den medførte ekstraordinært vandpres på facaderne, der havde talrige ubeskyttede åbninger.
Voldgiftsretten finder efter en samlet vurdering, at den indtrængning af vand, som fandt sted under »Bodil«, var ganske betydelig, og at det kunne have begrænset denne indtrængning af vand væsentligt, hvis afdækningen havde været i orden. De ekstreme vejrforhold under »Bodil« var imidlertid af en sådan karakter, at der efter voldgiftsrettens opfattelse også ville være trængt vand ind i facadeelementerne, hvis afdækningen havde været i orden – blot i væsentligt mindre omfang og med meget mindre skade til følge. Den del af skaden, som ville være indtrådt som følge af »Bodil«, også hvis afdækningen af byggeriet havde været i orden, er en direkte følge af forsikringsbegivenheden og derfor omfattet af forsikringsdækningen. Kommunen er derfor ikke afskåret fra erstatning for denne del af skaden, selv om den manglende afdækning af byggeriet medførte, at »Bodil« forårsagede betydelig større vand- og fugtskade, end den, der ville være indtrådt, hvis afdækningen havde været i orden. Det er således kun merskaden, der beror på den manglende eller mangelfulde afdækning, som er undtaget fra forsikringsdækning i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 141.30.
Efter forsikringsbetingelsernes punkt 141.30 er skade, som skyldes mangelfuld afdækning ikke dækket af forsikringen. Efter punkt
141.31 gælder denne undtagelse kun den del af entreprisen, som bliver skaderamt som en direkte følge af den mangelfulde afdækning (primære skader) – og ikke andre dele af entreprisen, som derefter skades som følge af den første skade (sekundære skader), jf. punkt 141.32. Kommunens erstatningskrav angår det tab, som skyldes vand- og fugtskaderne i stueetagens facadekonstruktioner, og som nødvendiggjorde en omfattende indsats med nedtagning, udtørring og retablering med forsinkelse og fordyrelse af byggeriet til følge. Efter forsikringsbetingelserne er det derfor af afgørende betydning, om vand- og fugtskaderne i facaderne, der var en følge af manglende eller mangelfuld afdækning, må anses for en primær skade, jf. punkt 141.31, eller en sekundær skade, jf. punkt 141.32.
Efter bevisførelsen lægger voldgiftsretten som nævnt til grund, at »Bodil« hverken var den eneste årsag eller blot hovedårsagen til de omhandlede vand- og fugtskader i byggeriets facadeelementer. Hovedårsagen var, at byggeriet i en lang periode i efteråret og den førstedel af vinteren havde stået med helt utilstrækkelig afdækning af åbninger og utætte samlinger i facaden.
Endvidere lægger voldgiftsretten til grund, at størstedelen af det vand, der trængte ind i stueetagens facader under »Bodil«, netop skyldtes den helt utilstrækkelige afdækning af åbninger og utætte samlinger i facaden – og ikke vand, som er løbet til facaden gennem huller i taget via kanaler i betonelementerne, sådan som TR har anført i sit notat af 8. april 2015 efter afslaget fra FS.
Det er herefter voldgiftsrettens vurdering, at forsikringsbegivenheden (»Bodil»), ikke var hovedårsag til vand- og fugtskaderne, og at den mindre del af skaderne, som »Bodil« faktisk var årsag til, overvejende skyldes manglende eller mangelfuld afdækning. Hvad angår denne mindre del af skaderne, er der tale om sådanne primære skader, som er omfattet af undtagelsesreglen i forsikringsbetingelsernes punkt 141.31, jf. punkt 141.30. Der er derfor ingen forsikringsdækning for den merskade, som beror på manglende eller mangelfuld afdækning – heller ikke for den merskade, som »Bodil« medførte.
På den anførte baggrund er det herefter nødvendigt at sondre mellem den forsikringsdækkede skade, som består af den del af den samlede vand- og fugtskade på stueetagens facade, som under alle omstændigheder ville være indtrådt som følge af Bodil – altså også hvis afdækningen havde været i orden – og den merskade, som beror på manglende eller mangelfuld afdækning, og som ikke er dækket af forsikringen.
