UGD 2022.11.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio september 2021 og omhandler en storentreprenørs ophævelse overfor en underleverandør der var uberettiget.
I maj 2017 indgik en storentreprenør (SE) en storentreprisekontrakt med en bygherre (BH) i forbindelse med om- og tilbygning af en eksisterende svømmehal.
Hertil indgik SE i september en kontrakt med en underleverandør (UL) om fremstilling og levering af vægelementer. Kontrakten indeholdt ikke bestemmelse om dagbod, men AB 92 var aftalt.
Af kontrakten fremgik, at UL’s leveranceopstart skulle ske i uge 50, hvilket imidlertid blev udskudt i en længere periode, da byggeriet blev forsinket.
Parterne var enige om, at der var aftalt dæklag på 35 mm +/- 5 mm på begge sider af elementerne. Der opstod dog uenighed om UL’s leverance levede op til de aftalte kvalitetskrav, særligt hvad angik dæklag.
I april meddelte SE pr. mail til UL at samtlige betonelementer var kasseret. Herefter ophævede SE købet for så vidt angik disse betonelementer. Det anførtes samtidig at SE ville kunne acceptere omlevering, forudsat at levering af nye elementer skete vederlagsfrit, og at der skete afmontering og destruering af de mangelfulde elementer. UL bestred ikke at der var mangler, men mente, at manglerne kunne afhjælpes.
Efter korrespondance mellem parterne besluttede SE at nedtage de oprindelige elementer og opsætte nye elementer leveret af UL og det økonomiske opgør mellem parterne blev udskudt.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten lagde indledningsvist til grund, at den oprindelige leverance fra UL havde mangler og at UL havde anerkendt manglerne og tilbudt afhjælpning.
Voldgiftsretten fandt, at der ikke var holdepunkter for at antage, at de af UL foreslåede afhjælpningsforanstaltninger der var væsentligt billigere end en fuldstændig omlevering, og som indebar anvendelse af produkter, som var almindeligt kendte som værende korrosionsresistente og anvendelige for så vidt angik de pågældende betonelementer, ikke var egnede til effektivt at afhjælpe de utilstrækkelige dæklag.
SE havde derfor med urette afskåret UL fra at udnytte sin afhjælpningsret, og SE’s ophævelse havde således været uberettiget.
UL var herefter alene erstatningsansvarlig for det UL havde sparet ved ikke at udføre afhjælpningen.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
Kendelsen illustrerer først og fremmest, at man ved mangler ikke uden videre kan ophæve en kontrakt når modparten har afhjælpningsret.
Afhjælpningsretten var først mistet hvis UL ikke havde foretaget korrekt udbedring af manglerne, ikke havde afhjulpet inden for den af SE fastsatte frist eller hvis UL havde afvist sit mangelsansvar. I den konkrete sag havde UL tilbudt afhjælpning hvorfor afhjælpningsretten ikke var mistet.
SE skulle således så vidt muligt have lade UL afhjælpe manglerne, såfremt UL ønskede det. Det ville være i begges interesse, at lade UL forsøge at afhjælpe manglerne, da det enten vil lykkedes – og byggeriet kunne afsluttes – eller ikke lykkedes, hvilket kunne resultere i, at SE kunne lade manglerne afhjælpe hos tredjemand på UL’s regning.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2021.1136 / Sag nr. C-15408
#ugensdom #entrepriseret #ophævelse
-0O0-
Storentreprenør SE (advokat Kim B. Ulrich) mod Underleverandør UL (advokat Thomas Høj Pedersen)
Voldgiftsnævnet
1. Indledning
Mellem storentreprenør SE A/S [herefter SE] og underleverandør UL [herefter UL] er der opstået en tvist om en leverance af betonelementer i forbindelse med opførelsen af en svømmehal beliggende i ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af akademiingeniør Flemming Koch, ingeniør Gunnar Hansen og landsdommer Anne Thalbitzer med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
Klageren, SE, har nedlagt påstand om, at UL skal betale 2.632.059 kr. ekskl. moms til SE med renter i henhold til AB 92 § 22, stk. 11, fra klagesagens indgivelse og til betaling sker.
