UGD 2022.18.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten medio november 2021 og omhandler tvist om, hvorvidt afskalling af maling på vinduer skyldtes at man ikke havde totalafrenset som forudsat i arbejdsbeskrivelsen.
En hovedentreprenør (HE) havde for en bygherre (BH) påtaget sig at udføre forskellige renoveringsarbejder på en næsten 100 år gammel, fredet bygning.
AB var vedtaget.
Mellem parterne opstod tvist om, hvorvidt afskalling af maling på 700 vinduer skyldtes, at de ikke havde været afrenset som beskrevet i arbejdsbeskrivelsen. Hertil var spørgsmålet om arbejdsbeskrivelsen havde været tilstrækkelig, og om underentreprenør (UE) burde have gjort indsigelse om dette.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fandt, at årsagen til afskalningerne var manglende totalafrensning, idet totalafrensning ville have fjernet det træ der var nedbrudt af UV-stråler. Dette var dog ikke beskrevet i arbejdsbeskrivelsen.
Den omstændighed, at HE’s underentreprenør som sagkyndig ikke var fremkommet med indsigelser eller tekniske forespørgsler vedrørende afrensningens omfang ifølge arbejdsbeskrivelsen, kunne ikke begrunde et ansvar hos HE.
Voldgiftsretten fandt derfor, at BH ikke havde bevist, at afskalningerne var forårsaget af, at HE ikke havde leveret den ydelse, som parterne havde aftalt eller, at HE ikke havde fulgt arbejdsbeskrivelsen, da arbejdsbeskrivelsen netop ikke indeholdt totalafrensning af de pågældende steder.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
For så vidt angår indsigelsespligt antages en entreprenør almindeligvis kun at have en pligt til at sige fra, hvor det drejer sig om åbenbare eller indlysende fejl. Hvad der er omfattet af ’åbenbare eller indlysende fejl’ kan være svært at tyde, men i denne konkrete sag er det værd at bemærke, at bygherren med rådgiver i arbejdsbeskrivelsen havde angivet en detaljeret anvisning med særlige krav til arbejdsmetoder. Man kunne således ikke sige, at der var tale om åbenbare eller indlysende fejl.
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB 2022.307 / Sag nr. C-14711
#ugensdom #entrepriseret #indsigelsespligt
-0O0-
Hovedentreprenør HE (adv. Michael Stæhr) mod Bygherre BH (adv. Nicolaus Falk-Scheibel)
Voldgiftsnævnet
1. Indledning
Mellem hovedentreprenør HE … og bygherre BH er der opstået en tvist om tilgodehavende efter aflevering og om mangler i forbindelse projektet »Genopretning af … gård«, der blev udført i hovedentreprise med BH som bygherre og HE som hovedentreprenør.
Tvisten drejer sig om mangler ved (1) den udvendige overfladebehandling af vinduerne, (2) vinduernes tæthed og
(3) udførelsen af en gitterport.
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af civilingeniør Ole Schiøth, civilingeniør Jens Wichmand Jørgensen og landsdommer Hans-Jørgen Nymark Beck, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
HE har nedlagt følgende påstande:
1. BH skal til HE betale 6.728.152,75 kr. med tillæg af renter med rentelovens sats af 3.202.866,25 kr. fra den 29. september 2017, af 2.656.371,25 kr. fra den 25. oktober 2017, og af resten fra den 19. december 2017 indtil betaling sker.
2. BH skal til HE betale rente med rentelovens sats af 2.000.000,00 kr. fra den 19. december 2017 indtil den 6. maj 2021.
3. BH skal anerkende nedskrivning af den af HE stillede garanti fra 10 % til 2 % svarende til en nedskrivning af garantibeløbet til 2.232.375,00 kr. ekskl. moms.
4. BH skal til HE betale 0,75 % af 8.929.500,00 kr. fra den 14. november 2018 indtil garantibeløb 11.161.875,00 kr. (10%) er nedskrevet til 2 % (2.232.375,00 kr.)
BH har nedlagt påstand om frifindelse.
Hovedforhandling har fundet sted den 28. og 29. oktober 2021 på Hotel ….
