(+45) 70 227 237 info@nexusadvokater.dk

UGD 2021.52.1

Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten d. 26. juni 2018, og vedrører en kommunes mulighed for at opnå erstatning som følge af opstået skimmelsvamp og misfarvninger af fuger i en svømmehal.

En kommune indgik i oktober 2011 som bygherre (BH) en totalrådgiveraftale med en totalrådgiver (TR). TR skulle projektere opførelsen af en ny svømmehal i kommunen. I juli 2012 indgik BH en entrepriseaftale med en hovedentreprenør (HE), der skulle forestå opførelsen af svømmehallen. I december 2012 indgik HE en underentrepriseaftale med en underentreprenør (UE). UE skulle forestå murerentreprisen.

Efter afleveringen af entreprisen opstod der skimmelsvamp og misfarvninger af fuger i svømmehallen, hvorefter BH rejste et krav mod TR og HE. BH indledte en voldgiftssag med påstand om, at TR og HE skulle pålægges et solidarisk erstatningsansvar og tilpligtes at betale kr. 287.500 inkl. moms. TR og HE nedlagde begge i relation til BH’s krav som erstatning principale påstande om frifindelse.

TR nedlagde subsidiær påstand om, at HE skulle tilpligtes at friholde TR for de udgifter, som TR potentielt ville blive tvunget til at betale til kommunen. TR mente nemlig ikke, at den opstået skimmelsvamp var et resultat af fejlprojektering, hvorfor ansvaret måtte pålægges HE. HE nedlagde i relation til TR’s påstand om, at HE skulle friholde TR for udgifter påstand om frifindelse. HE var af den overbevisning, at problemet med skimmelsvamp og misfarvninger af fuger var et resultat på UE’s arbejde, hvorfor HE mente, at UE skulle tilpligtes afholde HE for udgifter.

Voldgiftsretten
Indledningsvist bemærkede voldgiftsretten, at der ikke i totalrådgiveraftalen med TR eller entrepriseaftalen med HE forelå nogen garanti eller tilsikring af valget af fuger i svømmehallen. TR og HE var derfor overladt autoriteten til at vælge, hvilken slags fuger, der skulle anvendes ved udførelsen af entreprisen.

Efterfølgende tog voldgiftsretten stilling til om der overhovedet kunne siges at være tale om projekteringsfejl og/eller udførelsesfejl. I denne vurdering spillede skønsmandens vurderinger en central rolle. Skønsmanden vurderede nemlig, at der var intet i projekteringen af svømmehallen, der kunne siges at være udtryk for konkrete projekteringsfejl. Skønsmanden udtrykte dog, at en rådgiver med føje kunne undersøge og herefter forholde sig til anvisninger fra relevante foreninger. I dette tilfælde nævnte skønsmanden specifikt Dansk Svømmebadsteknisk Forening. Skønsmanden udtrykte dog, at der alene er pligt til at følge sådanne anvisninger, såfremt disse kan karakteriseres som værende egentlige forskrifter. Det var der ikke tale om i dette tilfælde, hvorfor det ikke kunne anses for værende en projekteringsfejl, at anvisningerne fra Dansk Svømmebadsteknisk Forening ikke blev fulgt.

På baggrund af skønsmandens udtalelser konkluderede voldgiftsretten, at der ikke var tale om projekteringsfejl.

Skønsmanden udtalte til fordel for HE og dermed også UE, at der heller ikke kunne være tale om mangler i forbindelse med udførelsen af entreprisen. Udførelsen af selve entreprisen var altså foretaget i overensstemmelse med god håndværksmæssig skik.

Voldgiftsretten konkluderede derfor, at der heller ikke var tale om mangler i UE’s udførelse af murerentreprisen.

Voldgiftsretten frifandt derfor TR og HE for det af BH påståede erstatningsansvar, da der ikke kunne siges at være tale om projekterings- eller udførelsesfejl. UE blev som følge af HE’s fri-findelse også frifundet. BH fik derfor ikke medhold i sin påstand om betaling af kr. 287.500.

Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Denne kendelse illustrerer, at det ikke altid er muligt at godtgøre, hvorledes en mangel er opstået. Et erstatningsansvar forudsætter dog som udgangspunkt, at der er noget at bebrejde en af parterne for, hvorfor der som udgangspunkt ikke kan pålægges et erstatningsansvar for mangler, hvis årsag er uvis.

Endvidere slår kendelsen fast, at en totalrådgivers pligt til at forholde sig til anvisninger fra relevante foreninger er begrænset til alene at omfatte anvisninger, der kan karakteriseres som egentlige forskrifter.

Vil du vide mere?

Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.

Se mere under kurser.

/Entrepriseadvokat Simon Heising

Som gengivet i TBB 2018.826 / Sag nr. C-14354

#ugensdom #skimmelsvamp #ingenforsømmelser

 

-0O0-

 

… Kommune (advokatfuldmægtig Line Havndrup Rasmussen ved advokat Holger Schöer) mod Rådgiver R (advokat Rasmus Nyhold Møller) og Hovedentreprenør HE (advokat Niels Wulff) samt Hovedentreprenør HE (advokat Niels Wulff) mod Underentreprenør UE A/S (advokat Peter Tornvig Fruelund)
Voldgiftsnævnet

1. Indledning
Mellem klageren, … Kommune (herefter kommunen), indklagede 1, rådgiver R A/S (herefter R), indklagede 2, hovedentreprenør HE A/S (HE), og adciterede, underentreprenør UE A/S (herefter UE), er der opstået en tvist om erstatning som følge af, at fuger er angrebet af skimmelsvamp og misfarvninger i en nyopført svømmehal i ….