Overfor UL’s selvstændige påstand påstås frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb efter voldgiftsrettens skøn.
Indklagede, UL, har nedlagt påstand om frifindelse.
UL har endvidere nedlagt endelig selvstændig påstand om at SE skal betale 3.181.817,17 kr. til UL med tillæg af moms og med tillæg af rente fra den 7. oktober 2019 til betaling sker.
Hovedforhandling har fundet sted den 10. og 11. maj 2021 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, blev det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Sagsfremstilling
Som aftalt indeholder denne kendelse alene en delvis sagsfremstilling.
SE indgik den 8. maj 2017 en storentreprisekontrakt med … Kommune som bygherre vedrørende bygge- og anlægsopgaver i forbindelse med om- og tilbygning af en eksisterende svømmehal, der blandt andet omfattede etablering af et nyt 50 meters bassin.
I forlængelse heraf indgik SE og UL den 6. september 2017 en kontrakt om fremstilling og levering (men ikke montering) af vægelementer. Kontraktsummen udgjorde 1.133.734,58 kr. ekskl. moms, og der var mellem parterne aftalt AB 92. Kontrakten indeholdt ikke bestemmelser om dagbod. Der er mellem parterne enighed om, at de elementer, som er omfattet af denne sag, skulle leveres til anvendelse i »Miljøklasse 2: Aggressiv«, og at der var aftalt et dæklag på 35 mm +/-5 mm på begge sider af elementerne.
Af kontrakten fremgår, at leveranceopstart var planlagt for uge 50/2017. Byggeriet blev imidlertid ramt af en række udfordringer og forsinkelser, der betød, at UL’s levering af vægelementerne blev udskudt i en længere periode.
Efter en korrespondance mellem parterne vedrørende kvalitetssikringsmateriale afgav UL-V1 fra UL den 21. januar 2019 en erklæring til SE om, at de producerede betonelementer var »fremstillet i overensstemmelse med de fra SE leverede specifikationer og i henhold til de kvalitetssikringsprocedurer, der ligger til grundfor vores CE- og ISO 9000-certifikater.«
I notater af 10. og 25. april 2019 påpegede BH-R, der var antaget som bygherrerådgiver, på baggrund af laboratorieundersøgelser af nogle borekerner, at der blandt andet var problemer med utætte og synlige støbeskel i false samt utilstrækkelig dæklag fra støbeskel til armering. Medarbejdere fra UL inspicerede den 17. april 2019 de modtagne fejlmeldinger på byggepladsen.
Ved mail af 26. april 2019 til UL meddelte SE, at samtlige betonelementer til opstilling i aggressiv miljøklasse, var kasseret. I mailen er anført blandt andet:
»Vi havde fra starten bedt Teknologisk Institut om at komme med en second opinion på problemerne omkring støbeskellene i falsene, men da de første tre boreprøver afslørede et dæklagsproblem, ændrede vi fokus. Instituttet har derfor i dag udført en scanning af dæklag på et repræsentativt udsnit (20 ud af i alt 68) af de elementer, der er monteret i og omkring bassinrum/svømmehal. Målingerne viser, at der på alle de undersøgte elementer kunne registreres dæklag, som ligger markant under de krævede minimum på 30 mm. Der er således målt dæklag helt ned til 14 mm.«
Samme dag bekræftede UL modtagelsen af meddelelsen og oplyste, at man mente sig i stand til at udbedre udfordringerne fuldstændigt, og at man i løbet af ugen ville sende en rapport herom. Senere samme dag fremsendte UL en rapport, som UL havde udarbejdet på baggrund af inspektionen den 17. april 2019, vedrørende blandt andet de åbne støbeskel og det utilstrækkelige dæklag ved støbeskellene med tilhørende forslag til udbedring heraf. Vedrørende udbedring af utilstrækkeligt dæklag blev der foreslået følgende: »Surface filling. MC product. The 1mm layer will replace the 10 mm cover. Attachment specification« og efterfølgende: »Surface filler. To obtain the surface as in the picture«. Rapporten var vedlagt datablade på to produkter, herunder Nafufill KM 250.
Ved mail af 30. april 2019 ophævede SE købet med hensyn til alle leverede elementer, der skulle have været leveret i aggressiv miljøklasse. Det anførtes samtidig, at man ville kunne acceptere omlevering, forudsat at levering af nye elementer skete vederlagsfrit, og at der skete afmontering og destruering af de mangelfulde elementer.
Ved mail af 1. maj 20189 bekræftede UL, at man som telefonisk meddelt kunne starte levering af nye elementer 3-4 uger efter aftale herom. Man afviste samtidig SE’s krav om vederlagsfri levering af nye elementer og anførte, at det var muligt at udbedre problematikken for »de lokalt afvigende dæklag« og henviste i den forbindelse til den tidligere fremsendte rapport.
Ved brev af samme dato fastholdt SE’s advokat ophævelsen og anførte blandt andet, at afhjælpning ikke var mulig inden for de aftalte krav. Det blev endvidere anført, at elementerne ville blive lagt på fjernlager til brug for eventuelt syn og skøn, såfremt der måtte blive behov herfor.
I de følgende dage korresponderede parterne og deres advokater om blandt andet berettigelsen og betydningen af SE’s ophævelse og om UL’s afhjælpningsret, herunder hvorvidt udbedringsforslaget i UL’s rapport af 26. april 2019 havde karakter af et afhjælpningsforslag vedrørende udbedring af utilstrækkeligt dæklag på vægfladerne. I den forbindelse anførte UL’s advokat i mail af 2. maj 2019 blandt andet følgende:
»Bl.a. har UL i sidste uge fremsendt et oplæg til udbedring til SE og meddelt, at UL ville foretage udbedring. UL har ikke fået lov til at igangsætte udbedring. Herunder har UL slet ikke fået mulighed for at afklare på pladsen, om det fremsendte udbedringsoplæg ville løse de påtalte forhold helt eller delvist. Herunder kan udbedring også bestå i evt. at foretage omlevering, såfremt der måtte være elementer, som det – mod forventning – måtte vise sig at være umulige at udbedre.«
I forlængelse heraf gav SE’s advokat ved mail af 3. maj 2019 UL en frist til den 7. maj 2019 til at komme med et udbedringsforslag, idet ophævelsen i modsat fald ville stå ved magt. Det blev samtidig gentaget, at SE, såfremt UL ønskede det, ville lægge elementerne på lager for et eventuelt senere syn og skøn.
Ved mail af 9. maj 2019 fremsendte UL efter at have været i kontakt med …Entreprise A/S et udbedringsforslag (den såkaldte epoxyløsning). Fremgangsmåden var nærmere beskrevet i 7 punkter, ligesom det var anført, at UL derudover ønskede at imprægnere alle hvide overflader med et nærmere angivet produkt, således at elementerne ville fremstå med hvide og glatte overflader. Endvidere anførtes følgende:
»Såfremt at dette forslag kan accepteres, bør vi i fællesskab fastsætte omfanget for denne udbedring, således at der ikke bliver uenighed herom. Jeg vil derfor i samme ombæring bede om jeres og bygherres mening om dette. Som udgangspunkt mener vi at det gælder alle false på elementerne.
Det er som jeg har nævnt tidligere UL’s opfattelse, at byggeriet godt kan fortsætte, mens udbedring pågår. …«
Den følgende dag fremsendte UL datablad for epoxyløsningen.
