UGD 2022.1.1
Ugens dom er afsagt af Vestre Landsret den 18. maj 2015 og vedrører en situation, hvor en privat bygherre ønskede en indtrådt frostsprængning erstattet af en totalentreprenør, der forinden havde forladt byggepladsen.
En privat bygherre (BH) indgik en entrepriseaftale med en totalentreprenør (TE) om renovering af en ejendom i 2010. TE’s arbejde bestod af isoleringsarbejder og vvs-arbejde. I den forbindelse havde TE antaget en underentreprenør (UE).
Grundet uenighed om betaling valgte TE at forlade byggepladsen i juni 2010. I februar 2011 opstod en vandskade i ejendommen forårsaget af en frostsprængning. I den forbindelse valgte BH at kræve erstatning af TE. BH krævede erstatning af TE, da BH ikke mente at TE havde foretaget tilstrækkelig isolering. TE adciterede UE, da det var UE der havde foretaget VVS-arbejdet.
Sagen blev behandlet i både retten i Holstebro og i Vestre Landsret. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt BH kunne rette et erstatningskrav på ca. kr. 233.000 mod TE for udbedring af frostsprængningen i BH’s ejendom. BH mente at det isoleringsarbejde, der var præsteret af TE ikke var i overensstemmelse med de krav og regler, der var gældende på netop dette område. TE mente dog ikke, at der var noget galt med det præsteret arbejde. TE var af den overbevisning, at skaden skete som følge af BH’s utilstrækkelige opvarmning af ejendommen i vinterperioden.
Byretten
Byretten skulle altså tage stilling til, hvorvidt det præsteret arbejde af TE var utilstrækkeligt eller om BH havde udvist en sådan grad af egen skyld, at BH også måtte bære udgifterne som følge af frostsprængningen.
Der blev i forbindelse med sagen i byretten foretaget syn og skøn. I den forbindelse fandt skønsmanden, at isoleringen ikke var foretaget i overensstemmelse med gældende regler og vejledninger på området. Dette medførte ifølge skønsmanden en forøget risiko for frostsprængninger. Samtidig fremgår det også af syns- og skønserklæringen, at vandrør med stillestående vand ført udenfor klimaskærmen ikke kan vintersikres. Frostsprængninger skal i et sådant tilfælde hindres ved almindelig cirkulation.
Byretten fandt, at TE var ansvarlig for frostskaden, som ifølge byretten var forårsaget af TE’s manglende opfyldelse af de krav, der stilles til et sådant isoleringsarbejde. Samtidig mente byretten ikke, at BH havde udvist egen skyld. Byretten lagde her vægt på at førstesalen, hvor skaden skete fremstod som næsten færdigt, hvorfor det ikke var åbenbart for BH at et vidtgående tilsyn med vintersikringen var nødvendig.
Byretten fandt derfor, at TE var erstatningsansvarlig. I denne sammenhæng mente byretten ikke, at UE kunne ifalde et erstatningsansvar.
Landsretten
Sagen blev anket og landsretten skulle herefter tage stilling til, hvorvidt byrettens dom var korrekt.
Landsretten tog udgangspunkt i erklæringer fra samme skønsmand som byretten. I den forbindelse konkluderede landsretten, at der var en uisoleret luftspalte på ca. 4 cm., hvilket medførte en forøget risiko for frostsprængninger. Landsretten fandt dog, at skaden ikke havde kunnet undgås selvom isoleringen havde været helt i orden, hvis ikke der samtidig var cirkulation i rørene.
Landsretten fandt derfor, at den primære årsag til frostsprængningen var den manglende cirkulation i rørene.
Henset til at TE og UE forlod byggeriet på ejendommen i juni 2010, var det BH’s eget ansvar at ejendommen var vintersikret tilstrækkeligt. Landsretten mente ikke, at BH havde sørget for tilstrækkelig vintersikring, da BH havde undladt at sørge for cirkulation i rørene, hvorfor ansvaret for frostsprængningen måtte bæres af BH selv.
Landsretten frifandt derfor TE for det påstået erstatningsansvar af BH.
Hvad kan vi lære af denne dom
Dommen bevidner, at en bygherre i en situation, hvor entreprenører forlader byggepladsen overtager visse af de forpligtelser og ansvar, der generelt er pålagt entreprenører. Dette betyder dog ikke, at bygherrer skal bære ansvaret for fejl og mangler forårsaget af entreprenører.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2015.472 / V.L.D. 18. maj 2015
#ugensdom #frostsprængning #ansvar
-0O0-
Unico Finans ApS (adv. Jonas Houkjær Bech, Thisted) mod Helge Hjort (adv. Christian Lund Agerbæk, Brønderslev) og Unico Finans ApS (adv. Jonas Houkjær Bech, Thisted) mod Total VVS A/S (adv. Henrik Tinggaard, Thisted).
