UGD 2023.6.1
Ugens kendelse er afsagt af voldgiftsretten primo juli 2022 omhandler en tvist mellem en totalentreprenør og to bygherrer vedrørende bygherrernes krav om dagbod og erstatning efter ophævelse af entreprisekontrakterne.
Totalentreprenør (TE) indgik en aftale med to bygherrer (BH1) og (BH2) om opførelse af i alt 5 rækkehuse. AB 92 var vedtaget mellem parterne.
Aftalerne blev ophævet ca. et halvt år inden afleveringsdato grundet uenighed om bygherrernes tilbagehold i entreprisesummen samt TE’s beslutning om at nedlægge arbejdet.
BH1 og BH2 påstod herefter at have krav på dagbod frem til dagen for ophævelsen samt dagbodslignende erstatning for forsinkelser i tiden herefter. Herudover rejste BH1 og BH2 krav om erstatning for forøgede udgifter til byggeriet i forhold til entreprisesummen, som var på 8 mio. kr.
BH1 og BH2 nedlagde i alt påstand om, at TE skulle betale 500.000 kr. i erstatning. TE nedlagde påstand om frifindelse.
Voldgiftsretten
Voldgiftsretten fastslog indledningsvist, at et krav om erstatning rejst af BH1 og BH2 forudsætter, at de kan bevise, at ophævelsen har indebåret forøgede omkostninger. BH1 og BH2 havde alene angivet egne forklaringer og fremvist en række fakturerer og billeder, som til dels vart udsted af selskaber, som de selv var ejere af. Dette var, ifølge voldgiftsretten, ikke tilstrækkeligt. Voldgiftsretten henviste BH1 og BH2 til at godtgøre deres påstand ved syn og skøn.
Herefter afviste voldgiftsretten også BH1 og BH2’s krav om dagbod og dogbodslignende erstatning. BH1 og BH2 havde på intet tidspunkt varslet TE herom, og kravet bortfaldt derfor under alle omstændigheder.
BH1 og BH2 fik derfor hverken tilkendt dagbod eller erstatning for forøgede udgifter.
Hvad kan vi lære af denne kendelse?
- Kendelsen illustrerer først om fremmest, at bygherre altid bør sørge for formel bevissikring ved syn og skøn. Som belyst i kendelsen, vil bygherrens egne forklaringer, fotos og fremvisninger af fakturerer på sædvanligvis blive tilsidesat.
- Derudover belyser kendelsen endnu engang, at mange bygherrer begår fejl, når de forsøger at håndhæve et dagbodskrav.
- Det er et krav, at dagbod varsles snarest muligt. Som belyst i kendelsen, havde BH1 og BH2 på intet tidspunkt varslet TE om dagbod, hvorfor kravet under alle omstændigheder bortfalder.
- Det kan tilføjes, at der udover kravet om varsling, gælder en række andre krav til håndhævelsen af dagbod: 2) Kravet skal være utvetydigt, 3) skal gøre gældende med en sådan klarhed, at entreprenøren kan forholde sig til det, og 3) kravet skal fastholdes så entreprenøren ikke er i tvivl om, at det fastholdes (og ikke bare er en trussel).
Vil du vide mere?
Hos Nexus Advokater afholder vi kurser, hvor vi går i dybden med hovedproblemerne indenfor byggeriet.
Se mere under kurser.
/Entrepriseadvokat Simon Heising
Som gengivet i TBB2022.1021 / Sag nr. C-15690
-0O0-
Totalentreprenør TE mod Bygherre BH1 og Bygherre BH2
1. Indledning
Mellem klager, TE, og indklagede 1, bygherre BH1, og indklagede 2, bygherre BH2, er der opstået en tvist om opgørelsen af parternes økonomiske mellemværende efter ophævelse af en entreprisekontrakt om opførelse af fem rækkehuse på en ejendom beliggende ….
Voldgiftsnævnet har i anledning heraf nedsat en voldgiftsret i henhold til »Regler for voldgiftsbehandling inden for bygge- og anlægsvirksomhed« bestående af projekt- og byggeleder Ole Løbner Rosengreen, bygningskonstruktør Peter Bang Jensen og landsdommer Finn Morten Andersen, med sidstnævnte som formand.