Ligeledes den 9. maj 2019 forelå den endelige rapport fra Teknologisk Institut vedrørende blandt andet betonelementernes dæklag. I rapporten, der nu omfattede 23 elementer, var om dæklagsmålingerne anført blandt andet, at der generelt på alle elementer sås armeringsjern, der ikke overholdt kravet på minimum 30 mm.
Om UL’s udbedringsforslag indeholdt i rapporten af 26. april 2019 var anført blandt andet:
»Elementproducentens løsningsforslag er ikke beskrevet i detaljer, men består blot af to datablade på produkter (på tysk).
»…, Nafufill KM250:
Produktet vurderes at være anvendeligt til bremsning af chlorider. Produktet kan påføres i lagtykkelse fra 6 mm til 30 mm pr. arbejdsgang. Det forudsættes at den oplyste chloridmigrationskoefficient er ved de 6 mm som er mindste lagtykkelse.«
Efter anmodning fra SE oplyste UL den 13. maj 2019, at metoden ikke havde været anvendt i svømmehaller, men at den havde været anvendt i aggressiv miljøklasse og henviste som reference til en nærmere angiven bro.
Ved mail af 15. maj 2019 rykkede UL’s advokat for en tilbagemelding på det fremsatte udbedringsforslag og på UL’s tilbud om at komme til Danmark med kort varsel for at drøfte det nærmere forløb for udbedring og økonomi. Det blev samtidig påpeget, at den foreslåede udbedringsforslag i forhold til facaden ville bringe elementerne i en »højere stand« end oprindelig aftalt.
Ved mail af samme dato fastholdt SE’s advokat, at der skulle ske omlevering af alle elementer med henvisning til blandt andet, at de leverede elementer ikke var kontraktsmæssige, og at den foreslåede epoxyløsning ikke var dokumenteret anvendt i svømmehaller i Danmark. Det blev samtidig anført, at SE, såfremt der ikke skete omlevering, ville indkøbe elementerne hos tredjemand, hvilket efter SE kalkulationer ville indebære en omkostning på omkring 13,5 mio. kr. samt omkostninger til en række andre angivne forhold.
UL’s advokat meddelte herefter ved mail af 17. maj 2019, at UL havde besluttet at demontere og fjerne de nuværende elementer samt at levere og montere nye elementer som krævet af SE. Det blev samtidig præciseret, at man fra UL’s side fastholdt, at ophævelsen var uberettiget, herunder at man uberettiget var nægtet adgang til udbedring, og at omleveringen efter UL’s opfattelse var udtryk for ekstraarbejder.
I de følgende dage fremsendte UL forskellige forespørgsler vedrørende blandt andet, hvorvidt de store flader af elementerne reelt ønskedes leveret i BO12 (glat) i stedet for den i projektmaterialet angivne BO13 (maskinglittet), muligheden for støbning af visse af elementerne in situ, KS-dokumentation og imprægnering. Ved mail af 23. maj 2019 fremsendte UL endnu et udbedringsforslag til SE, der omfattede anvendelse af produktet … STO5. Mailen var vedlagt datablad for dette produkt. Dette udbedringsforslag blev afvist af SE telefonisk.
Ved mail af 5. juni 2019 fremsendte UL en mail til SE, hvori var anført blandt andet:
»Hermed en kort gengivelse af de instruktioner, vi i dag har modtaget mundtligt igennem jeres tilsyn på pladsen:
1. Dæklaget på oversiden af elementerne i formen kan reducere[s] til 20mm da det i dag har vist sig at den af statikeren angivne armering ikke lader sig gøre hvis man stadig skal holde dæklag på 35mm.
2. Ved udsparinger der er placeret så nær på kanten af elementet at den angivne armering ikke kan lade sig gøre skal udsparingen flyttes sidevers således at armeringen kan udføres.«
Ved mail af samme dato bekræftede SE de givne instruktioner, herunder et dæklag på 20 mm på den udvendige side af elementer, som havde udsparing, korrugeret rør mv. Det blev samtidig anbefalet, at man behandlede denne side af elementet med et produkt, som kunne udligne dækevnen.
Der er mellem parterne enighed om, at de nye betonelementer var leveret og færdigmonteret den 24. juni 2019.
SE indgik den 16. september 2019 en aftale med … Kommune, hvorefter kommunen betaler 11.45 mio. kr. ekskl. moms til fuld og endelig afregning af alle krav relateret til forlænget byggeperiode frem til den 4. december 2019 samt yderligere 1,725 mio. kr. ekskl. moms til uafklarede aftalesedler og lagerleje. I aftalen var det endvidere fastsat, at SE samtidig skulle betale en kompensation på 2,4 mio. kr. ekskl. moms »for forsinkelser og komplikationer i færdiggørelsen af byggeriet som følge af ikke-konditionsmæssige betonelementer«.
SE har under voldgiftssagen fremlagt to notater udarbejdet af civilingeniør SE-V1, som har ydet teknisk bistand til SE under byggesagen. I notat af 14. november 2019 har SE-V1 redegjort for de omstændigheder, der førte til kassation og efterfølgende omlevering af vægelementer, og i notat af 27. november 2019 er der redegjort for opgørelsen af den forlængede byggetid.
UL har under voldgiftssagen fremlagt dels en mailkorrespondance mellem UL og … A/S vedrørende produktet Renderoc ST 05 dels en mailkorrespondance mellem UL og … A/S vedrørende produktet MasterProtect 8500 CI. I mailkorrespondancerne har … A/S og … A/S besvaret nogle spørgsmål vedrørende produkternes anvendelighed som kompensation for manglende dæklag, og om produkterne har været anvendt i klorholdige eller aggressive miljøer.
4. Forklaringer
Ingeniør SE-V1 (SE), … (SE) og produkt manager UL-V1 (UL) har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.
Som aftalt indeholder denne kendelse alene en begrænset gengivelse af de afgivne forklaringer.
Project manager UL-V1 har forklaret blandt andet, at han forud for afsendelsen af mailen den 9. maj 2019 vedrørende epoxyløsningen, havde været i kontakt med en medarbejder hos …. … var imidlertid allerede antaget som rådgiver i byggesagen, men havde henvist ham til eventuelt at rette henvendelse til … Entreprise A/S. Han havde herefter kontaktet denne virksomhed, der bekræftede, at produktet havde været anvendt i aggressiv miljøklasse.
Baggrunden for, at han sendte mailen den 23. maj 2019 vedrørende …produktet, var, at han havde opdaget nogle uhensigtsmæssigheder i det oprindelige projektmateriale, som med fordel kunne løses ved anvendelse af dette produkt. Produktionen af de nye elementer var på dette tidspunkt endnu ikke påbegyndt.
Beslutningen om at foretage en fornyet levering samt forestå nedtagning og bortskaffelse af de eksisterende elementer og montering af de nye elementer blev taget for at begrænse parternes tab. Så måtte de tage det økonomiske opgør efterfølgende.
Civilingeniør SE-V1 har forklaret blandt andet, at han har fungeret som teknisk rådgiver for SE. Ikke ét af de betonelementer, som Teknologisk Institut undersøgte, havde det fornødne dæklag, hvilket fik alle alarmklokker til at ringe.
De afhjælpningsforslag, som UL fremkom med, blev ikke på noget tidspunkt så konkrete, at der var grundlag for at vurdere, hvorvidt forslagene udgjorde en farbar vej. Det var afgørende for dem at modtage oplysninger om, hvorvidt afhjælpningsmetoden var kendt og anvendt i svømmehaller i Danmark, at langtidsholdbarheden var veldokumenteret, og at få afklaret, om der var behov for særlige garantiordninger. Hvis disse forhold ikke var på plads, ville det være en eksperimenterende fremgangsmåde. Da problemerne med elementerne opstod, stod man for at skulle lukke bygningen, hvilket betød, at man var på et kritisk tidspunkt i byggeprojektet. Bygherre var glad for, at SE traf beslutning om, at der skulle leveres nye elementer. Bygherre blev ikke præsenteret for ændringsforslagene, idet det bare ville forsinke sagen.