Vestre Landsret
Holstebro Rets dom af 17. december 2013
Parternes påstande
Sagsøgte, Helge Hjort, Thisted, har under denne sag over for sagsøgeren, Unico Finans ApS, Snedsted, nedlagt en selvstændig påstand om, at sagsøgeren skal betale 233.010,69 kr. med procesrente fra den 24. februar 2011.
Sagsøgeren, Unico Finans ApS, Snedsted, har nedlagt påstand om frifindelse over for sagsøgtes selvstændige påstand.
Sagsøgeren har endvidere nedlagt påstand om, at adciterede, Total VVS A/S, Thisted, skal betale 700.000,00 kr. med procesrente fra den 19. november 2013 til sagsøgeren.
Adciterede har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgeren anlagde oprindeligt sag mod sagsøgte, Helge Hjort, med påstand om betaling af 766.071,00 kr. med nærmere angivne renter. Sagen blev anlagt den 8. december 2010.
Sagsøgte, Helge Hjort, Thisted, nedlagde påstand om frifindelse.
Der blev herefter afholdt syn og skøn i sagen ved Henrik Sandholm, Holstebro Arkitektkontor ApS, som har udarbejdet en syns- og skønserklæring af 6. marts 2012 og en tillægserklæring af 31. juli 2012. Syns- og skønsmanden har endeligt udarbejdet en tillægserklæring af 4. juli 2013.
Sagsøgeren anlagde ved adcitationsstævning af 26. september 2012 sag mod adciterede, Total VVS A/S, Thisted, med påstand om, at adciterede skulle friholde sagsøgeren for ethvert krav, Unico Finans ApS måtte blive dømt til at betale til Helge Hjort i det omfang, et sådant krav kan henføres til Total VVS A/S’ underentreprise.
Ved adcitationssvarskrift af 25. oktober 2012 har adciterede, Total VVS A/ S, nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Sagen vedrørte oprindeligt et spørgsmål om, hvorvidt sagsøgeren som hovedentreprenør var berettiget til at afkræve Helge Hjort som bygherre et beløb. Det påstævnte beløb er en restentreprisesum i forbindelse med sagsøgerens udførelser af renoveringsarbejder for sagsøgte. Renoveringsarbejdet vedrørte sagsøgtes parcelhus beliggende Johnsens Allé 17, Thisted.
Den pågældende entreprise blev ikke færdiggjort, og sagsøgeren forlod byggepladsen i juni måned 2010. Parterne er enige om, at prisen for det udførte arbejde skal fastsættes i henhold til syns- og skønsmandens vurdering.
Parterne er endvidere enige om, at sagen nu vedrører et spørgsmål om, hvorvidt sagsøgte kan rette et erstatningskrav mod sagsøgeren på 700.000 kr., som vedrører udbedringsomkostninger efter en frostsprængning i rørsystemet i sagsøgtes ejendom. Den pågældende vandskade skete i februar måned 2011.
Parterne er enige om opgørelsen af udbedringsomkostninger efter vandskaden, og denne sag vedrører ud over spørgsmålet om erstatning for vandskaden også spørgsmål om sagsøgtes eventuelle egen skyld.
Sagsøgeren har påstået, at adciterede, Total VVS A/S, er ansvarlig for vandskaden, idet adciterede som underentreprenør for sagsøgeren har udført vvs-arbejdet på ejendommen.
Sagsøgtes selvstændige påstand overfor sagsøgeren kan opgøres således:
»…
Anerkendt beløb:
i henhold til skønserklæringen: kr. 444.103,75
Renter af kr. 250.000,00 fra 08.06.2010 til 24.02.2011 kr. 14.355,07
Renter af kr. 194.103,75 fra 07.08.2010 til 24.02.2011 kr. 8.550,54
l alt kr. 466.989,31
Selvstændige påstand:
Udbedringsomkostninger i henhold til skønserklæringen kr. 700.000,00
Fratrukket anerkendt beløb inklusive renter kr. 466.989,31
Hovedstol kr. 233.010,69
…«
Sagsfremstilling
Det fremgår af sagens oplysninger, at der den 16. august 2010 er udarbejdet en erklæring om en stadeforretning den 6. juli 2010 af ingeniørfirmaet Gravgaard A/S, Herning. De samlede udgifter til stadeforretningen udgør 35.848,50 kr., og sagsøgeren har under sagen anført, at dette beløb bør medtages under sagen som en sagsomkostning.
Der er under sagen fremlagt fotos, som viser det sted, hvor der i stuen på første sal skete frostsprængning af nogle rør.
I syns- og skønserklæring af 6. marts 2012 har skønsmanden foretaget en gennemgang af de udførte byggearbejder, og vedrørende stue på første sal er der blandt andet nævnt følgende:
»…
Eksisterende pudset loft, rørvæv og tæt forskalling fjernet.
Skunkvægge fjernet og nye lavere etableret med stolper, isolering, forskalling gipsplader.
…
Der er udført forsatsvæg med skønnet 100 mm mineraluldsisolering, to lag 13 mm gipsplader og dampspærre med gavlvæg (ca. 10 m2). Eksisterende spær er påforet planker for montering af ca. 285 mm isolering, forskalling, dampspærre og et lag 13 mm gipsplader på skråvæg til kip (ca. 60 m2).
…
Fodlister leveret, men ikke monteret og malet.
Der er monteret glasvæv på 90 % af alle vægge/skråvægge inkl. spartling, men ingen malerbehandling i øvrigt.
Ny rørinstallation til to stk. radiatorer. Radiatorer mangler.
El-installationer er udført delvist med kabler og delvist med tomrør, men uden ledninger i tomrør og uden montering af stikkontakter eller lampeudtag.
…
Værelse på 1. sal:
…
Ny rørinstallation til et stk. radiator. Ingen radiator.
…«
Skønsmanden har endvidere vurderet, at de samlede udgifter ved fuld færdiggørelse af stue på første sal udgør 158.905 kr., heraf ikke færdiggjort arbejder 28.600 kr.
Det hedder endvidere følgende i syns- og skønserklæringen:
»…
Spørgsmål 2:
1) Syns- og skønsmanden bedes efter en besigtigelse af vandrør (varmerør) på ejendommens 1. sal oplyse, hvorvidt disse var isolerede i henhold til gældende regler og vejledninger.
2) Syns- og skønsmanden bedes ligeledes undersøge, hvorvidt samlingerne i rørene opfylder gældende krav på området.
3) Endelig bedes syns- og skønsmanden undersøge, hvorvidt isoleringen under taget lever op til gældende krav på området.
4) Såfremt en eller flere af ovenstående forhold besvares bekræftende, bedes skønsmanden oplyse, hvorvidt dette forhold vil medføre en forøget risiko for frostsprængninger.
5) Det ønskes i forlængelse heraf besvaret ved hvilken temperatur i en bygning, at der skal foretages vintersikring af rør.
Svar 2:
1) Varmerørene på ejendommens 1. sal er ikke isoleret i henhold til gældende regler og vejledninger.
2) Rørsamlingerne opfylder ikke gældende krav på området.
3) Isoleringen under taget lever ikke op til gældende krav på området.
4) Ovenstående forhold medfører en forøget risiko for frostsprængninger.
5) Vand- og varmerør med stillestående vand, ført udenfor klimaskærmen, kan ikke vintersikres. Såfremt der til stadighed er almindelig cirkulation i rørene vil dette normalt hindre frostsprængninger
…«
Skønsmanden har i en tillægserklæring af 4. juli 2013 besvaret supplerende spørgsmål vedrørende isolering af varmeanlæg med vand som varmebærende medium mv. og vintersikring af ejendomme. Der henvises til den pågældende erklæring.
Parts- og vidneforklaringer
Henning Larsen har som vidne forklaret, at Unico Finans ApS var totalentreprenør for så vidt angår renoveringsarbejdet på sagsøgtes ejendom. Sagsøgeren har egne håndværkere, men med hensyn til vvs- og elarbejde antages der underentreprenør. Byggeriet gik i gang, men blev aldrig færdiggjort, idet der opstod uenighed om betaling for arbejdet. Samarbejdet blev ophævet, og hans folk forlod pladsen. Man havde inden da haft et fint samarbejde med Total VVS A/S, som oprindeligt havde udarbejdet et overslag. I dette overslag var der ikke indgået aftale om isolering af rør. Uenigheden mellem sagsøgeren og sagsøgte opstod, fordi sagsøgte ikke ville betale den seneste acontoregning. Det er rigtigt, at der hos sagsøgeren henstod nogle radiatorer og døre, som tilhørte sagsøgte, men sagsøgte har altid kunnet få disse effekter udleveret. Da pladsen blev rømmet, var vvs-arbejdet ikke færdigt. Han er enig i, at isolering med mineraluld mv. henhører under tømrerentreprisen.
Sagsøgte, Helge Hjort, har forklaret, at han arbejder som kirurg i Aalborg og på Thisted Sygehus. Han har på intet tidspunkt boet i huset, selvom han helt tilbage pr. 1. januar 2009 fik job i Thisted. Da han ikke af Unico Finans ApS kunne få den samlede pris for byggeriet oplyst, blev kontrakten mellem parterne ophævet. Da sagsøgeren forlod pladsen, så renoveringsarbejdet i stuen på første sal ud, som om man var helt færdig. De senere frostsprængte rør lå inde bag ved væggen. Gulvene var afhøvlede, og alle vægge var blevet tapetseret. Det var først efter vandskaden, han fandt ud af, hvad der var galt ved rørinstallationerne. I efteråret 2010 satte han varme på i stueetagen og åbnede alle døre op til første sal. Han målte løbende temperaturer både i stueetagen og på første sal. I stueetagen var temperaturen på mellem 16-18 grader, og på førstesalen var temperaturen på ca. 10 grader. Derudover tætnede han med nogle isoleringsbatts nedenunder ved en dør, hvor arbejdet ikke var gjort helt færdigt. Han var næsten på ejendommen dagligt, men der kunne også være nogle perioder, hvor der kunne gå nogle dage, hvor han ikke aflagde besøg. Herudover holdt en genbo øje med huset. Den 24. februar 2011 blev han ringet op, og han kunne forstå, at der var sket en frostsprængning, idet fjernvarmeværket havde konstateret et større vandtab. Der var i huset vand og damp overalt. Han kontaktede naturligvis sit forsikringsselskab, som ikke ville dække skaden. Der blev sat affugtere op, men det lugter stadig i huset.
Sagsøgte har endvidere forklaret, at han også holdt løbende øje med toilettet ovenpå. Han vil tro, at han en tre til fire dage før frostsprængningen havde foretaget sit seneste tjek. Han skruede op for varmen på radiatorerne nedenunder, sidst i januar måned og muligvis også lidt engang i løbet af februar måned. Han anvendte et almindeligt stangtermometer, som han medbragte. På intet tidspunkt var termometeret i nærheden af frysepunktet i stuen på første sal. Da skaden var sket, var man nødt til at fjerne nogle brædder og gipsplader for at komme ind til de frostsprængte rør. Der blev i den forbindelse udarbejdet en rapport, som ikke er fremlagt under denne sag.
Peter Bojsen Jensen har som vidne forklaret, at han af sagsøgeren fik til opgave at lave vvs-arbejde på sagsøgtes ejendom. Der skulle udføres en renovering af huset på timelønsbasis. Der skulle blandt andet udføres nye rørinstallationer på første sal samt renovering af toilet. De eksisterende rør og radiatorer var ikke så gamle, hvorfor en del af rørene kunne genbruges. Arbejdet blev afbrudt, da hans folk var i gang med rørinstallationerne på første sal. Forevist fotos af hjørnet i stuen på første sal har vidnet forklaret, at det er hans folk, der har udført samlingerne i jern samt lagt de fire hvide rør. De fire hvide rør var også isolerede. Denne isolering må være blevet fjernet. Endvidere er han helt sikker på, at rørenes placering er blevet ændret, efter at hans folk forlod pladsen. Det er således ikke hans folk, der har placeret rørene som vist på de to fotos. Rørene lå frit ude på gulvet. Hans folk havde således gjort alt klar til tømreren, som skulle opsætte skunkvægge med videre. Hans folk skulle vende tilbage, når der skulle udføres en inspektionslem, og når radiatorerne skulle sættes på. Det var klart meningen, at de nye skunke skulle isoleres. Der mangler formentlig isolering i bunden af skunken. Vidnet hørte først på et langt senere tidspunkt, at der var problemer mellem bygherre og hovedentreprenør. Vandskaden er formentligt opstået, fordi vandet i rørene ikke er blevet cirkuleret tilstrækkeligt. Hvis han havde stået for vintertilsynet, ville han enten have opsat varmeblæsere eller monteret radiatorer på første sal for at sikre vandcirkulationen.
Parternes påstande
Sagsøgte har til støtte for sin påstand over for sagsøgeren navnligt anført, at der foreligger alvorlige fejl og mangler ved rørinstallationen på ejendommens første etage, og at isoleringsarbejdet er mangelfuldt udført. Skunkrummet var som anført i syns- og skønserklæringen ikke tilstrækkeligt isoleret, og ansvaret herfor påhviler sagsøgeren. Sagsøgte havde ingen mulighed for at se, hvorledes det forholdt sig med varmerør og samlinger mv., idet rummet fremstod som færdigt, bortset fra mindre arbejder. Sagsøgte udførte tilsyn med ejendommen og havde også sørget for opvarmning af denne, og det bestrides derfor, at der af sagsøgte er udvist nogen form for egen skyld. Som følge heraf er sagsøgeren erstatningsansvarlig over for sagsøgte i det krævede omfang.
Sagsøgeren har over for sagsøgte navnligt anført, at der ikke er mangler ved sagsøgerens arbejde. Da håndværkerne forlod byggepladsen, var der sket tilstrækkelig isolering af rørene med rørskåle og isolering af rummet i øvrigt. Sagsøgte har til stadighed kunnet afhente radiatorer og få disse opsat. Sagsøgte har udvist egen skyld, idet han ikke har holdt det fornødne opsyn med ejendommen i vinterperioden, ligesom han ikke har sørget for tilstrækkelig opvarmning.
Sagsøgeren har endvidere over for adciterede, Total VVS A/S anført, at adciterede bør bære det endelige ansvar for det tilfælde, at sagsøgeren får medhold i sit krav over for sagsøgte. Det er således adciterede, der har udført rørarbejdet på ejendommen.
Adciterede, Total VVS A/S, har over for sagsøgeren, Unico Finans ApS, anført, at der ikke er udvist culpa af adciterede. Adciterede har således ikke haft mulighed for at færdiggøre sin del af entreprisen. De konstaterede frostsprængninger kan hverken helt eller delvist henføres til adciteredes arbejde. Hvis der foreligger mangler, må disse mangler alene bero på en manglende mineraluldsisolering, hvilket henhører under sagsøgerens tømrerarbejde. Endelig har sagsøgte også forsømt sin pligt til at føre tilsyn med ejendommen og sørge for en tilstrækkelig opvarmning af denne i vintermånederne.
Rettens overvejelser og resultat
Forholdet mellem sagsøgte Helge Hjort og sagsøgeren Unico Finans ApS.
Skønsmanden har i sin erklæring af 6. marts 2012 som svar på spørgsmål 2 anført, at varmerør på første sal ikke er isoleret i henhold til gældende regler og vejledninger, at rørsamlingerne ikke opfylder gældende krav på området, at isoleringen under taget ikke lever op til gældende krav på området, og skønsmanden har tilføjet, at disse forhold medfører en risiko for frostsprængninger. Vand- og varmerør ved stillestående vand ført uden for klimaskærmen kan ikke vintersikres.
Da sagsøgeren i juni måned 2010 forlod pladsen, fremstod stuen på første sal efter de foreliggende oplysninger som næsten færdig, idet der alene manglede opsætning af fodlister og opsætning af radiatorer. Alle gipsplader var opsat, og der var monteret glasvæv på 90 % af alle vægge.
Retten finder, at sagsøgeren er ansvarlig for de konstaterede forhold, herunder blandt andet den manglende isolering under taget og dermed den forøgede risiko for frostsprængninger. Retten finder det ikke bevist, at sagsøgte under de givne forhold, hvor rummet på første sal fremstod som næsten færdigt, har udvist egen skyld ved ikke at sørge for tilstrækkelig opvarmning af huset i vinterperioden eller ved ikke at føre et tilstrækkeligt tilsyn.
Som følge heraf finder retten, at sagsøgte bør få medhold i sit krav om sagsøgerens betaling af 233.010,69 kr. med procesrente fra den 24. februar 2011.
Forholdet mellem Unico Finans ApS og Total VVS A/S
Vidnet Peter Bojsen Jensen har forklaret, at hans folk ikke har stået for placeringen af rørene, således som denne ser ud på de i sagen fremlagte fotos. Vidnet har også forklaret, at hans folk havde gjort vvs-arbejdet foreløbigt færdigt, og at den endelige færdiggørelse nu alene afventede sagsøgerens opsætning af gipsvægge og isolering mv. VVS-arbejdet blev ikke endelig færdigudført, fordi hovedentreprenøren inden da havde forladt byggepladsen.
På denne baggrund, og da der i sagen ikke foreligger oplysninger, som peger i anden retning, finder retten ikke, at der fra adciteredes side er udført mangelfuldt arbejde, når det endvidere må lægges til grund, at isoleringsarbejdet, udover opsætning af rørskåle på varmerør, henhører under sagsøgerens entreprise. Påsætning af rørskåle på varmerør kan efter skønserklæringen ikke forhindre frostsprængninger.
Som følge af det anførte frifindes adciterede for sagsøgerens påstand om betaling af 700.000 kr.
Sagsomkostninger
Retten finder ikke, at en udgift afholdt i forbindelse med en stadeforretning skal indgå i sagen som en sagsomkostning.
Sagsøgeren skal betale sagsomkostninger med 112.500 kr. til sagsøgte. Beløbet udgør halvdelen af de udgifter, som sagsøgte har betalt til syns- og skønsmanden i honorar, eller 26.634 kr., retsafgifter med 5.900 kr. og i øvrigt passende udgifter til advokatbistand inkl. moms. Retten har taget hensyn til sagens udfald, hvor sagsøgeren anlagde sag mod sagsøgte med påstand om sagsøgtes betaling af 766.071 kr., og hvor domsresultatet lyder på sagsøgerens betaling af 233.010,69 kr.
I forholdet mellem sagsøgeren og adciterede skal sagsøgeren betale sagsomkostninger til adciterede med 80.000 kr. Beløbet udgør passende udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Retten har lagt vægt på sagens størrelse og sagens udfald.
Thi kendes for ret
Sagsøgeren, Unico Finans ApS, Snedsted, skal inden 14 dage til sagsøgte, Helge Hjort, betale 233.010,69 kr. med procesrente fra den 24. februar 2011 samt sagens omkostninger med 112.500 kr.
Adciterede, Total VVS A/S, frifindes for sagsøgerens krav.
Sagsøgeren, Unico Finans ApS, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til adciterede betale 80.000 kr.
Vestre Landsrets dom
Retten i Holstebro har den 17. december 2013 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 6-1310/2010 og BS 6-817/2012).
Påstande
For landsretten har appellanten, Unico Finans ApS, principalt påstået Helge Hjort dømt til at betale 479.952,25 kr. inkl. moms med procesrente af 250.000 kr. fra den 8. juni 2010, af 194.103,75 kr. fra den 7. august 2010 og af de resterende 35.848,50 kr. fra den 20. december 2013, subsidiært har Unico Finans ApS påstået Helge Hjort dømt til at betale et mindre beløb.
Unico Finans ApS har endvidere overfor Total VVS A/S påstået, at denne skal betale ethvert beløb, hvormed Unico Finans ApS’ krav overfor Helge Hjort måtte blive nedsat, bortset fra kravet vedrørende den foretagne stadeforretning, herunder friholde Unico Finans ApS for ethvert krav, som Unico Finans ApS måtte blive dømt til at betale Helge Hjort.
Unico Finans ApS har endelig nedlagt påstand om frifindelse over for Helge Hjorts selvstændige påstand.
De indstævnte, Helge Hjort og Total VVS A/S, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt skadesrapport af 4. marts 2011 med tilhørende fotos fra Polygon A/S samt rapport af 10. marts 2011 med tilhørende fotos fra Topdanmark.
Der er for landsretten udarbejdet supplerende skønsrapporter af 10. december 2014 og 16. februar 2015.
Forklaringer
Henning Larsen, Helge Hjort og Peter Bojsen Jensen har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Henrik Sandholm, Søren Mogensen og Kaj Bisgaard.
Direktør Henning Larsen har supplerende forklaret, at det var Total VVS, der stod for rørføringen, herunder projekteringen heraf. Det var kun radiatorer til stueplanen, der stod hos Unico Finans ApS, efter at Unico Finans ApS havde forladt byggepladsen. Radiatorerne til førstesalen stod på ejendommen. Han husker ikke, om der var købt nye radiatorer til førstesalen, eller om de gamle skulle genbruges. Unico Finans ApS er vant til at lave arbejde med isolering af skunke. Han mener ikke, at de frostsprængte rør var placeret på den kolde side af isoleringen.
Helge Hjort har supplerende forklaret, at temperaturen i huset ikke på noget tidspunkt var i nærheden af frysepunktet. Temperaturen har ikke været under 15 grader i stueetagen og under 8 grader på førstesalen. Han var normalt på ejendommen ca. 2 gange ugentligt. Unico Finans ApS forlod byggepladsen i juni 2010. Han fik ikke informationer om vintersikring af ejendommen i den forbindelse. Alle radiatorer fra ejendommen stod hos Unico Finans ApS. Først omkring 10 dage før frostsprængningen fik han besked om, at Unico Finans ApS ville udlevere radiatorerne. Han husker ikke den nøjagtige dato for, hvornår han fik besked om frostsprængningen. Han var på ejendommen 3-4 dage, før han fik besked om vandskaden. På det tidspunkt var der ikke tegn på vandskade. Han var ikke til stede, da Polygon A/S optog billeder på ejendommen.