[I alt 7 personer] har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. Endvidere er der i forbindelse med hovedforhandlingen sket afhjemling af skønsmændene Peter Svane og Jørn B. Olsen.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Tvisten om mangler ved den udvendige overfladebehandling af vinduerne omhandler ca. 700 vinduer og angår navnlig spørgsmålet, om vinduerne har været afrenset som beskrevet i aftalegrundlaget (arbejdsbeskrivelsen), herunder om arbejdsbeskrivelsens anvisning har været tilstrækkelig.
Tvisten om mangler ved vinduernes tæthed angår navnlig spørgsmålet, om årsagerne til de konstaterede utætheder
– ved ca. 550 af de ca. 700 vinduer – skyldes, at HE ikke har udført arbejdet i overensstemmelse med arbejdsbeskrivelsen, eller om utæthederne må tilskrives forhold, som rækker ud over HE’s forpligtelser ifølge aftalegrundlaget.
Tvisten om mangler ved gitterporten angår spørgsmålet, om BH’s rådgiver har accepteret, at gitterporten kunne udføres på mål, der afveg fra de oprindelige tegninger, og som havde den konsekvens, at porten efter de nye mål visuelt ikke længere dækkede det øverste af portåbningen.
BH har under henvisning til manglerne foretaget tilbagehold i det tilgodehavende, som HE har ifølge faktureringer for arbejdet, og som endeligt er opgjort svarende til påstandsbeløbet i påstand 1. BH har endvidere modsat sig, at HE’s garanti kunne nedskrives fra 10 % til 2 %.
Vedr. spørgsmålet om mangler ved vinduernes udvendige overfladebehandling:
Skønsmanden Per Svane har i svaret på spørgsmål 1.1 bl.a. anført, at der ved besigtigelsen i 2020 har kunnet konstateres malingdefekter på vinduerne i form af revnedannelser og afskalninger, at defekterne stort set kun forekom på vandnæser og den nederste del af karmbundstykkerne, og at forekomsten i øvrigt har været afhængig af verdenshjørneorienteringen.
Det påhviler BH at godtgøre, at årsagen til de konstaterede malingdefekter er, at HE ikke har leveret den ydelse, som parterne har aftalt.
Ifølge skønsmandens besvarelse af spørgsmål 1.2 vurderes årsagen at være utilstrækkelig afrensning af nedbrudt træoverflade (gråmuld), og at malingen »sandsynligvis [skulle] have været totalafrenset på de fleste vandnæser«.
Under hovedforhandlingen har skønsmanden til denne del af besvarelsen forklaret, at det efter hans vurdering ikke kunne tænkes, at en totalafrensning var unødvendig.
Malerarbejdet blev tillige besigtiget den 23. november 2017 i anledning af, at underentreprenør UE A/S, der havde udført malerentreprisen, ensidigt havde anmodet Teknologisk Institut om en vurdering af årsagen til revnedannelserne. Også ved denne besigtigelse blev der konstateret revner i malerbehandlingen på bundrammer og vandnæser på stort set alle de vinduer, som blev besigtiget. Vurderingerne i Teknologisk Instituts rapport af 27. november 2017 (bilag 19) om årsagen til revnedannelserne er på linje med skønsmandens vurderinger, idet årsagen ifølge rapportens punkt 6 vurderes at have været, at træet inden malerbehandlingen havde været påvirket af UV- nedbrydning og langsomt fremadskridende trænedbrydning fra gråmuldsdannende svampe. Videre fremgår af rapporten, at malerbehandling af UV-nedbrudt og svampeangrebet træ vil revne og efterfølgende afskalle inden for forholdsvis kort tid, hvis ikke det nedbrudte træ forinden malerbehandlingen fjernes.
Om kravene til den afrensning, som ifølge aftalegrundlaget skulle finde sted, anføres i Malerarbejde, Arbejdsbeskrivelse (Bilag G) under punkt 4.01.10 bl.a. følgende:
»Afrensning og behandling af vinduer, døre og porte i træ og metal
Håndskrabe løs maling uden varme, hvorefter de værste grater slibes væk. Afrenses til fast og bæredygtig bund. …
Al afrensning skal udføres som våd, kold afrensning med linolie og skrabejern/smergellærred efter Center for Bygningsbevarings anvisninger. Der må ikke tørafrenses og/eller anvendes slibemaskiner. Der må ikke anvendes varmepistol til malerafrensning. …
…
Eksisterende malingslag skal være matslebet for at sikre vedhæftning. Der afvaskes med let ammoniakvand efterfulgt af rent vand.