5. Procedurer
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.
6. Den beløbsmæssige opgørelse af parternes påstande
SE’s påstand tager udgangspunkt i en forlængede byggetid på 37 arbejdsdage og er opgjort således:
1. Kompensation til … Kommune 1.439.011,40 kr.
2. Forlænget byggeplads 631.239,98 kr.
3. Erstatning for tabt avance 543.858,05 kr.
4. Omkostninger til underentreprenører og konstateringsomkostninger 167.950,00 kr.
2.758.652,75 kr.
Fejl i projekt vedr. betonelementerne 1003, 1004 og 1005 – 150.000,00 kr.
I alt 2.632.059,75 kr.
UL’s endelige selvstændige påstand angår en ubetalt faktura af 30. september 2019 vedrørende ekstraarbejder i forbindelse med levering af nye elementer samt demontering og destruktion af oprindelige elementer og montering af nye elementer.
Parternes advokater har under hovedforhandlingen samstemmende oplyst, at SE’s påstand skal opgøres uden moms, idet der er tale om et erstatningskrav, mens UL’s selvstændige påstand angår et udestående fakturabeløb og derfor skal tillægges moms, såfremt UL måtte få helt eller delvist medhold i sin selvstændige påstand.
Under hovedforhandlingen har parterne indgået forlig om et af UL oprindelig rejst krav vedrørende betaling af lagerleje, hvorefter SE betaler 287.527,65 kr. i lagerleje uden tillæg af moms og renter.
7. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Denne sag drejer sig om parternes økonomiske opgør i forbindelse med, at UL har foretaget omlevering og montering af et antal betonelementer samt afmontering og destruktion af de tidligere leverede elementer.
Det er overordnet SE’s opfattelse, at 89 af de i alt 123 betonelementer, som UL oprindelig har leveret til SE i henhold til parternes kontrakt, led af væsentlige mangler, og at SE som følge har krav på erstatning som opgjort i påstanden efter reglerne om forsinkelse eller i anden række som følge at, at UL havde afgivet en garantierklæring og i øvrigt har handlet groft uagtsomt.
UL er omvendt overordnet af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at de oprindelig leverede elementer var mangelfulde, og at UL, i det omfang der måtte være mangler, er blevet afskåret fra at udøve sin afhjælpningsret. UL mener på denne baggrund at have krav på betaling for ekstraarbejder i forbindelse med den nye levering og montering af elementer mv.
Mangler
Der er mellem parterne enighed om, at de omhandlede betonelementer var projekteret til aggressiv miljøklasse 2, og at parterne havde aftalt et dæklag på 35 mm +/-5 mm på begge sider af elementerne.
Der er ikke foretaget syn og skøn vedrørende de oprindelig leverede betonelementer. Af rapporten af 9. maj 2019 fra Teknologisk Institut, som er indhentet af SE, fremgår imidlertid, at der på samtlige de 23 elementer, som instituttet har undersøgt, var armeringsjern, der ikke overholdt kravet til aggressiv miljøklasse (30 mm). Det fremgår endvidere, at dæklaget på de undersøgte elementer varierede, således at der var elementer, som havde områder, hvor dæklaget var målt til at være ned til 14 mm, mens andre elementer havde områder med et dæklag ned til 28 mm. Det fremgår tillige, at der på hvert element var målt dæklag til den lodrette og vandrette armering på de store flader ind mod bassinerne og til den vandrette armering på falsen/lysningen.
Ved at sammenholde numrene på de undersøgte betonelementer med elementnumrene i den af UL udarbejdede oversigt over blandt andet produktionsdatoen for de enkelte elementer (bilag A), må det endvidere lægges til grund, at de undersøgte elementer hidrører fra flere produktioner udført på forskellige datoer, hvilket understøtter SE’s synspunkt om, at Teknologisk Instituts undersøgelse angår et antal repræsentativt og tilfældigt udvalgte elementer.