2. Påstande og hovedforhandling
Klager har nedlagt påstand om, at de indklagede in solidum til klager skal betale 1.500.000,00 kr. med tillæg af procesrente af 1.027.613,00 kr. fra 5. marts 2018, og af 472.387,00 fra 14. juni 2022
Over for den af indklagede selvstændigt nedlagte påstand er påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
De indklagede 1 og 2 har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
De indklagede har endvidere in solidum nedlagt selvstændig påstand om, at klager dømmes til at betale 500.000 kr. med rente fra 11. august 2021.
Hovedforhandling har fundet sted den 23. og 24. juni 2022 kl. 09:00 i Voldgiftsnævnets lokaler, Vesterbrogade 2B, 3. sal, 1620 København V.
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af TE-V1, BH2-V1, BH2-V2, TE-V2 og BH1-V1.
I forbindelse med at sagen er optaget til kendelse, er det aftalt med parterne, at kendelsen udfærdiges uden fuldstændig sagsfremstilling og uden fuldstændig gengivelse af forklaringerne og proceduren og alene med gengivelse af parternes påstande og voldgiftsrettens resultat og begrundelsen herfor.
3. Kort sagsfremstilling
TE indgik den 25. april 2017 to aftaler med henholdsvis BH1 om opførelse af 3 rækkehuse og med BH2 om opførelse af 2 rækkehuse på adressen …. Kontraktsummen var aftalt til henholdsvis 5 mio. kr. og 3 mio. kr. inkl. moms.
Kontakterne, der efter det oplyste er udarbejdet af BH2-V1, indeholder en henvisning til AB 92 og angiver at være totalentreprisekontrakter. Efter indholdet af kontrakterne sammenholdt med omstændighederne i øvrigt må det formentlig lægges til grund, at der rettelig er tale om hovedentreprisekontrakter.
Som følge af uenighed om bygherrernes tilbagehold i entreprisesummen og entreprenørens nedlæggelse af arbejdet, hævedes aftalerne, og der blev udmeldt en skønsmand med henblik på en stadeopgørelse i hvilken forbindelse den udmeldte skønsmand blev anmodet om at forholde sig til omfang af ekstraarbejder og mangler. Den udarbejdede skønserklæring/stadeopgørelse er dateret den 30. januar 2018.
I umiddelbar forlængelse heraf indgik bygherrerne den 1. februar 2018 aftale med entreprenør E2 ApS om færdiggørelse af projekterne for en kontraktsum på henholdsvis 2.250.000 kr. inkl. moms og 1.950.000 kr. inkl. moms. Den første kontrakt angiver entreprisen som en hovedentreprise, medens den anden kontrakt angiver, at entreprisen er en totalentreprise. Begge kontrakter, der indeholder en henvisning til AB 92, må antages at være hovedentreprisekontrakter.
Efter det oplyste verserer der mellem bygherrerne og E2 to sager i forlængelse af det afsluttede byggeri. Den ene verserer ved Voldgiftsnævnet, medens den anden verserer ved de almindelige domstole. Det økonomiske mellemværende vedrørende disse kontrakter er således uafsluttet, og TE-V2 fra E2 har oplyst, at han har et tilgodehavende på godt 1,5 mio. kr., medens bygherrerne efter det oplyste gør gældende, at de har modkrav.
Nærværende sag drejer sig om opgørelsen af det økonomiske mellemværende mellem TE og bygherrerne.
4. Forklaringer
Forklaringerne afgivet parterne og af BH1-V1 gengives ikke, men efter anmodning fra advokat Philip Lönborg gengives forklaringen afgivet af tømrer TE-V2.
TE–V2 har navnlig forklaret, at han mener, at han primo november 2017 blev kontaktet af BH2-V2, og at han beså opgaven. TE var ikke til stede. Han afgav flere tilbud på opgaven med at færdiggøre byggeriet. Han afgav seneste tilbud i januar 2018, og kontrakterne blev herefter indgået i februar 2018. Han skulle alene udføremurer-, tømrer- og malerentrepriserne, medens BH2-V2 selv skulle stå for de øvrige opgaver. Han selv kunne sagtens nå at være færdig til 1. april 2018, men BH2-V2 tilkendegav, at han ikke kunne nå at udføre sine egne opgaver. Derfor aftalte de aflevering henholdsvis 1. juni og 1. juli 2018.
Alt var afdækket, da han overtog entreprisen, men det var vinter og hård blæst, derfor foretog han ekstra afdækning efter anmodning fra BH2-V2, som var meget hysterisk med afdækning.