Direktør Peter Boisen Jensen har supplerende forklaret, at den eksisterende varmeinstallation stort set var identisk med det, som hans folk lavede. De eksisterende rør lå dog på den kolde side af isoleringen. Der var lavet nye forsyningsrør 3 år tidligere, og de var enige om, at de skulle genbruges. Det var Unico Finans ApS, der havde tegninger over, hvordan den nye skunk skulle laves. Det var meningen, at skunken skulle være fuldt isoleret, og at rørene skulle ligge i skunken. Skunken skulle gøres smallere for at gøre rummet lidt større. Derfor blev rørene lagt ca. 30 cm længere ud mod taget, end de tidligere havde været. Da han så billederne i retten, kunne han derfor se, at rørene var blevet flyttet lidt længere ud, og dette er blevet bekræftet af en af hans ansatte. Der var tale om en vinter med en meget lang frostperiode, og det er hans opfattelse, at isen i røret er smeltet, fordi der er blevet sat varme på huset. Forevist billede i ekstrakten side 92 har han forklaret, at det viser de rør, som Total VVS A/S har monteret, og det røde bånd viser, hvor frostsprængningen er sket. Der var isoleret på alle sider af skunken, bortset fra ind mod gipsvæggen til rummet. Hvis der har været frost i skunken, vil der derfor også have været frost inde i rummet. Han mener ikke, at der skulle være samlebokse ved jernsamlingerne. Han har aldrig hørt om dette og mener heller ikke, at det vil kunne lade sig gøre at montere en samleboks på 1. sal. Frostsprængningen er heller ikke sket ved en samling, men på et stykke lige rør. De rør, som Total VVS A/S har stået for, ligger alle på den varme side af isoleringen. Nogle af de eksisterende rør ligger uden for isoleringen. Det er lidt forskelligt, om der bliver isoleret før eller efter, at rørene bliver lagt.
Skønsmand Henrik Sandholm har forklaret, at taget på ejendommen er isoleret med 3 lag på i alt 245 mm. Rørene ligger foran det sidste lag isolering på 45 mm. Det ser ud til, at VVS-manden har puttet rørene ind i isoleringen og ikke har fået det lagt ordentligt tilbage.
Det kan bl.a. ses på ekstrakten side 244, men dette har ikke noget med frostsprængningen at gøre. Han konstaterede en uisoleret luftspalte på ca. 4 cm mellem spær og gavlmur. Der har aldrig været isolering mellem gavlspær og murværk på det sted. Der vil altid være utætheder i et tegltag som det foreliggende. Rørene ud mod taget lå indenfor isoleringen, mens rørene mod gavlen lå udenfor isoleringen. En luftspalte virker som en omvendt blæselampe. Den kulde, der kan komme ind fra luftspalten, gør derfor, at der kunne være minusgrader ved rørene, selvom der var plusgrader inde i rummet. Det er derfor kulden udefra, der giver problemet, og det er hans opfattelse, at frostsprængningen er sket som følge af luftspalten. Det kan ikke udelukkes, at den kolde luft kunne vandre langs rørene.
Vintersikring kan foretages på mange måder. Vandrør som de foreliggende kan kun vintersikres ved, at der er cirkulation i rørene.
Overordnet set fastholder han, at isoleringen var håndværksmæssigt korrekt udført, men spalten ved gulvet er ikke i orden. Det er hans opfattelse, at skaden ville være sket, uanset hvordan isoleringen havde været, fordi rør uden cirkulation ikke kan isoleres mod frost. Han mener derfor, at skaden ville være sket, uanset isoleringen havde været helt i orden. Havde utætheden i isoleringen ikke været til stede, ville risikoen for frostsprængning dog have været mindre. Han mener, at datoen for frostsprængningen blev oplyst, da de var oppe og lave skønsforretningen. Han kan ikke svare på, hvor lang tid der går, fra varmeværket kan konstatere et varmetab, og til der kan konstateres en vandskade. Han tror dog ikke, at der går ret lang tid. Hvis der var hul på røret den 21. februar, er det hans opfattelse, at skaden ville kunne konstateres sidst på måneden. Han ved ikke, hvorfor vandet løb ud, mens der fortsat var frostvejr.
Skønsmand Søren Mogensen har forklaret, at det er VVS-manden, der har ansvaret for rørføringen. Når rørføringen planlægges, tager man den samlede isoleringsmæssige situation i betragtning. Han mener, at jernsamlingerne vist på billedet side 238 ligger på den kolde side. I den modsatte gavl ligger rørføringen på den varme side. Det nærmer sig, at VVS-manden burde have undersøgt, om der var isolering i gavlen, da rørføringen blev planlagt. Noget af rørføringen er eksisterende rør. Der, hvor skaden er sket, ligger rørene på den varme side. Han mener ikke, at frostsprængningen kunne være sket, hvis det antages, at der var mellem 7 og 10 grader på førstesalen, fordi rørene ligger på den varme side. Han ville have vintersikret huset ved at sikre cirkulation i alle rørene, fordi der ellers var risiko for frostsprængninger, hvis temperaturen på førstesalen kom under 0 grader. Det ville ikke være nok, at der blev sat varme på i stueetagen. Der vil normalt være nogenlunde samme temperatur inde i rummet og inde i skunken.
DS 469 er en funktionsstandard. Der kan derfor være flere måder at opfylde denne på. Det er kun omkring samlinger, at der skal være en samleboks. Den manglende samleboks har derfor ikke haft nogen betydning for den aktuelle skade.