Det fremgår endvidere, at UL i forbindelse med parternes korrespondance i april og maj 2019 ikke bestred over for SE, at elementerne var mangelfulde, men derimod medgav, at de først leverede elementer have visse mangler, ligesom UL anerkendte at ville foretage udbedring heraf. Hertil kommer, at SE i mails af 1. og 3. maj 2019 omtalte behovet for, at de afmonterede elementer kom på fjernlager med henblik på eventuelt syn og skøn. På baggrund af de foreliggende oplysninger må det imidlertid lægges til grund, at de oprindelige betonelementer er blevet destrueret af UL i forbindelse med demonteringen af disse. På denne baggrund findes SE efter en samlet vurdering at have godtgjort, at de omhandlede betonelementer ikke levede op kravet om, at de skulle have et dæklag på minimum 30 mm, og at betonelementerne, der skulle indgå i aggressiv miljøklasse 2, som følge heraf led af væsentlige mangler.
Afhjælpningsret
Det fremgår af parternes korrespondance, at UL efter at have modtaget meddelelse om det mangelfulde dæklag tilbød at udbedre manglerne, i det omfang dette var muligt, og at foretage omlevering, i det omfang udbedring måtte vise sig ikke at kunne ske. UL fremsendte endvidere flere oplæg til udbedring med tilhørende beskrivelser og specifikationer. SE, der ophævede parternes kontrakt den 30. april 2019, krævede derimod vederlagsfri omlevering af de kasserede betonelementer.
Efter bevisførelsen findes der ikke grundlag for at antage, at de af UL foreslåede afhjælpningsforanstaltninger, der var væsentlig mindre omkostningsbelastende end en fuldstændig omlevering, og som indebar anvendelse af produkter, som var almindeligt kendte som værende korrosionsresistente og anvendelige for så vidt angår aggressiv miljøklasse 2, ikke var egnede til effektivt at afhjælpe de utilstrækkelige dæklag.
På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt finder voldgiftsretten, at SE ikke var berettiget til at ophæve parternes kontrakt, og at det var uberettiget, at SE hindrede UL i at gennemføre afhjælpning af manglerne ved betonelementerne.
Opgørelsen af parternes krav.
Da det som anført ovenfor har været uberettiget, at SE hindrede UL i at gennemføre afhjælpning af manglerne, er UL som udgangspunkt alene erstatningsansvarlig over for SE med et beløb svarende til, hvad UL har sparet ved ikke at udføre afhjælpningen. Dette beløb fastsættes, således som sagen foreligger oplyst, skønsmæssigt til 500.000 kr., idet det herved også er taget i betragtning, at det ikke kan udelukkes, at der på grund af omstændighederne skulle have været foretaget omlevering af visse af elementerne.
Samtidig findes den af UL foretagne levering og montering af nye elementer samt demontering og destruktion af de oprindelige elementer at have karakter af ekstraarbejder, som UL har krav på at modtage betaling heraf i overensstemmelse med den fremsendte faktura, der ikke findes at være urimelig.
Herefter, og da rentepåstanden er ubestridt, har UL herefter samlet set krav på betaling af 3.977.271,46 kr. inklusive moms fratrukket beløbet på 500.000 kr., eller i alt 3.477.271,46 kr. inklusive moms med renter fra den 7. oktober 2019.
Sagsomkostninger
Efter sagens omfang, forløb og udfald forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt.
Thi bestemmes
SE skal til UL betale 3.477.271,46 kr. inklusiv moms med renter fra den 7. oktober 2019.
I sagsomkostninger skal SE til UL betale 225.000 kr.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen, betales af SE efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.
Kendelsen opfyldes inden 14 dage efter dens modtagelse.