…«
Der er mellem sagens parter uenighed dels om, hvorvidt HE’s underentreprenør har forsømt at efterleve arbejdsbeskrivelsen, dels om den afrensning, som skulle foretages ifølge arbejdsbeskrivelsen, har været utilstrækkelig.
Skønsmanden har i sin besvarelse af spørgsmål 1.3 om anvisningerne for afrensningen ifølge projektets arbejdsbeskrivelse bl.a. anført:
»Det anføres i beskrivelsen, at løs maling håndafskrabes vådt (i linolie), at der ikke må tørskrabes, og at der ikke må anvendes slibemaskiner. Det er ikke foreskrevet at nedbrudt træoverflade (gråmuld), som næsten altid befinder sig under revnet maling, skal fjernes ned til frisk træ.
For at opnå det korrekte afrensningsniveau, burde beskrivelsen omfattet totalafrensning af maling på alle områder med revner, og en efterfølgende afrensning til træ til ren lys træoverflade.«
Skønsmanden anfører videre i sin besvarelse af spørgsmål 1.5 og spørgsmål PSJ 2 om kravene til en overfladebehandling i overensstemmelse med god projekterings- og håndværksmæssig skik bl.a., at malingen, hvor træet har revner, skal totalafrenses til fast, lys træoverflade, og at en sådan behandling ikke er foreskrevet i projektmaterialet.
Teknologisk Instituts rapport af 27. november 2017 er også på dette punkt på linje med vurderingerne i skønserklæringen. Således anføres i rapportens punkt 6 bl.a. følgende:
»Det fremgår ikke af anvisning Afrensning og behandling af vinduer, døre og porte i træ og metal specifikt, at nedbrudt træoverflade skal fjernes. Metoden, som er anvist i forbindelse med afrensning af overfladerne, vil ikke fjerne nedbrudt træ. Nedbrudt træ kan kun fjernes maskinelt eller ved slibning. I anvisningen er det anført, at maskinel afrensning ikke er tilladt«.
Skønsmanden har under hovedforhandlingen – efter at have været foreholdt uddrag af artikler udgivet af Kulturministeriet og af Raadvad – Nordisk Center for Bevarelse af Håndværk om vedligeholdelse af vinduer i ældre/fredede bygninger – fastholdt sin besvarelse af spørgsmål 1.3 om korrekt afrensningsniveau, og at den beskrevne fremgangsmåde i de foreviste artikler er utilstrækkelige, hvor der er tale om nedbrudt træ (gråmuld).
Voldgiftsretten lægger herefter i overensstemmelse med indholdet af skønserklæringen og skønsmandens besvarelse – der tillige er støttet af Teknologisk Instituts rapport – til grund, at årsagen til de konstaterede revnedannelser og afskalninger på vandnæser og karmbundstykker har været en utilstrækkelig afrensning af nedbrudte træoverflader (gråmuld), idet disse skulle have været totalafrenset, således at det nedbrudte træ var fjernet inden malerbehandlingen.
Voldgiftsretten lægger videre til grund, at en sådan totalafrensning ikke var foreskrevet i projektets arbejdsbeskrivelse for malerentreprisen.
BH har gjort gældende, at årsagen – eller en medvirkende årsag – til de konstaterede afskalninger og revnedannelser tillige har været, at anvisningerne i arbejdsbeskrivelserne, herunder om afrensning af træværket, ikke har været fulgt ved udførelsen af malerarbejdet. BH har til støtte herfor henvist til navnlig tilsynsnotater dateret 16. december 2015 (bilag L) og 31. oktober 2017 (bilag U), hvori tilsynet begge steder vurderer, at grundarbejdet ikke har været udført som beskrevet. Tilsynets vurderinger er ifølge notaterne imidlertid ikke baseret på besigtigelser af de afrensede vinduer, men på besigtigelser af de færdigmalede overflader, hvor tilsynet havde konstaterede
manglende vedhæftning. Denne antagelse om en sådan manglende efterlevelse af arbejdsbeskrivelserne har ikke støtte i de vurderinger, der er indeholdt i skønserklæringen, herunder i besvarelsen af spørgsmål 1.4, hvorefter malerarbejdet i øvrigt fremstår som udført håndværksmæssigt korrekt. Det er herefter ikke alene med tilsynets vurderinger ifølge tilsynsnotaterne – og stillet over for vurderingerne i skønserklæringen – godtgjort af BH, at anvisningerne i arbejdsbeskrivelserne om forudgående afrensning af vinduerne ikke har været fulgt, eller at dette har været medvirkende årsag til de konstaterede afskalninger og revnedannelser.
Sammenfattende har BH ikke godtgjort, at de konstaterede revnedannelser og afskalninger er foranlediget af, at HE ikke har leveret den ydelse, som parterne har aftalt. Derimod vurderes årsagen til malingdefekterne at være manglende totalafrensning af de omhandlede karmbundstykker og vandnæser, der ikke var foreskrevet i arbejdsbeskrivelsen.
Den omstændighed, at HE’s underentreprenør som sagkyndig ikke er fremkommet med indsigelser eller tekniske forespørgsler vedrørende afrensningens omfang ifølge arbejdsbeskrivelsen, kan ikke begrunde et ansvar hos HE. En entreprenør antages almindeligvis således kun at have en pligt til at sige fra, hvor det drejer sig om åbenbare eller indlysende fejl. Hertil kommer, at der har været tale om en særlig restaureringsopgave, hvor bygherren med rådgiver i aftalegrundlaget har angivet en detaljeret anvisning med særlige krav til arbejdsmetoder. Endelig indgår i voldgiftsrettens vurdering, at anvisningerne i arbejdsbeskrivelsen efter indholdet af tilsynsnotatet af 31. oktober 2017 (bilag U) angiveligt har været genstand for drøftelser mellem entreprenøren og tilsynet, uden at dette har ført til ændringer i beskrivelsen. Indholdet af drøftelserne er ikke nærmere belyst, men i tilsynsnotatet anføres således om årsagen til de konstaterede revnedannelser mv. bl.a.:
»Det er tilsynets vurdering at problemerne skyldes håndværkernes grundarbejde inden malerudførelsen. Som nævnt flere gange er der for arbejdets udførelse skrevet følgende forudsætninger i pkt. 4.01.01:
Tilstand af vinduer og døre: Let afskallet maling, dog i den underste del udbredte afskallinger og/eller gennemslidninger samt udpinte og forvitrede områder, …
…
I pkt. 4.01.10 Udførelse står: løst maling håndskrabes, herefter skal de værste grater slibes væk, der skal afrenses til fast bæredygtig grund. Alle eksisterende malingslag skal være matslebne. Der skal afvaskes med let ammoniakvand efterfulgt af rent vand.
Malerbehandling er 3 gange maling med mellemslibninger.
I har til tider antydet, at ovenstående er en sparrebehandling, den udtalelse kan ikke accepteres. Det beskrevne svarer til det, der skulle til for at vinduerne nu burde stå skarpt nu, her ved afleveringen af alle etaper.«
Det forhold, at underentreprenøren har valgt at følge anvisningerne i arbejdsbeskrivelsen kan på den anførte baggrund ikke begrunde et ansvar for de konstaterede malingdefekter.
BH er på den anførte baggrund ikke berettiget til at foretage fradrag i entreprisesummen til dækning af omkostninger til afhjælpning, og det foretagne tilbagehold i HE’s tilgodehavende har for denne del været uberettiget.
Vedr. spørgsmålet om mangler ved vinduernes tæthed
Skønsmanden Jørn B. Olsen har til brug for besvarelsen af spørgsmål 2.1 – hvori han er blevet anmodet om at foretage et repræsentativt antal tæthedsprøver af forsatsvinduesrammerne – testet tætheden på i alt 30 vinduesfag, der hver består af 2 eller 4 forsatsrammer. Det fremgår af besvarelsen, at for 22 af de 30 vinduesfag blev der konstateret luftstrømme inden for opholdszone, der ville give anledning til trækgener.
Det påhviler også her BH at godtgøre, at årsagen til de konstaterede utætheder er, at HE ikke har leveret den ydelse, som parterne har aftalt, og at BH har reklameret rettidigt.
Om kravene til HE’s ydelse for denne del af entreprisen anføres i Tømrer – Arbejdsbeskrivelse under punkt 4.08 om Gennemgang og tætning af forsatsrammer bl.a. i punktet 4.08.01 under overskriften Orientering, at alle forsatsrammer skal gennemgås for gang og anslag, og at tætningslister udskiftes. Omfanget af arbejdet er i punkt
4.08.02 nærmere beskrevet således:
»Ydelser under punktet gennemgang af forsatsrammer, delt på vinduestyper:
– Udtagning og nummerering af alle forsatsrammer til aflevering hos glarmester.
– Forsatsrammer gennemgås og justeres for gang og anslag
– Hængsler og vridergreb justeres/fastgøres i nødvendigt omfang Ydelser under punktet udskiftning af tætningslister, delt på vinduestyper:
– …
– Demontage, levering og montering af tætningslister på … forsatsrammer vinduer tætnes på alle rammer på 4 sider …
Ydelser delt på antal udførelser:
– Nye vridergreb monteres (levers af delaftale 3)
– Forsatsrammer høvles
– Forsatsrammer udluses i bundkarm
– Forsatsrammer udlusning i bundramme«
Om udførelsen anføres under punkt 4.08.10 bl.a., at Forsatsrammer monteres til komplet tæthed med tætningslister, og at størrelser på tætningslister tilpasses det enkelte forsatsvindue.
Voldgiftsretten lægger i overensstemmelse med skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2.2 til grund, at kriteriet
»komplet tæthed« ikke er en almindelig benyttet fagterm inden for byggebranchen. Grænsen for et acceptabelt niveau for tæthed – i stedet for aftaletekstens krav om »komplet tæthed« – vil til udfyldning af parternes aftale og derved til en fastlæggelse af kravene til HE’s forpligtelser ifølge aftalen naturligt i stedet skulle sættes til den danske standard for termisk indeklima, som har været anvendt af skønsmanden, og hvorefter lufthastigheden i opholdszonen ikke må overstige 0,15 meter/sekund eller svarende til 1,2 meter/sekund ved anvendelse af tæthedsprøvningsudstyr, jf. Erklæringsbilag A om Tæthedsundersøgelse af vinduer til skønserklæringen, side 3.
Skønsmanden har navnlig i sin besvarelse af spørgsmålene 2.3 og 2.6 gjort rede for, hvilke tilpasninger der efter skønsmandens vurdering vil skulle foretages på forsatsvinduesrammerne for at opnå et acceptabelt tæthedsniveau. Skønsmanden har vedstået vurderingerne i erklæringen under hovedforhandlingen. I skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2.3 hedder det bl.a.:
»[Det] vurderes … ikke muligt at opnå en acceptabel tæthedsgrad alene ved ændring af tætningslister, men at der også skal justeres/ændres på hængsler, vridergreb og låsespalter samt sikres, at skudrigler er lange nok til at kunne komme ind i top/bund ved slutblik. Der skal endvidere foretages snedkeropretning af anslagsflader i false, så tætningslister får hele anlægspladen og ikke kun punktvis«.
Og i besvarelsen af spørgsmål 2.6 anfører skønsmanden bl.a.:
»Det er skønsmandens vurdering, at langt de fleste utætheder skal findes i defekte låsebeslag, utilstrækkelig tilpasning af rammer og anslagsfalse samt generelle ujævnheder på overfladerne, som følge af vinduernes alder, 95 år.«
Voldgiftsretten lægger efter indholdet af besvarelserne af navnlig spørgsmål 2.3 og 2.6 og sammenholdt med bl.a. besvarelsen af spørgsmål 2.5 til grund, at de konstaterede utætheder navnlig må tilskrives defekte låsebeslag, utilstrækkelig tilpasning af rammer og anslagsfalse samt generelle ujævnheder på overfladerne, men derimod kun undtagelsesvis valget eller monteringen af tætningslisterne, idet kun enkelte forsatsrammer ville kunne tætnes mere med større og/eller flere lister.
Tilpasninger af rammer og anslagsfalse anses efter indholdet af arbejdsbeskrivelsens pkt. 4.08 i hvert fald for en del for omfattet af det arbejde, HE skulle udføre under den del af entreprisen, der omhandler tætning af forsatsrammer, og som forudsatte en gennemgang af forsatsrammer og justering for gang og anslag. Derimod indgår arbejder med udbedring af defekte låsebeslag ikke som en del af HE’s entreprise.