I den anledning er der nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« med deltagelse af direktør, bygningsingeniør Jørgen Peter Nielsen, direktør, murermester Christian Dahl Pedersen og landsdommer Tuk Bagger, med sidstnævnte som formand.

2. Påstande og hovedforhandling
Kommunens påstand: Principalt:
R og HE tilpligtes solidarisk at betale 287.500 kr. inkl. moms til kommunen med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 22. maj 2017, til betaling sker.

Subsidiært:
R og HE tilpligtes på baggrund af den af voldgiftsretten fastsatte ansvarsfordeling mellem dem (pro rata) at betale 287.500 kr. inkl. moms til kommunen med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 22. maj 2017, til betaling sker.
R’s påstand: Over for kommunen:
Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Over for HE:
HE tilpligtes at friholde R for ethvert beløb, herunder hovedstol, renter og sagsomkostninger, som R måtte blive tilpligtet at betale til kommunen.
HE’s påstand: Over for kommunen:
Frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Over for R:
Frifindelse, subsidiært alene delvis friholdelse.
Over for UE:
UE skal tilpligtes principalt helt, subsidiært delvist, at friholde HE for ethvert krav, herunder renter og omkostninger, som HE måtte blive pålagt at betale til kommunen.
UE’s påstand: Frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Hovedforhandling har fundet sted den 22. juni 2018 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og procedurerne og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.

3. Sagsfremstilling
Kommunen indgik i oktober 2011 totalrådgiveraftale med R, hvorefter R skulle projektere en ny svømmehal i …. I juli 2012 indgik kommunen entrepriseaftale med HE, som derefter i december 2012 indgik underentrepriseaftale om murerentreprisen med UE.

4. Forklaringer
[I alt 7 personer] har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Under hovedforhandlingen er skønsmand, seniorprojektleder Jens Mejer Frederiksen blevet afhjemlet.

5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Det bemærkes indledningsvis, at kommunen i relation til kontraktsindgåelsen med R og HE må betragtes som professionel. Det bemærkes endvidere, at det ikke med den forud for totalrådgiveraftalen og entrepriseaftalen indgåede arbejdsbeskrivelse er godtgjort, at der skulle foreligge en tilsikring eller garanti vedrørende valget af fuger.

Det bliver herefter spørgsmålet, om kommunen har ført det fornødne bevis for, at der er begået projekteringsfejl eller udførelsesfejl.
Om projekteringsfejl har skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 3B, om projektering er udført i overensstemmelse med god projekteringsskik, anført, at det vil være i overensstemmelse med god projekteringsskik at kende eller forholde sig til anvisningerne fra fx Dansk Svømmebadsteknisk Forening, men han har under afhjemlingen bekræftet, at disse anvisninger ikke er egentlige forskrifter, som der er et krav om at overholde ved projektering. Det er endvidere af skønsmanden oplyst, at anvendelsen af elastiske fuger i svømmebade var konventionel på daværende tidspunkt. Det kan herefter ikke anses for bevist, at der skulle være begået projekteringsfejl.
Om udførelsesfejl har skønsmanden i erklæringen svaret bekræftende på spørgsmål 2, om de elastiske fuger er udført i overensstemmelse med god håndsværkmæssig skik.

Det har endvidere ikke for skønsmanden været muligt at konstatere fejl på de valgte materialer. Skønsmanden har herom i sine erklæringer og under afhjemlingen oplyst, at en årsag til skimmelsvampen kunne være manglende fungicid i den elastiske fugemasse, men det har ikke kunnet påvises. Der henvises blandt andet til besvarelsen af spørgsmål 10. … har i øvrigt herom forklaret, at der ikke er konstateret fejl i produktionen hos [leverandøren]. En anden mulig årsag til problemerne kunne være manglende eller forkert rengøring, men skønsmanden har herom i besvarelsen af spørgsmål LK 13 oplyst, at »sædvanlige rengøringsrutiner i svømmehaller er tilstrækkelige, da der ikke er projekteret med anvendelse af nye og usædvanlige materialer«, og det må efter forklaringerne lægges til grund, at personalet i svømmehallen var erfarent og fuldt bekendt med rengøringsrutinerne i en svømmehal.

Efter skønsmandens erklæringer og forklaring under afhjemlingen lægger voldgiftsretten til grund, at drifts- og vedligeholdelsesmaterialet ikke indeholder oplysninger, der kunne have haft betydning i forhold til skimmelsvampens opståen. At materialet muligt ikke er leveret rettidigt, kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Da kommunens påstande således ikke er bevist ved skønserklæringerne, og da sådant bevis heller ikke er ført ved de afgivne forklaringer eller i øvrigt, frifindes R og HE, og som følge heraf frifindes tillige UE.

Efter sagens forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes
R A/S, HE A/S og UE A/S frifindes.
I sagsomkostninger skal … Kommune til R A/S betale 40.000 kr. og til HE A/S betale 40.000 kr.
HE A/S skal til UE A/S betale 40.000 kr.

… Kommune skal endvidere endeligt bære samtlige udgifter til syn og skøn, herunder refundere R A/S og UE A/S de af dem foreløbig afholdte udgifter til syn og skøn.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af … Kommune efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.

Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.