Kaj Bisgaard har forklaret, at han er ansat hos Unico Finans ApS. Han stod for den praktiske byggeledelse på Helge Hjorts ejendom. De startede med at lægge 100 mm isolering ude mellem spærene. Der blev yderligere lagt 100 mm isolering under spærene ud mod den murede gavl. Da det var lagt, kom VVS-folkene, der stod for alt, hvad der havde med VVS at gøre. Forevist ekstrakten side 249 mener han ikke, at der kunne komme luft ind forbi isoleringen. Forevist ekstrakten side 244 har han forklaret, at dampspærren blev ført helt ned og klammet fast til remmen forneden. Han mener, at vandskaden har trykket isoleringen sammen, hvilket har medført, at dampspærren er gået fra forneden. Skunken var varm, fordi den var isoleret. Der var ikke isolering bag de oprindelige rør, som ligger langs gavlvæggen.
Han har selv stoppet isolering ned bag jernsamlingerne. Isoleringen af ejendommen er lavet i overensstemmelse med de lovmæssige krav. Alle radiatorer stod på ejendommen, da Unico Finans ApS forlod pladsen. Der var varme på, da der blev malet og tapetseret i stueetagen, men Helge Hjort skruede hele tiden ned, så de havde problemer med at få malingen tørret.
Procedure
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.
Unico Finans ApS har for landsretten yderligere gjort gældende, at udgiften til den foretagne stadeforretning skal betales af Helge Hjort, idet stadeforretningen blev gennemført i enighed mellem parterne. Det bestrides, at kravet er forældet.
Helge Hjort har for landsretten yderligere gjort gældende, at kravet vedrørende udgiften til stadeforretningen er forældet, idet der først er foretaget retslige skridt vedrørende kravet i forbindelse med indgivelsen af ankestævningen.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges efter skønsmand Henrik Sandholms erklæringer og forklaring for landsretten til grund, at isoleringen af ejendommen overordnet set var udført håndværksmæssigt korrekt, men at der var en uisoleret luftspalte på ca. 4 cm ved gavlmuren.
Det lægges efter skønsmandens forklaring for landsretten videre til grund, at den uisolerede luftspalte medførte en forøget risiko for frostsprængninger, men at skaden ikke havde kunnet undgås, uanset om isoleringen havde været helt i orden, idet der ikke var cirkulation på rørene.
Efter såvel den forklaring som skønsmand Henrik Sandholm som skønsmand Søren Mogensen har afgivet ville den korrekte vintersikring af ejendommen være at sørge for cirkulation i rørene, og det lægges ligeledes efter deres forklaringer til grund, at frostsprængningen kunne have været undgået, hvis dette var sket.
Unico Finans ApS havde forladt ejendommen i juni 2010, og det var derfor Helge Hjort selv, der havde ansvaret for, at ejendommen var tilstrækkeligt vintersikret. Da han har undladt dette, bærer han selv ansvaret for den skete skade.
Unico Finans ApS fik opgørelsen vedrørende stadeforretningen fra Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 25. august 2010. Da der først ved indgivelse af ankestævning den 20. december 2013 er foretaget retslige skridt til inddrivelse af kravet, er dette forældet, jf. forældelseslovens § 16. Helge Hjort frifindes derfor for denne del af kravet fra Unico Finans ApS.
Som følge af det anførte tager landsretten Unico Finans ApS’ påstand til følge med 444.103,75 kr. med renter som nedenfor bestemt ligesom byrettens dom i forholdet mellem Unico Finans ApS og Total VVS A/S stadfæstes.
Efter sagernes udfald sammenholdt med parternes påstande skal Helge Hjort betale sagsomkostninger for begge retter til Unico Finans ApS med i alt 176.777,39 kr., og Unico Finans ApS skal betale sagsomkostninger for begge retter til Total VVS A/S med 100.000 kr.
Beløbet til Unico Finans ApS omfatter 27.520 kr. til retsafgift, 120.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 29.257,39 kr. til udgifter til syn og skøn.
Beløbet til Total VVS A/S er til advokatudgifter.
Beløbene til dækning af udgifter til advokatbistand og syn og skøn er uden moms. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbene lagt vægt på sagernes økonomiske værdi og omfang, at der er foretaget flere syn og skøn, herunder supplerende syn og skøn under sagernes behandling for landsretten.
Thi kendes for ret
Helge Hjort skal til Unico Finans ApS betale 444.103,75 kr. inkl. moms med procesrente af 250.000 kr. fra den 8. juni 2010 og af 194.103,75 kr. fra den 7. august 2010.
Total VVS A/S frifindes.
Helge Hjort skal betale sagens omkostninger for begge retter til Unico Finans ApS med 176.777,39 kr.
Unico Finans ApS skal betale sagens omkostninger for begge retter til Total VVS A/S med 100.000 kr.
Det idømte skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.