BH har gjort gældende, at problemerne med låsebeslag for en del kan tilskrives HE, idet der er sket ombytning af forsatsrammerne i forbindelse med glarmesterens montering af energiglas mv. Det påhviler BH at godtgøre, at dette har været tilfældet, og et sådant bevis er over for …’s forklaring om arbejdsprocessen ikke ført alene ved en henvisning til tilsynets notat af 16. december 2015 (bilag L), hvorefter Et stort antal forsatsrammer ser ud til at være byttet rundt da beslagtap i bunden ikke passer beslagmodtagerend på ydervinduet.
Det bemærkes, at skønsmanden i sin besvarelse af spørgsmål 2.6 og under afhjemlingen under hovedforhandlingen tillige har peget på, at de udvendige vinduesfag ikke længere yder den samme tæthed, som det oprindelig har været tiltænkt, og at dette er en medvirkende årsag til de konstaterede målinger over et acceptabelt tæthedsniveau. Uanset om den manglende tæthed – som antaget af skønsmanden – tillige måtte kunne tilskrives dette forhold, indgår krav om tæthed ikke som en del af projektbeskrivelsen for snedkergennemgangen af udvendige vinduer, herunder arbejdsbeskrivelsens punkt 4.01 (bilag H, B2.270 Tømrer – Arbejdsbeskrivelse) og vil derfor ikke kunne begrunde et mangelsansvar for HE.
Omvendt påhviler det HE at godtgøre, at BH har godkendt, at kravene til udførelsen ifølge arbejdsbeskrivelsens punkt 4.08.02 om justering af forsatsrammer for gang og anslag kan fraviges, eller at styrelsen har accepteret niveauet for tæthed, som faktisk blev leveret, herunder i kraft af eventuelle godkendelser af prøverum. Uanset i hvilket omfang parterne for nogle eller for alle etaperne har gjort brug af prøverum, foreligger der kun sparsomt skriftligt materiale til belysning heraf, herunder til belysning af hvilke arbejder der indgik i prøverumsopstillingerne, eller til belysning af godkendelse af arbejderne. HE har ikke herved godtgjort, at de fag, der er behandlet i skønsmandens besvarelse af bl.a. spørgsmål HSP 1, alle har fungeret som prøverum, at forsatsrammerne i disse fag – sammenlignet med de 30 vinduesfag, som skønsmanden har besigtiget – også var utilstrækkeligt tilpasset i fals og anslag, og at tilsynet eller byggeledelsen har godkendt en sådan lavere standard.
HE anses herefter for ansvarlig for mangler ved, at der ikke er etableret et acceptabelt tæthedsniveau, men alene for den del af udbedringsomkostningerne, der knytter sig til en manglende gennemgang af forsatsrammer og justering for gang og anslag. Den omstændighed, at HE’s underentreprenør ikke har søgt afklaring vedrørende kravet om »komplet tæthed« eller ikke er fremkommet med indsigelser vedrørende mulighederne for at opnå tæthed ved de anviste udbedringer, kan ikke begrunde et ansvar hos HE for de utætheder, der må tilskrives defekte låsebeslag mv.
BH har under et opfølgningsmøde, der blev afholdt den 20. februar 2018 (bilag BB) og således ca. 3 måneder efter den endelige aflevering, reklameret over mangler ved vinduernes tæthed. Voldgiftsretten anser BH’s reklamation for rettidig.
Det fremgår ikke af skønserklæringen med underliggende bilag, hvor stor en andel af de undersøgte forsatsrammer, hvor en utilstrækkelig tilpasning af anslagsfalse har udgjort årsagen eller en medvirkende årsag til, at der ikke har kunnet opnås et acceptabelt tæthedsniveau. Det fremgår heller ikke, hvor stor en andel af de skønnede udbedringsomkostninger der knytter sig hertil. Denne del af udbedringsudgifterne må herefter ansættes skønsmæssigt af voldgiftsretten.