Han foretog nogen oprydning, således som det også fremgår af en faktura. BH2-V2 bad ham skrive, at det var oprydning efter den tidligere entreprenør, men i realiteten vedrørte kun ca. 5.000 kr. af de 25.000 kr. oprydning efter den tidligere entreprenør, som havde ryddet op i weekenden forud for, at vidnet overtog opgaverne på pladsen.
Så vidt han har forstået, flyttede BH2 ind i prøvehuset i juni 2018, og han har set en samtidig annonce i lokalavisen om leje af en luksuslejlighed, i hvilken forbindelse det blev oplyst, at 3 af lejlighederne var udlejet.
VVS-arbejderne blev udført af en svend ansat hos …, som BH2-V2 dog styrede, idet han vist var bonkammerat med den pågældendes mester. BH2-V2 var på pladsen hver dag. Han selv havde murermester … til at udføre det murerarbejde, han efter kontrakterne skulle udføre. Den bygning, hvor murerarbejdet var påbegyndt, blev udført i regning efter medgået tid, medens murerarbejderne på den anden bygning blev udført til fast pris. Han erindrer ikke, at der blev foretaget ændringer på kloakforholdene, medens han var på pladsen.
Mellem ham og bygherrerne verserer to sager, som omhandler hans krav på betaling for både kontrakts- og ekstraarbejder. Han har et samlet krav på 1.549.000 kr., herunder for alle ekstraarbejder bortset fra slibning af gulve, som er betalt. Ekstraarbejderne bestod blandt andet i prisdifference på gulve i forhold til det beløb, der var afsat, ændring af vindues plader, diverse ændringer på toiletter og reparationer efter ventilationsmontørerne. Ekstraarbejderne fremgår i øvrigt af de fakturaer, han har fremsendt. Han foretog ikke væsentlige ændringer på de arbejder, TE havde udført. Han skiftede dog remmen i dobbelthuset, som var angrebet af skimmel, og han skiftede også en gangbro. Han har ikke skiftet undertag, men BH2-V2 ville have skotrenderne udskiftet, fordi de var lidt angrebet af skimmel, derfor udskiftede han dem. Han har ikke skiftet dampspærre, men han har formentlig opsat dampspærre, hvor denne har manglet.
5. Voldgiftsrettens bemærkninger og resultat
Voldgiftsretten finder ikke, at de indklagede har oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at afvise sagen. Voldgiftsretten finder således, at hverken betragtninger om forældelse eller om passivitet kan føre til afvisning af sagen eller til frifindelse af de indklagede.
Voldgiftsretten bemærker, at der ved opgørelsen af parternes økonomiske mellemværende må tages udgangspunkt i den skønserklæring/stadeopgørelse af 30. januar 2018, som er udarbejdet af skønsmanden, ingeniør Jens Otto Christensen.
Efter stadeopgørelsen lægges det til grund, at det udførte kontraktsarbejde vurderedes at udgøre 2.841.250 kr. inkl. moms. Den forudgående sagkyndige beslutning af 11. januar 2018 udarbejdet af Jesper Henkel i henhold til § 46 i AB 92 kan ikke tillægges selvstændig betydning ved opgørelsen af parternes mellemværende, idet denne alene indeholder en i det væsentlige ubegrundet stillingtagen til et spørgsmål om tilbagehold.
Efter stadeopgørelsen lægges det videre til grund, at værdien af materialeoplag på pladsen på tidspunktet for stadeforretningen udgjorde i alt 268.000 kr. inkl. moms.
De indklagede har anerkendt, at der er udført ekstraarbejder for et beløb svarende til i alt 82.719 kr. inkl. moms. Voldgiftsretten finder, at der yderligere er godtgjort ekstraarbejder for skønsmæssigt 44.012 kr. inkl. moms, idet det i overensstemmelse med stadeopgørelsen lægges til grund, at der foreligger dokumentation for jordprøver for et beløb på i alt 13.000 kr. inkl. moms, hvorfor der anerkendes jordprøver for 6.000 kr. mere end det på beløb på 7.000 kr., som de indklagede har anerkendt. Da de indklagede har anerkendt et beløb på 29.650 kr. til ekstra sand, er klager også berettiget til en forholdsmæssig godtgørelse på skønsmæssigt 38.012 kr. inkl. moms til udlægning heraf.