Efter bevisførelsen finder voldgiftsretten det ikke muligt at foretage en præcis afgrænsning af den del af skaderne og udbedringsudgifterne, som skyldes »Bodil«, og som ville være indtrådt, selv om afdækningen havde været i orden, og den merskade, der beror på manglende eller mangelfuld afdækning. En skønsmæssig ansættelse er derfor nødvendig.
Ved den skønsmæssige ansættelse lægger voldgiftsretten til grund, at den manglende mulighed for en præcis afgrænsning må komme kommunen til skade under hensyn til, at kommunen har bevisbyrden for dækningsberettigede skader, og at kommunen bærer risikoen for den afsvækkelse af bevismulighederne, som skyldes, at skadeanmeldelsen først blev indgivet mere end to måneder efter
»Bodil«. Endvidere lægger voldgiftsretten som nævnt til grund, at»Bodil« ikke var hovedårsagen til vand- og fugtskaderne. Under disse omstændigheder er et forsigtigt skøn nødvendigt ved ansættelsen af den del af skaderne og de hermed forbundne afhjælpningsudgifter, som må tilskrives »Bodil« – og ikke den manglende eller mangelfulde afdækning.
Ved den skønsmæssige ansættelse lægger voldgiftsretten endvidere til grund, at kommunen ikke har ført tilstrækkeligt bevis for sine oplysninger om størrelsen af de samlede udgifter til afhjælpning af vand- og fugtskader. Det bemærkes herved, at voldgiftsretten ikke finder det bevist, at disse skader medførte en samlet forsinkelse af byggeriet på 3-4 måneder, men at størstedelen af den samlede forsinkelse af byggeriet skyldtes de problemer, som hovedentreprenørens konkurs gav anledning til. Det bemærkes endvidere, at voldgiftsretten kan tilslutte sig skønsmandens vurdering, hvorefter de fremlagte fakturaer ikke i tilstrækkelig grad gør det muligt at afgrænse de udgifter, som var en direkte følge af vand- og fugtskaderne, fra øvrige udgifter, og at dette problem også gør sig gældende, for så vidt angår fakturaoversigten, der er fremlagt sombilag 44 og indgår i grundlaget for skønsmandens svar på spørgsmål TE og TF.
Hertil kommer, at der ved ansættelsen skal bortses fra den del af de samlede udgifter, som ikke angår facaden i stueetagen, idet parterne er enige om, at vand- og fugtskaderne i tårnene ikke er dækket af forsikringen.
Under hensyn til det anførte finder voldgiftsretten herefter, at udgifterne til afhjælpning af den del af vand- og fugtskaderne, som alene skyldes »Bodil«, og som ikke beror på manglende eller mangelfuld afdækning, skønsmæssigt kan ansættes til 700.000 kr. Efter forsikringsbetingelserne har kommunen derfor kun krav på forsikringsdækning med dette beløb.
Voldgiftsretten finder, at betingelserne for forrentning af kravet fra den 14. november 2014 ikke er opfyldt, jf. forsikringsaftalelovens § 24, stk. 2, jf. stk. 1.
Det bemærkes herved, at FS hverken havde modtaget dokumentation for kravets berettigelse eller størrelse på dette tidspunkt. Voldgiftsretten finder derfor ikke grundlag for at tilkende kommunen renter af kravet på 700.000 kr. fra noget tidligere tidspunkt end sagens anlæg, jf. rentelovens § 3.
6. Sammenfatning og konklusion
FS skal til kommunen betale 700.000 kr. med procesrente fra sagens anlæg den 2. december 2016. Beløbet udgør mindre end 1/10 af kommunens betalingspåstand, og kommunen har derfor i det væsentlige tabt sagen. Efter sagsgenstandens størrelse samt udfald og forløb skal kommunen betale sagsomkostninger til FS med i alt 382.892 kr., heraf 300.000 kr. til dækning af advokatudgifter og 82.892 kr. til dækning af de udgifter til syn og skøn, som foreløbigt er betalt af FS. Hvad angår de omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, forholdes som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes:
Indklagede FS Forsikring A/S skal til klager … Kommune betale
… 700.000 kr. med procesrente fra den 2. december 2016.
I sagsomkostninger skal klageren … Kommune … til indklagede FS Forsikring A/S betale 382.892 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af klageren … Kommune … efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.