Blandt de udbedringsarbejder, som skønsmanden har peget på og prissat i sin besvarelse, fremstår arbejdet med renovering eller udskiftning af defekte låsebeslag mv. efter indholdet af skønserklæringen og de underliggende erklæringsbilag A og B som dominerende både i antal og omkostningsmæssigt sat over for arbejdet med tilpasning af anslagsfalse. Således har der blandt de 30 undersøgte vinduesfag kunnet konstateres problemer med låsebeslag ved 20 vinduesfag. Behovet for udbedring med tilpasning af anslagsfalse anslås af voldgiftsretten skønsmæssigt at være til stede ved ikke mere end halvdelen af de forsatsrammer, der kræver udbedringer, og omkostningerne forbundet med tilpasning af anslagsfalse ansættes pr. forsatsramme svarende til ca. halvdelen af de skønnede afhjælpningsomkostninger på 7.000 kr. eksklusive moms pr. vinduesfag, som skønsmanden har afsat. De samlede udgifter til afhjælpning af problemer med uacceptabelt tæthedsniveau, der knytter sig til utilstrækkelig tilpasning af anslagsfalse, kan herefter passende fastsættes til 1.250.000 kr. inkl. moms.
Arbejderne med udbedring vil forudsætte, at kontorerne ikke benyttes, mens udbedringen står på, og vil derfor kræve en flytning af kontorer. Udgifterne hertil ansættes tillige skønsmæssigt. Henset til arbejdets karakter og det skønnede antal vinduesfag, hvor der vil skulle foretages afhjælpning, kan beløbet passende fastsættes til 125.000 kr. inklusive moms.
BH’s har på den anførte baggrund været berettiget til at foretage fradrag i entreprisesummen til dækning af omkostninger til afhjælpning med et beløb på 1.375.000 kr. inklusive moms, mens det foretagne tilbagehold i øvrigt i HE’s tilgodehavende for denne del har været uberettiget.
Vedr. spørgsmålet om mangler ved gitterporte
Der er enighed mellem parterne om, at dimensioneringen af gitterportene ifølge projektmaterialet i sagens bilag AB- AD bl.a. forudsatte, at gitterportenes overkant skulle være placeret 150 mm over portåbningens underkant. På de nævnte bilag er der indtegnet en stuk over gitterportens overkant, men afstanden fra gitterportens overkant til stukkens underkant er ikke angivet på produktionstegningerne.
Det lægges i overensstemmelse med skønsmand Stig Andresens besvarelse af spørgsmål 3.1-3.4 som ubestridt til grund, at de leverede gitterporte ikke er udført som anvist i projektmaterialet i sagens bilag AB-AD, at gitterportene i stedet er produceret i overensstemmelse med dimensionerne angivet på produktionstegningerne i sagens bilag AE- AK, og at de leverede gitterportes underkant i stedet er placeret ca. 25 mm over portåbningens overkant.
Det påhviler HE at godtgøre, at BH eller dennes rådgiver har godkendt produktionstegningerne i sagens bilag AE-AK.
Det fremgår af notat fra projektgennemgangsmøde den 3. marts 2015 (bilag BD), hvor … Stål A/S var repræsenteret, at der blev spurgt til højden på gitterporten, hvilket BH’s rådgiver, … arkitektfirma A/S, ville følge op på. Opfølgningen skete i arkitektfirmaets mail af 4. marts 2015 (bilag BE) fra …, hvori bl.a. anføres, at Gitre afsluttes 150 mm over åbninger (iht. projektet).
I mail af 10. april 2015 (bilag 32) kommenterede … (fra arkitektfirmaet) på produktionstegninger fra … Stål A/S (bilag 30), som han samme dag havde modtaget fra byggeledelsen, …, og hvor det fremgik af tegningsmaterialet, at gitterportens overkant sluttede under portåbningens underkant. Det fremgik af målene på produktionstegningen, at portåbningen var 67 mm højere end gitterporten, og at stukkens underkant var placeret 87 mm over portåbningen. I sin kommentarer til tegningerne anførte … (fra arkitektfirmaet) bl.a., at han umiddelbart [havde den] bemærkning at gitteret skal op over buen, tidligere aftalt til 150 mm? Skal selvfølgelig lige tilpasses i forhold til stuk.
… (fra arkitektfirmaet) modtog den 13. april 2015 … Stål A/S’ reviderede tegninger (bilag AE-AK). Det fremgik af de ændrede mål på tegningerne (bilag AE), at gitterportene nu var 23 mm højere end portåbningen og endte 64 mm under stukkens underkant.
Selvom størrelsen på gitterportenes overhøjde ikke fremgik af produktionstegningen med særskilt angivelse, kunne BH’s rådgiver udlede størrelsen på gitterportens overhøjde både ved at sammenholde de reviderede produktionstegninger (bilag AE) med de oprindelige produktionstegninger (bilag 30), men tillige alene af målangivelserne på de reviderede produktionstegninger.
På denne baggrund – og da formuleringen i …’s (fra arkitektfirmaet) mail af 10. april 2015 giver indtryk af, at den oprindelig projekterede overhøjde på 150 mm ikke var absolut, dels ved at angive 150 mm?, dels med forbeholdet om tilpasning til stuk – anses BH ved sin rådgiver, … arkitektfirma A/S v. …, i dennes mail af 14. april 2015 til blandt andre … og … fra HE (bilag 34) at have godkendt, at gitterportene i stedet kunne produceres efter de mål, som var angivet i de reviderede produktionstegninger fra … Stål A/S (bilag EA), og således at det oprindelige krav om en overhøjde på 150 mm var opgivet.
BH’s har på den anførte baggrund ikke været berettiget til at foretage fradrag i entreprisesummen til dækning af omkostninger til afhjælpning vedrørende gitterportene, og det foretagne tilbagehold i HE’s tilgodehavende har for denne del været uberettiget.
Sammenfattende om HE’s påstand 1 tager voldgiftsretten herefter HE’s betalingspåstand til følge med 5.353.152,75 kr. inklusive moms med tillæg af renter efter rentelovens sats af 3.202.866,25 fra den 29. september 2017 og af resten fra den 25. oktober 2017, svarende til tidspunktet for HE’s faktureringer ifølge sagens bilag 22.
Vedr. HE’s påstand 2 – forrentning af forligsbeløb på 2 mio. kr.
HE’s påstand 2 om forrentning af 2 mio. kr. udspringer af det forlig, som parterne indgik i november 2020 vedrørende den del af parternes tvist, som angik renovering af varmeanlægget på … gården (bilag AW).
Ifølge forligets punkt 4.1 forpligtede BH sig til at frigive 2 mio. kr. af den tilbageholdte del af entreprisesummen, når nogle nærmere angivne forhold, der var opregnet i forliget, var blevet afhjulpet.
Det fremgår af forligets punkt 1.2, at forliget indgås til fuld og endelig afgørelse af alle rejste krav omfattet af
»varmesagen«, dvs. de mangelkrav, der er rejst i svarskriftet, og som har været genstand for parternes efterfølgende skriftveksling og det gennemførte syn og skøn.
På denne baggrund, og da der ikke er taget forbehold i forliget for at kræve forrentning af det frigivne beløb på 2 mio. kr., anses der ved forliget at være gjort endeligt op med denne del af parternes tvist – også for så vidt angår et eventuelt rentekrav.
HE’s påstand om forrentning i påstand 2 tages derfor ikke til følge.
Vedr. HE’s påstand 3 – nedskrivning af garantien til 2 %
Som en konsekvens af udfaldet af sagen vedrørende spørgsmålet om mangler ved overfladebehandling, vinduernes tæthed og gitterportene, hvorefter BH alene har fået medhold svarende til 1.375.000 kr., og da BH er indrømmet tilbageholdsret i entreprisesummen for denne del af sagen, tager voldgiftsretten HE’s påstand om nedskrivning af garantien til 2 % til følge som nedenfor bestemt.
Vedr. HE’s påstand 4 – dækning af garantiomkostninger
Det er ikke alene ved den fremlagte interne opgørelse over garantiomkostninger (bilag 23), der er udarbejdet af HE selv, dokumenteret, at HE er påført omkostninger i forbindelse med opretholdelsen af garantien svarende til påstandsbeløbet. Allerede af denne grund tager voldgiftsretten BH’s påstand om frifindelse over for HE’s påstand 4 til følge.
Sagsomkostninger
HE A/S anses for i det væsentlige at have vundet sagen. BH skal derfor betale sagsomkostninger til HE A/S med
200.000 kr. ekskl. moms. Voldgiftsretten har lagt vægt på de under sagen nedlagte påstande og sagens forløb og udfald. Efter indholdet af skønserklæringerne, udfaldet af sagen og størrelsen af de af parterne foreløbigt udlagte omkostninger til syn og skøn og afhjemling skal hver part endeligt afholde egne udgifter til syn og skøn, herunder til afhjemling.