Voldgiftsretten finder ikke, at TE har ført bevis for, at der er udført ekstraarbejder herudover, hvorfor TE således har et samlet krav på betaling af ekstraarbejder med 126.731 kr.
TE har i sit klageskrift af 21. december 2020 og i et processkrift 2 af 27. september 2021 anerkendt, at der er mangler ved de udførte arbejder. Værdien af manglerne er med udgangspunkt i stadeopgørelsen opgjort til
674.450 kr. i klageskriftet og beløbet er i processkrift 2 forhøjet til 747.244 kr. under henvisning til en sammentællingsfejl. Klager har således indregnet mangler svarende hertil i sin påstand. Den omstændighed, at de indklagede efter ophævelsen af parternes aftale måtte have indgået aftale med en anden entreprenør om afhjælpning, kan ikke føre til, at klager frigøres for sit mangelsansvar. Voldgiftsretten finder derfor, at de indklagede, der ikke har fordelt kravet på de enkelte bygninger, in solidum er berettiget til at fradrage dette beløb i parternes økonomiske mellemværende.
Voldgiftsretten finder, at der herudover kan tilkendes et beløb til dækning af forøget strømforbrug i forbindelse med affugtning. Dette beløb fastsættes skønsmæssigt til 10.000 kr. for hvert af de tre berørte huse eller i alt
30.000 kr. Efter det, der er anført under pkt. 20 i stadeopgørelsen kan der endvidere tilkendes et beløb på 5.000 kr. som følge af udeladt fundament og 6.250 kr. vedrørende pkt. 45 Udsparing til dørmåtter.
De indklagedes mangelskrav kan således opgøres til i alt 788.494 kr. inkl. moms.
Et krav på erstatning for forøgede udgifter til byggeriet i forhold til den oprindeligt aftalte entreprisesum på samlet 8 mio. kr. forudsætter, at de indklagede godtgør, at ophævelsen har indebåret forøgede udgifter.
Voldgiftsretten finder ikke, at de indklagede, der ikke har søgt deres krav belyst ved syn og skøn, har løftet denne bevisbyrde ved deres forklaringer, fotos og fakturaer, som til dels er udstedt af selskaber, som de selv er ejere af. Tilsvarende gør sig gældende med de øvrige mangelskrav, de indklagede har fremsat.
Da de indklagede som bygherrer ikke på noget tidspunkt har varslet dagbod, er der ikke grundlag for at tilkende dagbod frem til dagen for ophævelsen af parternes aftale eller dagbodslignende erstatning for forsinkelser i tiden herefter.
TE har anerkendt, at der skyldes 56.000 kr. som følge af, at de indklagede af Voldgiftsnævnet er blevet pålagt at afregne dette beløb med Voldgiftsnævnet, fordi det ikke havde været muligt for Voldgiftsnævnet af formå TE at betale dette restomkostningsbeløb i forbindelse med den sagkyndige beslutning af 11. januar 2018.
Idet det i overensstemmelse med parternes oplysning lægges til grund, at de indklagede til TE har betalt
1.755.000 kr. inkl. moms, kan parternes samlede mellemværende efter det ovenstående opgøres således, at de indklagede in solidum skal betale 636.487 kr. inkl. moms.
Voldgiftsretten bemærker herved, at efter parternes påstande, og som sagen er forelagt og procederet for voldgiftsretten, har voldgiftsretten ikke mulighed for at udskille parternes krav på de enkelte projekter med henholdsvis BH1 og BH2 som bygherrer. De indklagede hæfter derfor in solidum for betalingen.
Efter sagens forløb og udfald, hvorefter parterne hver især har tabt og vundet stort set lige meget, forholdes med sagens omkostninger som nedenfor bestemt. TE skal afholde halvdelen af skønsomkostningerne, der foreløbigt er betalt af de indklagede med 60.000 kr.
Thi bestemmes
De indklagede, BH1 og BH2, skal in solidum til klageren, TE betale 636.487 kr. inkl. moms med procesrente fra den 5. marts 2018.
Parterne betaler hver egne advokatomkostninger.
TE skal betale 30.000 kr. til de indklagede, BH1 og BH2, in solidum.
De omkostninger, der har været forbundet med voldgiftsrettens behandling af sagen deles ligeligt mellem parterne efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet.